aug 28, 2019 | Nyheder
… til at zoome ind på Gasolin’
Med sange som “Kvinde min” og “Masser af succes” fik rockbandet Gasolin’ fat i det helt store publikum. Som optakt til ny særudstilling på RAGNAROCK kommer her seks grunde til stadig at lade sig tanke op til tonerne fra Wili, Søren, Franz og Kim.
aug 2, 2019 | Nyheder
ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som alle fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her
jul 1, 2019 | Nyheder
Når tusindevis af mennesker i denne uge fylder dyrskuepladsen i Roskilde og befolker et campingområde på størrelse med 300 fodboldbaner, så er RAGNAROCK- museet for pop, rock og ungdomskultur også at finde.
maj 1, 2019 | Nyheder
Med “ROMU 2018” får du mulighed for at komme tæt på de historier og viden, som museet gennem det forløbne år har beskæftiget sig med. Og museet har i 2018 været omkring både de små, nære historier og de helt store begivenheder.
BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.
Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
Pressemeddelelse
15.04.2024
Foto: ROMU
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.
Valborgsaften er altid den 30. april, aftenen før Valborgsdag, den 1. maj, hvor Sankt Valborg blev kåret som helgen i år 870. Tidligere var det udbredt i hele Norden at holde en forårsfest med vågeblus denne aften og nat, for b.la. at markere overgangen fra vinter, goldhed og mørke til sommer, frugtbarhed og lyst.
Tag blomster med til pyntning af majstangen, som vil blive rejst. Der vil være spillemandsmusik, foråret synges ind, og der fortælles om både majstangstraditionen, vågeblus og hekse.
Medbring selv en madkurv. Det er muligt at købe kaffe, kage og drikkevarer i Café Maries Minde.
Program
Hele aftenen kl. 18.00- 21.00:
Kl. 18.00-19.00: Majstangen pyntes. Tag gerne blomster og blade med hjemmefra.
Kl. 19.00: Majstangen rejses. Vi synger sange og danser om majstangen.
Kl. 21.00: Tak for i aften
Tid, pris og sted:
30. april, kl. 18.00 – 21.00
Entré: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 25, 2021
På Lejre Museum venter et mystisk skelet på, at gæsterne vender tilbage og hjælper med at opklare dets hemmeligheder. Udstillingen om skelettet fra kongehallen fortsætter nemlig her på den anden side af nedlukningen. En pause, som museet har udnyttet til at få en flyvende start på det digitale univers, som gæsterne har brugt flittigt i lukkeperioden.
mar 25, 2021
En detaljeret lille sølvfigur af gudernes konge Odin har en særlig plads i Lejre Museums udstilling. Figuren er et af museets absolut vigtigste fund, da den kan fortælle os vigtige dele af historien om, hvem der har hersket og regeret i Lejre.
mar 4, 2021
PERSPEKTIV. Den nyligt udsendte Netflix-film ’The Dig’ handler om ét af verdens mest imponerende arkæologiske fund til dato: Sutton Hoo. Og for alle, der er er optagede af jernalderens og vikingetidens Lejre, er dét en film, som er værd at lægge mærke til. Arkæolog Julie Nielsen giver dig her de vigtigste ligheder mellem fundene i Sutton Hoo og Lejre.
mar 4, 2021
Hvor blev Danmark født? I Jelling? Lejre? I Ribe eller ved Sorte Muld på Bornholm? Byer på stribe hævder at være Danmarks vugge. Hvorfor er det vigtigt? Og kan man overhovedet pege på, hvor Danmark er født? Vi afrunder artikelserien Her blev Danmark født med at spørge historiker Peter Yding Brunbech.
feb 19, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Denne artikel tager en afstikker til Skåne – som i slutningen af perioden var dansk – og en jernalderboplads, som var centrum for magtstridigheder og en petriskål for udviklingen af samfundet.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Artiklen her tager dig med til Bornholm og jernalderbopladsen Sorte Muld, der er findested for tusindvis af små historiefortællere: guldgubberne.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel gælder det Lejre – ifølge sagnene hjemsted for Danmarks første enekongeslægt.
feb 5, 2021
PERSPEKTIV. En ny britisk web-dokumentar tager Lejre-sagnene alvorligt og afspejler med sin popularitet en overraskende realitet: Lejres sagn er på mange måder mere kendte i Storbritannien end herhjemme. Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarer her hvorfor.
jan 22, 2021
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
dec 15, 2020
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.
