Kate Fleron. Kilde: Modstandsdatabasen
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
Da kunstneren Anna Kristensen rydder op efter sine forældres død i 2010 i det nordlige Sverige finder hun bogen Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron. Anna vidste, at hendes far, der var modstandsmand på Roskilde-egnen og afsættet for udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum, beundrede modstandskvinden Kate Fleron. Annas fortæller, at længe efter krigens afslutning fik hendes far fortsat tilsendt bladet Frit Danmark, som Kate Fleron var redaktør på, indtil det måtte lukke i 1982.
Antityske holdninger bliver straffet
Kate Fleron var blandt en gruppe af medarbejdere på Nationaltidende, der i 1940 besluttede sig for at markere en kritisk holdning til besættelsesmagtens indgreb og politik. Trods censuren slog den oppositionelle tone igennem, og reaktionerne udeblev heller ikke. Ved årsskiftet 1941-42 blev chefredaktøren Aage Schoch afskediget på foranledning af værnemagten. Kort tid efter blev også Kate Fleron reelt fyret af en følgagtig bestyrelse.
I december 1942 blev Kate Fleron kontaktet af en tidligere kollega Ole Kiilerich, der var en af kræfterne bag Frit Danmark, et illegalt blad, der var udkommet første gang i april 1942. Organisationen og bladet af samme navn var startet som et kommunistisk-konservativt samarbejde med udgangspunkt i nogle samtaler kommunisten Aksel Larsen og den konservative John Christmas Møller havde haft om modstanden mod tyskerne. Da Kiilerich opsøgte Kate Fleron, var en del af folkene bag bladet enten arresteret eller på flugt fra politiet. Selv var han også på flugt, og han bad Kate Fleron om at afløse ham som repræsentant i redaktionen, et hverv, hun indledte januar 1943.
Første udgave af Frit Danmark fra april 1945. Kilde: Nationalmuseet
Dybere ind i den illegale verden
Arbejdet på Frit Danmark bestod i at indsamle stof og skrive artikler, men snart kom hendes illegale aktiviteter også til at indbefatte støtte til faldskærmsfolk og koordinering af skjulesteder til folk under jorden. I den illegale verden var hun kendt under dæknavnet Frøken Krog, og med tiden fik hun i kraft af sit engagement i bladets hovedledelsesmøder kontakt til mange centrale personligheder i det organiserede modstandsarbejde.
I september 1944 blev hun taget af Gestapo. Hun blev indsat i Vestre Fængsel og efter adskillige uger overført til fangelejren Frøslev i Sønderjylland. Efter trekvart år i fangenskab slap hun ud af lejren i april 1945 og oplevede den tyske kapitulation i frihed.
Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron og udgivet i oktober 1945.
Kvinder vigtige for modstandskampen
Med bogen Kvinder i Modstandskampen færdigskrevet allerede i oktober i 1945 ønskede Kate Fleron at understrege, at kvinder havde spillet et stor rolle i modstandskampen. Bogen er komponeret som en dynamisk, dramatisk udvikling: Efter ekspositionen, hvor hun taler med Gudrun Fiil og datteren Kristine (Tulle) Fiil på Hvidsten kro, der mistede otte familiemedlemmer og venner ved disses henrettelse i juni 1944, placerer Fleron portrætterne, så de beskriver et forløb fra involvering i modstandsarbejde til afsløring og tilfangetagelse. Ved udvælgelsen af modstandskvinder benyttede Fleron det kontaktnet, hun havde oparbejdet gennem Frit Danmark. Flere af de interviewede kvinder havde været med til at skrive, trykke og distribuere bladet. Nogle af kvinderne kendte hinanden og dukker derfor op flere steder i portrætsamtalerne, og samtidig er der indlagt breve og nedskrevne beretninger, der supplerer kvindernes fortællinger.
Flere end 700 danske kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren, fordi de var medlemmer af modstandsbevægelsen. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger.
