Jens Erik Clausen. Kilde: Nationalmuseet.
Dagen efter befrielsen blev modstandsmanden fra Roskilde Jens Erik Clausen og tre andre skudt ned af deres egne i Sorø. Jublen forstummende, og alle flag gik på halv i byen.
Allerede om aftenen den 4. maj 1945 begyndte modstandsfolk at melde sig ved aftalte kontaktsteder. Der skulle tages et opgør med de danskere, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, og der var usikkerhed om, om det ville udvikle sig til kamp med de tyske terrorkorps – f.eks. hipoerne, der bestod af danske, nazistiske håndlangere.
Fra København blev der udsendt anholdelseslister, som hurtigst muligt skulle bringes ud til de større byer for at sikre, at personer ikke forsvandt. Det arbejde blev den unge modstandsmand Jens Erik Clausen involveret i, hvilket fik skæbnesvangre følger.
Omtalen af nedskydningen samme dag i Vestre Folkeblad. Kilde: Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og omegn.
Arbejdsmand og kommunist
Jens Erik Clausen var arbejdsmand og aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og da partiet blev forbudt i 1941, fortsatte han det politiske arbejde i det skjulte og gik aktivt ind i modstandsarbejdet. For de fleste kommunistisk orienterede modstandsmænd gjaldt det på kort sigt kampen mod nazismen, men loyaliteten over for Sovjetunionen spillede også ind med et ønske om, at kommunisterne kunne opbygge og danne en magtbase, der kunne gøre sig gældende, når krigen sluttede.
Forbuddet mod DKP kom fra besættelsesmagten i forlængelse af deres angreb på Sovjetunionen. Det blev fulgt op af forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Kommunisterne agiterede dog fortsat for deres synspunkter på arbejdspladserne og via illegale blade.
Kommunisterne kritiserede arbejdsmarkedsforholdene, og de gav Socialdemokratiet ansvaret for de dårlige forhold på arbejdspladserne. Og vedtagelsen af kommunistloven gjorde ikke ligefrem Socialdemokratiet mere populær i kommunistiske kredse, der derimod så tiltaget som et eksempel på, hvor langt den danske regering var villig til at gå for at opretholde samarbejdspolitikken.
Fra nedkæmpning til tragedie
5. maj blev der taget kontakt til Jens Erik på Ting- og arresthuset i Roskilde, hvor modstandsfolk havde samlet sig. Han skulle sammen med et par andre modstandsfolk køre en kurér med anholdelseslister videre fra Roskilde til Sorø. Alle i bilen var iført frihedskæmperarmbind og på vognen vajede et blåhvidt flag, begge symboler for modstandsbevægelsen på Midtsjælland. Men da de ankom til Sorø blev der åbnet ild mod bilen af modstandsfolk – Jens Erik og to andre passagerer blev dræbt på stedet, mens den fjerde døde efter indlæggelse på sygehuset.
Den lokale avis skrev samme dag, at Hipofolk forklædt som frihedskæmpere var blevet nedkæmpet og stoppet i deres flugt. Nogle dage senere var historien dog en hel anden: der var tale om en tragisk fejltagelse.
I avisen 10. maj kunne man læse forløbet og reaktionerne, da det dagen efter nedskydningen blev klart, at der ikke var tale om en nedkæmpning af en fjende, men en tragisk fejltagelse. Kilde: Lokalarkiv for Sorø og omegn.
Et ulægt sår
Det var da Jens Erik Clausens bror, Helmer Clausen, fik adgang til kapellet dagen efter hændelsen, at det blev klart, at der var tale om en tragisk nedskydning af egne modstandsfolk og ikke Hipofolk.
Gennem alle årene har nedskydningen været debatteret. Helmer Clausen mente, at det var et planlagt baghold, netop fordi Jens Erik og de to andre modstandsfolk fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe. Samme overbevisning havde kunstneren Anna Kristensens far, Erik Kristensen, som er afsættet for Roskilde Museums udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Både for Helmer Clausen og for Erik Kristensen fremstod hændelsen som uopklaret og forblev igennem deres liv et ulægt sår.
Deres syn på nedskydningen hang måske sammen med, at de med kommunistloven fra 1941, der betød at en række kommunister blev deporteret til koncentrationslejre i Tyskland, oplevede sig som forfulgte og marginaliserede. Et rygte forlød også, at socialdemokratiske kredse i Roskilde skulle have sørget for nedskydningen. Det er dog aldrig blevet bekræftet.
Politiet lagde en stor indsats i at få opklaret skyderiet. De foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien: vagtværnslederen på Ringsted Rådhus havde ringet til Ringsted Bykommando og fortalt, at han havde set to lastvogne passerer forbi rådhuset. Derfra bliver der ringet videre til Sorø Bykommando, hvor det bliver meddelt, at to formodede Hipo-vogne var på vej mod Sorø.
10. maj 1945 blev den 23-årige Jens Erik Clausen sammen med to af de andre dræbte modstandsfolk fra Roskilde – Knud Andersen og Børge Olsen – bisat fra Roskilde Domkirke, og han ligger begravet på Østre Kirkegaard. Kuréren fra København, Erik Andersen – der skulle have været forlovet 7. maj 1945 – ligger begravet i København.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
Læs de øvrige portrætter i serien her.
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
