Roskildes borgere har historien brusende i blodet
Af: Lene Steinbeck
02.07.2021
![Tomas Breddam - foto Domkirken](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/06/tomas-breddam-foto-domkirken.jpg)
Roskildes borgmester, Tomas Breddam, foran Domkirken. Den er sidste hvilested for en lang række af danske regenter og er dermed en stærk stemme i fortælling om det historiske Roskilde. Foto: Roskilde Kommune.
I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
Der findes fortidsspor, som øjet altid vil drages af. Som troner med rejste spir på byens højeste punkt og majestætisk fortæller om et årtusind med kirke, konger og magt. Eller dem, som sender øjet på vandring over fjorden, på udkig efter de stribede, firkantede sejl, der for mere end tusind år siden fragtede et berygtet og berømmet folkefærd på togter over hele Europa.
Og så er der de spor, som skjuler sig for det blotte øje. Den immaterielle kulturarv, som er traditioner, som er hverv, og som er ånd. De mennesker, der driver handel, landbrug og traditioner gennem generationer, er i lige så høj grad som domkirker og vikingeskibe med til at forme et sted.
”Roskilde er et overflødighedshorn. Vi er virkelig privilegerede, fordi vi har så meget kulturarv,” siger borgmester i Roskilde Kommune, Tomas Breddam (S).
”Der er selvfølgelig Domkirken, vikingeskibsmuseet og hele den stærke fortælling om middelalderbyen i Roskilde. Men der er også historien om, at vi altid har været handlende. Der er en lang fisketradition omkring fjorden ved Jyllinge, og der er de gamle bondesamfund ved Gundsømagle. Og sådan kan man jo bare blive ved.”
De nysgerrige borgere
Det er ROMU, der har det kulturhistoriske ansvar i Roskilde Kommune og blandt andet skal sørge for at bevare museets samlinger, forske og skabe ny viden. Men en betydelig del af kulturarven næres og lever uden for museernes mure – nemlig af Roskildes borgere. Og de er selv i høj grad opsøgende for at kende og bevare deres fælles historie.
”Jeg oplever en kæmpe nysgerrighed. Man kan se det på nogle flotte besøgstal på vores museer, men i høj grad også i det frivillige engagement,” fortæller Tomas Breddam.
”Prøv at tænke på, hvor mange der skal til at sejle vikingeskibene. Det er der virkelig mange, der støtter op om. Det er noget, man gerne vil holde liv i som en del af den sejlende kulturarv. Så der er blevet bygget gode kopier af vikingeskibene. De kan faktisk sejle, og vi kan lære en hel masse af det arbejde, som de frivillige udfører.”
Som et andet eksempel nævner han Roskilde Festival, der en uge hver sommer mere end fordobler kommunens indbyggertal. Den store festival, der er afhængig af et stærkt korps af frivillige, har samtidig vokset sig ind i roskildensernes bevidsthed som en del af deres identitet. En identitet, der løftes ind i en kulturarvssammenhæng med hele satsningen på den nye bydel Musicon med museet RAGNAROCK som en gylden kerne midt i det hele. – Ikke mindst nu, hvor museets særudstilling er ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”, som netop indkapsler festivalen som kulturarv.
Historien er med i planerne
Roskilde ligger helt i toppen af listen, når det kommer til at tiltrække nye borgere. Og selv om det måske kunne være fristende at bygge stort og nyt i byen, skal man være varsom med ikke at tromle historien. For den spiller i følge Tomas Breddam en stor rolle, når så mange leder efter deres nye hjem i Roskilde:
”Det er helt tydeligt, at det har noget at gøre med kulturarven. Og det er ikke, fordi vi har været noget engang, men fordi vi stadig er det. Vi holder det ved lige. Roskilde har gennem 1.000 år været centrum for handel, og det er vi stadig. Det køber man ind op, når man flytter hertil.”
Derfor må der tænkes kreativt, når nye hjem kommer til. Som når en række af de tidligere hospitalsbygninger på Sankt Hans nu skal laves til boliger. Hospitalet er opført af Københavns Kommune i begyndelsen af 1800-tallet – og stedet var på ingen måde et tilfældigt valg.
”Årsagen til, at man i sin tid flyttede de psykiatriske patienter til Roskilde, var jo, at her var så skønt med fjorden, parkerne og Boserup ganske tæt på,” fortæller borgmesteren.
Siden har Roskilde nærmest integreret Sankt Hans – både stedet og patienterne – i sit dna.
”Vi har lært at leve rigtig fint og godt med Sankt Hans. Patienterne er en fast del af vores bybillede, og institutionen er med til at beskæftige rigtig mange. Også et stort korps af frivillige.”
Derfor har Roskilde – som Breddam siger – ”historien med”, når de gamle hospitalsbygninger genopstår som 400 nye boliger.
”Den tid til ro og fordybelse, som man dengang tænkte var med til at hele det sårede sind, den tror vi også, at vi har brug for nu. Derfor laver vi hele Roskildes helende baghave. Vi dyrker mange af de gode steder, Sankt Hans har. Både den plejede og den vilde natur, og så den fantastiske forbindelse til Roskilde fjord. Fordybelse og ro er stadig godt for menneskets sind,” slutter Tomas Breddam.
ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
Mød det ældste Roskilde:
Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv og har knejset over byen siden omkring år 1200. Læs om Domkirken her.
Du kan blive klogere på Roskildes historie i Sankt Laurentius, hvor du kan opleve den skjulte kirkeruin fra middelalderen og gå til tops i byens tårn, der har været både fængsel og tårnvægterens udkigspost.
Eller tag på Roskilde Museum, hvor du kan opleve oldtidsfund, dykke ned i Roskildes middelalderhistorie, fordybe dig i særlige samlinger eller spændende særudstillinger.
Roskilde har været en livlig handelsby gennem århundreder. Oplev en autentisk købmandsgård og gør et godt køb i Lützhøfts Købmandsgård. Læs mere om købmandsgården her.
Sankt Hans har i mange år været hospital ved Roskilde til behandling og pleje af psykiatriske patienter. I dag skal nogle af de gamle hospitalsbygninger omdannes til boliger.
På Vikingeskibsmuseet kan du opleve autentiske vikingeskibe og historisk håndværk. Læs mere her.
Mød den musikalske kulturarv:
Roskilde Festival har eksisteret siden 1971 og samler hvert år tusindvis af mennesker til Nordeuropas største festival på Dyrskuepladsen i Roskilde.
På RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, kan du i øjeblikket opleve særudstillingen ”Smattens Magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”.
Musicon er Roskildes nye bydel med fokus på kunst, kultur og kreativitet ligger både museum, teater, musikskole, skatehal, spisesteder, boliger, butikker og meget mere.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.