Sukkerhus i Roskilde byggede på slavehandel i 1700-tallet
Af historiestuderende og omviser Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
I dag huser Sukkerhuset en stor del af Roskilde Museums permanente udstilling. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
Roskilde Museums bygninger gemmer på en mørk historie. En historie fra 1700-tallet om udnyttelse af mennesker i jagten på økonomisk fortjeneste og om vold, der dengang blev brugt og opfattet som et legitimt middel til at få mennesker til at rette ind. Roskilde Sukkerraffinaderis korte virke fra 1763-79 er en af historiens skyggesider, som museet her kaster lys over.
Roskilde var efter reformationen i 1500-tallet skrumpet til en lille ubetydelig provinsby. Byens livsnerve, kirken, havde mistet sin magt, og handlen var rykket til København.
Det må derfor have været en opmuntrende nyhed, da Johan Jørgen Holst i 1700-tallet kom til Roskilde med visionen om at anlægge et sukkerraffinaderi. Den store fortjeneste ved sukkerproduktion havde primært været forbeholdt København, men med kronens overtagelse af kolonierne i det daværende Dansk Vestindien frigav man handlen i 1754. Nu kunne andre byer få del i den lukrative forretning.
Om det ligefrem var for at genrejse byen til fordums storhedstid i middelalderen vides ikke. I hvert fald mente Holst og de øvrige interessenter, at det ville gavne byen med en sådan forretning, blandt andet fordi sukker var en luksusvare, som der var stor efterspørgsel på fra den velstående overklasse på landet.
Forretningen tog form
Holst gik til kongen med argumentet om, at et sukkerraffinaderi kunne afhjælpe den ekstreme efterspørgsel på raffineret sukker hos de overbebyrdede københavnske raffinaderier. Frederik 5. underskrev privilegiet 22. april 1763, og forretningen kunne begynde at tage form. Raffinaderiet blev oprettet som interesseselskab mellem lokale borgere og rige købmænd fra København, da Holst manglende den fornødne kapital til byggeriet.
Sukkeraffinering var en pladskrævende affære, og for at spare plads byggede man Sukkerhuset og anlagde flere lavloftede etager, der i dag kan opleves som rammer om museets udstilling.
Raffinaderiet satte spor
Produktionen fik betydning for byen. Rørsukker er en relativ ufin sukkerform, som man er nødt til at rense for uønskede stoffer. Det efterlader en række forskellige biprodukter, som blev udnyttet af de lokale købmænd. For eksempel brugte byens apoteker Christian Friderik Frick sukkeret til at fremstille apotekersirupper.
Det var altså ikke blot raffinaderiet selv, der tjente penge på sukkeret – købmænd, skippere, kuske og mange andre fik direkte eller indirekte økonomisk gevinst på den baggrund. Raffinaderiet satte spor i samtiden og årene, der fulgte – også som andet end en fysisk bygning i gadebilledet.
Pisk til døde og grusom undertrykkelse
Men forretningen havde en brutal bagside på den anden side af Atlanterhavet. Sorte slavegjorte mennesker blev udnyttet til at dyrke sukkerrør under så ekstreme forhold, at den gennemsnitlige levetid, fra de blev gjort til slaver, til de døde, var 7 år. Vold blev brugt som et magtmiddel til at undertrykke, og brutale strafformer skulle fungere afskrækkende, så ingen ville forsøge sig med oprør.
”Der var så mange, der fik bank dengang”, vil nogen måske tænke. Og det blev da helt givet opfattet som mere legitimt at bruge vold som magtmiddel i 1700-tallets samfund, hvilket blandt andet også kan ses i de historiske dokumenter, som afspejler ledelsens syn på raffinaderiets egne ansatte. Men volden udøvet mod slavegjorte mennesker var så ekstrem, at den kræver en separat opmærksomhed i vores fælles erindring.
Som det fremgår af slavereglementet fra 1733 skulle en slavegjort person, som f.eks. havde opfordret eller på anden måde medvirket til oprør eller maron, dvs. flugt fra plantage, knibes med gloende tænger og derpå hænges. Hvis personen derimod kun havde forsøgt sig med maron, skulle han modtage 150 piskeslag på nøgen krop og afskæring af det ene øre. En afstraffelsesform de færreste overlevede.
