Museumsdirektør: Det skal nok blive godt igen!
21.12.2021
![Morten](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/12/morten-scaled.jpg)
Juletræet lyser op på Stændertorvet i Roskilde foran Sankt Laurentius, som er et af ti besøgssteder, der drives af museumsorganisationen ROMU. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard ønsker glædelig jul og godt nytår til alle, der har haft kontakt med ROMU i 2021. Foto: ROMU.
Af Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d.
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Jeg husker, som var det i går, min følelse som barn i dagene op til juleaften. Hvad ville der mon være under det juletræ? Skulle alle ønskerne mon gå i opfyldelse?
Så stor var spændingen, at jeg og mine to brødre i barndomshjemmet som regel fik lov til, på lillejuleaften, at åbne en eller to af gaverne før tid.
Men tiden sneglede sig afsted. ”I aften er det juleaften. Der er længe, længe til”, lød en sangtekst, der ramte den utålmodige længsel rent.
Som regel blev forventningens glæde indfriet, heldigvis.
Men der var også det år, hvor gaven med bob-spillet bare blev glemt ude i skuret. Uh, hvor gjorde det ondt i barnehjertet, og hvor var det kedeligt at føle sig forbigået eller misforstået. Lige indtil fejlen blev opdaget, gaven med det højt ønskede spil kom frem, og alt blev godt igen.
”Nu handler det igen om at holde sammen
ved ikke at være fysisk sammen”
At holde af ved at holde ud
Julen er traditionernes tid, gavernes tid, familiens tid, juletræernes tid, forventningernes tid. Undertiden er det også skuffelsernes eller spændingernes tid.
Bedst, som vi troede, at vi i år kunne fejre en nogenlunde normal jul i familien Danmark igen, fik vi desværre en total nedlukning af kulturliv og museer pålagt – som følge af trusler fra corona og omikron og potentielt sammenbrud i sundhedsvæsenet.
De fleste vil stadig kunne mødes med de allernærmeste juleaften, men rammen om julen i samfundet er og bliver en anden.
Alle, der lever af og for at samle folk i større tal, skal nu igen til at tænke og handle anderledes. Nu handler det igen om at holde sammen ved ikke at være fysisk sammen. At holde af ved at holde ud. At vente tålmodigt, indtil det bliver godt igen.
At julen falder midt i årets mørkeste tid er ikke noget tilfælde. Fra oldtidens dage ses eksempler på dyrkelse af lyset, solen, naturens orden, som stod i modsætning til mørke, farlige og kaotiske kræfter. De store verdensreligioner har taget symbolsproget til sig, og forkynder gerne i forskellige variationer om lyset, der vinder over mørket.
Vintersolhvervet, juletiden, december og nytår er derfor også håbets tid, hvor det gamle og måske ødelagte eller formørkede kan erstattes af noget nyt, der bryder frem og slår igennem som lysstråler.
Symbolsk er det en også en fortælling om, hvordan noget, der ser dårligt ud, kan og vil blive godt igen.
”Vintersolhvervet, juletiden, december
og nytår er også håbets tid!”
Da brugerne vendte tilbage
Også for ROMU knytter der sig traditioner, forventninger og symboler til juletiden.
For vel er vi skuffede over nok engang at skulle lukke alle besøgsstederne for publikum. Men vi tillader os også at være taknemlige over de mange mennesker, der, trods alle udfordringerne med pandemien, nåede at besøge museerne inden nedlukningen. For ganske nylig skete det for eksempel i forbindelse med julemarkeder på Tadre Mølle, i Lützhøfts Købmandsgaard, på RAGNAROCK og til kulturhistorisk jul på Færgegården.
![Julemarked_Tadre](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/12/julemarked-tadre.jpg)
Julemarked på Tadre Mølle 5. december. Folk fra nær og fjern var mødt talstærkt op, og der var ikke mangel på glögg og anden julestemning – og så havde møllegårdsnissen hvilet sig siden sidste jul, og kiggede forbi. Foto: Søren Stegger/ROMU.
Vi er også taknemlige for de mange, der har handlet i vores museumsbutikker, fysiske såvel som digitale. Og vi nåede i den grad at bemærke, at brugen steg i december, hvor muligheden for at få en unik, historisk gave med hjem til familien lå lige for.
I årets første halvdel var ROMU, ligesom alle andre museer, lukket helt eller delvist ned. Men da sommeren kom, og restriktionerne endelig blev færre, kom borgerne og gæsterne tilbage. Heldigvis!
De kom for at se en spritny udstilling om bæredygtighed og affaldets kulturhistorie på Roskilde Museum. De opsøgte os for at deltage i foredrag – om alt fra domkirkens historie, til kvinder der udviklede demokratiet – i ny, stor sal til formålet, også på Roskilde Museum. De deltog i aktiviteter, som dygtige frivillige havde skabt med håndværk, højtider, smagsoplevelser, alternative energikilder og andre lokale traditioner.
Andre dukkede op for at opleve udstillingen om betydningen af Roskilde Festival gennem 50 år på RAGNAROCK. For at se den genåbnede Sankt Laurentius kirkeruin fra 1000-tallet med tilhørende udsigtstårn i hjertet af Roskilde. For at deltage i sanselige eller folkelige arrangementer om natur og kultur eller folketro på Færgegården ved Frederikssund. Eller for at gå på opdagelse efter kilderne til Danmarks første kongemagt i det mytologiske landskab i Gl. Lejre, sådan som DR2 også har berettet om i en ny historisk serie.
