Georg Quistgaard, som blev henrettet som 29-årig i maj 1944. Foto: CC BY-SA 4.0
Et udhulet franskbrød gjorde det muligt for den dødsdømte modstandsmand Georg Quistgaard at få smuglet et sidste brev til sin mor ud af fængslet – dagen inden han blev henrettet i maj 1944.
Straks efter besættelsen kom både Georg Quistgaard og hans hustru, Ellen, ind i modstandsarbejdet. I begyndelsen af 1943, efter at ægteparret havde huset en engelsk faldskærmsmand, blev de opfordret til at tage til Jylland og hjælpe med at modtage våben. Her deltog de i de første fuldt ud vellykkede våbenmodtagelser, som fandt sted vest for Hvidsten Kro. Ud fra ønsket om at undgå den farlige våbentransport fra Jylland til Sjælland, rykkede nedkastningerne også til Sjælland. Og da de første våbenmodtagelser kom i gang i august 1943 på Sjælland ved Gyldenløveshøj, blev Georg og Ellen Quistgaard sammen med en række andre ledende i arbejdet her. Gyldenløveshøj, hvor også våbenmodtagelsen under kodenavnet Grethe, som er titlen på Roskilde Museums aktuelle særudstilling, fandt sted.
Georg Quistgaard bliver sammen med tre andre faldne modstandsfolk mindet på Gyldenløveshøj. Foto: ROMU
Arrestationen og dødsdom
Georg meldte flere gange til den engelske organisation SOE (Special Operations Executive), som koordinerede våbennedkastningerne over Danmark under besættelsen, at organisationens nedkastede agenter ikke var godt nok uddannende. Han oplevede, at SOE ikke reagerede på kritikken. En af de kritiserede agenter blev taget af Gestapo og fortalte under afhøringen om Georgs aktiviteter, hvilket fik skæbnesvangre følger.
Fra januar 1944 oprulledes store dele af faldskærmsorganisationen, og arrestationer ramte blandt andet grupper i Hvidsten, Hornslet, Århus, København og Lolland. Som et led heri arresteredes Georg Quistgaard.
Den 13.1.1944 i ægteparrets lejlighed i Åbenrå 10, København. Han førtes først til Vestre Fængsel og den 2.3.1944 til et tysk tugthus i Schwerin, hvor han sad, indtil han den 25.4.1944 vendte tilbage til Vestre Fængsel, hvor han den 13.5.1944 fik en dødsdom.
Blandt Georgs medfanger i Vestre Fængsel i dagene umiddelbart før henrettelsen var en ung frihedskæmper, der fik den opgave at hjælpe med maduddelingen, hvilket gjorde det muligt at etablere en illegal posttjeneste ud af fængslet med beskeder i udhulede franskbrød. På den måde kom Georgs dagbøger og det sidste brev til hans mor ud af fængslet, inden henrettelsen blev fuldbyrdet den 20.5.1944 i Ryvangen.
Ellens skjul
Henrettelsen blev offentliggjort i danske aviser 23. maj, hvor Ellen læste det fra sit skjul i Sverige, hvor hun modvilligt havde søgt tilflugt. Hun ønskede ikke at forlade Danmark, når Georg var i fangenskab, men det var nødvendigt, da hun også var eftersøgt, og Gestapo var besiddelse af hendes signalement og kendte hendes modstandsaktiviteter.
Ellen fortsatte modstandskampen fra Sverige, hvor hun virkede som sekretær for efterretningsofficer Niels B. Schou, der arbejdede med sikkerhedsovervågning, kontrol med illegale ruter og indsamlede oplysninger om formodede stikkere i Danmark.
Uddrag af et brev fra Georg til hans mor skrevet på toiletpapir fra fængselscellen. Foto: Nationalmuseet
”Lille elskede Mor!
Så kommer det værste. Ja ikke for mig, for mig vil det ikke være svært, men for dig. Men du har været utrolig, og du vil stadig være det. Du vil få Brug for alt dit Mod, men du har aldrig endnu svigtet! Og så ved jeg, at du vil være overbevist om, at trods alt, så nyttede det!! Det er en meget lille Trøst at give dig, men når du ved, at det for mig er tilstrækkeligt vil det også betyde noget for dig.
Hvorfor du nu igen skal miste noget, forstår jeg ikke. Men prøv at tænke på ikke blot hvad du mister, men hvad vi har haft. Jeg ved hvad Far betød og stadig betyder for dig, og på samme Måde skal også vi to altid være sammen. Og mig har du allerede givet så meget godt, at jeg ikke er i Stand til at være bitter over, at der ikke bliver mere.
– Der var meget, jeg kunde fortryde, og meget, jeg kunde og burde have gjort for dig, som jeg aldrig har gjort. Men jeg vil ikke bruge Tiden til at fortryde; blot vil jeg være så inderlig glad ved at tænke på, hvor meget vi forstod hinanden, selv når jeg gik min egen underlige Vej.
Det bliver en ganske uendelig svær Tid for dig, den første. Men du må ikke glemme et Øjeblik, hvor meget du stadig har. Ikke blot Bodil [Georgs søster] har du, men Bodils Drenge. De er en frisk Start, og du kan lære dem meget af, hvad du har lært mig. Hvorfor det skal være dig, der altid giver, ved jeg ikke, men det må være godt at kunde give noget.
Jeg udtrykker mig måske dårligt i Aften; jeg er ikke vant til at sige, hvad jeg føler, og det har heller ikke været nødvendigt mellem os. Vi holdt af hinanden og vi vil blive ved at holde af hinanden, så ganske ligetil og ubegrænset.
Og så vær overbevist om og lad det hjælpe dig, at dette her falder mig mærkværdigt let. Det har ikke været forgæves og derfor er det så enkelt.
Lev vel og hav det godt, lille Mor. Din Dreng elsker dig.
Georg.”
Brevet kom frem til Georgs mor, der sad i sit hjem på Sankt Mortensvej 6 i Roskilde og var bekymret for sin søn. Fra bogen ’Fængselsdagbog og breve’ – en samling af Georgs breve og dagbøger udgivet i 1946.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
Læs de øvrige portrætter i serien her.
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
