Roskilde Dom Øl
04.11.2024
Af Jakob Caspersen
Fig. 1. Etiketten til Roskilde Dom Øl. Kunstner: ukendt.
”Giv mig en Bajer! Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad. Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre, Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!”
Det er vist en mild underdrivelse at konstatere, at digterjeget i Johannes V. Jensens klassiske digt Ved Frokosten fra 1906 var svært begejstret for øl. En begejstring, han ikke var alene om. I årene omkring 1900 drak hver dansker i gennemsnit 100 liter øl om året. Selvom nationen fortsat er glad for øl, så var tallet faldet til 65 liter i 2021.
Det har let kunnet mærkes, at ølbegejstringen stadig er stor i Lützhøfts Købmandsgaard, hvor der er langet hundredvis af øl over disken i 2023. Og ikke en hvilken som helst øl, men en gammel nyskabelse: Roskilde Dom Øl.
Øllen er brygget efter en opskrift fra 1893 og er udstyret med en etiket fra F.R. Frederiksens Bryggeri, der lå i Roskilde. Øllen er brygget lokalt hos Himmelev Bryghus efter traditionelle metoder. Som med butikkens andre varer er ambitionen at komme så tæt på den historiske oplevelse som muligt, i smag, udseende og produktionsmetode.
Her kan du læse historien om det bryggeri, der oprindeligt bryggede øllen, og om hvordan museet har forsøgt at genskabe den.
DAMPBRYGGERIET PÅ ALGADE
Mens Johannes V. Jensens digterjeg hylder det ravgule øl, der omtales som en bajer – altså bajersk øl – så var det mørke hvidtøl noget mere udbredt. Modsat den undergærede bajerske pilsnerøl krævede den over gærede hvidtøl nemlig ikke køling under produktionen. Det gjorde fremstillingen meget lettere, og landet over fandtes der 387 bryggerier i 1903. De fleste producerede udelukkende hvidtøl.
En af de større spillere i den sammenhæng var F.R. Frederiksens Bryggeri
i Roskilde.
Bryggeriet lå på Algade som baghus til den bygning, der i skrivende stund huser restaurant Bryggergården. Fra den store gård i byens centrum blev der fra 1863 drevet købmandshandel, talgsmelteri, lysstøberi, handel med skind og huder – og altså også bryggeri.
“Men i 1904 blev bryggeriet ramt af en stor ulykke: en voldsom ildebrand, der gav genlyd i aviser landet over.”
Bryggeriet gik støt frem og kom i 1897 under ledelse af den driftige brygmester Hans Christiansen, der havde overtaget tøjlerne efter F.R. Frederiksens tidlige død i 1897. Ejeren var Frederiksens enke, Tekla Langreuter.
I 1903 nåede bryggeriets årlige produktion op på ca. 10.000 tønder eller omkring 1,3 mio. liter – lige under 1 % af den samlede danske produktion af skattefrit øl.
Men i 1904 blev bryggeriet ramt af en stor ulykke: en voldsom ildebrand, der gav genlyd i aviser landet over.
Branden blev opdaget af den årvågne overkelner Sørensen fra nabobygningen, Hotel Prindsen. Havde det ikke været for ham, havde ilden måske spredt sig yderligere. Den var ellers slem nok, som det var.
Både byens og domkirkens brandkorps kæmpede en brav kamp for at få ilden under kontrol. Da det så værst ud, tilkaldte de assistance fra København.
Fig. 2. F.R. Frederiksens Bryggeri efter genopførelsen i 1905. Fotograf: ukendt, ROMU.
Ulykken var stor, men ikke fuldstændig. Der var tegnet en god forsikring, og dele af bygningerne overlevede. Bryggeriet kunne reetablere sig, og allerede et år efter branden blev der igen brygget øl på Algade – endda i mere tidssvarende rammer.
