Tril dem, farv dem, find dem, spis dem!
30/03/2022
Æg var en del af karlenes og tjenestepigernes aflønning tilbage i tiden, men blev også brugt til leg og morskab. Og naturligvis er de også en del af påsken i Lützhøfts Købmandsgård. Foto: ROMU
Lützhøfts Købmandsgård slår porten op til dage, hvor små og store sammen kan lege sig gennem gamle påsketraditioner i omgivelser, der emmer af historie. Det sker i de tre hverdage op til påske. I påskeugen har Købmandsgården desuden åbent for almindelige besøg alle dage fra mandag den 11. til og med lørdag den 16. april.
”Overhovedet er der ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget som i Paasken.”
Emma Gad var ikke ligefrem begejstret for påskens traditioner i 1903. Måske var det, fordi hun boede i byen, for på landet var forårets fridage ret så festlige. Her havde hun oplevet en helt anden tradition med påskeæg.
”Man kan ligefrem tale om, at der var en hel kultur omkring det at lege med påskeæg,” siger museumsinspektør ved Lützhøfts Købmandsgård Jakob Caspersen.
”Mange af de gamle påsketraditioner var lyslevende i begyndelsen af 1900-tallet. Derfor er de også en vigtig del af påsken her på købmandsgården i dag.”
Æg som løn
Førhen var påskeæggene en del af lønnen for de utallige karle og tjenestepiger på de danske gårde. Ud over at være et supplement til kosten, blev æggene også brugt til mange forskellige lege.
”Først blev æggene farvet med fx løgskaller eller rødbeder. Bagefter dekorerede man dem med sirlige mønstre og kunstfærdige detaljer med en nål eller et søm.”
Så skulle man tro, at der blev passet godt på de små kunstværker – men det var ikke tilfældet, fortæller Jakob Caspersen:
”Ned ad bakker eller improviserede slidsker strøg det nu afsted med påskeæg. Med forskellige konkurrencer gjaldt det nu om at ramme modstandernes æg eller simpelthen bare komme længst, når man trillede – eller trallede æggene, som udtalen lød på midtsjællandsk.”
Det perfekte, u-perfekte påskeæg
I begyndelsen af 1900-tallet dukker der nye typer påskeæg op. Sirligt dekorerede pap-æg, eller endnu finere: chokoladeæg.
”Vi er stolte over at samarbejde med Roskilde Chokoladefabrik, der leverer håndlavede påskeæg til købmandsgården. Afstøbningen er ikke lige så perfekt som i de moderne forme, og det passer fortrinligt til vores mål om at komme så tæt som muligt på de historiske chokoladeæg.”
Sammen med de gamle lege er der masser af sjov på den gamle købmandsgård i påsken. Mon ikke selv Emma Gad ville havde moret sig, hvis hun kiggede forbi?
Købmandsgården har åbent for påskelege 11.-13. april, kl. 12-16. Prøv kræfter med de gamle traditioner, smag på chokoladen og hils på æggenes virkelige superstjerner: hønsene.
Gratis adgang. Materialepriser fra 5 kr.
Også åbent for almindelige besøg
Du kan naturligvis også besøge den gamle købmandsbutik på almindelig vis. I anledning af påskeferien er der ekstraordinært åbent mandag inden påske. Så de samlede åbningstider i forbindelse med påsken er:
Mandag d. 11/4. – fredag d. 15/4: 12:00-16:00
Lørdag d. 17/4: 10:00-14:00
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Rockmuseet opsøger mørket i hele oktober: “Rock har aldrig været bange for mørket”
Ozzy, heavy, hekse og halloween fylder i oktober måneds arrangementer, når Rockmuseet ‘goes dark’, åbner kælderdøren til rockens skyggesider og dykker ned i de kunstnere, myter og musikalske bevægelser, der gjorde oprør, udfordrede normerne og lod mørket blive en del af deres udtryk.
Tadre Mølles frivillige passer godt på den historiske mølle
Det idylliske Tadre Mølle drives af frivillige – en gruppe mennesker, der har fundet et hyggeligt fællesskab i smukke, historiske rammer. Foreningen Tadre Mølles venner håber, at flere har lyst til at være frivillig – fx når arbejdslivet lakker mod enden, og tiden skal fyldes ud med noget andet meningsfyldt.
Så gerne! Roskilde-’købmand’ udgiver bog om høkere, købmænd og brugser
HISTORIEN ER DINJakob Caspersen er museumsinspektør i ROMU og står bag disken i Lützhøfts Købmandsgaard. Nu er han også forfatter til bogen ’Så gerne!’, der gennem 99 små nedslag over hele landet fortæller 150 års købmandshistorie. Foto: Kristian Grøndahl ROMUEn ny...
Roskilde Museum søger studerende til levende formidling
Er du nysgerrig på mennesker, historie og fortællinger? Kan du lide at formidle og skabe gode oplevelser for andre? Så er det måske dig, vi leder efter på Roskilde Museum.
Museumsorganisationen ROMU søger feltarkæologer
ROMUs arkæologiske afdeling går et travlt efterår i møde og søger derfor arkæologer til tidsbegrænsede projektansættelser i forbindelse med vores feltarkæologiske arbejde.
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef
Museumsorganisationen ROMU har ansat Jeanett Grau Engstrøm som ny administrationschef. Hun tiltræder den 1. oktober 2026 og får ansvar for at samle og styre organisationens administrative funktioner i en periode med betydelig udvikling.
Georadar afslører stort klosteranlæg fra middelalderen i Roskilde
I forbindelse med afdækning af mulighederne for et kommende parkeringsanlæg i Roskilde er der fundet rester af et middelalderkloster, som man antog var gået tabt.
ROMU søger museumsinspektør til Frederikssund Museum, Færgegården
Vil du være med til at udvikle Frederikssund Museum, Færgegården som et levende kulturhistorisk mødested? Har du erfaring med museumsfagligt arbejde inden for nyere tid, og motiveres du af at omsætte kulturarv til meningsfulde oplevelser for borgere og besøgende?
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb.




























