Spotlight på skraldespandens skjulte skatte
02.09.2021
Der fyldes syltetøjsglas på livet løs, og skønhed tager nye former. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.
Udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ begynder i disse dage at tage form på Roskilde Museum. Mød Rune Fjord og Esben Horn, der er udstillingsdesignere på udstillingen – og bliv klogere på, hvordan man ’tryller’ affald om til udstillingsgenstande
Af Camilla Wass
”Se, nu sætter jeg lys på – og nu står de hér og skinner som juveler!”. Billedkunstner Rune Fjord kigger begejstret på det oplyste syltetøjsglas foran os, der er fyldt med hvide æggeskaller. Lyset i montren kaster et gyldent skær på æggeskallerne, der ligger og ’svømmer rundt’ i en lysegul væske i syltetøjsglasset. De er en del af udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”, der lige nu er ved at tage form i det store udstillingslokale på Roskilde Museum.
”De hér ledninger kommer direkte fra genbrugsstationen i Roskilde,” smiler Rune Fjord og peger på et andet syltetøjsglas, hvor væsken omkring ledningerne er farvet rød, så ledningen får et skinnende skær.
Affald på scenen
Farverne i nogle af udstillingens syltetøjsglas bliver en del af den æstetiske oplevelse, som Rune Fjord – sammen med sin ven og kollega Esben Horn – håber at skabe med deres bidrag til udstillingens udtryk og scenografi.
”Vi bruger nogle teknikker og nogle kunstneriske greb til at iscenesætte affaldet. Publikum skal fristes og overraskes, og jeg kan rigtig godt lide at inddrage alle sanserne i oplevelsen,” fortæller Rune Fjord, mens han går på bare tæer hen til en reol fyldt med syltetøjsglas.
Rune Fjord har en baggrund som billedkunstner og designer, mens Esben Horn er scenograf. Sammen har de ansvaret for at gøre det affald, vi plejer at rynke på næsen af, til en kunstnerisk oplevelse.
”Vi har en masse ting, som normalt betragtes som ulækre og grimme – og dem vil vi gerne gøre smukke,” lyder det fra Esben Horn. Han tilføjer:
”Som scenograf er det sjovt at skabe en dekorativ ramme omkring udstillingen, men i scenografien ligger også et underliggende budskab om, at vi er nødt til at betragte affald som en ressource, som vi kan bruge til noget – i stedet for bare at smide det i skraldespanden. Naturen har været så smart at lave materialer, der kan bruges i naturen igen, og det er jo lige præcis dér, hvor vores kæde er hoppet af. Vi producerer en masse ting, som er så forarbejdede, at de ikke kan indgå i naturens kredsløb.”
På opdagelse i affald – før og nu
De to kunstnere har travlt i disse dage. Paller med spritnye syltetøjsglas står klar i udstillingslokalet – klar til at blive fyldt med alt det affald, som vi mennesker har efterladt, fra fortid til nutid. Affaldet bliver sirligt organiseret: Et glas er fyldt til randen med brugte kaffekapsler, et andet med samlekort fra julekalenderen ’Tinka og kongespillet.’ Mikroplast fundet i Roskilde Fjord vipper rundt i vandoverfladen i et andet glas. ’Svampebob Firkant’ er her også – og så er der flintøkser, potteskår og andre genstande, som arkæologer har gravet op af mulden, og som museet råder over – men som ikke er en del af museets egentlige samling.
”De hér potteskår er helt tilbage fra stenalderen,” siger Esben Horn, mens han åbner et syltetøjsglas og tager et skår op.
”At have noget i hænderne, som én af vore forfædre sad og forarbejdede for flere tusinde år siden – det er jo fantastisk,” siger han.
Udstillingens koncept er udviklet af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen, der i samarbejde med museets øvrige inspektører har udvalgt 100 genstande fra Roskilde Museums samling. Disse vil spille sammen med de mange syltetøjsglas og give et indblik i affaldets kulturhistorie.
”Ja, og hvert eneste syltetøjsglas med affald er registreret med et nummer, og så hører der små historier til, som museumsformidlerne har arbejdet med. Så der bliver rig mulighed for at gå på opdagelse i vores affald,” supplerer Rune Fjord.
Fokus på kunstens sprog
Vi stopper op ved et bord midt i udstillingslokalet, så de to kunstnere kan komme videre med at gøre udstillingens scenografi færdig. Rune Fjord tager en lysebrun nylonstrømpe, fylder den med tøjrester fra genbrugsbutikken i Roskilde og vikler et stykke sejlgarn omkring strømpen. Vupti – en kunstfærdig tøjbylt former sig mellem hans hænder og ender i et friskt syltetøjsglas. Ved siden af står Esben Horn og brækker noget flamingo i stykker, så de kan være i et andet glas.
”Det her flamingo er ikke særlig kønt – men når der kommer farve i vandet, lægger man pludselig mærke til det på en anden måde,” smiler han.
Mens de to kunstnere knokler med at fylde de mange syltetøjsglas, drejer vores snak ind på kunstens rolle i den aktuelle debat omkring overforbrug.
”Kunsten har altid handlet om, hvordan vi ser på verden. Nogle gange provokerer kunsten eller sætter ting i perspektiv – det har vi set i bølger gennem menneskets historie. Lige nu er klima et uundgåeligt tema for os alle, og jeg synes, at vi i langt højere grad skal bruge kunstens sprog til at blive klogere på den verden, vi lever i. Der sker et eller andet med os, når vi oplever ting med alle vores sanser. Vi er så vant til det skrevne og talte ord, men vi har jo også andre sprog,” siger Rune Fjord, mens han smiler og river endnu en tøjstump i stykker.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.
