ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge
06.09.2023
Af Lene Steinbeck
![Udgravning Vindinge, Foto: Kirsti Pedersen /ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/09/rom3385-i-11603-1-scaled.jpg)
Arkæolog Nadja Mortensen i felten, hvor hun er ved at fritlægge perler og et skelet i en grav med en voksen kvinde. Der er fundet 79 grave på fundstedet Vindinge Vest. Det er det område, som i dag hedder Toftebuen. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU
En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.
Juleaften er faldet usædvanligt tidligt i år. I hvert fald i museumsorganisationen ROMU, som har fået tildelt en bevilling på 636.018 kroner af Kulturministeriet til at forske i jernalderens Vindinge.
”Jeg er vanvittigt glad. Vi har længe haft et ønske om at samle op på de utroligt mange udgravningsresultater, vi har fra området. Indtil nu har vores fokus på Vindinge været enormt fragmenteret, men bevillingen er alfa og omega for, at vi nu kan bruge sammenhængende forskningstid og fordybe os over en længere periode. Det er en kæmpe gave,” siger Ole Kastholm, der er arkæolog i ROMU med det arkæologiske ansvar for udgravningerne i Vindinge.
I dag ligner Vindinge ved Roskilde de fleste andre bysamfund med carporte, affaldssortering og have-trampoliner. Men området har i årtier været en arkæologisk skattekiste, hvor det er væltet frem med spændende fund fra bo- og gravpladser fra romersk jernalder (ca. 1-375 e.Kr.). Og det er netop materiale fra de tidligere udgravninger, som nu skal under lup.
![Brønd med fletværk, Foto: Kirsti Pedersen /ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/09/broend-med-fletvaerk-scaled.jpg)
Der er fundet en række forskellige spor efter livet på bopladsen. Her fx en brønd med yderst velbevaret fletværk. Et andet sted fandt man i en brønd, hvor nogen for flere tusinde år siden har efterladt en stige. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU
Særlig status med gode forbindelser
Arkæolog Nadja Mortensen har som udgravningsleder selv været med til at udforske Vindinges fortid. Hun har tydeligt fornemmet, at området var noget særligt i jernalderen. Men det har ikke været økonomisk muligt at løfte blikket op over de enkelte fund og udgravninger. Før nu. Bevillingen giver nemlig ROMU mulighed for at frikøbe Nadja Mortensen fra andre opgaver, så hun det meste af sin tid i 2024 skal samle og dykke ned i mange års registreringer, genstande og udgravningsrapporter.
”Vi vil meget gerne sætte fundstedet Vindinge Vest ind i et større regionalt, men også nationalt perspektiv. Og i sidste ende faktisk også internationalt. Vi har en del genstande, som stammer fra udlandet. Vi mangler stadig svar på præcist hvorfra, men de vil kunne være med til at sige noget om de forbindelser, man har haft til omverdenen,” fortæller Nadja Mortensen.
Fundene viser nemlig, at det ikke var jævne folk, som boede her – men en gruppe temmelig velhavende mennesker.
”Det har måske ikke været elitens øverste lag med konger og høvdinge, men der er ingen tvivl om, at Vindinge har haft en helt særlig status i jernalderen. Fundene derude er nogle meget prestigefyldte genstande, som man ikke finder alle steder. De afspejler både den sociale status for det enkelte menneske, men også for området. Det har været et stort sted i jernalderen,” fortæller Nadja Mortensen.
Arkæologerne kan altså se, at det gennem århundreder har været et sted, folk valgt at bosætte sig. Folk med midler, vel at mærke. Og er det mon tilfældigt, at Vindinge ligger kun 15 kilometer fra Lejre, der godt 100 år senere bliver et decideret kongesæde og magtcentrum i Danmark?
![Barnegrav Vindinge, foto: Kirsti Pedersen /ROMU](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2023/09/rom3385-i-11774-scaled.jpg)
I en grav med et barn på 5-6 år fandt arkæologerne blandt andet en halskæde, der var lagt ned som gravgave. I alt er der fundet omkring 2700 genstande alene i gravene, og mange af dem er perler og smykker som her. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU
Forskning skal frem i lyset
Der er fortsat mange spørgsmål, og som projektleder glæder Ole Kastholm sig til, at museet forhåbentligt kan kaste mere lys over fortidens Vindinge.
”Det er de første byggesten i en lidt større tanke: At vi skal have sat Vindinge videnskabeligt på landkortet,” siger Ole Kastholm.
Nadja Mortensens arbejde skal udmønte sig i en publikation, som tilgængeliggør arkæologernes arbejde med at kortlægge Vindinge. Samtidig vil det være grundforskning, som skal ligge til grund for museets formidling, men også fungere som springbræt for kommende forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i fund fra Vindinge.
”Den her bevilling betyder for ROMU, at vi kan levere forskning på topniveau. Den bog, vi står med efter det her forløb, vil også om 20 år være vigtig for at forstå de sociale magtstrukturer i jernalderen. Uden det kan vi ikke lave nye udstillinger med andre perspektiver på Vindinge Vest, vi kan ikke opdatere vores eksisterende udstillinger med ny viden. Det her er en måde at få alt det, vi går og opdager, til at blive til noget. Vi går ikke bare og gemmer ting på et arkiv. Vi vil rigtig gerne have det ud at arbejde, både for besøgende og på forskningsniveau,” fortæller Ole Kastholm.
