Roskilde Museum udstiller uvurderlig kulturarv – oplev Roskildes dåbsattest
16.05.2022
Af Stine Blegvad
![Steven Archer, bog, tv2](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/05/steven-archer-bog-tv2.jpg)
Det vakte stor interesse, da Ely-håndskriftet ankom med særlig kurer, Steven Archer (billedet), fra Trinity College Library til Roskilde Museum. Nu er museet klar til at vise det uvurderlige håndskrift frem. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.
Under stor opmærksomhed ankom Ely-håndskriftet i slutningen af april til Roskilde Museum fra Storbritannien. Med særlig kurer, eget flysæde og klimasikret bil. Siden da har det befundet sig trygt og godt i sin montre, mens museets ansatte har lagt sidste hånd på forberedelserne.
Fredag den 20. maj kan museet så endelig efter mange måneders intenst arbejde slå dørene op for alle, der har lyst til at opleve ”Roskildes dåbsattest”.
”Ely-håndskriftet har en kæmpe betydning for vores fælles historie her i Roskilde, men også langt uden for vores byskilte. Derfor er jeg selvfølgelig utrolig glad for, at det er lykkedes Roskilde Museum at få det til byen, så alle nu får mulighed for at opleve det helt tæt på, siger borgmester Tomas Breddam, der også holder åbningstale ved museets åbningsreception.
1000 år med navnet Roskilde
Ely-håndskriftet er det tidligste bevis på, at der for nøjagtig 1000 år siden var en biskop i Roskilde. Det er på én gang den tidligste kilde overhovedet, som nævner bynavnet Roskilde, og kilden til Roskilde Stifts 1000 års jubilæum.
”Når vi i år markerer Roskilde Stifts jubilæum gør vi det under overskriften ’Kirke og samfund i 1000 år’, for den vekselvirkning har været frugtbar i 1000 år. Derfor er samarbejdet med Roskilde Museum om jubilæet helt oplagt, og vi glæder os over, at det er lykkedes museets dygtige folk at få Ely-håndskriftet hertil Roskilde i jubilæumsåret,” siger biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.
Udstillingen af Ely-håndskriftet er blevet til med bidrag fra Roskilde Stiftsråd.
Få hele historien med
Roskilde Museum inviterer til tre foredragsaftener for alle, der har lyst til at komme endnu mere i dybden med Ely-håndskriftet og de mange fortællinger, der knytter sig til det:
25. maj kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
7. juni kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
15. juni kl. 19-21: Danmark og England i 1000-tallet – de arkæologiske spor /seniorforsker Anne Pedersen, Nationalmuseet
Roskilde Museum har desuden udviklet et undervisningsforløb for elever fra 6.-9. klasse. Forløbet kan bookes fra 23. maj og er gratis for skoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
Skoleforløb bookes på tlf. 51 70 70 71 eller på booking@romu.dk.
Tid og sted
Ely-håndskriftet kan opleves på Roskilde Museum fra fredag den 20. maj til og med søndag den 25. september 2022.
Åbningstider: Tirsdag – søndag, samt helligdage kl. 10-16. Almindelig entré.
Åbningsreceptionen er for et inviteret publikum og finder sted torsdag den 19. maj kl. 14-15. Pressen er velkommen.
Tilmelding til Stine Blegvad på stinebleg@romu.dk eller til Hanne Larsen hannelar@romu.dk
![ELY bog, Steven Archer, Unn8](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/05/ely-bog-steven-archer-unn8.jpg)
Der bliver passet godt på Roskildes dåbsattest. Som den eneste af museets ansatte fik ROMUs konservator Unn Gelting (th) lov til – iført handsker – at røre Ely-håndskriftet, da det mageløse håndskrift ankom til Roskilde Museum. Fra 20. maj kan alle opleve det på nært hold. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Derfor kalder vi det “Roskildes dåbsattest”
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.