”DE SMUKKE MONUMENTALE BYGNINGER ER EN PRYD FOR
VORES BY”
Den udsendte medarbejder fra Roskilde Avis var så absolut imponeret over det nyindrettede bryggeri, som han mente måtte være det største hvidtølsbryggeri i Danmark uden for hovedstaden. Det skortede da heller ikke på praktiske mekaniske nyindretninger.
Den lokale Maglekilde Maskinfabrik havde leveret en dampmaskine på hestekræfter til at hjælpe kornet på vej gennem de forskellige etager med elevatorer og fødesnegle. Kornet vandrede på den måde fra kælder til kvist ”uden at berøres til det havner i Kælderen igen som Øl.”
Kapaciteten var også vokset betragteligt, fra 10.000 til 18.000 tønder øl – en mio. liter øl mere om året. Alt dette kunne klares af 12-14 arbejdere. Nybyggeriet stod i 100.000 kr., svarende til 7 mio. kr. i 2024, når der justeres for inflation.
Det var alt i alt et betragteligt foretagende. Det er næppe helt forkert, når den begejstrede skribent kalder bryggeriet for ”det største Hvidtøls-
bryggeri heri Landet udenfor København.”
Det topmoderne bryggeri kom hurtigt i gang igen og leverede snart alle de samme ølsorter til Roskilde og omegn som før branden. Og i december 1905 kom der en nyskabelse til bryggeriets sortiment: Roskilde Dom Øl.
ROSKILDE DOM ØL
Bryggeriet havde efter eget udsagn arbejdet på den nye ølsort i lang tid. Det var en rigtig luksusøl af typen dobbeltøl, som man ”anbefaler til Publikums Velville”.8 Det var altså ikke det billigste sprøjt, man havde opkaldt efter byens vartegn.
Fig. 3. Reklame for den nye øl. Efter Roskilde Avis d. 6. feb. 1906, 4.
Navnet dobbeltøl kommer af, at man oprindeligt brugte dobbelt så meget malt som til de billigere bryg. I en betænkning fra 1673 kan vi læse, at man kun fik 5 tønder dobbeltøl ud af 4 tønder malt, mens man kunne lave hele 10 tønder skibsøl på samme mængde malt.
Dobbeltøllen havde en kraftigere smag og aroma og i reglen også en højere alkoholstyrke end de andre hvidtølstyper. Roskilde Dom Øl holdt sig dog under 2,25 vægtprocent alkohol, der var grænsen for skattefrit øl.
Øllen var noget anderledes end bryggeriets almindelige dobbeltøl. For mens dobbeltøl oftest var til den søde side, så var Roskilde Dom Øl ikke ”i Besiddelse af den stærke Sødme, som kendetegner dette Øl.”
Der har altså været tale om en mere bitter udgave af dobbeltøllen – formentlig en dobbelt bitterøl; en øltype, der er gået i glemmebogen.
“Det var altså ikke det billigste sprøjt, man havde opkaldt efter byens vartegn.”
Bitterøl var en meget udbredt øl op gennem 1800-tallet og nød fortsat en vis popularitet i den første del af 1900-tallet. Det var en øl med en udpræget bitterhed, som den fik fra en større mængde humle end de andre øltyper.
Imidlertid havde den fået hård konkurrence fra den nye undergærede bajerske pilsnerøl. Nogle bryggerier havde stor nedgang i salget af bitterøl allerede fra 1870’erne, og nogle bryghuse lod den udgå af sortimentet, da ølskatten kom i 1891. Som en lagret øltype blev bitterøl ofte for stærk til at undgå en beskatning, en udfordring, der også gjorde sig gældende for dobbeltøl.
En dobbelt bitterøl hørte ikke til blandt de mest almindelige øl på det danske ølmarked i 1905. Måske var Roskilde Dom Øl et tiltag fra F.R. Frederiksens Bryggeri, der skulle fastholde nogle af de pilsner-tørstige ølkunder, der måtte gå forgæves i bryggeriets sortiment efter undergæret øl?
Bryggeriet forsøgte sig også med, hvad de kaldte en pilsner, men da deres udgave af den populære øltype har været overgæret, må det så absolut betegnes som en tilsnigelse at give øllet det prædikat.
