Kate Fleron. Kilde: Modstandsdatabasen
Allerede i en tidlig alder besluttede Kate Fleron sig for at gå egne veje. Frem for at blive gift og få børn ville hun have selvstændighed, og som journalist kæmpede hun med pennen som våben mod besættelsesmagten.
Da kunstneren Anna Kristensen rydder op efter sine forældres død i 2010 i det nordlige Sverige finder hun bogen Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron. Anna vidste, at hendes far, der var modstandsmand på Roskilde-egnen og afsættet for udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum, beundrede modstandskvinden Kate Fleron. Annas fortæller, at længe efter krigens afslutning fik hendes far fortsat tilsendt bladet Frit Danmark, som Kate Fleron var redaktør på, indtil det måtte lukke i 1982.
Antityske holdninger bliver straffet
Kate Fleron var blandt en gruppe af medarbejdere på Nationaltidende, der i 1940 besluttede sig for at markere en kritisk holdning til besættelsesmagtens indgreb og politik. Trods censuren slog den oppositionelle tone igennem, og reaktionerne udeblev heller ikke. Ved årsskiftet 1941-42 blev chefredaktøren Aage Schoch afskediget på foranledning af værnemagten. Kort tid efter blev også Kate Fleron reelt fyret af en følgagtig bestyrelse.
I december 1942 blev Kate Fleron kontaktet af en tidligere kollega Ole Kiilerich, der var en af kræfterne bag Frit Danmark, et illegalt blad, der var udkommet første gang i april 1942. Organisationen og bladet af samme navn var startet som et kommunistisk-konservativt samarbejde med udgangspunkt i nogle samtaler kommunisten Aksel Larsen og den konservative John Christmas Møller havde haft om modstanden mod tyskerne. Da Kiilerich opsøgte Kate Fleron, var en del af folkene bag bladet enten arresteret eller på flugt fra politiet. Selv var han også på flugt, og han bad Kate Fleron om at afløse ham som repræsentant i redaktionen, et hverv, hun indledte januar 1943.
Første udgave af Frit Danmark fra april 1945. Kilde: Nationalmuseet
Dybere ind i den illegale verden
Arbejdet på Frit Danmark bestod i at indsamle stof og skrive artikler, men snart kom hendes illegale aktiviteter også til at indbefatte støtte til faldskærmsfolk og koordinering af skjulesteder til folk under jorden. I den illegale verden var hun kendt under dæknavnet Frøken Krog, og med tiden fik hun i kraft af sit engagement i bladets hovedledelsesmøder kontakt til mange centrale personligheder i det organiserede modstandsarbejde.
I september 1944 blev hun taget af Gestapo. Hun blev indsat i Vestre Fængsel og efter adskillige uger overført til fangelejren Frøslev i Sønderjylland. Efter trekvart år i fangenskab slap hun ud af lejren i april 1945 og oplevede den tyske kapitulation i frihed.
Kvinder i Modstandskampen skrevet af Kate Fleron og udgivet i oktober 1945.
Kvinder vigtige for modstandskampen
Med bogen Kvinder i Modstandskampen færdigskrevet allerede i oktober i 1945 ønskede Kate Fleron at understrege, at kvinder havde spillet et stor rolle i modstandskampen. Bogen er komponeret som en dynamisk, dramatisk udvikling: Efter ekspositionen, hvor hun taler med Gudrun Fiil og datteren Kristine (Tulle) Fiil på Hvidsten kro, der mistede otte familiemedlemmer og venner ved disses henrettelse i juni 1944, placerer Fleron portrætterne, så de beskriver et forløb fra involvering i modstandsarbejde til afsløring og tilfangetagelse. Ved udvælgelsen af modstandskvinder benyttede Fleron det kontaktnet, hun havde oparbejdet gennem Frit Danmark. Flere af de interviewede kvinder havde været med til at skrive, trykke og distribuere bladet. Nogle af kvinderne kendte hinanden og dukker derfor op flere steder i portrætsamtalerne, og samtidig er der indlagt breve og nedskrevne beretninger, der supplerer kvindernes fortællinger.
Flere end 700 danske kvinder blev interneret af nazisterne i Frøslevlejren, fordi de var medlemmer af modstandsbevægelsen. Nogle deltog i sabotage af jernbaner og fabriksanlæg. Andre transporterede våben, var logiværter for jødiske flygtninge og faldskærmsfolk, eller de opsporede stikkere og fremskaffede falske identitetskort. Atter andre trykte og uddelte illegale blade og bøger.
