Kulturarv og historie skal styrke fællesskabet i Egedal Kommune
Af: Lene Steinbeck
04.05.2021
Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V), tror på, at kulturarven kan være med til at skabe en fælles identitet i Egedal, der er en ny og sammenbragt kommune. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Denmark.
Egedal er en ny, men sammenbragt kommune, der stadig er i voksealderen. Derfor ønsker borgmester Karsten Søndergaard fokus på både at bevare de gamle fællesskaber og at give plads til en ny, fælles Egedal-identitet. Nøglen er kommunens historie og kulturarv.
For blot 15 år siden var der ikke noget, der hed Egedal Kommune. I år har boligportalen findboliger.dk ud fra parametre som tryghed, beliggenhed og indkomst kåret den til Danmarks bedste kommune at bo i.
Det går med andre ord stærkt i Egedal Kommune. Også med at få nye borgere. Det skyldes blandt andet beliggenheden, tæt på hovedstaden og alligevel lige midt i et bjergtagende istidslandskab. Godt hjulpet på vej af en corona-pandemi kan man helt inde på hovedstadens stenbroer fornemme naturen trække.
”Vi kan mærke, at rigtig mange københavnere begynder at kigge ud af kommunen. Da har vi en kæmpe fordel, fordi vi har en beliggenhed tæt på København og stadig midt i naturen,” siger Egedals borgmester, Karsten Søndergaard (V).
Han har erklæret, at Egedal står klar med åbne arme til at tage imod tilflyttere. Gravkøer græsser på næsten hver en ledig byggegrund, og der bliver bygget til, om og ud til kommende Egedal-borgere.
En sammensat kommune med ny og gammel historie
Egedal Kommune kom til verden i 2007. Ved kommunalreformen blev de tre tidligere kommuner Stenløse, Ledøje-Smørum og Ølstykke lagt sammen. Mens mange andre af landets nye, store kommuner adopterede navnet fra en eksisterende kommune, blev der i Egedal ved en afstemning valgt et helt nyt navn. Derfor kan man godt sige, at historien om Egedal begynder med kommunalreformen.
”Der ligger en stor opgave i at fortælle, hvad Egedal egentlig er for en størrelse. Vi har brugt 14 år på bare at forklare, hvor det ligger! Derfor er det vigtigt at lave nogle fortællinger, der gør, at folk kan sætte Egedal på landkortet. Og det kan vores fælles kulturarv i høj grad være med til,” siger Karsten Søndergaard.
For selv om Egedal som kommune er ny, er området det ikke. Det store istidslandskab har formet området og folket her gennem årtusinder. Og her er der masser af spor efter det, som Egedals borgere – nye som gamle – har tilfælles: Fortiden.
Historier på tværs af kommunegrænser
Det er ikke kun de nye borgere, der har brug for at have en historie at flytte ind i – det gælder ifølge Karsten Søndergaard også dem, der allerede har fundet sig til rette i kommunen. Men de er derude, historierne, og de kan være med til at udviske de gamle kommunegrænser og samle Egedal.
”Vi vil gerne vise vores perler frem for borgere, som ikke aner, at de er der. Der er fx Skenkelsø Mølle – et helt fantastisk velbevaret stykke historie, der stadig er i brug, og som i dag fungerer både som mølle og som museum. Den ligger i det gamle Ølstykke, men mange fra Smørum og Stenløse aner nok ikke, at den er der. Derfor gælder det om at få synliggjort kulturen og historien.”
Som et andet eksempel nævner Karsten Søndergaard de to ikoniske Veksøhjelme fra bronzealderen. De er i dag en del af Nationalmuseets permanente udstilling, men faktisk blev de fundet i Brøns Mose lige uden for Veksø i den tidligere Stenløse kommune.
”Mange borgere, som har boet her i mange år, kender måske ikke historierne fra de andre kommuner. Men det virker som om, de er nysgerrige efter at finde ud af, hvilken historie de er en del af. Vi kan mærke, at vores historiske foreninger har mange frivillige og oplever en stor interesse fra folk, der søger dem,” siger han.
Bysamfundenes identitet skal bevares
Kommunens tre historiske foreninger ligger i de gamle kommuner, Smørum, Ølstykke og Stenløse, og de har hver deres eget fokus, som ligger nogenlunde indenfor de gamle kommunegrænser. Det skal de blive ved med – både i følge dem selv og borgmesteren.
”Det kan godt være, at kommunen hedder Egedal. Men folk flytter til Smørum, Ølstykke eller Stenløse. Det nære betyder meget i fællesskaber. Kommunen er faktisk sammensat af oprindeligt 17 små bysamfund, og vi tænker meget på, hvordan vi holder fast og giver plads til, at bysamfundene kan bevare deres identitet,” siger Karsten Søndergard.
Derfor er balancegangen, som kommunen er ude i, at bevare de små fælleskaber og samtidig skabe en overordnet fælles identitet som Egedal-borger.
”Det er her, at historien og kulturarven kan være med til at binde os sammen i et større fællesskab. I stedet for, at vi kun sidder i hver vores lille andedam, kan den fælles historie og identitet bringe os sammen. Så opdager vi, at vi faktisk har nogle ting fra fortiden tilfælles, som vi kan være stolte af,” fortæller borgmesteren.
”Lige pludselig er vi ens og ejer det lige meget.”
Fakta
I 2021 får ROMU det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. Museumsorganisationen skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.
Museumsorganisationen ROMU er et af 10 museer, der på landsplan er udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
Boligportalen findboliger.dk har kåret Egedal til Danmarks bedste kommune ud fra de ni parametre ligestilling, miljø, trafikuheld, kriminalitet, uddannelse, beskæftigelse, indkomst, helbred og boligpriser. Kvalitetsindekset kan ses her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.