Begrænsninger kan føre til nye ideer, og det er det udendørs andagtsrum på Gråbrødre Kirkegård et godt eksempel på. Sognepræst Sarah Krøger Ziethen fra Roskilde Domsogn stod i spidsen for ideen, der opstod under corona-nedlukningen af sognets kirkebygninger. Foto: Thea Kaspersen, ROMU.

Under corona-nedlukningen i marts måned måtte Roskildes religiøse organisationer lukke og låse dørene til deres bygninger. De religiøse handlinger rykkede derfor hjem i stuerne, ud i naturen og foran skærmene. Men hvordan holder man påske og ramadan, når kirke og moské lukker ned?

Ligesom alle andre måtte trossamfundene i Roskilde forholde sig til covid-19. På Roskilde Museum arbejder vi i disse år med et forskningsprojekt om levende religion i byen, og derfor satte vi os for at undersøge, hvordan tre religiøse organisationer forholder sig til den temmelig usædvanlige situation. Vi har interviewet repræsentanter fra Roskilde Domsogn, den katolske kirke Skt. Laurentii og den tyrkiske moske Ayasofya i efteråret 2020, om hvordan man kan være kirke og moské under covid-19.

Udviklingen af covid-19-restriktioner for trossamfund i Danmark 2020.

18. marts

– Alle trossamfund skal lukke lokaler for offentligheden.

– Religiøse handlinger som dåb og vielser kan afholdes med overholdelse af forsamlingsforbud på 10 personer.

– Begravelser og bisættelser undtaget forsamlingsforbud.

18. maj

– Trossamfund må åbne lokaler for offentligheden.

– Lokaler kræver minimum 4 kvm. pr. person, dog max. 500 personer.

– Udendørs begravelser og bisættelser undtaget forsamlingsforbud.

19. august

– Forsamlingsforbud ved udendørs begravelse eller bisættelse sættes til 200 personer.

– Forsamlingsforbud på 50 personer gælder ved udendørs arrangementer (begravelse og bisættelse undtaget), medmindre man sidder ned og har ansigtet i samme retning.

26. oktober

– Forsamlingsforbuddet ved udendørs begravelse eller bisættelse sænkes fra 200 til 50 personer.

– Forsamlingsforbud på 10 personer gælder ved udendørs arrangementer, medmindre man sidder ned og har ansigtet i samme retning.

– Krav om brug af mundbind eller visir ved bevægelse til, fra og i lokalet.

Kilder: Coronasmitte.dk og km.dk

Historiske nedlukninger af religiøse bygninger

Det var historisk en helt ekstraordinær situation, da trossamfund i Danmark blev tvunget til at lukke deres bygninger for offentligheden og særligt da det faldt sammen med afholdelsen af store religiøse højtider. Da vi spørger menighedsrådsformanden for Roskilde Domsogn, Anne Rosendahl, til årets påskefejring kommer svaret prompte: ”Det (påske, red.) var der jo ikke. Der var lukket helt ned. Der var ikke noget som helst”. Samme klare svar får jeg fra sognepræsten i den katolske kirke Skt. Laurentii: ”Vi holdte ikke påske, for der var lukket ned.”, fortæller sognepræst Mate Rada

Det er tydeligt, at de religiøse bygninger er meget vigtige i de to kirkes forestillinger om den rigtige påske. Bygningerne danner i den forbindelse rammen for et særligt fællesskab, som er meget svært at undvære under en religiøs højtid. ”Både jeg selv og mange kirkegængere talte om, at vi jo aldrig havde oplevet sådan en påske. En påske, hvor man ikke kunne komme i kirke. En påske, hvor man ikke kunne synge påskesalmer. En påske, hvor man så at sige ikke kunne få lov at holde påske.”, fortæller sognepræst i Roskilde Domsogn Maria Harms om den påske, der ikke blev som normalt.

I moskeen er meldingen i forhold til ramadanen knap så klar, men her har man også aflyst fællesspisninger, aktiviteter og ikke mindst den store afsluttende fest for ramadanen, fordi man ikke kunne mødes flere sammen. ”Men ramadan er jo vigtig og alt det her, og det var da også underligt, at man ikke havde den store fest. Det havde man jo ikke”, fortæller bestyrelsesformand fra Roskilde Kulturforening Yalcin Dogan.

Tre forskellige trossamfund i Roskilde

Roskilde Domsogn

Roskilde Domsogn hører under den danske folkekirke og varetager Roskilde Domkirke, Gl. Vor Frue Kirke, tre kirkegårde og flere kapeller. Roskilde Museum har talt med menighedsrådsformand Anne Rosendal, sognepræst Maria Harms og sognepræst Sarah Krøger Ziethen.

