![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/02/01-lysfest2021-foto--sanne-aabjerg-kristiansen-scaled.jpg)
’Viften’, som var lavet af kunstnerkollektivet Båll & Brand, strålede over Stændertorvet og kunne ses op til 20 kilometer væk. Foto: Sanne Aabjerg Kristiansen
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
Fjorden fik en seriøs konkurrent i sidste uge. På de sociale medier måtte udsigten over det smukke, kolde vand dele pladsen med Roskilde by, der var oplyst fra ende til anden. Lysfest2021, som var et tiltrængt skud kultur og lys, lokkede nemlig i høj grad roskildenserne til at rette støvlesnuderne mod Kulturstrøget.
Planlægningen med at sprede festen ud over flere dage for at undgå store forsamlinger ser ud til at have virket efter hensigten. Der var mange mennesker i gaderne, men de fordelte sig flot over hele byen og hele ugen.
Begejstring på Facebook
I Bibliotekshaven blev der leget med lys og skygger af både børn og voksne, der var dukket op for at nyde Tokyo Blues værk ’LYSEKKO’, og Stændertorvet blev oplyst af Båll & Brands installation ’Viften’, som lyste hen over byens tage. Værket er designet til at kunne ses på lang afstand, og på Facebook kunne man se, at der blev kigget med hele 20 kilometer væk.
Her kunne man også læse en tilfredshed med, at festen trods verdens tilstand blev afholdt. Kommentarer som ”Det er skønt, at I også gennemførte lysfesten i år” og ”Så dejligt at få den traditionsrige runde langs Kulturstrøget” bekræfter arrangørerne i, at de har tænkt rigtigt fra begyndelsen. De har nemlig lagt mere vægt på at nytænke coronavenlige formater, end at festen skulle ligne sig selv og dermed risikere en aflysning.
”Vi har jo fra begyndelsen vidst, at vi måtte tilpasse undervejs, fordi virkeligheden hele tiden ændrede sig. Og et af de forbehold, vi tog, var at sprede lysfesten ud over flere dage,” siger Sidsel Risted Staun, der er formidlings- og kommunikationschef på Roskilde Museum.
Lysfest over flere dage var et hit
Museet er en af de otte kulturinstitutioner, der udgør Kulturstrøget og står bag Lysfesten. Og her har årets udgave da også sat gang i tankerne om de kommende års lysfester.
”Når vi spreder det ud over fem aftener i stedet for en, får vi jo glæde af de store installationer over en længere periode. Så det er da klart noget vi ser på – om det kunne være en model, som vi vil bruge fremover,” siger Sidsel Risted Staun.
Styregruppen bag Lysfesten skal mødes i midten af februar og evaluere arrangementet, og her vil man blandt andet også drøfte, om nogle af årets tiltag skal vende tilbage næste år.
Der er stadig mulighed for at nyde lyskunst i byen resten af vinteren. Går man en tur langs Kulturstrøget i løbet af februar, kan man ved Kreativt hus for børn – Algade 31 se værket ’Skyggernes hus – et øjeblik’. Værket er lavet af elever fra 5.b på Østervangsskolen i samarbejde med billedkunstner Maria Lau Krogh. Værket kan ses i udestuen, der vender mod Roskilde Kloster.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/02/02-lysfest2021-foto-herbert-f-kristiansen-min-1-scaled.jpg)
I Bibliotekshaven blev der leget med lys og skygge ved værket ’LYSEKKO’. Det er kunstnergruppen Tokyo Blue, der står bag den farvestrålende installation. Foto: Herbert F. Kristiansen
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.