BEGIVENHED
12.04.2024
De historiske håndværk kan bidrage til både nutiden og fremtiden. Derfor er Håndværksmuseet, Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet gået sammen om en fælles stand på DM i Skills for at vise de historiske håndværk frem og inspirere unge. Foto: Vikingeskibsmuseet
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.
Når unge i dag vælger at blive tømrer, snedker, bådebygger eller murer, så har mange af deres forgængere i fagene bygget fantastiske konstruktioner, som vi alle sammen forholder os til og beundrer flere hundrede eller tusind år, efter de blev bygget.
Om det så er et vikingeskib, en domkirke eller en smuk trækonstruktion i en gammel købmandsgård, så er det håndværkere, der har skabt dem.
”DM i Skills handler om de bedste af de bedste håndværkere, og vi vil gerne inspirere unge til at fortsætte de traditionsrige håndværk. Roskilde Domkirke ville ikke være Roskilde Domkirke uden de håndværkere, der kom før os. Den røde teglstenskatedral er en skattekiste af ypperligt håndværk skabt af de mest erfarne og kompetente murere, tømrere, glarmestre, kobbersmede, bare for at nævne nogle få,” forklarer Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke.
Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv på grund af det enestående håndværk. Domkirken er et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger, og var afgørende for udbredelsen af tegl i Skandinavien. Foto: Mik Dahl, Storyflight
Håndværkere som levende kulturarv
Desværre er der ikke mange håndværkere i dag, som mestrer de traditionelle byggeteknikker. Derfor er DM i Skills en oplagt mulighed for museerne til at udbrede kendskabet til, hvordan man for eksempel kan bruge en økse til at forme egetømmeret, så det kan bruges som skibsplanker eller til de sirligt tilpassede, indre dele af traditionelle træbåde.
”Dygtige håndværkere er fuldstændig afgørende for Vikingeskibsmuseets udforskning af fortidens søfart. Det maritime håndværksarbejde med at bygge og udruste museets skibe bidrager til at bevare vores fælles, maritime kulturarv og gøre den levende og nærværende. Traditionerne omkring de nordiske, klinkbyggede både er anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv, og det forpligter. Derfor er det vigtigt for os som museum, at vi blandt andet er med til at uddanne bådebyggerlærlinge, så vi sikrer kundskaberne for fremtiden,” forklarer Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgaard Sørensen om museets bidrag til DM i Skills.
Hver dag vil man kunne møde Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling i færd med at høvle årer til en traditionel klinkbygget ropram, som Oscar har bygget til Nationalpark Skjoldungernes Land.
Håndværksmuseet hylder den ultimative skaberkraft: menneskets hænder. Sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet står museet i Ringstedgade bag en stand, der skal give de unge på DM i Skills mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Traditionelle håndværk ind i fremtiden
Som med andre traditioner, så findes vores fælles, håndværkstraditioner kun så længe, de faktisk er i brug, og nye generationer har lyst til at overtage dem.
”Håndværksmuseet fortæller om de håndværkere, der bogstaveligt talt har bygget Danmark. Sten for sten og bræt for bræt, er alt fra husmandssteder til domkirker blevet til med den ultimative menneskelige skaberkraft: vores hænder. Det er bygninger og konstruktioner, som vi spejler os i, når vi skal forstå vores historie. Det er de bygninger, vi lever i – de fysiske rammer om vores liv,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Håndværksmuseet og Lützhøfts Købmandsgaard, som begge er en del af ROMU.
Sammen med museumsinspektør, Louise Dahl Christensen, der er ansvarlig for undervisning i ROMU, står han bag Håndværksmuseets bidrag på den fælles stand på DM i Skills. De vil gerne inspirere både de unge, der allerede er inden for et håndværksfag, og de unge, der overvejer at gå den vej.
Håndværksmuseet i Ringstedgade i Roskilde har året rundt aktiviteter, hvor besøgende i alle aldre med hjælp fra museets frivillige kan prøve kræfter med historiske håndværk. I forbindelse med DM i Skills er Håndværksmuseet gået sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet om en stand, der skal give de unge mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Håndværk, der vækker stolthed
Med hjælp fra frivillige fra Håndværksmuseet og Vikingeskibsmuseets formidler får unge, der kommer forbi i de tre kulturinstitutioners fælles stand, lov til at bruge hænderne og prøve kræfter med alt fra rammesave til boresving.