Vindinge Vest er del to ud af tre i projektet om fundene fra Vindinge. Ultimativt er det planen, at det skal udmønte sig i et trebindsværk om jernalderens Vindinge. Første del om den store Stålmosegårdgravplads udkommer snart som bog. Tredje del kommer til at handle om de unikke boplads- og gravfund ved Lundbjerggård.
FAKTA
Om Vindinge Vest:
Vindinge Vest er arkæologernes betegnelse for det område, der i dag hedder Toftebuen.
Her har de fundet spor efter mindst 55 huskonstruktioner. Der er tale om kontinuerlige bebyggelser over mange år. Arkæologerne har også fundet 79 grave, hvoraf de 70 lå samlet på en gravplads, mens de resterende ni grave lå spredt blandt bebyggelsen. I gravene lå både mænd og kvinder, voksne og børn, og i gravene alene har man fundet over 2700 genstande. Det er typisk kostbare genstande som perler, ringe, kamme, dragtspænder, ringe, keramik og knive. Materialerne er blandt andet guld, sølv, rav og kobberlegeringer.
Om bevillingen:
ROMU har fået en bevilling på 636.018 kroner fra Kulturministeriets Forskningspulje. Bevillingen er givet til projektet ”Vindinge Vest – et østdansk magtperspektiv i romersk jernalder”. Projektet, der giver ROMU mulighed for at frikøbe timer til forskning, ventes at løbe hele 2024 og afsluttes med en publikation i 2025. Pengene dækker ikke udgivelsen af publikationen, men arbejdet med at analysere fund og data til indholdet.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROSKILDE HYLDER DEMOKRATI OG SAMFUNDSSIND MED SANG
Store dele af byens kulturliv står bag, når alle inviteres til at samles hver for sig om Alsang mandag den 4. maj, hvor 75-året for Danmarks befrielse mindes landet over. Roskilde Festival Højskole danner rammen, og alle, der har lyst, kan deltage gennem Livestream på Facebook kl. 19-20.
ROMU SØGER NY FORPAGTER TIL MUSEUMSCAFEERNE PÅ RAGNAROCK OG ROSKILDE MUSEUM
Fra 1. oktober er der mulighed for at overtage forpagtningen af museumscaféerne på de to populære ROMU-museer RAGNAROCK og Roskilde Museum. Her udløber aftalen med tidligere forpagter Freunde. Forpagtningerne udbydes samlet eller hver for sig.
EN PRINSESSE FØDES – LYSPUNKTER OG STILFÆRDIGE PROTESTER I EN SVÆR TID
Kun syv dage efter den tyske besættelse blev prinsesse Margrethe født i dag for 80 år siden. Det blev et lyspunkt og samlingspunkt for den danske befolkning i en mørk tid. Fællesskab og sammenhold kom samtidig til udtryk igennem en stilfærdig protest mod besættelsesmagten, blandt andet igennem fællessang, der dengang som nu samler befolkningen.
TIL KAMP MOD DET LEVENDE SMUDS
I disse dage kæmper vi en indædt kamp mod den nye usynlige fjende COVID-19. En hård kamp, der bl.a. sætter vores rengørings- og hygiejne kundskaber på prøve. Og det er ikke første gang, at det usynlige levende smuds har stået højt på fjendelisten ude i de danske hjem.
UKENDT KIRKE MIDT I BYEN? – HER FÅR DU SPORENE
Hvis myndighedernes forholdsregler tillader det, så gå en tur på Gråbrødre kirkegård i Roskilde, og lad tankerne flyve tilbage til middelalderen. Dengang lå her et munkekloster med en klosterkirke. Men der er tegn på, at der måske, allerede inden gråbrødrene kom til stedet, lå en endnu ældre kirke. Holder det stik, kan vi føje endnu en kirke til den lange liste over kirker i middelalderens Roskilde. Læs her hvilke tegn, der peger på det – så har du lidt at tænke over på din gåtur.
GLEMTE KRISTUS-FIGURER UNDGIK FARER I ÅRHUNDREDER
Når alle landets kirker i denne påske står tomme, vil altertavler, kirkekunst og krucifikser også mangle beskuere. Den situation har et par markante genstande fra middelalderen i Roskilde Museums udstilling været i før – krucifikserne fra Lyndby kirke.
HER INDLEDTES MODSTANDSKAMPEN
Det er i dag 80 år siden d. 9. april 1940, at de første tyske soldater kørte ind på Stændertorvet i Roskilde. Men samme dag indledtes også den danske modstandskamp, hvilket en mindeplade på ydermuren af den nedlagte Roskilde Kaserne fortæller om.
FRISK LUFT OG FORTID – TRE IDEER TIL TURE MED INDHOLD
Savner du et udflugtmål, når du skal lufte ungerne? Eller et fælles emne, som kan sætte fantasien i gang? Her får du tre tips til gådefulde fortidsminder i Roskilde-området. Vælg frit mellem stenalder, bronzealder og middelalder.
DEL DIN LOKALE CORONA-FORTÆLLING MED ROMU
ROMU indsamler fortællinger og genstande om livet under corona-krisen i Roskilde, Lejre og Frederikssund. Alle kan bidrage med deres historie.
SPANIERE GØR OPRØR MED RÅBEN OG SKUD I ROSKILDE!
Med den aktuelle corona-pandemi er den spanske syge, som hærgede Danmark og resten af verden for godt 100 år siden, i dag blevet en relevant reference for de fleste danskere. En mere ukendt reference til den dansk-spanske relation findes dog her i Roskilde, hvor et spansk oprør brød ud i 1808.