![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/01-saadan-haandterer-romu-morten-thomsen-hoejsgaard-10-foto-daniel-tarkan-nacak-rasmussen-formindsket.jpg)
Museumsdirektør, Morten Thomsen Højsgaard savner liv i ROMU’s ti besøgssteder, men ser også tilbage på en positiv udvikling i organisationen og glæder sig til lysere tider. Foto: ROMU, Daniel T. N. Rasmussen
Museumsorganisation med ti lukkede besøgssteder holder vejret, ændrer arbejdsformer og udskyder åbninger og arrangementer frem til påske. Men krisen har også fremkaldt taknemlighed over det, som var – og forventning om alt det, der vender tilbage, skriver museumsdirektør
Ofte er det, når man mister, at man for alvor opdager, hvad man havde. Det gælder, når et historisk pladestudie går op i røg. Når en kær går bort. Eller når rum for fælles oplevelser fra biografer over koncertsale til museer må holde ufrivilligt lukket på grund af en voldsom pandemi som nu.
Så opstår savnet, ærgrelsen, ensomheden, men også taknemligheden over alt det, der var engang.
Bedst som mange troede, at krisen med COVID-19 var ved at være fortid, viser det sig, at pandemien er værre end før. Nedlukningen af landet inklusive museer og kulturinstitutioner er officielt forlænget til 7. februar, men forventes af de fleste eksperter at skulle vare længere, måske helt frem til den påske, der i statsministerens nytårstale blev udpeget som vendepunktet.
At være museumsdirektør og gå rundt i gabende tomme udstillingslokaler, hvor der plejer at være humørfyldte skoleklasser, nysgerrige studerende, familier på udflugt, bedsteforældre med børnebørn, ja, det kalder vitterlig på stærke følelser af savn og ærgrelse.
Men situationen skaber også plads til påskønnelse af det, som var. Og som helt sikkert vender tilbage. Bare om lidt længere tid end først antaget.
Disse aktiviteter udskydes eller aflyses
For ROMU betyder myndighedernes meldinger, eksperternes forudsigelser og pandemiens fortsatte udbredelse, at museumsorganisationen nu ændrer en række planer og arbejdsgange i første halvår af 2020.
Samtlige ti besøgssteder er selvfølgelig lukkede, så længe myndighederne kræver det. Fra Færgegården ved Frederikssund over Roskilde Museum og Lützhøfts Købmandsgård i Roskilde til Tadre Mølle ved Hvalsø.
Åbningen for publikum af den store særudstilling om Roskilde Festival gennem 50 år, der skulle have fundet sted på RAGNAROCK den 5. februar er udsat og afventer myndighedernes meldinger om genåbning af samfundet.
Samtlige øvrige fysiske arrangementer, foredrag, særlige omvisninger og lignende aflyses nu helt frem til 1. april.
Genåbning af kirkeruinen Sankt Laurentius ved Stændertorvet i Roskilde flyttes foreløbig fra påske til pinse også af hensyn til sikkerheden.
Særudstillingen på Roskilde Museum om våbenmodtagelser fra 2. verdenskrig, som nu i to omgange har været ramt af nedlukninger, bliver forlænget frem til 31. maj 2021. Samtidig arbejdes på indre linjer med at klargøre et nyt og større foredragsrum, der fra sommeren og frem kan samle borgerne om nye typer af møder.
På Frederikssund Museum, Færgegården, forlænges særudstillingen ”På sporet af fortiden: Vis os dit fortidsfund” resten af året – og nye tiltag koordineres med samarbejdspartneren Danmarks Naturfredningsforening, Frederikssund.
Den store lysfest i Roskilde, som sidste år samlede 3.887 børn og voksne alene på Roskilde Museum, bliver i år uden publikum, men dog med lyskunst, der illustrerer et håb med stråler, der vil kunne ses på 10-15 kilometers sikker afstand.
Flere nye tiltag og muligheder opstår
Ligesom tab kan kalde på blandede følelser, så indebærer den fysiske nedlukning også ærgrelser – såvel som nye opgaver og muligheder. De faste, fuldtidsansatte medarbejderne på ROMU knokler videre hjemmefra med at bevare, åbne og udbrede kulturarv, digitalt og på nye måder.
Ligesom under den første bølge af pandemien, bliver den længere anden bølge nu brugt fornuftigt til nyskabelser, omstilling, forberedelser af senere udstillinger.
ROMU går nu i gang med at udvikle en digital butik for varer med kulturhistorisk betydning fra samtlige besøgssteder. Erfaringer fra første bølge, hvor RAGNAROCK fik en velbesøgt web-butik tyder på, at der er god ræson i dette.
På museumsorganisationens hjemmesider skrues igen op for mængden af artikler om kulturhistorie med et menneskeligt ansigt og genstande fra samlingerne, der bærer på overraskende pointer.
I et nyt digitalt nyhedsbrev vil ROMU formidle viden særligt om vikingetidens og jernalderens samfund med base i Gl. Lejre.