Med bogen var det ikke vigtigt for Kate Fleron at fremhæve kvinder på bekostning af mænd, men sætte fokus på, at frihedskampen ikke kun et ungdomsoprør blandt unge mænd, men også blandt unge kvinder.
Principfast og med sine meningers mod satte hun fokus på kvinders rolle og selvstændighed og fødte selv en datter uden for ægteskab – en institution hun var modstander af.
Efter Befrielsen fortsatte Kate Fleron i redaktørstolen for Frit Danmark som månedsblad frem til 1982. Det blev et opinionsdannende tidsskrift, politisk og økonomisk uafhængigt, behandlede både inden- og udenrigspolitiske emner og var et forum for kontroversielle synspunkter.
Kate Fleron døde i 2006 96 år gammel.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
DORTHE SKABER NYE MUSEUMSOPLEVELSER PÅ ROSKILDE MUSEUM
Der går nogle uger endnu, før Roskilde Museum igen kan slå dørene op til den nu forlængede særudstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’, som tilbyder et usædvanligt blik på besættelseshistorien. Mød idéhistoriker og museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der står bag den roste udstilling, og få et kig ind i de visioner, hun skal folde ud i de kommende år sammen med sine kolleger.
GRETHE HAR VÆRET FRIVILLIG I HAVEHOLDET GENNEM ET ÅRTI: ‘JEG TAGER GERNE 10 ÅR TIL’
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
SOLID DIGITAL VÆKST FOR ROMU I ÅR MED CORONA
Pandemien lagde i perioder ROMU’s fysiske besøgssteder øde hen. Til gengæld har det summet af aktivitet på de digitale platforme
SAGNKONGER OG NEANDERTALERE STRØG TIL TOPS. SE HELE TOP-10 PÅ ROMU.DK I 2020
2020 blev et år, hvor ROMU – som alle andre – blev udfordret af COVID19, der i perioder har lagt besøgsstederne øde. Men læserne på romu.dk er heldigvis fortsat med at række ud efter historien. Læs eller genlæs ROMU’s største hits fra 2020.
FEM DAGE MED KULTUR OG LYS I MØRKET
Det er småt med kulturtilbud for tiden. Derfor er arrangørerne bag Lysfest 2021 særligt begejstrede for, at årets Lysfest kan afholdes. Roskildes borgere kan glæde sig til et skud kultur og lys, helt uden at bryde forsamlingsforbud og afstandskrav.
FRA DIREKTØR I BYGGEBRANCHEN TIL FRIVILLIG I ROMU: KELD VIL SKABE RUM TIL UDFOLDELSE
80-årige Keld Fuhr er frivillig i ROMU som formand for Færgegårdens Venner. Nu træder han ind i ROMU’s bestyrelse, hvor han vil trække på sin ledelseserfaring fra byggebranchen.
PRAGTSMYKKE AFSLØRET I KONSERVATORS VÆRKSTED
I mere end to år har ROMU’s arkæologer og konservator arbejdet med fundene fra den sensationelle udgravning i Vindinge, der skabte overskrifter i 2018. Særligt én genstand har overrasket fagfolkene – en såkaldt rosetfibel (et dragtspænde), der blev fundet i en rig kvindegrav.
UNN GEMMER FORFÆDRENES SPARSOMME SPOR TIL EVIGHEDEN
Hun er konservator og står bag kulissen, når kulturarven skal omsættes til udstillinger på ROMU’s besøgssteder. Mød Unn Gelting.
PÅ GODT GENSYN: SÅDAN HÅNDTERER ROMU FORLÆNGET ANDEN BØLGE
Museumsorganisation med ti lukkede besøgssteder holder vejret, ændrer arbejdsformer og udskyder åbninger og arrangementer frem til påske. Men krisen har også fremkaldt taknemlighed over det, som var – og forventning om alt det, der vender tilbage, skriver museumsdirektør
LYSVÆRK SKAL MINDE OS OM BYENS OG KULTURENS ÅND
Til Lysfest 2021 bliver luften over Roskilde fyldt med lys. Kunstnerne bag den store lysinstallation over Stændertorvet har en ambition om at samle byen på afstand og at sende kulturens pulsslag gennem den nedlukkede by.