Roskilde Museum åbner foredragssal på ’Sukkerloftet’
21.09.2021
![Sukkerhallen001_Foto Kristian Grøndahl ROMU-min](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/09/sukkerhallen001-foto-kristian-groendahl-romu-min-scaled.jpg)
Roskilde Museum har hidtil kunnet huse 50 gæster – men det er ikke nok. For eksempel er Roskilde Museumsforening med hundredevis af trofaste medlemmer for længst er vokset ud af museets nuværende lokaler. Derfor glæder ROMU sig til at kunne tilbyde sin egen museumsforening gode rammer til historiske og kulturelle arrangementer. Foto: Christian Grøndahl/ROMU.
Med en helt nyindrettet og moderne foredragssal på toppen af byen vil Roskilde Museum gerne være et kulturhus i centrum. Et sted, hvor meninger mødes, mennesker bliver klogere og sammen stiller sig på skuldrene af fortiden for at forbedre fremtiden. Samtidig vil museet tilbyde Roskildes borgere at holde arrangementer i et selskabslokale med byens bedste udsigt.
På øverste etage på Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde er der højt til loftet og masser af udsyn. Der er kig til Domkirken og et vy ud over Roskildes historiske bykerne. Fremover vil her også blive udvekslet meninger, blive delt erfaringer, sunget og danset. Husets tredjesal, der på grund af bygningens fortid som sukkerfabrik hedder ’Sukkerloftet’, har nemlig fået en overhaling og står nu klar som en topmoderne foredragssal og selskabslokale.
”Vi vil som museum gerne være et kulturhus og et sted, hvor mennesker mødes og får oplevelser. Et sted, som er attraktivt at vende tilbage til. Vi vil gerne lave nogle flere ting, der indbyder til, at man bruger Roskilde Museum, og det er den nye sal en del af,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumsorganisationen ROMU, som Roskilde Museum er en del af.
Museet skal give perspektiver og livsvisdom
Hans og museets vision for salen er, at huset skal være et sted for kulturmøder, debatter, oplysning og dannelse, lige i centrum af Roskilde.
”Afsættet er i virkeligheden det, der som museum altid er vores hovedformål: At bevare, åbne og aktualisere vores kulturarv. Også den immaterielle. Vi kan lære en masse af, hvordan man i fortiden har taklet udfordringer med energiforsyninger, epidemier, kriser og krige,” siger han.
”Vi håber, at man får en form for livsvisdom af at gå på museum. Jo flere, der kommer og får perspektiveret den store historie, jo klogere bliver vi, og jo bedre en fremtid kan vi forme sammen.”
Morten Thomsen Højsgaard ser samtidig det nye lokale som en kærkommen mulighed for, at museet kan reagere hurtigt på, hvad der rører sig i samfundet.
”Det er et problem, hvis man får en god ide, og det så tager tre år at realisere, fordi man skal bygge en udstilling op om emnet. Så har samfundets dagsorden flyttet sig, og vi er håbløst uaktuelle. Det går jo ikke. Hvis der foregår en MeeToo-debat, så skal vi jo være med, når debatten er der. Det kan vi bedre være nu,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Fest i fine rammer
ROMUs kommercielle chef, Anette Gade Kristensen, glæder sig til at udvide kapaciteten. Hidtil har stedet kunnet huse omkring 50 gæster. Det tal bliver nu tredoblet til 150.
”Det er rigtig fint for byen at få et sted, hvor der er plads til at få dygtige foredragsholdere på programmet. Det har vi ikke i et ordentligt omfang haft plads til tidligere. Vi er ofte blevet spurgt, om vi kan være vært på arrangementer på 100 mennesker eller mere, og det har vi ikke kunnet imødekomme. Det kan vi så heldigvis nu,” siger hun.
I det hele taget har museet et ønske om at udvide kredsen af samarbejdspartnere og skabe en god kontakt til erhvervsliv og foreninger. På et af ROMUs andre besøgssteder, RAGNAROCK – Museet for rock, pop og ungdomskultur, er der stor efterspørgsel efter at leje sig ind i lokalerne, og det er med til at åbne museet for omverdenen.
Samme potentiale har Roskilde Museum, og Anette Gade Kristensen håber, at den samme dynamik vil opstå omkring den nye foredragssal.
”Det er sådan et flot og nyindrettet lokale, med udkig til byen og centralt i byen. Vi har indrettet med et interiør, der både kan rumme debatter og faglige arrangementer, men også selskaber og receptioner af mere privat karakter. Så jeg glæder mig også til at byde Roskildes borgere velkomne til et sted, hvor de kan holde fester i fine rammer,” siger Anette Gade Kristensen.
Lokalet ligger på tredje sal på Roskilde Museum, der er beliggende på Sankt Ols Stræde 3 lige midt i Roskilde. Salen kan lejes til både private og erhvervsmæssige formål, af foreninger og andre institutioner. Den kan rumme 150 gæster. Fra 1. oktober kan man leje lokalet ved at kontakte ROMU booking på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.