ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge
06.09.2023
Af Lene Steinbeck
Arkæolog Nadja Mortensen i felten, hvor hun er ved at fritlægge perler og et skelet i en grav med en voksen kvinde. Der er fundet 79 grave på fundstedet Vindinge Vest. Det er det område, som i dag hedder Toftebuen. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU
En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.
Juleaften er faldet usædvanligt tidligt i år. I hvert fald i museumsorganisationen ROMU, som har fået tildelt en bevilling på 636.018 kroner af Kulturministeriet til at forske i jernalderens Vindinge.
”Jeg er vanvittigt glad. Vi har længe haft et ønske om at samle op på de utroligt mange udgravningsresultater, vi har fra området. Indtil nu har vores fokus på Vindinge været enormt fragmenteret, men bevillingen er alfa og omega for, at vi nu kan bruge sammenhængende forskningstid og fordybe os over en længere periode. Det er en kæmpe gave,” siger Ole Kastholm, der er arkæolog i ROMU med det arkæologiske ansvar for udgravningerne i Vindinge.
I dag ligner Vindinge ved Roskilde de fleste andre bysamfund med carporte, affaldssortering og have-trampoliner. Men området har i årtier været en arkæologisk skattekiste, hvor det er væltet frem med spændende fund fra bo- og gravpladser fra romersk jernalder (ca. 1-375 e.Kr.). Og det er netop materiale fra de tidligere udgravninger, som nu skal under lup.
Der er fundet en række forskellige spor efter livet på bopladsen. Her fx en brønd med yderst velbevaret fletværk. Et andet sted fandt man i en brønd, hvor nogen for flere tusinde år siden har efterladt en stige. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU
Særlig status med gode forbindelser
Arkæolog Nadja Mortensen har som udgravningsleder selv været med til at udforske Vindinges fortid. Hun har tydeligt fornemmet, at området var noget særligt i jernalderen. Men det har ikke været økonomisk muligt at løfte blikket op over de enkelte fund og udgravninger. Før nu. Bevillingen giver nemlig ROMU mulighed for at frikøbe Nadja Mortensen fra andre opgaver, så hun det meste af sin tid i 2024 skal samle og dykke ned i mange års registreringer, genstande og udgravningsrapporter.
”Vi vil meget gerne sætte fundstedet Vindinge Vest ind i et større regionalt, men også nationalt perspektiv. Og i sidste ende faktisk også internationalt. Vi har en del genstande, som stammer fra udlandet. Vi mangler stadig svar på præcist hvorfra, men de vil kunne være med til at sige noget om de forbindelser, man har haft til omverdenen,” fortæller Nadja Mortensen.
Fundene viser nemlig, at det ikke var jævne folk, som boede her – men en gruppe temmelig velhavende mennesker.
”Det har måske ikke været elitens øverste lag med konger og høvdinge, men der er ingen tvivl om, at Vindinge har haft en helt særlig status i jernalderen. Fundene derude er nogle meget prestigefyldte genstande, som man ikke finder alle steder. De afspejler både den sociale status for det enkelte menneske, men også for området. Det har været et stort sted i jernalderen,” fortæller Nadja Mortensen.
Arkæologerne kan altså se, at det gennem århundreder har været et sted, folk valgt at bosætte sig. Folk med midler, vel at mærke. Og er det mon tilfældigt, at Vindinge ligger kun 15 kilometer fra Lejre, der godt 100 år senere bliver et decideret kongesæde og magtcentrum i Danmark?
I en grav med et barn på 5-6 år fandt arkæologerne blandt andet en halskæde, der var lagt ned som gravgave. I alt er der fundet omkring 2700 genstande alene i gravene, og mange af dem er perler og smykker som her. Foto: Kirsti Pedersen /ROMU
Forskning skal frem i lyset
Der er fortsat mange spørgsmål, og som projektleder glæder Ole Kastholm sig til, at museet forhåbentligt kan kaste mere lys over fortidens Vindinge.
”Det er de første byggesten i en lidt større tanke: At vi skal have sat Vindinge videnskabeligt på landkortet,” siger Ole Kastholm.
