Kom til årets hyggeligste møllejul!
20.11.2023
Pressemeddelelse
Tadre Mølles nisse var endelig vågnet til dåd og havde fået sin julegrød, men i år er han faldet i søvn igen. Vi må se om vi kan få ham vækket igen, til dette års julemarked på Tadre Mølle, så han ikke sover igennem hele julen. Foto: Bent Gottftredsen
Tadre Mølles Venner og ROMU byder julen velkommen på den smukke og historiske Tadre Mølle, når årets traditionsrige julemarked løber af stablen den 3. december.
Første søndag i advent vil møllergården i den naturskønne Elverdamsdal dufte af nybagte julekager og summe af juleglade mennesker. Som altid er julestemningen helt i top ved den gamle mølle, når en af julens fineste traditioner holdes i hævd.
Alle møllens kringelkroge, vognporte og stalde vil være fyldt med indbydende boder, der sælger kunsthåndværk, lokalproducerede delikatesser og julespecialiteter. Med et udvalgt der rummer alt fra fuglehuse til strikvarer og glaskunst, er der gode muligheder for at finde en julegave eller to.
Der er værksteder til børnene, åbent i Café Maries Minde og hestevognsture i Tadre Skoven. Og så skal vi vække den søvnige møllenisse, der har sovet helt siden sidste år. Det kræver en stor skål risengrød og alles hjælp for at få ham ud af fjerene.
Tag din familie, ven eller nabo under armen, og vær med til at skabe smukke minder til Tadre Mølles charmerende julemarked.
Tid, pris, sted
Søndag d. 3. december kl. 10.00-16.00
Entré: voksne: 35 kr., børn u. 18 er gratis.
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, 4330 Hvalsø
Det er muligt at betale med kontanter og MobilePay. Der er begrænset parkering på området.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
TINAS BOGHYLDER BUGNER AF HISTORIER OM ROSKILDE
Et museum er meget mere end de udstillinger, publikum kan opleve. Hvis man er nysgerrig på alt det, der går forud for udstillingerne, er museets boghylder en guldgrube af viden. I bøgerne kan man kigge arkæologerne over skulderen og blive klogere på byens og egnens historie.
GENNEM 7.500 ÅR PÅ 200 SIDER – OG FEM MINUTTERS KØRETID
Onsdag den 2. marts udkommer ”Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien”, som samler den vigtigste viden fra tre års udgravninger ved og i Roskilde Fjord, forud for det store brobyggeri. Bogen er udgivet af museumsorganisationen ROMU og viser, at historien om Roskilde Fjord måske nok er lig med de velkendte vikingeskibe, men også langt mere end dét
EN MORDGÅDE, EN VILD HALSRING OG FORTÆLLINGER OM AFFALD I SKOLERNES VINTERFERIE
Der bliver mange gode veje til en vinterferie fuld af historie og hyggeligt samvær for børnefamilierne i Roskilde og omegn. Alle hverdage i uge 8 kan børn og voksne være med til at løse et mordmysterie under Stændertorvet. På Roskilde Museum kan man få et nyt blik på sit affald i museets særudstilling. Og så er Lützhøft Købmandsgård altid et stemningsfyldt besøg værd
TILBUD OM GRATIS SKOLEFORLØB FORLÆNGES MED ET HALVT ÅR
Museumskoncernen ROMU har nu fået mulighed for at forlænge perioden, hvor grundskolerne i Egedal Kommune ganske gratis kan tage eleverne med på udvalgte skoleforløb. Det betyder, at skolerne hele foråret kan komme ud og prøve kræfter med vikingelivet i Frederikssund og festivalhistorie på RAGNAROCK
SØMANDSKONGENS BEGRAVELSE ER LADET MED BETYDNING
En kongelig begravelse skal sikre kongehusets og statens kontinuitet og legitimitet og er derfor en slags mikrokosmos af samfundet. På 50-års dagen for Frederik 9.s begravelse sætter museumsinspektør Laura Maria Schütze den store, offentlige begivenhed i et historisk perspektiv.
KULTUREN HOLDER AFTENÅBENT FREDAG DEN 28. JANUAR
Lysfestugen i Roskilde byder på en uge med lys og gode historier – og på en helt særlig fredag aften, hvor Kulturstrøgets institutioner holder aftenåbent med et væld af spændende aktiviteter for alle aldre og interesser
ROMU MARKERER GENÅBNING VED AT TRILLE KUNSTVÆRK GENNEM ROSKILDES GADER
”Det har været en flad fornemmelse at være lukket for tredje gang. Nu skal vi puste nyt liv i kulturen – og i eftertanken”, siger museumsdirektør, der glæder sig til at åbne med en happening den 18. januar
CYKLENDE BORGERE SKAL SAMMEN SKABE LYSKUNST PÅ STÆNDERTORVET
Et fransk cykelløb, et savn efter aktiviteter og socialt samvær og en Lysfest for alle – det er nogle af ingredienserne i et værk, der skal oplyse Stændertorvet under Kulturstrøgets Lysfest. Og værket får brug for hjælp fra borgere, der med et godt tråd skal lyse torvet op
INDSAMLING: HUSKER DU, DA HELE DANMARK TOG AFSKED MED FREDERIK 9.?
Så vil Roskilde Domkirke og museumsorganisationen ROMU gerne høre fra dig. I anledningen af 50-året for Frederik 9.s død sætter de to samarbejdspartnere sammen gang i en stor indsamling af erindringer, billeder og ting, der knytter sig til den folkekære konges død og begravelse
ROMU-FUND IGEN PÅ TOP-10: I EN GRUSGRAV VED ROSKILDE LÅ ET AF 2021’S VILDESTE FUND
Hvert år udgiver Slots- og Kulturstyrelsen en Top 10 over det forgangne års vigtigste arkæologiske fund, og igen i år figurerer ROMU på listen. Fem børneskeletter fra oldtiden fik ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op – og var blandt de mest spektakulære opdagelser i året der gik