Skt. Laurentii Kirke

Roskildes katolske kirke ligger på Frederiksborgvej. Den katolske menighed i Roskilde blev opbygget fra 1901 og kirken blev siden bygget med indvielse i 1914. Roskilde Museum har talt med kirkens sognepræst Mate Rada.

Ayasofya moské

Den nuværende Ayasofya moské på Allehelgensgade er opført i 2018, men der har været moské på stedet siden 1989. Moskeen er tyrkisk og drevet af Roskilde Kulturforening. Roskilde Museum har talt med bestyrelsesformanden for foreningen, Yalcin Dogan.

Selvfølgelig lukker vi ned

Det var en meget svær og ærgerlig nedlukning for de tre religiøse organisationer tilbage i marts, men også en nødvendighed. Fra starten af covid-19-pandemien har de arbejdet hårdt for at følge de særlige og meget skiftende covid-19 anvisninger og tilpasser sig fortsat løbende nye coronavilkår.

Det er ifølge professor Lene Kühle og ekstern lektor Tina Langholm Larsen, der har undersøgt, hvordan trossamfund har reageret under covid-19-krisen, et generelt billede, at der har været forståelse og opbakning til alle restriktioner gældende de danske trossamfund. Det er i kontrast til andre steder i verden, hvor f.eks. USA har oplevet stor modstand med nedlukninger af kirker.

Store blomsterkrukker blev som noget nyt placeret ved Roskilde Domkirkes kongeport under dette års påske. En placering, der normalt under påsken ville være tæt pakket af kirkegængere på vej ind og ud af kirken. Foto: Tina Birk Klein

Digitalt behov opstår

Påskepynt ved domkirkens kongeport er ikke et normalt syn under påsken. Dette års påskefejring blev dog anderledes, og der kunne nu, til forskel fra andre år, stå krukker uden risiko for at blive væltet af flere hundrede kirkegængere. Selve påskegudstjenesten kunne menigheden dog kun deltage i online, hvor de på behørig afstand kunne høre og se præsten i den ellers tomme kirke.

Ifølge Kühle og Larsen har der været en stigende aktivitet i brugen af online medier hos de danske trossamfund under covid-19. Det er meget forskelligt, hvad de enkelte trossamfunds udgangspunkt har været, og forskningen peger bl.a. på, at folkekirken halter efter de mindre trossamfund. En del af forklaringen på det er, at mange mindre trossamfund allerede anvendte online muligheder inden covid-19 til bl.a. at håndtere geografisk stor afstand blandt menigheden.  

Online streaming blev ikke brugt af Roskilde Domkirke før covid-19, men da kirkerne blev lukket under påsken, opstod behovet. En professionel fotograf blev hurtigt hentet ind og lavede fem online påskegudstjenester fra kirkerummet i Roskilde Domkirke.

Udviklingen var den samme i Ayasofya moskeen, hvor ramadanen i høj grad kom til at fungere via online streaming. ”Imamen var over live på vores facebookside, og der gik vores medlemmer ind på vores facebookside, så kunne de høre imamen, når man skulle bede og når han skulle læse op af koranen. Det gjorde han live og faktisk hele vejen igennem den periode der”, fortæller bestyrelsesformand fra Roskilde Kulturforening Yalcin Dogan.

Følg med på Facebook

Facebook er blevet den helt centrale platform for Roskilde Domkirke og Ayasofya moskeen under covid-19. Moskeen bruger især deres facebookside til videregivelse af information om retningslinjer under covid-19, hvorimod domkirkens facebook indeholder nye tiltag som: Dagens ord (er siden blevet til: Ugens ord), hvor en af kirkens præster kommer med et opslag i enten videoformat eller på skrift.

Sogne- og natkirkepræst i Roskilde Domsogn Sarah Krøger Ziethen glæder sig over en stor aktivitet på kirkens facebookprofil, hvor hun oplever, at mediet har trukket en ny gruppe borgere til. Ifølge Kühle og Larsens forskning, er det dog mest sandsynligt, at de nye deltagende er eksisterende menigheder fra mindre omkringliggende kirker. Forskningen, der bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse, viser ret entydigt, at danskerne ikke er blevet mere religiøse under covid-19. Der er i stedet tale om en centralisering i forbindelse med det øgede online udbud, hvor mindre menigheder bliver tiltrukket af de store, som har bedre ressourcer til at lave godt online indhold.

Den katolske Skt. Laurentii Kirke er et eksempel på denne centralisering. En mindre kirke, der ikke selv producerer online indhold, men i stedet henviser til de optagede gudstjenester fra den katolske domkirke Skt. Ansgars i København. Sognepræsten Mate Rada fortæller i den forbindelse, at mange under påskedagene har fulgt påskefejringen via streaming enten fra København, Rom eller deres oprindelsesland.

