ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge

06.09.2023

Af Lene Steinbeck

Arkæolog Nadja Mortensen i felten, hvor hun er ved at fritlægge perler og et skelet i en grav med en voksen kvinde. Der er fundet 79 grave på fundstedet Vindinge Vest. Det er det område, som i dag hedder Toftebuen. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU

En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder. 

Juleaften er faldet usædvanligt tidligt i år. I hvert fald i museumsorganisationen ROMU, som har fået tildelt en bevilling på 636.018 kroner af Kulturministeriet til at forske i jernalderens Vindinge.

”Jeg er vanvittigt glad. Vi har længe haft et ønske om at samle op på de utroligt mange udgravningsresultater, vi har fra området. Indtil nu har vores fokus på Vindinge været enormt fragmenteret, men bevillingen er alfa og omega for, at vi nu kan bruge sammenhængende forskningstid og fordybe os over en længere periode. Det er en kæmpe gave,” siger Ole Kastholm, der er arkæolog i ROMU med det arkæologiske ansvar for udgravningerne i Vindinge.

I dag ligner Vindinge ved Roskilde de fleste andre bysamfund med carporte, affaldssortering og have-trampoliner. Men området har i årtier været en arkæologisk skattekiste, hvor det er væltet frem med spændende fund fra bo- og gravpladser fra romersk jernalder (ca. 1-375 e.Kr.). Og det er netop materiale fra de tidligere udgravninger, som nu skal under lup.

Der er fundet en række forskellige spor efter livet på bopladsen. Her fx en brønd med yderst velbevaret fletværk. Et andet sted fandt man i en brønd, hvor nogen for flere tusinde år siden har efterladt en stige. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU

Særlig status med gode forbindelser

Arkæolog Nadja Mortensen har som udgravningsleder selv været med til at udforske Vindinges fortid. Hun har tydeligt fornemmet, at området var noget særligt i jernalderen. Men det har ikke været økonomisk muligt at løfte blikket op over de enkelte fund og udgravninger. Før nu. Bevillingen giver nemlig ROMU mulighed for at frikøbe Nadja Mortensen fra andre opgaver, så hun det meste af sin tid i 2024 skal samle og dykke ned i mange års registreringer, genstande og udgravningsrapporter.

”Vi vil meget gerne sætte fundstedet Vindinge Vest ind i et større regionalt, men også nationalt perspektiv. Og i sidste ende faktisk også internationalt. Vi har en del genstande, som stammer fra udlandet. Vi mangler stadig svar på præcist hvorfra, men de vil kunne være med til at sige noget om de forbindelser, man har haft til omverdenen,” fortæller Nadja Mortensen.

Fundene viser nemlig, at det ikke var jævne folk, som boede her – men en gruppe temmelig velhavende mennesker.

”Det har måske ikke været elitens øverste lag med konger og høvdinge, men der er ingen tvivl om, at Vindinge har haft en helt særlig status i jernalderen. Fundene derude er nogle meget prestigefyldte genstande, som man ikke finder alle steder. De afspejler både den sociale status for det enkelte menneske, men også for området. Det har været et stort sted i jernalderen,” fortæller Nadja Mortensen.

Arkæologerne kan altså se, at det gennem århundreder har været et sted, folk valgt at bosætte sig. Folk med midler, vel at mærke. Og er det mon tilfældigt, at Vindinge ligger kun 15 kilometer fra Lejre, der godt 100 år senere bliver et decideret kongesæde og magtcentrum i Danmark?

I en grav med et barn på 5-6 år fandt arkæologerne blandt andet en halskæde, der var lagt ned som gravgave. I alt er der fundet omkring 2700 genstande alene i gravene, og mange af dem er perler og smykker som her. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU

Forskning skal frem i lyset

Der er fortsat mange spørgsmål, og som projektleder glæder Ole Kastholm sig til, at museet forhåbentligt kan kaste mere lys over fortidens Vindinge.

