”Mit barnebarn skal med herind og se, hvad jeg har vævet”
08.09.2021
![Skærmbillede (5)](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/skaermbillede-5.png)
Designeren Rune Fjord, her på den første af de to workshops, i fuld gang med at lægge an til ”det formuldede tæppe”. Værket bliver det første, man kommer til at møde, når man træder ind i Roskilde Museums kommende særudstilling, ”Forvandlinger – fortællinger om affald. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Spraglet, broget og formuldet – Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere vævet et otte meter langt tæppe af tøjrester fra byens genbrugsbutikker. ”Det formuldede tæppe” bliver det første, man møder som museumsgæst, når man fra 30. september går ind til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”
”Det hér er min mands gamle sokker. De var blevet hullede, så jeg tænkte, at det var tid til at give dem et nyt liv og lade dem blive en del af dette kunstværk.” Susanne Møller griner og peger på væven foran hende, hvor to stribende herresokker kommer til syne i det spraglede mønster.
Susanne bor lidt nord for Roskilde, og sammen med andre friske borgere er hun 1. september mødt op til workshop på Roskilde Museum for at være med til at væve et otte meter langt tæppe af aflagt tøj fra byens genbrugsbutikker. Fnulleret står i en sky omkring Susanne, da hun klipper en gammel badekåbe i strimler, så den kan blive en del af det vævede kunstværk.
”Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med tekstiler, så jeg ser workshoppen her som en mulighed for at ’baske lidt med armene’ og møde andre mennesker, siger Susanne og fortsætter:
”Og så synes jeg, det er vigtigt at få sat affald og genbrug på dagsordenen – på en lidt anden måde, end vi er vant til. Der er så mange måder, man kan genbruge tekstiler på – jeg har for nylig hæklet et tæppe til mit badeværelse af strimler fra gamle lagner og dynebetræk. Hæklenålen var så tyk, at den lignede en pæl,” smiler Susanne. Og tilføjer med alvor i stemmen: ”Jeg håber at få den tid tilbage, hvor du fik strikket en trøje, hvis du havde brug for det – i stedet for, at der absolut skal hænge 37 trøjer i en butik, for at du kan vælge og vrage. Der er noget besynderligt i, at butikkerne skal BUGNE af tøj – for hvor ender alt det tøj henne?”
![Det andet-min](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/det-andet-min-scaled.jpg)
Esben Horn står bøjet over tekstilbunkerne, som snart kan opleves som tæppe. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Fra mug til mikroplast
Noget af overskudstøjet ender her på vævene i museets lokale. Seks genbrugsbutikker i Roskilde har doneret sækkevis af tøj, der ikke kunne sælges, til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald.”
Ideen til udstillingen kommer fra Dorthe Godsk Larsen, der er museumsinspektør på Roskilde Museum.
Hun står foran en af vævene, dybt optaget af at flette en grøn babytrøje ind i det farverige mønster, der tegner sig foran hende.
”Der er noget meditativt over at væve – jeg glemmer fuldstændig tid og sted,” siger Dorthe. Mens hun arbejder videre, fortæller hun lidt om ideen bag tæppet, der bliver vævet i samarbejde med de to kunstnere Esben Horn og Rune Fjord. Kunstnerne er lige nu i fuld gang med at arrangere det næsten færdige tæppe på et meget langt bord.
”Grunden til, at det heddet ’det formuldede tæppe’ er, at den ene ende af tæppet bliver sprayet med et materiale, der giver det en overflade, der ligner mug. Efterhånden, som man bevæger sig hen langs tæppet, så forsvinder mug-overfladen, og tekstilerne træder mere tydeligt frem, mens de begynder at brede sig til alle sider,” forklarer Dorthe.
Tæppet har sin egen symbolik, tilføjer hun:
”Før i tiden indgik vores tekstiler i den cirkulation, der er i naturen. I dag har vi jo ikke noget tekstil tilbage fra oldtiden. Det er formuldet, er blevet til jord igen – og det gør de materialer, vi bruger i dag, jo ikke. De bliver til mikroplast, som ryger ud i fjorden eller er vanskeligt at genanvende – og med tæppet vil vi gerne vise den overflod, der er af tekstiler. Selv genbrugsbutikkerne er ved at drukne i tøj.”
