
’Viften’, som var lavet af kunstnerkollektivet Båll & Brand, strålede over Stændertorvet og kunne ses op til 20 kilometer væk. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
Fjorden fik en seriøs konkurrent i sidste uge. På de sociale medier måtte udsigten over det smukke, kolde vand dele pladsen med Roskilde by, der var oplyst fra ende til anden. Lysfest2021, som var et tiltrængt skud kultur og lys, lokkede nemlig i høj grad roskildenserne til at rette støvlesnuderne mod Kulturstrøget.
Planlægningen med at sprede festen ud over flere dage for at undgå store forsamlinger ser ud til at have virket efter hensigten. Der var mange mennesker i gaderne, men de fordelte sig flot over hele byen og hele ugen.
Begejstring på Facebook
I Bibliotekshaven blev der leget med lys og skygger af både børn og voksne, der var dukket op for at nyde Tokyo Blues værk ’LYSEKKO’, og Stændertorvet blev oplyst af Båll & Brands installation ’Viften’, som lyste hen over byens tage. Værket er designet til at kunne ses på lang afstand, og på Facebook kunne man se, at der blev kigget med hele 20 kilometer væk.
Her kunne man også læse en tilfredshed med, at festen trods verdens tilstand blev afholdt. Kommentarer som ”Det er skønt, at I også gennemførte lysfesten i år” og ”Så dejligt at få den traditionsrige runde langs Kulturstrøget” bekræfter arrangørerne i, at de har tænkt rigtigt fra begyndelsen. De har nemlig lagt mere vægt på at nytænke coronavenlige formater, end at festen skulle ligne sig selv og dermed risikere en aflysning.
”Vi har jo fra begyndelsen vidst, at vi måtte tilpasse undervejs, fordi virkeligheden hele tiden ændrede sig. Og et af de forbehold, vi tog, var at sprede lysfesten ud over flere dage,” siger Sidsel Risted Staun, der er formidlings- og kommunikationschef på Roskilde Museum.
Lysfest over flere dage var et hit
Museet er en af de otte kulturinstitutioner, der udgør Kulturstrøget og står bag Lysfesten. Og her har årets udgave da også sat gang i tankerne om de kommende års lysfester.
”Når vi spreder det ud over fem aftener i stedet for en, får vi jo glæde af de store installationer over en længere periode. Så det er da klart noget vi ser på – om det kunne være en model, som vi vil bruge fremover,” siger Sidsel Risted Staun.
Styregruppen bag Lysfesten skal mødes i midten af februar og evaluere arrangementet, og her vil man blandt andet også drøfte, om nogle af årets tiltag skal vende tilbage næste år.
Der er stadig mulighed for at nyde lyskunst i byen resten af vinteren. Går man en tur langs Kulturstrøget i løbet af februar, kan man ved Kreativt hus for børn – Algade 31 se værket ’Skyggernes hus – et øjeblik’. Værket er lavet af elever fra 5.b på Østervangsskolen i samarbejde med billedkunstner Maria Lau Krogh. Værket kan ses i udestuen, der vender mod Roskilde Kloster.

I Bibliotekshaven blev der leget med lys og skygge ved værket ’LYSEKKO’. Det er kunstnergruppen Tokyo Blue, der står bag den farvestrålende installation. Foto: Herbert F. Kristiansen
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Roskilde Museum inviterer til Grundlovsfest med fællessang
Roskilde Museum inviterer til Grundlovsfest med fællessang 23.05.2025PressemeddelelseGrundlovsfesten afholdes i gården på Roskilde Museum, som bliver pyntet til fest. Der vil være taler, fællessang og – hvis traditionen skal være tro – rigtig god stemning. Foto:...
Grundlovsdag i historiske rammer på Lejre Museum
Grundlovsdag i historiske rammer på Lejre Museum 23.05.2025 PressemeddelelseSkibssætningen ved Lejre Museum, foto: ROMU ”Danske Mænd og Kvinder!” Således råbte Grundtvig forsamlingen an, da han i sommeren 1851 tog turen fra København til Lejre for at holde tale. Netop...
Arvefjendeopgøret er tilbage i vanlig stil – også med fornyelser.
Søndag den 25. maj krydser svenske og danske soldater endnu engang klinger bag Smørum Kulturhus. Det traditionsrige Svenskeslag er tilbage med et velafprøvet koncept, som fortæller den historiske baggrund for festivalen, men som også er under konstant udvikling. Hos SkuespilsKompagniet har forberedelserne stået på længe.
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie – eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Roskilde Museumscafé åbner med ny forpagter
Det er igen muligt at få stillet sulten i Sankt Ols Stræde, hvor Jampa Phetsut efter syv år i køkkenet på samme adresse nu overtager nøglerne som forpagter på Roskilde Museumscafé Jampa
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér!
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger.
Sommersuccesen gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde
I begyndelsen af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole
Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.
Mød påskens dunede superstjerner på Lützhøfts Købmandsgård
Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.