Roskildes skjulte perle slår dørene op – fødselsdagsåbent hver dag hele sommeren
Af: Stine Blegvad
07.06.2023
Sankt Laurentius fejrer sine flotte 900 år ved at holde åbent hver dag hele sommeren fra 15. juni. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Sankt Laurentius, der ligger lige ved Roskilde Domkirke, rummer både unik, underjordisk kirkeruin og tårn med udkig og fangeceller. I år fylder kirkeruinen 900 år, og det fejrer Sankt Laurentius med åbent hver dag hele sommeren og gratis introduktioner hver time i åbningstiden.
Det er ikke alle, der får øje på det, når de med hastige skridt krydser Stændertorvet ved Roskilde Domkirke.
Men lige dér under markeringen i flisebelægningen gemmer sig et helt unikt sted. En bevaret bid af middelalderens Roskilde, som du kan træde direkte ned i. En tidslomme i sten med både enestående flisegulv, skelet og fortællinger om de mennesker, der levede her engang.
Den underjordiske kirkeruin, som er en vigtig del af besøgsstedet Sankt Laurentius, fylder 900 år i 2023, og det fejrer ROMU ved at gøre det ekstra let for både roskildensere og turister at få glæde af stedet:
”I sæsonen holder vi åbent hver dag, og museumsværter giver hver time i hele åbningstiden en kort introduktion til oplevelsen. Her får man de vigtigste fortællinger om kirken i middelalderens Roskilde og om det fascinerende tårn, som står der endnu. Introduktionerne gives på både dansk og engelsk. Det er fortællinger, der er spændende for både voksne og børn,’’ fortæller kommerciel chef i ROMU, Anette Gade Kristensen.
En træpæl afslører alderen
Når det overhovedet er muligt at fastslå, at kirkeruinen fylder 900 år i år, skyldes det en træpæl og dens årringe. Middelalderarkæolog Jesper Langkilde forklarer:
”Rundt om den kirke, der i dag ligger som underjordisk ruin, var oprindeligt et hegn. Ved at se på de forskellige tykkelser af årringene i en træpæl fra hegnet, har vi kunnet fastslå, at det er bygget i 1123/24. Årringene er nemlig lidt som en stregkode og afslører, hvilket år træet er fældet.”
Med den viden, er der ikke langt til at kunne fastslå selve kirkeruinens alder:
”Vi er rimeligt sikre på, at hegnet er bygget samtidig med selve kirken. Derfor tør vi godt sige, at kirken, som man kan se resterne af under Stændertorvet, er 900 år i 2023,” fortæller middelalderarkæologen.
Mathias Kølbæk Christensen er en af de museumsværter, som hver hele time i Sankt Laurentius’ åbningstid vil give korte, gratis introduktioner på dansk og engelsk, så gæsterne er godt klædt på til besøget over og under jorden. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU
Fangehuller og udkig
Kirkens tårn, som også er en del af besøgsoplevelsen, er først bygget i 1500-tallet. Det fik til gengæld lov at stå, da man rev kirken ned i forbindelse med reformationen.
Gennem århundrederne har det været brugt til fængsel, brandvagt og mange andre ikke-kirkelige formål.
”Man kan stadig i dag få sig lidt af et gys, når man træder ind i en af fængselscellerne og forestiller sig det kummerlige liv, fangerne her har haft. Man kommer ret tæt på; på væggene kan man endnu se den ”graffiti”, som nogen har ridset ind i væggen,” fortæller Anette Gade Kristensen.
I tårnet kan du også tage de smalle trapper op til den gamle kirkeklokke af malm og få det fineste udkig over byens tage.
Åbningstider, pris og sted:
Sankt Laurentius har åbent hver dag fra 15. juni til 15. september kl. 10-16 i jubilæumsåret 2023.
Et besøg koster 40 kr. for voksne, børn er gratis.
Hver hele time i åbningstiden giver museumsværten 10 minutters gratis introduktion til kirkeruin og tårn. Første gang er kl. 10, sidste gang er kl. 15. Introduktionerne kræver ingen tilmelding.
Du finder indgangen til Sankt Laurentius Kirkeruin lige midt i Roskilde ved siden af Café Korn på Stændertorvet.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU søger museumsinspektør til Frederikssund Museum, Færgegården
Vil du være med til at udvikle Frederikssund Museum, Færgegården som et levende kulturhistorisk mødested? Har du erfaring med museumsfagligt arbejde inden for nyere tid, og motiveres du af at omsætte kulturarv til meningsfulde oplevelser for borgere og besøgende?
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb.
Tag med på en tidsrejse til middelalderen midt i Roskildes historiske centrum
Roskilde Middelalderdage vender tilbage den 3. og 4. august med masser af sjove aktiviteter, en sanselig oplevelse af middelalderens lyde og dufte og endnu mere formidling af en periode, hvor Roskilde var en af landets vigtigste danske byer.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
Feriesjov med vild mad, arkæologisk værksted og stemningsfulde mølledage
Tag på skattejagt i naturens skatkammer, prøv dine evner med en detektor og en lille børste, og kom til sjove mølledage for hele familien. Igen i år er der masser af gode aktiviteter for alle i sommerferien.
Aqua kommer på kulturarvs-museum
Rockmuseet dedikere et nyt, sommerligt univers til netop til det album, som Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Norreen arbejdede på at gøre færdigt: Aquas debutalbum ’Aquarium’. Som har en helt særlig plads i historiebøgerne.
Fra racerbiler til Beatles-skitse: Nyt ROMU-årsskrift åbner til museets maskinrum
ROMUs årsskrift, der samler op på det forgangne år, er på gaden. Her kan læserne blandt andet dykke ned i historien om Paul McCartneys håndtegnede Sgt. Pepper-skitse, nye forskningsprojekter og det omfattende arbejde med at bevare museets mere end 278.000 genstande.
Fem stærke hold skal konkurrere om at skabe udstillingerne til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Interessen for at skabe medrivende publikumsoplevelser i det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har været overvældende. Ud af et stærkt, internationalt felt er der nu valgt fem gode hold, der skal konkurrere om opgaven med at vække verdensarven til live frem mod åbningen.
Administrationschef i ROMU
Administrationschef i ROMU 14.06.2026Roskilde Museum vil være et af flere arbejdssteder for den kommende administrationschef i ROMU. Foto: Kristjan Løk /ROMU Er du en erfaren leder, der brænder for både kultur og administration? Trives du i en varieret hverdag, hvor...
Tadre Mølle inviterer til kildemarked med kunsthåndværk og middelalderstemning
Til årets kildemarked, der har middelalderen som tema, kan man møde en plantekyndig kvinde, som giver gode råd om planternes helbredende kræfter – i hvert fald som man så på dem i middelalderen. Foto: Susan Skree




