Barnebarn skal med på udstilling
”Det er ret sjovt at være med til at skabe en udstilling, jeg føler mig næsten helt beæret over det,” lyder det fra Bente Nielsen fra Svogerslev. Sammen med sin gamle barndomsveninde Annette Sørensen står hun bøjet over en væv i den bagerste del af lokalet.
”Jeg var inde i Røde Kors-butikken i sidste uge for at købe et par ’nye’ sko, og der hang en seddel om workshoppen her. Genbrug, stof, væverier – det lød spændende,” smiler Bente.
”Ja, det er rigtig hyggeligt, og vi får sludret lidt, mens vi væver. Når man står her, kan man ikke lade være med at lege lidt med farverne og strukturerne,” siger Annette og peger på væven, hvor alverdens tøjstumper bugter sig ind og ud mellem hinanden. Hun tilføjer:
”Jeg har et barnebarn, der går meget op i genbrug – så hun skal med herind og se, hvad jeg har vævet. De unge mennesker er faktisk meget bevidste omkring forbrug, og jeg synes, det er rigtig godt med en udstilling om affald.”
”Ja, for der bliver produceret og kasseret ALT for meget. Jeg kan rigtig godt lide tanken om, at tekstilerne skal have nyt liv – jeg har blandt andet syet nogle fine tasker ud af gamle cowboybukser, siger Bente.
”Ja, og kan du huske, da vi gik på pædagogseminariet i 1970’erne – der brugte vi gamle cykelhjul som væv, og så lavede vi de flotteste runde tæpper,” griner Annette.
![Skærmbillede (9)](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/skaermbillede-9.png)
Det formuldede tæppe er nogle steder stramt og flad, andre steder breder det sig tykt, organisk og mere vildt. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen/ROMU.
Bæredygtig sovs
Mens de to kreative veninder snakker videre, er en asiatisk udseende kvinde i gang med at skabe et sirligt mønster ved væven et andet sted i lokalet. Nhi Le hedder hun, og hun er 43 år og arbejder i Red Barnets genbrugsbutik.
”Jeg er uddannet fra RUC i cirkulær økonomi, og det er noget, der optager mig rigtig meget – så det er sjovt at få en ’live-oplevelse’ af genbrug og bæredygtighed. Folk er søde og kreative, og når man står her ved væven, får man snakket om genbrug på alle mulige måder, siger Nhi. Hun fortæller, at hun tænker meget over genbrug og bæredygtighed i sit eget liv.
”Min mand og jeg køber kun det, vi har brug for – og det tøj og de ting, vi ikke bruger, giver vi videre til andre. Men indimellem bliver man fristet – jeg kan godt finde på at gå i Irma og komme hjem med seks glas med færdigsovs, fordi det er på tilbud. Men så meget sovs har vi jo ikke brug for – så jeg tager glassene med ned i Red Barnets genbrugsbutik og giver dem væk. Så jeg går ind for bæredygtighed, både når det handler om tekstiler og om sovs,” smiler hun.
Fakta:
- I 2020 endte 677 tons tekstiler i Danmark med at blive kasseret, før de var solgt
- Hver tredje dansker køber et nyt stykke tøj mindst en gang om måneden, og hver dansker køber i gennemsnit 15 kg tekstilvarer om året.
- I gennemsnit går vi med et stykke tøj 6-7 gange og ejer det i 2,3 år.
- Hvis tøjet sendes til forbrænding eller på losseplads, tabes 90 procent af tøjets værdi.
- 9 procent af danskernes tøjkøb er secondhand
- Danskerne indleverer 36.000 tons tekstiler til genbrug, af dem bliver 10.000 tons solgt eller givet til andre brugere. Resten sendes til udlandet, hvor det meste bliver genbrugt eller genanvendt.
Kilde: Politiken Lørdagsliv, 28. august, der har citeret planen ”2030 and 2050 Roadmap” for fremtidens tekstilindustri udarbejdet af forskere, designere og den danske tøjbranche
Læs mere om “Forvandlinger – fortællinger om affald” her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.