Smørum Gamle Skole skyder året i gang med lydfortællinger
21.12.2023
Af: Lene Steinbeck
I kirkeudstillingen kan man høre historien bag Ledøjes usædvanlige kirke i to etager. Man kan også møde Niels Gottschalk Hansen, som var sognepræst i Ledøje-Smørum 1938-59, og så kan man høre om dele af kirkens interiør samt klenodier, som kan ses i udstillingen i Den Gamle Skole. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening
I travle perioder kan det være svært for de frivillige på Smørum Gamle Skole at nå at vise alle gæsterne rundt. Derfor har de opsat QR-koder, så man kan udforske udstillingerne på egen hånd. Som noget nyt er teksterne fra det historiske museum også blevet indtalt som lydfortællinger.
Det er som at rejse tilbage i tiden, når man træder ind i Smørum Gamle Skole. Her kan man besøge en stadsstue fra 1920’erne med bornholmerur, kakkelovn og pibebræt, eller man kan prøve livet som skoleelev i 1950’ernes Smørum. Men helt stille står tiden ikke. Museets frivillige har nemlig brugt et moderne greb, så gæsterne ved hjælp af deres telefoner kan få historier fra fortiden direkte ind i ørerne.
”I skolestuen kan man for eksempel høre om skolens historie og om, hvor inventaret kommer fra. Der er blandt andet pulte, som tidligere har været udstillet på Smørum Friskole og et kateder fra Grønland. I Kirkerummet kan man høre om Ledøje Kirke, som er i to etager og den eneste af sin slags i Danmark,” fortæller Line Ludvigsen.
Hun er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening, og hun står sammen med foreningens webmaster Georg Strong bag tiltaget.
En hjælp i travle perioder
For halvandet år siden blev alle udstillingerne udstyret med QR-koder. Ved at skanne koderne med en telefon bliver gæsterne ledt ind på foreningens hjemmeside, og her kan de læse om både skolens faste oplevelser og særudstillinger.
”Når jeg viser rundt, så snakker jeg jo fanden et øre af. Men når det vælter ind med mennesker, så er det rart at kunne sige, at de enten kan vente til den næste rundvisning eller vælge selv at gå rundt og høre historierne,” fortæller Line Ludvigsen, som har skrevet de fleste tekster. Georg Strong har stået for den tekniske del samt indlæst historierne.
I skolestuen kan man prøve at gå i skole, som det foregik i 1950’erne. Her sidder eleverne ved skolepulte og skriver med blæk. Læreren bruger kugleramme og plancher i de forskellige fag – når han altså har været gennem navneopråb og fraværsnotering i protokollen. Også her i skolestuen kan man få historierne læst op. Foto: Ledøje-Smørum Historisk Forening
En stor donation af kakler
QR-koderne med lyd er ikke de eneste tiltag, der er blevet gjort i løbet af 2023. Foreningens frivillige har i løbet af året indarbejdet dele af en stor donation i et par af skolens rum. En af museets velgørere, Grethe Bielefeldt, efterlod foreningen en stor mængde frisiske kakler.
”De var sat op i hele hendes store villa i Måløv, så vi sendte et par friske fyre ud for at få dem taget ned. Der er nok omkring 500, så det var et større arbejde. Vi kan ikke udstille dem alle, men vi har sat nogle op, dels over støbejernskomfuret og over vasken i køkkenet, og dels bag kakkelovnen i stadsstuen. Det er jo ikke noget, man ser så meget i moderne hjem, så der er lidt til de historisk interesserede,” fortæller Line Ludvigsen.
Førstkommende mulighed for at lægge ører til det nye tiltag er søndag den 7. januar, hvor skolen er åben for besøgende fra kl. 13-16. Her kan børn og barnlige sjæle lege i et børneværelse fra 1970’erne, og nostalgikerne kan se mindre udstillinger med Irma-dåser og Carmen Curlers.
Har man en telefon med kamera, kan man skanne QR-koderne og få en lang række historier læst op. De ligger desuden alle på foreningens hjemmeside www.lshist.dk, så man kan også høre dem i ro og mag hjemmefra, mens man ser billeder fra udstillingen.
Smørum Gamle Skole holder åbent for besøgende den første søndag i hver måned kl. 13-16 – dog ikke i juli måned og på helligdage. Adressen er Smørum Bygade 35, 2765 Smørum. Historierne fra udstillingen kan ses på hjemmesiden www.lshist.dk, hvor man også kan se nyheder fra foreningen.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
ROMU søger museumsinspektør til Frederikssund Museum, Færgegården
Vil du være med til at udvikle Frederikssund Museum, Færgegården som et levende kulturhistorisk mødested? Har du erfaring med museumsfagligt arbejde inden for nyere tid, og motiveres du af at omsætte kulturarv til meningsfulde oplevelser for borgere og besøgende?
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb.
Tag med på en tidsrejse til middelalderen midt i Roskildes historiske centrum
Roskilde Middelalderdage vender tilbage den 3. og 4. august med masser af sjove aktiviteter, en sanselig oplevelse af middelalderens lyde og dufte og endnu mere formidling af en periode, hvor Roskilde var en af landets vigtigste danske byer.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
Feriesjov med vild mad, arkæologisk værksted og stemningsfulde mølledage
Tag på skattejagt i naturens skatkammer, prøv dine evner med en detektor og en lille børste, og kom til sjove mølledage for hele familien. Igen i år er der masser af gode aktiviteter for alle i sommerferien.
Aqua kommer på kulturarvs-museum
Rockmuseet dedikere et nyt, sommerligt univers til netop til det album, som Lene Nystrøm, René Dif, Søren Rasted og Claus Norreen arbejdede på at gøre færdigt: Aquas debutalbum ’Aquarium’. Som har en helt særlig plads i historiebøgerne.
Fra racerbiler til Beatles-skitse: Nyt ROMU-årsskrift åbner til museets maskinrum
ROMUs årsskrift, der samler op på det forgangne år, er på gaden. Her kan læserne blandt andet dykke ned i historien om Paul McCartneys håndtegnede Sgt. Pepper-skitse, nye forskningsprojekter og det omfattende arbejde med at bevare museets mere end 278.000 genstande.
Fem stærke hold skal konkurrere om at skabe udstillingerne til Roskilde Domkirke Verdensarvscenter
Interessen for at skabe medrivende publikumsoplevelser i det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har været overvældende. Ud af et stærkt, internationalt felt er der nu valgt fem gode hold, der skal konkurrere om opgaven med at vække verdensarven til live frem mod åbningen.
Administrationschef i ROMU
Administrationschef i ROMU 14.06.2026Roskilde Museum vil være et af flere arbejdssteder for den kommende administrationschef i ROMU. Foto: Kristjan Løk /ROMU Er du en erfaren leder, der brænder for både kultur og administration? Trives du i en varieret hverdag, hvor...
Tadre Mølle inviterer til kildemarked med kunsthåndværk og middelalderstemning
Til årets kildemarked, der har middelalderen som tema, kan man møde en plantekyndig kvinde, som giver gode råd om planternes helbredende kræfter – i hvert fald som man så på dem i middelalderen. Foto: Susan Skree




























