Museumsdirektør advarer om konsekvens af langvarig krise
”Det handler om adskillige millioner kroner, og det kommer desværre til at gøre ondt”.
COVID-19 slår stadig hårdere til i det danske samfund. Også kulturinstitutioner og museer som ROMU er ramt, både på selvforståelsen, på indtjeningen og på trygheden. Krisen kalder både det bedste – og det værste frem, siger museumsdirektør, der også takker de mange forstående brugere.
Over 188.000 mennesker gik sidste år ind og ud ad dørene på et af de ti besøgssteder, som ROMU driver i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner. Det er flere end nogensinde før på ét år. Men på grund af COVID-19 står museerne nu for tredje uge i træk med helt lukkede døre. Og dørene forbliver efter statsministerens seneste melding nu lukkede frem til 2. påskedag.
Det får museumsdirektøren for ROMU til at sende en tak til tålmodige borgere – og en advarsel om konsekvenserne af det, der nu tegner til at blive en endnu længere krise.
”Folk har været helt utroligt samarbejdsvillige og forstående. Da vi for eksempel skrev ud, at vi måtte udskyde forårets største event med gløden af Gasolin’ fra marts til efteråret, fik vi mange hjertevarme reaktioner som ”vi venter på jer på den anden side” og ”tak, det bedste, I kunne gøre”, siger direktør Morten Thomsen Højsgaard, der også har sendt besked ud om udskydelse af den ellers planlagte åbning i denne uge af særudstillingen ”Grethe – en våbenmodtagelse”.
”Museerne har en kolossal vigtig funktion i vores samfund som mødested for borgerne, som en institution, der forbinder nutidens liv med alt det, der skete i fortiden, så vi alle som borgere er bedst muligt rustet til at møde fremtiden. Men COVID-19 rammer centralnerven i det af være museum”, siger Morten Thomsen Højsgaard og uddyber:
”Vi kan ikke gøre det, der ellers har været unikt for os, nemlig at vise autentiske genstande fra fortiden frem og skabe fælles oplevelser med oplysning i museernes smukke og historiske rum. Dertil kommer så, at vi efterhånden som krisen trækker ud mister flere og flere indtægter fra entréer, fra butikker, fra arrangementer, fra events, fra mødepakker. Det handler om adskillige millioner kroner, og det kommer desværre til at gøre ondt”.
Regeringen og Folketinget har meldt flere hjælpepakker ud for at løse problemer i samfundet, ligesom for eksempel Carlsbergfondet har lovet en håndsrækning til kunstmuseerne, men endnu er der ingen hjælpepakker eller eksterne tiltag, som hjælper ROMU og flere andre af landets kulturhistoriske, mellemstore museer.
”Sådan som det ser ud lige nu, må ROMU selv må bære tabet. Og institutionen har ikke samlet penge på nogen kistebund til at modstå et pludseligt stop for stort set alle kommercielle indtægter i meget lang tid. Nu er vi så i fuld gang med at omstille os til krisen. Men, hvis der ikke kommer særlig hjælp til kulturinstitutioner som os med stor kontakt til et betalende publikum, som vi af hensyn til samfundet nu har bedt om at blive væk, så kommer vi som følge af krisen desværre også til at miste dygtige, højtspecialiserede og dedikerede kolleger, der selv er helt uden skyld i denne alvorlige og gennemgribende forandring af hele vores samfund”, siger Morten Thomsen Højsgaard.
Museumsdirektøren har mandag på et virtuelt personalemøde orienteret medarbejderne om de forandringer og udfordringer, som COVID-19 indebærer for kulturinstitutionen. Og det er med blandede følelser.
”COVID-19 kalder det bedste frem i os som borgere i form af hjælpsomhed, forståelse og vilje til forandring og opdagelse af nye veje til viden. Jeg er imponeret over, så hurtigt og så ansvarligt vores ansatte, frivillige og samarbejdspartnere har indstillet sig på denne fuldstændig nye og uventede situation. Vi gør alt, hvad vi kan for på nye måder fortsat at forske, bevare og formidle kulturarven”, siger Morten Thomsen Højsgaard
”Men samtidig fremtvinger sygdommen det værste, at skulle sige farvel, at miste, at tabe. Et medlem fra bestyrelsen skrev til mig forleden, da vi skubbede nogle af årets største begivenheder: ”Du udviser rettidig omhu, og tak for det. Men det er da brand-ærgerligt”. Det er sagen i en nøddeskal. Nu glæder vi os bare til den dag, hvor krisen er ovre, og vi igen kan slå alle museumsdørene op på vid gab”.
ROMU er en selvejende museumsorganisation, som dækker kulturarven fra stenalderen til nyere tid i Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. ROMU beskæftiger knap 60 ansatte på ti besøgssteder, herunder Ragnarock – museet for pop, rock og ungdomskultur. ROMU driver også adskillige hjemmesider, nyhedsbreve samt profiler på sociale medier, hvor aktiviteten nu er sat kraftigt op.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.
ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG
Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.