Med bogen var det ikke vigtigt for Kate Fleron at fremhæve kvinder på bekostning af mænd, men sætte fokus på, at frihedskampen ikke kun et ungdomsoprør blandt unge mænd, men også blandt unge kvinder.
Principfast og med sine meningers mod satte hun fokus på kvinders rolle og selvstændighed og fødte selv en datter uden for ægteskab – en institution hun var modstander af.
Efter Befrielsen fortsatte Kate Fleron i redaktørstolen for Frit Danmark som månedsblad frem til 1982. Det blev et opinionsdannende tidsskrift, politisk og økonomisk uafhængigt, behandlede både inden- og udenrigspolitiske emner og var et forum for kontroversielle synspunkter.
Kate Fleron døde i 2006 96 år gammel.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
TINA KAN IKKE VENTE, TIL GÆSTERNE MÅ KOMME IGEN
I museumsbutikken på Roskilde Museum prøver butiksansvarlig Tina Sundling at holde hænderne beskæftiget og humøret oppe, mens museet må holde lukket. Men det er svært, når det vigtigste mangler: Den daglige, livgivende kontakt med museets gæster.
PÅ VEGNE AF FREMTIDEN: MUSEERNES MAGASINER BESKYTTER UVURDERLIGE SKATTE
PERSPEKTIV. Museernes magasiner er vældige skatkamre af viden. Også viden, som først om mange år med fremtidens metoder vil kunne lirkes ud af de bevarede genstande. ROMUs chef for forskning og kulturarv, Lars K. Christensen fortæller om en del af museerne, som de færreste skænker en tanke – men som er hjertet i museernes virke.
ROMU ÅBNER MUSEER FOR UNDERVISNING FOR DE YNGSTE ELEVER
Fra mandag den 8. februar bliver det igen muligt at inddrage et museumsbesøg i undervisningen for 0. – 4. klasse i Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner. ROMU åbner tre af sine besøgssteder for netop denne særlige gruppe af besøgende.
LYSFEST 2021 GAV GÅTUREN ET NYT FORMÅL
Som alt andet var årets Lysfest en anderledes oplevelse. Men når intet er som det plejer, opstår nye muligheder. Lysfest2021 blev en dejlig, lang og meningsfuld fest, som gav et mål for de efterhånden mange gåture.
HISTORIEN FINDER VI PÅ BUNDEN AF ET LATRIN I ROSKILDE
Hvad var der på middagsbordet hos den kirkelige elite i middelalderen? Og hvornår begyndte vi at spise eksotiske varer som agurk og figner her i Danmark? Svarene skal vi ikke lede efter i de skriftlige kilder, men i affaldsbunker og 1000 år gamle latriner.
SE DE FINESTE ØJEBLIKKE FRA LYSFESTEN 2021
Lysfesten 2021 er blevet afviklet under anderledes coronasikrede former – men det har stadig været en fest, og lysene har kastet håb over Roskilde. Se pletskud fra lysfesten her – og husk at du kan nyde lysene i aften med.
SKOV, VAND OG HISTORIE I DET FRI: TADRE MØLLE LOKKER UNDER NEDLUKNINGEN
Det er stadig muligt at få kulturhistoriske oplevelser under nedlukningen. For selv om Tadre Mølles butik og café er lukket, flokkes cyklister, hundeluftere og friluftsmennesker stadig til området omkring den historiske vandmølle.
FÅ NYT OM KONGELIG MAGT I LIV OG DØD I SEN JERNALDER OG VIKINGETID
Lejre Museum lancerer nyt og gratis digitalt nyhedsbrev om Danmarks forhistorie. Første udgave udkommer 5. februar 2021.
VIKINGESYMBOLER BLIVER BRUGT AF QANON-SHAMAN
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
PORTRÆT AF EN FRIVILLIG: JEG VAR MED TIL AT UNDFANGE RAGNAROCK
Erling Schliemann er én af de mange frivillige, som bruger sin fritid og sine evner på ROMU’s besøgssteder. Han har arbejdet på RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur lige fra dets spæde start.