Genåbning med afstand, sprit og bedetæpper

Glæden var stor den 18. maj, da domkirken, den katolske kirke og moskeen igen kunne åbne deres bygninger for offentligheden. Åbningen var dog også betinget af et stort administrativt arbejde med mange praktiske beslutninger. Bygningerne blev først og fremmest målt op, så de opfylder myndighedernes anvisninger om 4 kvadratmeter pr. person og afstand på en eller to meter afhængig af muligheden for at synge. I moskeen er man vant til at bede tæt skulder ved skulder direkte på gulvtæppet. Men nu placerer muslimerne sig efter markeringerne på tæppet, så de står forskudt og med afstand, og så medbringer de deres eget personlige bedetæppe.

I Ayasofya moskeen på Allehelgensgade indførte man hurtigt krav om brug af mundbind eller eget bedetæppe ved bøn. Sammen med håndsprit, afstandsmarkeringer og krav om rituel afvaskning hjemmefra forsøger moskeen at forhindre coronasmitte. På billedet ses et bedetæppe indsamlet til Roskilde Museum, der har været brugt under covid-19 i moskeen. Foto: Thea Kaspersen, ROMU.

Nadver på mange måder

Nadveren, der i den katolske kirke kaldes kommunion, følger normalt en meget fast struktur i både den katolske kirke og i folkekirken, men det har covid-19 i den grad udfordret. Praktiseringen af nadverritualet er i den forbindelse blevet håndteret meget forskelligt af Roskilde Domsogn og den katolske kirke. ”Altså der er tjek på det, men det er da en anderledes oplevelse end det er normalt. Også når man går op, der plejer vi jo at gå og småsnakke lidt og gå lidt tæt”, fortæller menighedsrådsformand for Roskilde Domsogn Anne Rosendahl.

Det er kun få ad gangen, når menigheden går til nadver i Roskilde Domkirke. På et bord i kirkens kor skal de inden ankomsten til alteret betjene sig selv med et bæger, hvori oblaten er lagt på forhånd. Dernæst placerer menigheden sig ved alteret, og uden at knæle indtager de oblat og vinen, der er uddelt af præsten. I stedet for at tiltale hver enkelt person, siger præsten nu kun én fælles gang ordene: “Dette er Jesu Kristi legeme” og “Dette er Jesu Kristi blod”.

På alteret i Roskilde Domkirke plejer at være tre ting: Lys, blomster og bibel. På billedet ses en fjerde ting, der har fået plads under covid-19, nemlig en lille grøn flaske med håndsprit.  Foto: Thea Kaspersen, ROMU.

Kommunionen er blevet utraditionelt stillesiddende i Skt. Laurentii Kirke, og modsat Roskilde Domkirke er det præsten, der går rundt til menigheden. Iført plastikhandsker uddeler præsten kun hostien (brødet), da man ikke har kunne finde en tilfredsstillende måde at indtage Kristi i vinens skikkelse. Normalt er traditionen, at man drikker af samme kalk (bæger) med vin, men det er blevet fjernet på grund af covid-19. I den katolske kirke anser man indtagelsen af brød og vin for at være indtagelsen af selve Jesus Kristus, hvilket adskiller sig fra den symbolske indtagelse ved den protestantiske nadver.

Før covid-19 fik mange hostien direkte i munden, men det er på grund af smittefare blevet ændret. Ifølge sognepræst i Skt. Laurentii Kirke Mate Rada er det svært for enkelte, at de må lade sig nøje med at få hostien (og dermed selve Jesus Kristus) i hånden og ikke direkte i munden. Han tilføjer dog, at for mange er et større afsavn, at man har valgt ikke at indtage Kristi i vinens skikkelse. ”Med blodet er det sådan, at folk forstår det, men det mangler lidt. Altså begge skikkelser, men vi kan ikke gøre det anderledes”, fortæller sognepræst i den katolske kirke Skt. Laurentii Mate Rada.

Holder forandringerne ved?

Spørger man ekstern lektor Tina Langholm Larsen, så vil de fleste nye religiøse tiltag langsomt forsvinde, og religiøse handlinger vil vende tilbage til en normal før-corona-tilstand. Mange religiøse organisationer er allerede begyndt at vende tilbage til facebookprofiler, der primært fungerer som informationskanaler. Men der vil selvfølgelig også være undtagelser. Undtagelser, hvor covid-19 har skubbet til udviklingen hos trossamfundene. Sognepræst Sarah Krøger Ziethen var allerede før covid-19 i gang med et projekt om større inddragelse af naturen i folkekirkeligt regi, men det blev alligevel covid-19-situationen, der blev katalysator for ideen om et udendørs andagtsrum på Gråbrødre Kirkegård. En idé om et afsides rum for den enkelte midt i naturen, men også midt i byen. Et koncept, der, efter hendes ønske, godt må blive fast sommerinventar på Gråbrødre Kirkegård.