”Det er de første byggesten i en lidt større tanke: At vi skal have sat Vindinge videnskabeligt på landkortet,” siger Ole Kastholm.

Nadja Mortensens arbejde skal udmønte sig i en publikation, som tilgængeliggør arkæologernes arbejde med at kortlægge Vindinge. Samtidig vil det være grundforskning, som skal ligge til grund for museets formidling, men også fungere som springbræt for kommende forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i fund fra Vindinge.

”Den her bevilling betyder for ROMU, at vi kan levere forskning på topniveau. Den bog, vi står med efter det her forløb, vil også om 20 år være vigtig for at forstå de sociale magtstrukturer i jernalderen. Uden det kan vi ikke lave nye udstillinger med andre perspektiver på Vindinge Vest, vi kan ikke opdatere vores eksisterende udstillinger med ny viden. Det her er en måde at få alt det, vi går og opdager, til at blive til noget. Vi går ikke bare og gemmer ting på et arkiv. Vi vil rigtig gerne have det ud at arbejde, både for besøgende og på forskningsniveau,” fortæller Ole Kastholm.

Vindinge Vest er del to ud af tre i projektet om fundene fra Vindinge. Ultimativt er det planen, at det skal udmønte sig i et trebindsværk om jernalderens Vindinge. Første del om den store Stålmosegårdgravplads udkommer snart som bog. Tredje del kommer til at handle om de unikke boplads- og gravfund ved Lundbjerggård.

FAKTA

Om Vindinge Vest:

Vindinge Vest er arkæologernes betegnelse for det område, der i dag hedder Toftebuen.

Her har de fundet spor efter mindst 55 huskonstruktioner. Der er tale om kontinuerlige bebyggelser over mange år. Arkæologerne har også fundet 79 grave, hvoraf de 70 lå samlet på en gravplads, mens de resterende ni grave lå spredt blandt bebyggelsen. I gravene lå både mænd og kvinder, voksne og børn, og i gravene alene har man fundet over 2700 genstande. Det er typisk kostbare genstande som perler, ringe, kamme, dragtspænder, ringe, keramik og knive. Materialerne er blandt andet guld, sølv, rav og kobberlegeringer.

Om bevillingen:

ROMU har fået en bevilling på 636.018 kroner fra Kulturministeriets Forskningspulje. Bevillingen er givet til projektet ”Vindinge Vest – et østdansk magtperspektiv i romersk jernalder”. Projektet, der giver ROMU mulighed for at frikøbe timer til forskning, ventes at løbe hele 2024 og afsluttes med en publikation i 2025. Pengene dækker ikke udgivelsen af publikationen, men arbejdet med at analysere fund og data til indholdet.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie

På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.

Historien bag musikken 2024

Historien bag musikken 2024

I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen

I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum

Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.

Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige

Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige

Der er snart æbleskiver, æbletryk og æblemost i stride strømme, når købmandsgården slår porten op for den traditionsrige æblefest i efterårsferien. Men med et stigende antal gæster er der brug for flere, gode frivillige kræfter til at skabe historiske oplevelser for byens børnefamilier.

Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Odin fra Lejre skal på mission i rummet

Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog

Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

Den spektakulære grav fra Trekroner-Grydehøj

Køge Museum åbner ny udstilling med 3D genskabelse af den spektakulære Grydehøj, der blev udgravet af ROMUs arkæologer i 2005, i den østlige del af Trekroner. Flere genstande fra graven befinder sig i dag i Roskilde Museums udstilling.

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

Ildsjælen Vibeke har hjulpet flere tusind borgere i Egedal

Jobbroens Vibeke Holm Wismer, der gennem 16 år har hjulpet borgere i Egedal på rette spor i jobjagten, går nu på pension. Hun ser tilbage på et rigt arbejdsliv, hvor hun blandt andet har bidraget til levende formidling af Egedals historie.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.