DEN GENSKABTE ØL
På Lützhøfts Købmandsgaard skal gæsterne opleve at blive sat tilbage til en købmand i tiden omkring 1920. Nogle varer skal se fremad og vise, hvor detailvarerne var på vej hen, og andre skal kigge mere bagud. De fleste varer kan dateres til perioden 1915-1925.
Det har ikke været muligt at finde ud af, hvornår Roskilde Dom Øl gik ud af produktion igen, men i de omfattende etikettesamlinger fra bryggeriet er der ikke eksempler på Dom Øl-etiketter, efter at bryggeriet skiftede navn til Roskilde Bryggerier i 1916.
Roskilde Dom Øl skal i butikken fungere som et kig tilbage på et mangfoldigt, lokalproduceret øludbud, der gradvist var ved at forsvinde i tiden omkring 1920. Det blev erstattet af et mindre antal produkter, der blev til på store fabrikker.
“På den måde repræsenterer Roskilde Dom Øl en parallel til nutidens righoldige udbud af lokalt produceret håndværksøl.”
På den måde repræsenterer Roskilde Dom Øl en parallel til nutidens righoldige udbud af lokalt produceret håndværksøl. I postnummer 4000 findes der i skrivende stund seks bryggerier af varierende størrelse. Øllen er også i mere end én forstand en del af den tendens, da den er brygget på det lokale Himmelev Bryghus.
Her fik brygmester Per Rosen udarbejdet øllen på baggrund af en historisk opskrift. Da opskrifterne fra F.R. Frederiksens Bryggeri ikke er bevaret, måtte vi finde en tilsvarende fra et andet bryggeri. Valget faldt på en Dobbelt Bitterøl fra Bryggeriet Rabeshave. Det lå på Christianshavn og var i lighed med F.R. Frederiksens Bryggeri et moderne dampbryggeri.
Opskriften er fra 1893 og lister kun de vigtigste elementer i brygget. Samtidig har f.eks. gærtyperne undergået en udvikling, og der er også sket ændringer på det hygiejniske område. Derfor har det været nødvendigt at komme med kvalificerede gæt og tilnærmelser for at få en anvendelig opskrift.
Fig. 3. Reklame for den nye øl. Efter Roskilde Avis d. 6. feb. 1906, 4.
Hvor det er muligt, er de traditionelle metoder blevet bragt i anvendelse. Således er der knap så meget kulsyre som i en moderne øl, da den ikke er tvangskarboneret. Øllet er en anelse uklart, da det ikke er chokkølet
lige efter brygningen. På grund af den forbedrede hygiejne er det heller ikke nødvendigt at pasteurisere øllet længere. Da pasteuriseringen ændrer smagen, er dette trin fastholdt.
Til gengæld er alkoholstyrken justeret op i forhold til den oprindelige øl for at gøre den lidt mindre fremmed for nutidens øldrikkere.
Brygget gør det imidlertid ikke alene – udseendet må også være som dengang.
Etiketten var en vigtig ingrediens i et produkt, der slog på det lokale vartegn i markedsføringen. Imidlertid har arkiver og museer kun i begrænset omfang indsamlet de ret undseelige sodavands- og øletiketter. De gemmer på et lille stykke kulturhistorie, der både vidner om det store udbud af lokale drikkevarer og om store og små industrielle foretagender.
Lykkeligvis kom museet i forbindelse med Bo Petersson, der er ivrig etikettesamler. Blandt de utallige Roskilde-etiketter var også etiketten fra Roskilde Dom Øl i samlingen.
Med den store hjælp er det blevet muligt at skåle i et lille stykke Roskildehistorie igen
EFTERSKRIFT
F.R. Frederiksens Bryggeri opkøbte i 1916 den lokale konkurrent P. Nielsens Bryggeri og skiftede i den forbindelse navn til Roskilde Bryggerier. Men tiden løb fra hvidtølsbryggerierne, og i 1941 flyttede bryggeriet til Københavnsvej 26 og skiftede navn til Roar. Det er tvivlsomt, om der blev brygget øl her. Det lukkede i 1952.
