Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen
11.09.2023
Den lille flintdolk lå i graven hos et af de døde børn. Dolken kan sammen med en armring af bronze og fire ravknapper ses i spotudstillingen ”De døde børns gravhøj”, som kan opleves på Roskilde Museum fra den 19. september. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
En armring af bronze og en fin flintdolk. Begge dele lagt ned som gravgaver til børn, der døde for omkring 4000 år siden. Og begge aktuelle i Roskilde Museums spotudstilling ”De døde børns gravhøj”, som åbner 19. september. Genstandene stammer fra en gravhøj, som blev udgravet i det østlige Roskilde i efteråret 2021. Arkæolog ved ROMU Katrine Ipsen Kjær var med til at udgrave højen, og hun fortæller om de spændende fund:
”Flintdolken er en typisk gravgave for den periode, men den er mindre end de eksemplarer, vi finder i voksnes grave. Så måske er den lavet specielt til det gravlagte barn. Armringen er ikke mindre end normalt. Men den var lagt ned ved siden af barnets hoved og altså ikke en del af barnets personlige udstyr. Man kan måske forestille sig, at det var en armring, som det var meningen, at barnet skulle have haft på et senere tidspunkt, men så i stedet fik med i graven. Men det kan også bare være en gravgave, som skulle markere, at barnet var noget særligt.”
Gravhøjen var kun for børn
Det var ikke ualmindeligt, at bondestenalderens mennesker måtte dele grav med andre. Når man har fundet børn, ligger de typisk i grave sammen med voksne. Men her tyder det på, at gravhøjen udelukkende var til børn.
”Det pirrer jo virkelig vores nysgerrighed. Og det giver os mulighed for at blive klogere på de ritualer, der knytter sig til børnene her i slutningen af bondestenalderen. Det ser ud til, at de faktisk ikke adskiller sig fra de voksnes gravlæggelser. De har på samme måde som voksne fået gravgaver med, som markerer deres status,” forklarer Katrine Ipsen Kjær.
Sammen med flintdolken og armringen af bronze kan man i udstillingen se fire ravknapper, som har siddet på et af børnenes klædedragter. Utroligt nok er de organiske knapper bevaret, mens resten af tekstilerne er gået til. Også knogleresterne er for medtagede til at blive udstillet.
Knoglerne sladrer
De små knogler er mere skrøbelige end voksnes, og selv om børnedødeligheden var højere end i dag, findes der ikke mange menneskelige rester af børn. Også derfor er børnenes gravhøj temmelig usædvanlig. Børnenes knogler er sendt til analyse, og Katrine Ipsen Kjær håber på, at de kan kaste mere lys over, hvem de gravlagte børn var.
”Realistisk set kan vi finde ud af, hvor gamle de var, da de døde, og måske hvad de har fejlet. I hvert fald hvis det er en sygdom, der har sat sig spor på knoglerne. Vi kan forhåbentlig også komme tættere på at datere gravene og finde ud af, om de er døde på samme tid eller over en længere periode. Når det kommer til ønskescenarier, så kunne man håbe på, at deres dna kan fortælle, om de for eksempel er i familie, eller om de led af sygdomme, som vi ikke kan aflæse på knoglerne.”
Få endnu mere at vide
Udstillingen bliver fulgt op af et foredrag med Katrine Ipsen Kjær, hvor man kan få endnu mere at vide om fundene. Her fortæller hun mere om, hvad analyserne indtil videre har givet svar på, og hvad knoglerne her 4000 år senere kan fortælle om børnenes alder og eventuelle sygdomme.
I efterårsferien kan børn med en lille arkæolog i maven i øvrigt prøve kræfter med Katrine Ipsen Kjærs spændende hverdag. Roskilde Museum planlægger en aktivitet, hvor man kan lave sin egen lille udgravning og vælge, hvilke gravgaver man vil sende med tidsmaskinen til fremtidens arkæologer.
