Sømandskongens begravelse er ladet med betydning
Af: Laura Maria Schütze, museumsinspektør, ph.d. i religionssociologi
24.01.2022
![Frederik 9 begravelse Foto Lise Evers](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/01/frederik-9-begravelse-foto-lise-evers-scaled.jpg)
Den folkelig opbakning til afskeden med Frederik 9. var kolossal i både København og Roskilde. Fotografiet er indsendt til ROMU i forbindelse med indsamlingen af personlige beretninger og fotos vedrørende Frederik 9.s begravelse. Foto: Lise Evers
En kongelig begravelse skal sikre kongehusets og statens kontinuitet og legitimitet og er derfor en slags mikrokosmos af samfundet. På 50-års dagen for Frederik 9.s begravelse sætter museumsinspektør Laura Maria Schütze den store, offentlige begivenhed i et historisk perspektiv.
I Danmark har vi en lang tradition for at begrave vores konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Harald Blåtand blev ifølge traditionen den første konge til at blive begravet dér – og selvom nogle forskere betvivler rigtigheden af dette, har fortællingen ikke desto mindre været vigtig for eftertiden. For det er bestemt ikke lige gyldigt, hvor man begraver en regent.
I middelalderen anvendte de danske konger flere forskellige kirker som gravkirke, men da Margrete I blev flyttet fra Sorø Klosterkirke til Roskilde Domkirke i 1413, blev domkirken Kalmarunionens gravkirke. De efterfølgende konger havde dog endnu ikke én favorit gravkirke. Det var først, da Frederik 2. flyttede sin far, reformationskongen Christian 3. fra Odense Domkirke til Roskilde Domkirke i 1578, at Roskilde Domkirke blev kongehusets mausoleum per definition.
Et storslået dødsteater
Det er værd at dvæle lidt ved Frederik 2.s egen begravelse i 1588, da den kom til at danne skole for de danske kongers begravelser siden hen. Ikke bare er alle efterfølgende danske konger og dronninger begravet i Roskilde Domkirke. Også selve begravelsesoptoget, som blev indført med netop Frederik 2, er stadig en central del af traditionen.
Frederik 2.s begravelse var et storslået dødsteater i Roskildes gader, hvor alle deltagere udfyldte en vigtig rolle. Der var 1000 deltagere, og optoget kunne måle sig med de førende europæiske fyrsters begravelser. Det var en demonstration af kongens rigdom, interesser og internationale position. Faner med våbenskjolde i optoget viste den geopolitiske udstrækning af hans rige, og den nye regent Christian 4. repræsenterede med sin deltagelse kongehusets kontinuitet.
Samtidig er Frederik 2.s begravelse et mikrokosmos af det danske samfund anno 1588, hvor den politiske og religiøse magt lå hos kongen. Springer vi næsten 400 år frem i tiden til den 24. januar 1972, hvor Frederik 9. blev begravet, møder vi et ritual, der i sin grundstruktur ligner Frederik 2.s begravelse: Optoget i det offentlige rum på vej mod Roskilde Domkirke med nøje udvalgte og koreograferede deltagere.
Folket får den politiske magt
Som med alle andre traditioner gælder det også for de kongelige begravelser, at traditioner kun overlever, hvis de fornys. Castrum doloris, hvor kongens kiste ligger til offentlig fremvisning, blev en del af traditionen efter enevældens indførelse i 1660. Og siden Christian 9.s begravelse i 1906 er det blevet kutyme, at processionen bevæger sig fra Christiansborgs Slotskirke i København til Hovedbanegården, derfra i tog til Roskilde Station og siden i procession på en granbelagt rute til Roskilde Domkirke.
