Svenskerne fik endnu en gang prygl i Smørum
Af Lene Steinbeck
![Credit Daniel Tarkan Nacak Rasmussen Svenskeslaget (9 of 66) WEB](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/05/credit-daniel-tarkan-nacak-rasmussen-svenskeslaget-9-of-66-web.jpg)
Skuespillere fra Action Art opførte små tableauer fra 1600-tallet foran et nysgerrigt, overrasket og godt underholdt publikum. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne.
Der var nok at gå på opdagelse i, da Svenskeslaget slog teltdugen op til årets længe ventede festival. Der var telte og boder, fægteskoler og traditionel musik. For 350 år siden foregik det meste på en markant anderledes måde end i dag. Bortset fra én ting, som vi vender tilbage til.
Ved smedens esse mødtes fortid og nutid i form af telefoner, der forevigede smedens hårde arbejde ved essen. En lille flok tilskuere lod øjnene følge et stykke glohedt jern fra ilden til ambolten, hvor smeden med en stor hammer og tunge slag begyndte at forme det rødglødende metal. Hos naboen føg det med træspåner fra knive, der med drøje træk langsomt forvandlede træklodser til smøreknive og skeer.
![Credit Daniel Tarkan Nacak Rasmussen Svenskeslaget (42 of 66) WEB](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/05/credit-daniel-tarkan-nacak-rasmussen-svenskeslaget-42-of-66-web.jpg)
En stor blæsebælg holdt ilden i gang i smedjen, hvor smeden demonstrerede det hårde arbejde med at bøje og forme det rødglødende jern. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen
Pladsen var allerede godt fyldt, da trommer og trompeter annoncerede royalt besøg. Dronning Sophie Amalie, gift med kong Frederik 3., krydsede pladsen og indtog talerstolen. Hun bød velkommen og gav ordet videre til Egedals kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup, der i dagens anledning også var trukket i et historisk kostume.
”Hvor det dog glæder mig, at vi kan samles igen. Vi har savnet Svenskeslaget i den forfærdelige corona-tid. Personligt har jeg glædet mig, fordi historie er vigtig, og historierne om historien er vigtige,” sagde Charlotte Haagendrup i sin tale, før hun takkede de frivillige, Egedal Arkiver og Museum og de lokale foreninger for at have stablet arrangementet på benene.
En soldat på flugt og en slagter på jagt
Og der var brug for mange hænder. Der skulle vendes pølser, tappes softice og bistås ved en lang række aktiviteter. Til den taktfaste hamren fra smedens telt blev der øvet forsvar og angreb, da fremtidens generation fik en introduktion til den ædle fægtekunst. En opvarmning til eftermiddagens kampscener.
![Credit Daniel Tarkan Nacak Rasmussen Svenskeslaget (40 of 66) WEB](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/05/credit-daniel-tarkan-nacak-rasmussen-svenskeslaget-40-of-66-web.jpg)
En for alle… Fægteskolen var et hit for især den yngste del af publikum. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.
![Credit Daniel Tarkan Nacak Rasmussen Svenskeslaget (36 of 66) WEB](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/05/credit-daniel-tarkan-nacak-rasmussen-svenskeslaget-36-of-66-web.jpg)
De var blevet trænet godt, festivalens børn. Derfor kunne de hæve sværdene i triumf efter børnenes kampscene. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.
Historien blev virkelig vakt til live af teatertruppen Action Art, der i skikkelse af håndværkere, soldater og andre 1600-talsfigurer gik rundt på pladsen blandt publikum. En ung, svensk soldat tryglede grædende et par om hjælp til at komme hjem til sin mor, men han blev anråbt og afsløret af slagteren, og straks blev den unge soldat af sine egne slæbt tilbage i geleddet.
Slagteren med blodigt tøj og en kæde af pølser om halsen trak sin store kødkniv fra bæltet. Han pegede den i retningen af en lille hund og spurgte damen i den anden ende af snoren, hvor meget hun skulle have for kræet. Hun forsikrede ham grinende om, at der ikke var meget kød at komme efter, så slagteren stak kniven tilbage i bæltet og gik videre med uforrettet sag.
![Credit Daniel Tarkan Nacak Rasmussen Svenskeslaget (10 of 66) WEB](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/05/credit-daniel-tarkan-nacak-rasmussen-svenskeslaget-10-of-66-web.jpg)
Slagteren var på jagt efter råvarer, men fik umiddelbart ikke lov til at købe en hund blandt publikum. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.
Falkejagt som i gamle dage
Svenskeslaget er ikke en helt almindelig byfest. Det afholdes få meter fra, hvor ligene af ti svenske soldater fra Svenskekrigen 1657-1660 ligger begravet. Soldaterne blev nedkæmpet af lokale bønder, og den historie løber som en streng gennem den historiske festival. I år ledsaget af en fortælling og opvisning i falkejagt.
Her er vi tilbage til den aktivitet, der ikke har forandret sig, siden tiden hvor svenskerne fik klø. Falkejagt er en 4000 år gammel kinesisk jagtform, forklarede Torben Wolf Larsen, der er falkoner ved Ribe Vikingecenter – men jagten med falk foregår, som den altid har gjort. Også i 1600-tallet, hvor kongen, Frederik 3., der var konge under svenskekrigene, var svært glad for at gå på jagt med den store rovfugl. Efter en opvisning i falkens evner og lynhurtige dyk efter bytte, fik interesserede børn mulighed for at lade en ugle flyve til og fra deres arm.
![Credit Daniel Tarkan Nacak Rasmussen Svenskeslaget (57 of 66) WEB](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/05/credit-daniel-tarkan-nacak-rasmussen-svenskeslaget-57-of-66-web.jpg)
Falkejagt er en ældgammel disciplin, som foregår på samme måde som i 1600-tallet. Falkoner Torben Wolf Larsen fortalte om jagtformens historie, inden han gav opvisning i falkens evner som jæger. Foto: Daniel Tarkan Nacak Rasmussen.
Klø til svenskerne – igen
Dagen kulminerede i det traditionsrige Svenskeslag, hvor de kæmpende genopførte en lille del af Stormen på København. Over højttaleren fik publikum fortalt historien om krigen mod svenskerne, hvor vi næsten endte med at høre under det blå-gule flag. Imens gik dronning Sophie Amalie rundt på pladsen og opildnede folk til kamp. Kort efter trådte den svenske bataljon ind på scenen, klar til at storme København. Men det lykkedes danskerne at holde stand, og vanen tro måtte svenskerne se sig slået og luske tilbage over sundet.
Vejret kunne ikke have været bedre, og arrangørerne bag er da også ovenud tilfredse efter to års ufrivillig coronapause.
”Det var forrygende. Der var god stemning og masser af mennesker. Der har nok været omkring 2500, så det var et rigtig flot fremmøde. Og det var en fornøjelse at se, hvordan publikum tog til sig, at vi havde arbejdet med at levendegøre en historisk tid. Jeg tror, folk har savnet at komme ud og opleve historien,” siger Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.