Nadja Mortensens arbejde skal udmønte sig i en publikation, som tilgængeliggør arkæologernes arbejde med at kortlægge Vindinge. Samtidig vil det være grundforskning, som skal ligge til grund for museets formidling, men også fungere som springbræt for kommende forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i fund fra Vindinge.
”Den her bevilling betyder for ROMU, at vi kan levere forskning på topniveau. Den bog, vi står med efter det her forløb, vil også om 20 år være vigtig for at forstå de sociale magtstrukturer i jernalderen. Uden det kan vi ikke lave nye udstillinger med andre perspektiver på Vindinge Vest, vi kan ikke opdatere vores eksisterende udstillinger med ny viden. Det her er en måde at få alt det, vi går og opdager, til at blive til noget. Vi går ikke bare og gemmer ting på et arkiv. Vi vil rigtig gerne have det ud at arbejde, både for besøgende og på forskningsniveau,” fortæller Ole Kastholm.
Vindinge Vest er del to ud af tre i projektet om fundene fra Vindinge. Ultimativt er det planen, at det skal udmønte sig i et trebindsværk om jernalderens Vindinge. Første del om den store Stålmosegårdgravplads udkommer snart som bog. Tredje del kommer til at handle om de unikke boplads- og gravfund ved Lundbjerggård.
FAKTA
Om Vindinge Vest:
Vindinge Vest er arkæologernes betegnelse for det område, der i dag hedder Toftebuen.
Her har de fundet spor efter mindst 55 huskonstruktioner. Der er tale om kontinuerlige bebyggelser over mange år. Arkæologerne har også fundet 79 grave, hvoraf de 70 lå samlet på en gravplads, mens de resterende ni grave lå spredt blandt bebyggelsen. I gravene lå både mænd og kvinder, voksne og børn, og i gravene alene har man fundet over 2700 genstande. Det er typisk kostbare genstande som perler, ringe, kamme, dragtspænder, ringe, keramik og knive. Materialerne er blandt andet guld, sølv, rav og kobberlegeringer.
Om bevillingen:
ROMU har fået en bevilling på 636.018 kroner fra Kulturministeriets Forskningspulje. Bevillingen er givet til projektet ”Vindinge Vest – et østdansk magtperspektiv i romersk jernalder”. Projektet, der giver ROMU mulighed for at frikøbe timer til forskning, ventes at løbe hele 2024 og afsluttes med en publikation i 2025. Pengene dækker ikke udgivelsen af publikationen, men arbejdet med at analysere fund og data til indholdet.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
”FESTIVAL OG FLINTSEGL” ER VITAMINRIG SOMMERLÆSNING FOR DEN NYSGERRIGE
ROMUs årsskrift for 2021 præsenterer et solidt udvalg af den viden og de spørgsmål, som ROMUs forskere og formidlere er optagede af – med artikler direkte fra fagfolkene selv. ”Festival og Flintsegl” kan købes i ROMUs museumsbutikker og webshop fra 15. juni
50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE
I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring
ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE
Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne
SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM
I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne
Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest
Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.
Svenskeslaget i Smørum er tilbage for fuld udblæsning
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
FOREDRAG SÆTTER LEJRE OG ODIN-FIGUREN I SPÆNDENDE PERSPEKTIV
Lejre Museum inviterer til foredrag om jernalderens og vikingetidens samfundsforhold på Sjælland. Ph.d. Trine Borake tager afsæt i nyere interessante fund fra Boeslunde syd for Slagelse og en helt særlig sølvfigur, som dukkede op i 2020, og som kaster nyt lys på Lejres Odin-figur
Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!
Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.
UNIKT HÅNDSKRIFT: ENGLAND UDLÅNER ROSKILDES DÅBSATTEST TIL ROSKILDE MUSEUM
I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at dokumentet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme
TINAS BOGHYLDER BUGNER AF HISTORIER OM ROSKILDE
Et museum er meget mere end de udstillinger, publikum kan opleve. Hvis man er nysgerrig på alt det, der går forud for udstillingerne, er museets boghylder en guldgrube af viden. I bøgerne kan man kigge arkæologerne over skulderen og blive klogere på byens og egnens historie.
