RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge
Af: Lene Steinbeck
D. 14.09.2022
![K7](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/09/k7.jpg)
D I uge 37 kan 18-27 årige komme gratis ind på både RAGNAROCK (billedet) og Roskilde Museum som en del af den kulturhistoriske festival Golden Days. Foto: Roskilde Festival Højskole.
Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.
Der er altid gode grunde til at besøge de lokale kulturhistoriske udstillingssteder – og i næste uge kommer der endnu en. Specielt for de 18-27-årige, der i uge 37 kan komme gratis ind på Roskilde Museum og RAGNAROCK – Museet for pop, rock og ungdomskultur. De to museer er nemlig en del af K7-initiativet, som den kulturhistoriske festival Golden Days står bag.
”Vi er glade for at være en del af K7, som jo er et tilbud til det unge publikum. Det er et super godt initiativ, som måske kan være med til at minde unge om alle de gode oplevelser, der ligger og venter på dem. Vi har i hvert fald mange relevante ting, der også er for dem, og vi håber selvfølgelig, at mange slår vejen forbi i næste uge,” fortæller Anette Gade Kristensen, der er kommerciel chef i ROMU.
For at få gratis adgang til besøgsstederne skal de unge have et K7-kort, som kan hentes gratis på . Det giver de 18-27-årige fri adgang til over 160 museer og udstillingssteder over hele landet i uge 37, altså den 12.-18. september. Derudover er der faktisk også en præmie på højkant til de ivrigste gæster. Den unge museumsgæst, der besøger flest steder som en del af K7-initiativet, vinder syv valgfri årskort til et af de medvirkende museer til sig selv og sine venner.
Roskildes dåbsattest, et legendarisk lydstudie og 50 år med festival
Med et K7-kort i hånden kan man på Roskilde Museum kvit og frit blandt andet se Roskildes dåbsattest på nærmeste hold. En 900 år gammel afskrift af ’Ely’-dokumentet, som for første gang nævner byens navn og stift, er nemlig udlånt fra sin vante plads på Cambridge Universitetet i England. Dokumentet er beviset på en jordoverdragelse og bevidnet af blandt andet Knud den Store, som var konge af Danmark og England på det tidspunkt. Derudover nævnes for første gang en biskop af Roskilde Stift, nemlig biskop Gerbrand.
RAGNAROCK har netop slået dørene op til TV-2s lydstudie ”Have a Cigar”, der er blevet flyttet fra forsanger Steffen Brandts baggård i Aarhus. Her har bandet indspillet en lang række af deres største hits, da studiet op gennem 1990’erne var bandets primære indspilningssted. Nu er studiet blevet skilt ad og samlet igen som en del af udstillingen ”Jagten på den fede lyd”.
Fed lyd er der også på Roskilde Festival, der i år kunne fejre festival nummer 50. RAGNAROCK har samlet på genstande, oplevelser og merchandise fra den legendariske festivals levetid, og i særudstillingen ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival” er der rig mulighed for at lade sig opsluge helt og aldeles af den fantastiske og uforlignelige festival-stemning.
Fakta:
K7 er målrettet den unge fra 18-27 år, der fra 12.-18. september kan komme gratis ind på mere end 160 museer og udstillingssteder over hele landet.
På hjemmesiden kan man se listen over de medvirkende besøgssteder og man kan downloade sit ’K7’-kort, der giver gratis adgang til de deltagende steder i hele uge 37.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.