Slægtsforskere kan snart gå på opdagelse i pjæk og markarbejde
01.09.2021
![IMG_1230-min](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/img-1230-min-scaled.jpeg)
Bent Thygesen ser til, mens den gamle verden møder den nye. Skoleprotokollen med 100 år på bagen skal digitaliseres, så den bliver tilgængelig online. Foto: Lene Steinbeck.
I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken
Af Lene Steinbeck
Skannerens lysstribe glider langsomt hen under glaspladen, hvorpå den opslåede bog ligger og foretager sig intet. Efter 100 år som analog skal den nu til at være digital.
På computerskærmen ved siden af dukker snart et skan op. Af en række sirlige o’er fremgår, at stakkels Niels Hans Rasmussen på 11 år har brugt samtlige 43 skoledage i november og december 1920 på sygelejet.
Anders Martin Jacobsen har i samme periode til gengæld kun én dag med forsømmelse, og den var ganske lovlig. Den 3. november 1920 måtte skole nemlig være skole, for 11-årige Anders Martin skulle hjælpe til med roerne.
Ved computeren sidder Bent Thygesen. Han er frivillig på lokalarkivet i Ledøje-Smørum, og han sikrer sig, at de skannede sider ser ud, som de skal.
”Vi har en 50-60 skoleprotokoller fra omkring 1850 og frem til 1960, som vi skal digitalisere. De skal være forældet, før vi må offentliggøre dem, og det er de efter 50 år,” fortæller han.
Helt tæt på slægtningenes skolegang
Nu til dags bliver fravær registreret elektronisk, men man skal ikke så langt tilbage i tiden for at kunne huske kontaktbøger og navneopråb i begyndelsen af hver lektion. I disse gamle skoleprotokoller betyder en lille prik fremmøde, mens en bolle bliver sat ved sygdom og et kryds ved fravær.
”Læreren råbte børnenes navne op og satte et lille hak ved dem, der svarede og noterede på den måde elevernes forsømmelse. Der kunne være kommet en seddel fra forældrene om, at man havde været syg, eller at man skulle hjælpe til i marken. Til nogle skoler har vi også eksamensprotokollerne, så kan vi se, hvordan de klarede eksamenerne”.
Udover at være medlem af bestyrelsen i Ledøje-Smørum Historisk Forening og frivillig på arkivet, er Bent Thygesen formand for slægtshistorisk forening – og det er netop i den forbindelse, at han synes, skoleprotokollerne er en vigtig puslespilsbrik.
”Når man laver slægtsforskning, er det med at få flest mulige oplysninger om sin familie. Det er altid sjovt med billeder af gårde, fra dilettant-teater og sølvbryllupper. Men her kan man se, hvilken skole, de gik på, hvor meget fravær de havde og man kan komme tæt på dem i den periode af deres liv, hvor de gik i skole,” fortæller han.
![IMG_1238-min](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/img-1238-min-scaled.jpeg)
Ledøje-Smørum lokalarkiv, som holder til i Smørum gamle Skole, har 50-60 gamle skoleprotokoller fra perioden 1850-1960. De protokoller, der er nyere, må først offentliggøres efter 50 år. Foto: Lene Steinbeck.
Kragetæer og gotisk håndskrift
Når alle protokollerne er skannet ind, bliver de lagt tilgængeligt på arkiv.dk, så man kan gå på jagt efter sine slægtninge. Det har Bent Thygesen selv haft held med:
”Jeg har siddet og kigget i bøgerne – og så fandt jeg min oldemor. Hun var i familiepleje i Ledøje og gik på Ledøje Rytterskole. Jeg fandt hende i protokollen, fra hun kom i skole i 1. klasse, til hun blev konfirmeret. Så gik hun ud af skolen for at komme ud på en gård og tjene.”
Han har stadig et stykke arbejde foran sig. Hver bog tager tre-fire timer at skanne. Og skal man nogle gange lige bruge lidt tid på at tyde, hvad der står i de gamle bøger.
”Det kan godt være lidt svært at læse. Lærerne har jo forskellige kragetæer, lige som vi andre har,” lyder det med et grin fra Bent Thygesen.
Det er ikke det eneste benspænd i skoleprotokollerne.
”Omkring år 1900 var de fleste gået over til at skrive med de latinske bogstaver, men før det brugte de gotisk håndskrift. Det kræver lige lidt øvelse at læse. Men når man har den, går det fint.”
![IMG_1249-min](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/img-1249-min-scaled.jpeg)
På lokalarkivet har man indrettet en skoleklasse, som den så ud i gamle dage. På lærerens kateder ligger skoleprotokollen slået op, klar til navneopråb. Den røber, at vi befinder os i 4. klasse i skoleåret 1957/58. Foto: Lene Steinbeck.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.