Spotudstillingen ”De døde børns gravhøj” kan opleves på Roskilde Museum fra 19. september.
Arkæolog Katrine Ipsen Kjær holder foredraget ”De døde børns gravhøj – en 4000 år gammel tragedie syd for Roskilde” den 26. september kl. 19.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
DE FRIVILLIGE HAR SAVNET HINANDEN – OG DEN GAMLE MØLLE
Efter en lang corona-nedlukning kan de frivillige ved Skenkelsø Mølle se en ende på den ufrivillige isolation. Det er nemlig ikke bare møllen, historien og formidlingen, der lokker dem til at engagere sig i møllen. Det er i lige så høj grad det sociale samvær med de andre frivillige. Og det har været savnet.
FREDERIKSSUND ER EN DEL AF FJORDENS UENDELIGE HISTORIE
I Frederikssund Kommune er naturen en meget aktiv del af at skabe et fællesskab i kommunen. Faktisk guider borgmesteren selv tilflyttere rundt i landskabet med et håb om, at de vil falde til, finde ro og føle sig som en del af kommunen. Vi har taget en snak borgmester John Schmidt Andersen om kulturarv og ikke mindst natur i denne artikel, der er en del af ROMU’s sommerserie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
VUGGE MED VOKSEVÆRK – HISTORISKE LEJRE HAR EN MAGNETISK TILTRÆKNING
Det er svært at sige Lejre, uden at nethinden fyldes med sagnhelte, konger og vikinger. Men Lejre er også en progressiv kommune med stor tilflytning, og der er en iboende bevidsthed om, at kulturarven ikke bare er noget, der foregår på et museum. Den bliver taget med på råd og tænkt ind i byfornyelse, historiefortælling – og endda i et nyetableret gin-destilleri. Det fortæller borgmester Carsten Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
JAKOB SKAL SKABE LIV I ROSKILDES HISTORISKE KØBMANDSGÅRD
Museumsorganisationen ROMU vil tiltrække flere besøgende til Lützhøfts Købmandsgård og sikre, at den historiske gård fortsat er ét af roskildensernes mest elskede besøgssteder. Det sker med udvidede åbningstider og ansættelsen af en ny museumsinspektør.
GAMMEL KONGSGÅRD SLÅR DØRENE OP TORSDAG DEN 3. JUNI
Juni er snart over os, og det betyder, at Lejre Museum kan sæsonåbne Gammel Kongsgård i Gl. Lejre. Det sker den 3. juni.
EGEDALS STÆRKE HISTORIE SKAL HELT HJEM TIL BORGERNE
Egedal Kommune har en rig kulturarv, og hvis det står til formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal, skal der trykkes på speederen for at få den formidlet. Hun tror på, at en fælles historie er en grundsten i at sammentømre borgerne i den store kommune.
KULTURARV OG HISTORIE SKAL STYRKE FÆLLESSKABET I EGEDAL KOMMUNE
Egedal er en ny, men sammenbragt kommune, der stadig er i voksealderen. Derfor ønsker borgmester Karsten Søndergaard fokus på både at bevare de gamle fællesskaber og at give plads til en ny, fælles Egedal-identitet. Nøglen er kommunens historie og kulturarv.
FRISK LUFT OG FORTIDSMINDER
Få overblikket over naturens skjulte historier om fortiden i dette uddrag af ROMU Årbog 2020 “Kulturen på spil”
VELKOMMEN! LYSET ER SAT TIL NYE STORE OPLEVELSER
ROMU slår fra onsdag den 21. april dørene op til et væld af spændende muligheder for at opleve og opdage kulturarv. Fra nutidens magiske festivalkultur til oldtidens mytologi og magt. Få overblikket her.
WEEKEND MED FORTIDSMINDER OG FORÅRSFORNEMMELSER
Kom ud i foråret og på sporet af fortiden i naturen til fortidsmindeweekenden 2021
