Kirsten Hansdatter trak fulde huse på rådhuset – 113 år efter sin død
12.10.2021
Af Lene Steinbeck

De lokalhistoriske foreninger er i 1800-tals-klæder. Der bliver betjent strikkepinde og kartet uld – det kan nemt kombineres med at lytte til et oplæg om Kirsten Hansdatter
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
Hvad mon hun selv ville have sagt til det, Kirsten Hansdatter? At et arrangement på Egedal Rådhus med hende og hendes dagbog som omdrejningspunkt har tiltrukket 130 tilhørere?
Selv om den unge kvinde var glad for selskaber, ville det måske have været overvældende. Det havde hun nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, da hun for knap 160 år sad i skær fra et lille lys og skrev i sin dagbog. Om tørvestrygning, aftensysler, hårdt arbejde og et levende selskabsliv. Om hverdagen og gøremålene for en 24-årig ugift kvinde på den lille gård Lindegaard i Knardrup
Denne torsdag aften har Egedals tre historiske foreninger i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum sammen med Egedal Arkiv og Museum solgt alle billetterne til Kirsten Hansdatter-arrangementet. Rådhussalen på Egedal Rådhus er blevet omdannet til en fortælling om et år i livet for en ung, ugift kvinde, der boede ikke langt herfra.

Marianne Mortensen læser med stor indlevelse højt fra Kirsten Hansdatters dagbog.
En eventyrfortælling
Et stort opbud af foreningernes frivillige er mødt op i 1800-tals-dragter. Ved siden af scenen snurrer en spinderok, mens to par strikkepinde ivrigt går om kap. De historiske foreninger har sat alle sejl til for at give gæsterne en oplevelse af 1863. Langs væggene kan man se små udstillinger af køkkenremedier, landbrugsredskaber og altså også demonstrationer af huslige sysler. For på Kirsten Hansdatters tid er det sådan, aftenerne tilbringes.
”Det er jo lidt en eventyrfortælling med den her dagbog. Men det opdager I nok i løbet af aftenen,” lover Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiv og Museum, da han byder velkommen.
Og etnolog Carsten Hess, der efterfølgende træder frem på scenen, tager eventyrtråden op, da han indleder sit oplæg om Kirsten Hansdatter og hendes dagbog:
”Der var engang en bondegård i en lille by, der hed Knardrup…”
Etnologen kender dagbogen ud og ind og er meget begejstret. Den er unik, fordi der stort set kun eksisterer dagbøger fra unge mænd fra den tid. Men Kirsten Hansdatters sensitive blik på verden tilføjer et usædvanligt kig ind i en ung kvindes dagligdag og indre liv i 1800-tallet.
Naturbeskrivelser og stor livsglæde
Efter at Carsten Hess har fortalt om det lille mirakel, at vi overhovedet har dagbogen i dag – den blev reddet fra en bunke affald mange år efter Kirsten Hansdatters død – rejser den lokale skuespiller Marianne Mortensen sig fra en lille pult på scenen. Hun begynder at læse fra dagbogens første sider, som blev skrevet den 25. december 1862.
Det er svært ikke at bide mærke i Kirsten Hansdatters beskrivelser af naturen og vejret. Om de dampende enge, de frostklare aftener, om tåge og skyfri dage. Tilskuerne kommenterer efterfølgende dagbogens fine litterære kvaliteter. Også hendes livsglæde skinner tydeligt igennem.
”Lige så skøn aftenen var, lige så dejlig var morgenen,” læser Marianne Mortensen.
Kirsten Hansdatter rammer tydeligvis noget i publikum, der spørger, hvor mange års skolegang, hun mon har haft. Sandsynligvis ikke mange, lyder det fra Carsten Hess, der ligesom tilhørerne er imponeret over Kirsten Hansdatters levende sprog fra den relativt uuddannede kvinde.
Marianne Mortensen fortsætter læsningen gennem blæsende dage og stjerneklare aftener. I februar 1863 bliver det fastelavn, og det går ikke stille for sig. I dagevis rejser karlene rundt og slår katten af tønden, mens Kirsten Hansdatter og de øvrige kvinder sørger for traktementet – blandt andet enorme mængder af æbleskiver. Især æbleskiverne går igen gennem hele bogen, der i det hele taget præsenterer os for et hjem, hvor ingen gik sultne i seng.