Bryggeriet var fra 1914 ejet af journalist og lokalhistoriker Arthur Fang (1882-1973). Den genskabte Roskilde Dom Øl er dedikeret til hans datter, arkivar og lokalhistoriker Lotte Fang (1940-2020).
Fig. 5. Den genskabte Roskilde Dom Øl. Foto: Jakob Caspersen, ROMU.
Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
D-A-D klar med jubilæumsplade til oktober
2024 tilhører i den grad D-A-D, som både med musik og en udstilling på Nationalmuseet markerer deres 40-års jubilæum. Lørdag d. 23. marts løftede forsanger Jesper Binzer sløret for bandets kommende udgivelse til talk-festivalen ’Historien bag musikken’ på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK. Pladen udkommer 4. oktober.
Færgegården viser fantastiske fund og hylder de entusiastiske findere
Sporene efter fortiden findes over alt, hvis man har øjnene med sig. En ny spotudstilling på Frederikssunds Museum, Færgegården anerkender dem, som frivilligt går med næsen i jorden, metaldetektoren i hånden og nysgerrigheden uden på tøjet. For uden dem ville en stor del af vores fortidsminder sandsynligvis gå tabt.
”Johnny Reimar er nærmest en dansk rocks godfather”
Dengang rockmusik hed pigtrådsmusik, var den i dag 80-årige Johnny Reimar både en af de allerstørste rockmusikere og som pladeselskabsmand med til at skabe en revolution i den danske musikbranche.
Hiv familien med på museum i påsken
Påskeferien er om hjørnet. Som optakt til højtiden slår flere af ROMUs museer og besøgssteder dørene op for en ny sæson, og flere steder er der udstillinger og aktiviteter for små og store.
Glosuppe og købmandssnak: Lützhøfts Købmandsgaard deltager igen på Historiske Dage
Lützhøfts Købmandsgaard var sidste år en regulær publikumsmagnet på festivalen Historiske Dage, så i år gentages succesen. Den 9.-10. marts kan man høre om livet i en købmandsbutik i 1920’ernes Roskilde, købe gode bolsjer i håndvredne kræmmerhuse, og man kan smage på en glemt klassiker: Glosuppen.
Hop ombord i ny spotudstilling om Danmarks første jernbane
Jernbanens indtog herhjemme revolutionerede folks opfattelse af tid, tempo og afstand. I Roskilde Museums nye spotudstilling mærker du suset fra lokomotivet Odins jomfrutur på den første jernbanestrækning i det nuværende Danmark. Christian 8. indviede strækningen mellem København og Roskilde i 1847.
Kvindernes kampdag på Danmarks rockmuseum
Der er to stærke personligheder på programmet, når hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, inviterer til kampdagsarrangement, der rocker ved tidens opfattelser og stiller skarpt på ligestillingskampen. Både den, der stadig skal kæmpes, og de sejre, der allerede er vundet.
Stenløse Kulturhus udstiller Egedals kongelige øjeblikke
Danmark har taget afsked med en dronning gennem 52 år. I anledningen af tronskiftet kan man på Stenløse Kulturhus opleve en spotudstilling med kongelige øjeblikke. Blandt andet med billeder fra de to gange, dronningen har været i Egedal.
Nye navne til “Historien bag musikken” på rockmuseet RAGNAROCK: Søs Fenger, Michael Falch og Hanne Boel
De tre kunstnere føjer sig til rækken af store danske musiknavne, som fortæller om ”historien bag musikken – og musikken bag historien” til tv-vært Clement Behrendt Kjersgaard på hele Danmarks rockmuseum.
Fra Radio Luxemburg til TikTok: Ny spotudstilling lukker den musikalske generationskløft mellem unge og deres forældre
Unges musik har alle dage været en torn i øjet på deres forældre. I spotudstillingen LYT. LIKE. DEL. undersøger Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, unges lyttekultur.