Hvad vidste Holst og interessenterne
Der hersker ingen tvivl om, at både Holst og de øvrige interessenter kendte til plantageslaveriets virkelighed i det daværende Dansk Vestindien. Det er rimeligt at antage at Holst, der havde været ungkarl hos amtmanden i København, må have oparbejdet et vist kendskab til plantageøkonomien og slaveriet gennem arbejdet. Derudover havde de københavnske interessenter allerede lignende foretagender i København og har derfor kendt til brutaliteten i Dansk Vestindien.
Roskilde Sukkerraffinaderi er i dag en saga blot. Sukkerproduktionen nåede aldrig rigtig at blive lige så rentabel som de københavnske sukkerraffinaderier. Interne stridigheder, ledelsens økonomiske bindinger, salgsforbuddet i København og raffinaderiets transportomkostninger medvirkede til lukningen 1779. Dermed blev der sat punktum for et brutalt kapitel i Roskildes historie.
Men det fortjener en særlig plads i historien, at vi også husker ofrene, når vi ser på Sukkerhuset i dag.
Bygningens historie og funktioner gennem tiden.
- 1763-1779: Sukkerraffinaderi
- 1779-1783: Sukkerhuset var ikke i brug.
- 1783-1909: Pakhus for byens købmænd
- 1909 -1925: Sukkerhuset bliver sprøjtehus.
- 1925-1984: Byens Brandstation.
- 1986-nu: Roskilde Museum
Litteratur
Petersen, H. (1992) En skiøn sukkerfabrik : Roskilde sukkerraffinaderi 1763- 1779 . Roskilde: Roskilde Museums Forlag.
Olsen, P. E. (2017) Danmark og kolonierne: Vestindien: St. Croix, St. Thomas og St. Jan. København: Gads Forlag A/S.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening19.03.2025Af Christine Christiansen ”Har du fået glosuppe til middag?” - ”Næh, men jeg fik en smagsprøve hos Lützhøfts Købmandsgaard på Historiske Dage.” Sådan kunne replikskiftet...
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående20.03.2025 Af Lene SteinbeckFra sin særdeles synlige plads i bakkerne omkring Værebro Ådal signalerede gravhøjen Maglehøj, at her boede magtfulde mennesker. Foto Maria Lizette Jacobsen, Kroppedal Museum For...
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
Arkæologerne fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Foredrag: Restaureringen af Øm Jættestue kom omkring en blød hat, slumrende firben og arkæologiske dilemmaer
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
Let your fingers do the walking: Rockmuseum søger markedsføringsmedarbejder
Er du skarp på tasterne, så dine ord skaber genlyd? Kan du omsætte datadrevet marketing til flere besøgende? Har du stærke kompetencer inden for digital markedsføring? Og har du lyst til at arbejde kreativt med rock- og pophistorie på hele Danmarks Rockmuseum i Roskilde? Så er drømmejobbet for dig her.
Fotoserie om ligestilling får status som kulturarv
Fotoprojektet ‘50/50’, der sætter fokus på manglende ligestilling i den danske musikbranche, har fået status som officiel del af den danske kulturarv, og billederne indgår nu i Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCKs permanente samling. Optagelsen sker i samme uge, hvor Kvindernes Kampdag finder sted.
Chef-arkæolog vender stenene i Lejres skibssætninger: ”Anlæggene har en mytisk karakter”
ROMUs arkæologiske chef, Julie Nielsen, har forsket i Lejres skibssætninger – formationen af store sten, der menes at symbolisere de afdødes sejltur til dødsriget. Hun ser de monumentale skibssætninger tale ind storheden, der kendetegner områdets kongehaller. Læs det andet af tre nedslag i den alsidige forskning, der fylder ’Viking Dynasties’ – et tværnordisk projekt, der nu er ude som bog.
Arkæolog kortlægger kongernes sejlrute mellem Lejre og Uppsala i stort forskningsværk
Arkæolog kortlægger kongernes sejlrute mellem Lejre og Uppsala i stort forskningsværk05.02.2025Af Christine ChristiansenOle Kastholm har forsket i fortidens søvej mellem søsterdynastierne i Lejre og Uppsala. Her ses han ved et mere symbolsk skib, nemlig ved på den...
Vandreguitar genstarets med kvindeballade på rockmuseum 8. marts
På kvindernes internationale kampdag fylder Danmarks rockmuseum eventscenen med kvindelige artister til et arrangement med musik, fortællinger og en helt særlig guitar. Det er Vandreguitaren, der efter en lang pause igen skal på tur.