Museets ansvarlige for undervisning og læring vil også etablere digitale tiltag, som formidler tilbud og muligheder og ideer inden for undervisningsområdet til, hvordan museet kan bruges på nye måder under nedlukningen.
ROMU planlægger flere digitale foredrag og kulturhistorisk formidling, der kan streames af borgerne hjemme fra stuerne.
I forvejen driver ROMU tre andre nyhedsbreve bl.a. dedikeret til pop, rock og ungdomskultur samt fjordens kulturhistorie. Museumsorganisationen har også ti hjemmesider, flere sider på Facebook og Instagram samt kommunikation på LinkedIn.
Der er så meget under overfladen
Det skærer i hjertet, at den nære og fysiske formidling af autentiske genstande i historiske rammer desværre ikke kan finde sted i en længere periode. Nedlukningen gør det tydeligt, hvor godt det var og er, når kulturlivet fungerer og knytter mennesker sammen om oplysende og berigende oplevelser.
Samtidig har krisen også gjort det klart, hvor meget arbejde, der foregår bag facaden på museer med at håndtere fortidens skatte som en forudsætning for alt det, brugerne kan opleve. Det gælder forskning, indsamling af genstande og materialer, arkæologiske undersøgelser og udgravninger, omfattende konserveringsarbejder, minutiøs registrering, sagsbehandling og forvaltning, forberedelser af kommende udstillinger og andre større satsninger.
Alt dette og mere til fortsætter ufortrødent på ROMU – bare i form af hjemmearbejde og med virtuelle møder og gode, gamle telefonsamtaler. Intet af dette føles som før. Savn og ærgrelser fylder, men har også fået selskab af taknemlighed over det, som var, og en stor og spirende forventning om alt det, der vender tilbage.
Lad os bare, med statsministeren, sige og håbe, at det sker sådan omtrent til påske.
På godt gensyn!
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROSKILDES BORGERE HAR HISTORIEN BRUSENDE I BLODET
I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
DE FRIVILLIGE HAR SAVNET HINANDEN – OG DEN GAMLE MØLLE
Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.
FREDERIKSSUND ER EN DEL AF FJORDENS UENDELIGE HISTORIE
I Frederikssund Kommune er naturen en meget aktiv del af at skabe et fællesskab i kommunen. Faktisk guider borgmesteren selv tilflyttere rundt i landskabet med et håb om, at de vil falde til, finde ro og føle sig som en del af kommunen. Vi har taget en snak borgmester John Schmidt Andersen om kulturarv og ikke mindst natur i denne artikel, der er en del af ROMU’s sommerserie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
VUGGE MED VOKSEVÆRK – HISTORISKE LEJRE HAR EN MAGNETISK TILTRÆKNING
Det er svært at sige Lejre, uden at nethinden fyldes med sagnhelte, konger og vikinger. Men Lejre er også en progressiv kommune med stor tilflytning, og der er en iboende bevidsthed om, at kulturarven ikke bare er noget, der foregår på et museum. Den bliver taget med på råd og tænkt ind i byfornyelse, historiefortælling – og endda i et nyetableret gin-destilleri. Det fortæller borgmester Carsten Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
JAKOB SKAL SKABE LIV I ROSKILDES HISTORISKE KØBMANDSGÅRD
Museumsorganisationen ROMU vil tiltrække flere besøgende til Lützhøfts Købmandsgård og sikre, at den historiske gård fortsat er ét af roskildensernes mest elskede besøgssteder. Det sker med udvidede åbningstider og ansættelsen af en ny museumsinspektør.
GAMMEL KONGSGÅRD SLÅR DØRENE OP TORSDAG DEN 3. JUNI
Juni er snart over os, og det betyder, at Lejre Museum kan sæsonåbne Gammel Kongsgård i Gl. Lejre. Det sker den 3. juni.
EGEDALS STÆRKE HISTORIE SKAL HELT HJEM TIL BORGERNE
Egedal Kommune har en rig kulturarv, og hvis det står til formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal, skal der trykkes på speederen for at få den formidlet. Hun tror på, at en fælles historie er en grundsten i at sammentømre borgerne i den store kommune.
KULTURARV OG HISTORIE SKAL STYRKE FÆLLESSKABET I EGEDAL KOMMUNE
Egedal er en ny, men sammenbragt kommune, der stadig er i voksealderen. Derfor ønsker borgmester Karsten Søndergaard fokus på både at bevare de gamle fællesskaber og at give plads til en ny, fælles Egedal-identitet. Nøglen er kommunens historie og kulturarv.
FRISK LUFT OG FORTIDSMINDER
Få overblikket over naturens skjulte historier om fortiden i dette uddrag af ROMU Årbog 2020 “Kulturen på spil”
VELKOMMEN! LYSET ER SAT TIL NYE STORE OPLEVELSER
ROMU slår fra onsdag den 21. april dørene op til et væld af spændende muligheder for at opleve og opdage kulturarv. Fra nutidens magiske festivalkultur til oldtidens mytologi og magt. Få overblikket her.