Kirsten Hansdatter trak fulde huse på rådhuset – 113 år efter sin død

12.10.2021

Af Lene Steinbeck

De lokalhistoriske foreninger er i 1800-tals-klæder. Der bliver betjent strikkepinde og kartet uld – det kan nemt kombineres med at lytte til et oplæg om Kirsten Hansdatter

Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.

Hvad mon hun selv ville have sagt til det, Kirsten Hansdatter? At et arrangement på Egedal Rådhus med hende og hendes dagbog som omdrejningspunkt har tiltrukket 130 tilhørere?

Selv om den unge kvinde var glad for selskaber, ville det måske have været overvældende. Det havde hun nok ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, da hun for knap 160 år sad i skær fra et lille lys og skrev i sin dagbog. Om tørvestrygning, aftensysler, hårdt arbejde og et levende selskabsliv. Om hverdagen og gøremålene for en 24-årig ugift kvinde på den lille gård Lindegaard i Knardrup

Denne torsdag aften har Egedals tre historiske foreninger i Stenløse, Ølstykke og Ledøje-Smørum sammen med Egedal Arkiv og Museum solgt alle billetterne til Kirsten Hansdatter-arrangementet. Rådhussalen på Egedal Rådhus er blevet omdannet til en fortælling om et år i livet for en ung, ugift kvinde, der boede ikke langt herfra.

Marianne Mortensen læser med stor indlevelse højt fra Kirsten Hansdatters dagbog.

En eventyrfortælling

Et stort opbud af foreningernes frivillige er mødt op i 1800-tals-dragter. Ved siden af scenen snurrer en spinderok, mens to par strikkepinde ivrigt går om kap. De historiske foreninger har sat alle sejl til for at give gæsterne en oplevelse af 1863. Langs væggene kan man se små udstillinger af køkkenremedier, landbrugsredskaber og altså også demonstrationer af huslige sysler. For på Kirsten Hansdatters tid er det sådan, aftenerne tilbringes.

”Det er jo lidt en eventyrfortælling med den her dagbog. Men det opdager I nok i løbet af aftenen,” lover Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiv og Museum, da han byder velkommen.

Og etnolog Carsten Hess, der efterfølgende træder frem på scenen, tager eventyrtråden op, da han indleder sit oplæg om Kirsten Hansdatter og hendes dagbog:

”Der var engang en bondegård i en lille by, der hed Knardrup…”

Etnologen kender dagbogen ud og ind og er meget begejstret. Den er unik, fordi der stort set kun eksisterer dagbøger fra unge mænd fra den tid. Men Kirsten Hansdatters sensitive blik på verden tilføjer et usædvanligt kig ind i en ung kvindes dagligdag og indre liv i 1800-tallet.

Naturbeskrivelser og stor livsglæde

Efter at Carsten Hess har fortalt om det lille mirakel, at vi overhovedet har dagbogen i dag – den blev reddet fra en bunke affald mange år efter Kirsten Hansdatters død – rejser den lokale skuespiller Marianne Mortensen sig fra en lille pult på scenen. Hun begynder at læse fra dagbogens første sider, som blev skrevet den 25. december 1862.

Det er svært ikke at bide mærke i Kirsten Hansdatters beskrivelser af naturen og vejret. Om de dampende enge, de frostklare aftener, om tåge og skyfri dage. Tilskuerne kommenterer efterfølgende dagbogens fine litterære kvaliteter. Også hendes livsglæde skinner tydeligt igennem.

”Lige så skøn aftenen var, lige så dejlig var morgenen,” læser Marianne Mortensen.

Kirsten Hansdatter rammer tydeligvis noget i publikum, der spørger, hvor mange års skolegang, hun mon har haft. Sandsynligvis ikke mange, lyder det fra Carsten Hess, der ligesom tilhørerne er imponeret over Kirsten Hansdatters levende sprog fra den relativt uuddannede kvinde.

Marianne Mortensen fortsætter læsningen gennem blæsende dage og stjerneklare aftener. I februar 1863 bliver det fastelavn, og det går ikke stille for sig. I dagevis rejser karlene rundt og slår katten af tønden, mens Kirsten Hansdatter og de øvrige kvinder sørger for traktementet – blandt andet enorme mængder af æbleskiver. Især æbleskiverne går igen gennem hele bogen, der i det hele taget præsenterer os for et hjem, hvor ingen gik sultne i seng.

I pausen bliver der serveret medisterpølse og æbleskiver. En helt almindelig kombination i 1863. I dag modtages den med en smule mere skepsis. Men godt smager det.

Medisterpølse og æbleskiver

Efter oplæsningen og en klapsalve til Marianne Mortensen, finder Henrik Jensen fra Skenkelsø Mølle harmonikaen frem. Han giver et par eksempler på tidens skillingsviser, som også blev sunget på Lindegaard hos Kirsten Hansdatter og hendes familie.

I pausen sættes endnu flere sanser i spil. I rådhussalen kan man se nærmere på de udstillede genstande og billeder, mens de historiske foreninger står klar til at svare på spørgsmål. I kantinen serverer foreningerne en ret, som Kirsten Hansdatter mere en én gang har serveret for sine gæster: Medisterpølse og æbleskiver.

En mand nikker. Ja, det kan godt spises sammen. Kvinden overfor er enig – men ville alligevel foretrække det hver for sig: Det er jo hovedret og dessert.

Efter pausen er der en kort afrunding på arrangementet, hvor Carsten Hess zoomer ind på en biperson i fortællingen om Kirsten Hansdatter. Hendes lillesøster, Ane Marie Hansen, blev nemlig en dygtig maler. Fordi hun var kvinde, måtte hun ikke komme på kunstakademiet – men hun kom i malerlære hos kunstnere som Knud Kyhn og P.S.  Krøyer og blev udstillet på Charlottenborg. Talentet fejlede ikke noget, men anderkendelsen mangler, bemærker Carsten Hess.

Aftenen med Kirsten Hansdatter lakker mod enden. Men måske er det kun begyndelsen på en række arrangementer, der tager os med tilbage til 1800-tallet i det nuværende Egedal Kommune. Carsten Hess lufter i hvert fald muligheden for, at han har flere historier i ærmet.

FAKTA

Kirsten Hansdatter levede fra 1838 til 1908. Hun boede på Lindegaard i Knardrup med sine forældre og fem søskende, og hun forblev ugift. I et helt år, fra julen 1862 til julen 1863, skrev hun i sin dagbog, som ved et særdeles heldigt tilfælde er bevaret.

Arrangementet med Kirsten Hansdatter var blevet til i et samarbejde mellem Egedal Arkiver og Museum og de tre historiske foreninger: Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke. Det er første gang, de tre foreninger, som før kommunesammenlægningen i 2007 tilhørte hver deres kommune, slår kræfterne sammen om et arrangement.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Historien bag musikken 2024

Historien bag musikken 2024

I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.

ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.

Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige

Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige

Der er snart æbleskiver, æbletryk og æblemost i stride strømme, når købmandsgården slår porten op for den traditionsrige æblefest i efterårsferien. Men med et stigende antal gæster er der brug for flere, gode frivillige kræfter til at skabe historiske oplevelser for byens børnefamilier.

Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

Køge Museum åbner ny udstilling med 3D genskabelse af den spektakulære Grydehøj, der blev udgravet af ROMUs arkæologer i 2005, i den østlige del af Trekroner. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.

Til top
X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.