Det var alskens typer af museumsgæster, der vendte tilbage: Skoleklasser, bedsteforældre med børnebørn, firmaer med eventplaner, nysgerrige turister, mange frivillige og medlemmer af museumsforeningerne, og alle mulige andre der var og er optagede af historie, kulturarv, oplysning og oplevelser.
At brugerne, efter noget der føltes som en uendelig lang lukkeperiode fra 9. december 2020 til 21. april 2021, faktisk vendte tilbage, giver os et rygstød nu, hvor vi igen står midt i et kritisk, påbudt tomrum. Nu har vi set det blive godt igen, så det kan det naturligvis blive endnu engang!
Arbejdet med historie og kulturarv er vigtigt
Sideløbende med aktiviteterne for og med publikum fandt der på ROMU i 2021 også et væld af andre meget væsentlige gøremål og tiltag sted. Museets arkæologer var for eksempel i fuld vigør og gjorde flere fantastiske fund, blandt andet af fire 4000 år gamle børneskeletter i nærheden af Roskilde. Det er sjældent, der findes så gamle, så mange og så velbevarede skeletter af børn på en lokalitet, så fundet indskriver sig som et af de væsentligste i Danmark overhovedet i året, som gik.
![01 Lille flintdolk Foto Katrine Ipsen Kjær ROMU_WEB](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/10/01-lille-flintdolk-foto-katrine-ipsen-kjaer-romu-web.jpg)
I oktober var ROMUs arkæologer på en vigtig udgravning. En lille flintdolk var eneste gravgave i en hellekiste, hvor fire børn fra stenalderen var begravet. Børnegrave fra oldtiden er ellers et sjældent syn. Foto: Katrine Ipsen Kjær/ROMU.
Fundet illustrerer samtidig, hvor vigtigt museernes arbejde med at finde, at udforske, at samle, at registrere, at forvalte, at forske, er. Det hører simpelthen med til at have et civiliseret samfund, at dygtige mennesker på en systematisk og professionel facon tager vare på vores forhistorie. Og selvom vi så skulle være lukkede for publikum i årtier, på grund af sundheden i samfundet, så skulle dette arbejde passes og plejes og beskyttes. For hvad var eller hvem var vi som mennesker, som samfund, som egn, som land, hvis vi ikke havde en historie? Hvis vi ikke havde en kultur, en identitet, et fællesskab, der kunne samle os?
Historien er vigtig. Og det arbejde, ROMU udfører med historie og kulturarv, er der heldigvis mange, der støtter op om. I år 2021 har vi således med glæde kunne byde velkommen til Egedal Kommune i museumssamarbejdet, der i forvejen tæller Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommuner. Vi har endvidere udviklet projekter og samarbejder med Aarhus Universitet, Roskilde Domkirke, Roskilde Festival, Destination Fjordlandet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Bibliotekerne.
Alle disse typer af arbejde og samarbejde omkring museumslivet fortsætter i 2022. Og noget af det første, der møder brugerne er et brag af en lysfest, der indvarsler et stort år, hvor kulturlivet igen folder sig ud i Roskilde – om cykelløb, jubilæer, festivaler og meget andet godt.
At holde jul med blandede følelser
Uheldigvis står vi i dagene op til jul i år ikke kun med positive forventninger. Forude lurer flere mulige skuffelser. Smitten spreder sig med uhyggelig hastighed. Familiernes jul er ikke i fare, men samfundets store kontaktflader udgør en udfordring. Det bliver en jul og et nytår med blandede følelser.
ROMU har fulgt og vil fortsat følge myndighedernes anbefalinger. Vi er en del af et civiliseret, demokratisk samfund. Og vi hjælper, hvor vi kan. Også når det betyder, at vi skal lukke, selvom det sker med ærgrelse.
Vi har lært at arbejde hjemme og alligevel være ”på”. Vi er gennemdigitaliserede. Vi kommunikerer til borgerne via medier og presse. Via sociale medier rækker vi undertiden ud til en halv million mennesker med et enkelt opslag. Samtidig passer vi på, vi dokumenterer, vi bevarer, vi forvalter og vi forsker i kulturarven, uanset omstændighederne og uden for rampelyset. Eller vi får sat nyt tag på Roskilde Museum, sådan som vi i øjeblikket er i færd med i godt, godt samarbejde med kommunen.
Så alt står klar, når vintermørket slipper sit tag og nyt lys bryder frem med nye åbninger, nye muligheder, nye udstillinger, i 2022.
Kultur på spil i julen
Julen er ikke en engangsbegivenhed, men en gentagelse. Julen vender tilbage. Næste år. Tider går, tider kommer. For museerne. Og for samfundet som helhed. Det er værd at notere netop nu.
Perioderne med nedlukninger og restriktioner har, skal jeg gerne indrømme, føltes som noget, der har været rigtig meget værre, end da bob-spillet bare var væk i min barndom. Tomt. Mærkeligt. Forkert.
Men ligesom bog-spillet kom ud af det mørke og kolde skur, kommer museerne, der er samfundets fælles hukommelse og store kulturelle mødested, helt sikkert også i spil igen. Det er bare et spørgsmål om tid.
Derfor kan vi også med sindsro takke hinanden for det mærkværdige år, som gik, og se frem med forventning mod den tid med lysere sider, der trods alt venter lidt længere forude.
Så tak, stor tak, til enhver, der har brugt og bruger og støtter kulturinstitutionerne. Og …
RIGTIG GLÆDELIG JUL, GODT NYTÅR OG PÅ HJERTELIGT GENSYN PÅ MUSEERNE!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.