Roskilde Museum efterlyser billeder og personlige historier fra affaldsbranden i Solum
30.11.2021
![DCIM100MEDIADJI_0588.JPG](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/12/solum-brand-foto-daniel-tronholm-scaled.jpg)
Det var naturligvis ikke alle, som kunne sende en drone til vejrs, da branden hærgede ved Roskilde. Men alle billeder og fortællinger om branden er velkomne og kan blive en del af fortællingen på Roskilde Museum. Foto: Daniel Tronholm.
Hvordan oplevede du den 10 uger lange affaldsbrand hos affaldsvirksomheden Solum sidste efterår? Roskilde Museum vil gerne høre din fortælling, og måske bliver netop dit bidrag en del af museets aktuelle udstilling: ’Forvandlinger – fortællinger om affald’
På Roskilde Museum kan man i denne tid gå på opdagelse i udstillingen ’Forvandlinger- fortællinger om affald’, hvor affald bliver stillet til skue på nye, overraskende måder – og hvor affaldshåndtering gennem historien bliver sat i relief. Hele ideen til udstillingen opstod for et år siden under den ti uger lange affaldsbrand hos Solum, fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen:
”Affaldsbranden var hele afsættet for udstillingen. Branden fyldte – både i medierne, og i næse og svælg, og det satte gang i en masse tanker om, hvordan vi håndterer affald. Vi er vant til, at affaldet forsvinder ud af vores liv, når vi smider det i skraldespanden – men Solum-branden gjorde, at Roskilde-borgerne fik deres affald tilbage i hovedet som en boomerang.”
Del din personlige historie om branden
Dorthe Godsk Larsen tog efter branden ud til Solum og hentede noget af det slagge, som branden efterlod sig, og det er nu er en del af udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’.
Men hvad gjorde det egentlig ved folk, at der pludselig var en affaldsbrand så tæt på? Det vil Roskilde Museum gerne høre om. Derfor efterlyser museet både private billeder og personlige fortællinger om Solum-branden.
”Det er en del af et bymuseums væsentligste opgaver at inddrage byens borgere. Og derfor vil vi gerne invitere folk i Roskilde og omegn til at skrive til os med deres egne fortællinger. Vi er nysgerrige efter at se billeder og høre de personlige historier, der knytter sig til branden, som er blevet en del af byens nyere historie. Og vi håber, at borgerne har lyst til at dele deres oplevelser med os.”
Hvilke tanker satte affaldsbranden i gang? Hvordan var det at være i byen, mens affaldsbjerget brændte? Hvilke indtryk har affaldsbranden efterladt hos dig? Hvilke situationer omkring branden husker du bedst?
Bidragene vil give nye perspektiver på fortællingen om affaldsbranden og vil blive en del af museets formidling. Der venter en lille præmie til den bedste fortælling.
Skriv 5-10 linjer og send dem til romu@romu.dk inden årets udgang, så bliver din historie en del af udstillingen. Billeder sendes i høj opløsning til samme adresse.
Roskilde Museum ser frem til at høre fra dig.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.