I pausen bliver der serveret medisterpølse og æbleskiver. En helt almindelig kombination i 1863. I dag modtages den med en smule mere skepsis. Men godt smager det.
Medisterpølse og æbleskiver
Efter oplæsningen og en klapsalve til Marianne Mortensen, finder Henrik Jensen fra Skenkelsø Mølle harmonikaen frem. Han giver et par eksempler på tidens skillingsviser, som også blev sunget på Lindegaard hos Kirsten Hansdatter og hendes familie.
I pausen sættes endnu flere sanser i spil. I rådhussalen kan man se nærmere på de udstillede genstande og billeder, mens de historiske foreninger står klar til at svare på spørgsmål. I kantinen serverer foreningerne en ret, som Kirsten Hansdatter mere en én gang har serveret for sine gæster: Medisterpølse og æbleskiver.
En mand nikker. Ja, det kan godt spises sammen. Kvinden overfor er enig – men ville alligevel foretrække det hver for sig: Det er jo hovedret og dessert.
Efter pausen er der en kort afrunding på arrangementet, hvor Carsten Hess zoomer ind på en biperson i fortællingen om Kirsten Hansdatter. Hendes lillesøster, Ane Marie Hansen, blev nemlig en dygtig maler. Fordi hun var kvinde, måtte hun ikke komme på kunstakademiet – men hun kom i malerlære hos kunstnere som Knud Kyhn og P.S. Krøyer og blev udstillet på Charlottenborg. Talentet fejlede ikke noget, men anderkendelsen mangler, bemærker Carsten Hess.
Aftenen med Kirsten Hansdatter lakker mod enden. Men måske er det kun begyndelsen på en række arrangementer, der tager os med tilbage til 1800-tallet i det nuværende Egedal Kommune. Carsten Hess lufter i hvert fald muligheden for, at han har flere historier i ærmet.
FAKTA
Kirsten Hansdatter levede fra 1838 til 1908. Hun boede på Lindegaard i Knardrup med sine forældre og fem søskende, og hun forblev ugift. I et helt år, fra julen 1862 til julen 1863, skrev hun i sin dagbog, som ved et særdeles heldigt tilfælde er bevaret.
Arrangementet med Kirsten Hansdatter var blevet til i et samarbejde mellem Egedal Arkiver og Museum og de tre historiske foreninger: Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke. Det er første gang, de tre foreninger, som før kommunesammenlægningen i 2007 tilhørte hver deres kommune, slår kræfterne sammen om et arrangement.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Historien bag musikken 2024
I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.
Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum
Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.
ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge
En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.
Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige
Der er snart æbleskiver, æbletryk og æblemost i stride strømme, når købmandsgården slår porten op for den traditionsrige æblefest i efterårsferien. Men med et stigende antal gæster er der brug for flere, gode frivillige kræfter til at skabe historiske oplevelser for byens børnefamilier.
Odin fra Lejre skal på mission i rummet
Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.
Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog
Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.
Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj
Køge Museum åbner ny udstilling med 3D genskabelse af den spektakulære Grydehøj, der blev udgravet af ROMUs arkæologer i 2005, i den østlige del af Trekroner. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.
Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal
Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.
Børn lærer billedkunst på Lejre Museum: “Alt var glædesfuldt”
Alle 2. klasser i Lejre Kommune får to dages undervisning i billedkunst og historie på Lejre Museum. Børnene er vilde med forløbet – for her er kreativitet, historie og ikke mindst børnenes eget udtryk i højsæde.