Den allerstørste forskel på Frederik 2.s og Frederik 9.s begravelser er dog, at den politiske og religiøse magt ikke længere ligger hos kongen, men hos de mennesker, der fulgte TV-transmissionen hjemme fra stuen, stod langs optoget, hang i lygtepæle for at overvære kongens sidste rejse eller deltog i optoget. Med indførelsen af demokratiet i 1849 flyttede den politiske magt til folket, og Frederik 9. blev den konge, der tog den fulde konsekvens af denne politiske styreform ved notorisk at optræde apolitisk. Sammen med Dronning Ingrid genfortolkede han kongehuset og rettede fokus mod kongefamilien som en slags rollemodel for hele familien Danmark frem for at optræde som den øverste politiske leder. Frederik 9. og Dronning Ingrid forstod, at forudsætningen for kongehusets overlevelse i et demokrati er folkets opbakning og kærlighed. Billederne fra begravelsen illustrerer, at folket i dén grad tog kongen til sig.
En stemme til nutidens politiske magt
For at give en stemme til folket er Museumsorganisationen ROMU og Roskilde Domkirke gået sammen om at indsamle personlige erindringer vedrørende Frederik 9.s begravelse. Vi er kun lige begyndt, men vi har oplevet en enorm positiv interesse for at dele disse historier med os. Historier, vi håber vil kunne give os et indblik i den kongelige begravelse fra de helt personlige perspektiver.
DELTAG I INDSAMLINGEN HER
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Nærkontakt på tværs af årtusinder: Moselig dukkede op under udgravning i Egedal
Under en arkæologisk forundersøgelse i Egedal dukkede dele af et skelet op af jorden. Det drejer sig om et menneske, der sandsynligvis blev ofret for tusindvis af år siden.
Julemarkedet er tilbage: Julen synges ind på Skenkelsø Mølle
Skenkelsø Mølle trækker for alvor i juletøjet, når møllens frivillige den 3. december afholder det traditionsrige julemarked. Og i julens ånd er en særlig gruppe inviteret med fribilletter – nemlig kommunens ukrainske flygtninge, der sandsynligvis for første gang skal holde jul i Danmark
Roskilde fejrer Verdensarvsdag med sang, debat og Domkirken som lysende midtpunkt
I Roskilde ligger en kirke med ”enestående værdi for hele menneskeheden”. Det markeres den 16. november, når Roskilde sammen med resten af verden fejrer, at Verdensarvskonventionen fylder 50 år. Både i selve Domkirken, i byrummet udenfor og på Roskilde Museum, hvor borgerne blandt andet kan blive klogere på det kommende Verdensarvscenter.
Arkæolog Emil Winther Struve vil rykke ved vores forståelse af oldtiden
En dag på kontoret byder på alt fra skrivebordsarbejde til en udgravning i al slags vejr for arkæolog Emil Struve Winther, der står i spidsen for arkæologiske undersøgelser i Egedal Kommune. Men uanset hvor dagens kontor er, drives han af lysten til at gøre kulturarven levende og relevant.
Historien om Veksøhjelmene – et ikonisk oldtidsfund fra Brøns Mose
På Nationalmuseet i København kan man se to fornemt dekorerede hjelme fra bronzealderen. Et værdifuldt offer til guderne, der for præcis 80 år siden blev fundet i Brøns Mose ved Veksø. Veksøhjelmene fortæller en historie om religion og ritualer i bronzealderens Egedal, og mange årtier efter fundet er de stadig en stor del af identiteten i Veksø.
RAGNAROCK og Roskilde Museum giver unge fri adgang en hel uge
Er du mellem 18 og 27 år, kan du hele uge 37 besøge Roskilde Museum og RAGNAROCK uden at skulle have penge op af lommen. De to museer er nemlig en del af Golden Days-initiativet K7, som har til formål at give unge over hele landet kulturhistoriske oplevelser – helt gratis.
De frivillige giver møllen liv. Møllen giver igen med grin, venskaber og kaffe
Det sociale er for mange en vigtig del af det at være frivillig. Det gør sig også gældende på Skenkelsø Mølle Museum, hvor kaffen er varm og selskabet godt.
Fra Camera Obscura til digital revolution: Oplev kameraets historie på Skenkelsø Mølle
På Skenkelsø Mølle Museum kan man gennem gamle kameraer, billeder og film få en lidt anderledes fortælling om Egedal. En udstilling viser kameraets udvikling, men også for eksempel hvem der havde råd til at rejse på ferier og komme hjem med nyt til fotoalbummet.
KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE
I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed
UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE
Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en