Artiklen henviser undervejs til forskning af professor Lene Kühle og ekstern lektor Tina Langholm Larsen. De deltager begge i en større undersøgelse af Samtidsreligion under coronakrisen på Center for Samtidsreligion ved Århus Universitet.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMU søger kulturhistorisk konservator

ROMU søger kulturhistorisk konservator

Drømmer du om at arbejde i en statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation med knap 100 højtspecialiserede kolleger, to magasiner og ti besøgssteder med tilsammen over 200.000 museumsgenstande og over 200.000 besøgende om året? Så har du chancen nu.

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

Danmarks rockmuseum blæst bagover af gæsters musikanbefalinger

’We will Rock You’ er god at danse til, Tessa bryder grænserne, og BTS giver en følelse af, at det kan være okay at fejle. En sværm af musikanbefalinger har ramt Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, som i udstillingen LYT. LIKE. DEL. beder deres gæster give et nummer videre. Godt 1000 har siden åbningen delt deres anbefaling, som ender på hver måneds playliste med gæsternes yndlingsnumre.

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Ny bog fortæller om gravritualer og skikke i jernalderens Vindinge

Det står efterhånden klart, at Vindinge var et helt særligt sted i jernalderen. Gravpladser og bopladser viser, at området var beboet i en periode på flere hundrede år. En ny bog samler arkæologernes viden om den største af gravpladserne, Stålmosegård, og beskriver de mange genstande, der er fundet, og tolkning af Vindingeboernes gravritualer for 2000 år siden.

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Er du vild med musik, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden om musik tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

Museumspraktik i Roskilde og Lejres historie

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i efterårssemesteret 2024.

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

ROMU udgiver ny årbog: Et år med rumrejser, øl og spændende detektorfund

Vanen tro gør museumsorganisationen ROMU status over det forgangne år. I seneste udgave af årbogen, der i år har fået titlen ’Nye tider’, kan man blandt andet læse om udstillinger, arkæologiske pilotprojekter og om andre højdepunkter fra 2023, som blandt andet har budt på et prominent farvel, en gudefigur i rummet og en genfødt øl. Årbogen kan købes fra og med 18. april.

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Restaureringen af Øm Jættestue er i gang

Siden 2020 har Øm Jættestue været forseglet og spærret af på grund af løse sten. Nu har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med ROMU iværksat en omfattende restaurering, der vil sikre det populære fortidsminde for fremtiden. Den 21. april, i anledning af årets fortidsmindeweekend, inviteres til åbent hus, hvor besøgende kan få indblik i arbejdet med at restaurere det cirka 5000 år gamle gravmæle.

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

VALBORGSAFTEN PÅ TADRE MØLLE

Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.

Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Tadre Mølle skruer helt op for hyggen i efterårsferien

    Bål, skov, smuk natur og masser af familiehygge er på programmet, når Tadre Mølle hilser efteråret velkommen i uge 42. Besøgende på møllen kan hele efterårsferien udfordre deres kreativitet, samle-evner og madkundskaber.

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt – Mølle Maries 120 års fødselsdag

    Et ikon fylder rundt - Mølle Maries 120 års fødselsdag 10.08.2022Af Maja Lindholm KvammMølle Marie boede og arbejdede det meste af sit liv på Tadre Mølle i Elverdamsdalen. Foto: ROMU. Marie Hansens ufravigelige og altid åbenlyse kærlighed til Tadre Mølle, hendes...

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Forår betyder påske ved Tadre Mølle

    Tadre Mølle inviterer til ægte forårshygge og familietid. Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag åbner Tadre Mølles Venner i samarbejde med ROMU for påskeværksteder og håndarbejde ved den gamle vandmølle

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    En kunstners tusindårige perspektiv på Nordskoven

    Nordskoven på spidsen af Hornsherred har tiltrukket talrige kunstnere gennem tiden. En af dem var maleren Ove Køser, som fik stor betydning for egnen, og hvis billeder hænger i mange hjem. Igen og igen, året rundt, tog han ud i Nordskovens natur for at indfange det særlige lys og stedets enestående karakter. Ofte var hans datter Hanne med. Her fortæller hun sin personlige beretning om Nordskoven og om sin fars fascination af den helt særlige plet i fjordlandskabet

    læs mere


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.