På den måde får de måske kommende håndværkere mulighed for at opleve en direkte og sanselig forbindelse til de faglige forgængere, der måske kan give lyst til at springe ud i et håndværksfag eller lære mere om traditionelle håndværk.
”Et godt stykke håndværk er en faglig præstation, man kan være stolt af. Håndværksmuseet håber på, at flere unge mennesker får øjnene op for, at man med et godt stykke håndværk ikke bare kan sætte sit præg på nutiden, men også sætter et aftryk for fremtiden,” fortsætter han.
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20. Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
Program for historiske håndværk på DM i Skills:
– Hug sneller til et vikingeskib med traditionelle økser (kun torsdag)
– Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling høvler årer (fredag og lørdag)
– Gæt en træsort
– Bor et hul med et vimmelskaft
– Slå rekorden – Bank søm i med et tvist
– Kender du dit værktøj
– Giv din profil lidt høvl
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20.
Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 25, 2021
På Lejre Museum venter et mystisk skelet på, at gæsterne vender tilbage og hjælper med at opklare dets hemmeligheder. Udstillingen om skelettet fra kongehallen fortsætter nemlig her på den anden side af nedlukningen. En pause, som museet har udnyttet til at få en flyvende start på det digitale univers, som gæsterne har brugt flittigt i lukkeperioden.
mar 25, 2021
En detaljeret lille sølvfigur af gudernes konge Odin har en særlig plads i Lejre Museums udstilling. Figuren er et af museets absolut vigtigste fund, da den kan fortælle os vigtige dele af historien om, hvem der har hersket og regeret i Lejre.
mar 4, 2021
PERSPEKTIV. Den nyligt udsendte Netflix-film ’The Dig’ handler om ét af verdens mest imponerende arkæologiske fund til dato: Sutton Hoo. Og for alle, der er er optagede af jernalderens og vikingetidens Lejre, er dét en film, som er værd at lægge mærke til. Arkæolog Julie Nielsen giver dig her de vigtigste ligheder mellem fundene i Sutton Hoo og Lejre.
mar 4, 2021
Hvor blev Danmark født? I Jelling? Lejre? I Ribe eller ved Sorte Muld på Bornholm? Byer på stribe hævder at være Danmarks vugge. Hvorfor er det vigtigt? Og kan man overhovedet pege på, hvor Danmark er født? Vi afrunder artikelserien Her blev Danmark født med at spørge historiker Peter Yding Brunbech.
feb 19, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Denne artikel tager en afstikker til Skåne – som i slutningen af perioden var dansk – og en jernalderboplads, som var centrum for magtstridigheder og en petriskål for udviklingen af samfundet.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Artiklen her tager dig med til Bornholm og jernalderbopladsen Sorte Muld, der er findested for tusindvis af små historiefortællere: guldgubberne.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel gælder det Lejre – ifølge sagnene hjemsted for Danmarks første enekongeslægt.
feb 5, 2021
PERSPEKTIV. En ny britisk web-dokumentar tager Lejre-sagnene alvorligt og afspejler med sin popularitet en overraskende realitet: Lejres sagn er på mange måder mere kendte i Storbritannien end herhjemme. Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarer her hvorfor.
jan 22, 2021
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
dec 15, 2020
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.
BEGIVENHED
12.04.2024
Af Lene Steinbeck
Historien om Gudmes imponerende fortid har gennem flere årtier været en del af Palle Østergaard Sørensens arbejde. Han har skrevet om, udgravet og opdateret oplysningerne om det rige jernaldercenter siden han afleverede sit magisterspeciale i slutningen af 1980’erne. Nu har han udgivet bogen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som han betegner som en grundbog om Gudmes spændende fortid. Foto: ROMU
På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og det gjorde man i mange år ikke. Man havde måske en anelse om, at området omkring Gudme på det sydøstlige Fyn engang var noget, man kunne fortælle historier om. Stednavne som Gudme, Gudbjerg og Gudmeløkke antyder, at stedet måske havde været noget nær guddommeligt.
Det er alment kendt, at Lejre blev betragtet som hjemsted for den mytologiske kongeslægt, Skjoldungerne. De dukker op i de skriftlige kilder omkring 4-500-tallet, og man hører blandt andet om dem i sagnene om Beowulf og Nibelungens Ring. Men når det kommer til Gudme, er der ingen hjælp at hente i gamle kilder. Ingen har skrevet krøniker eller besunget stedets helte.
”Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Men faktisk er Gudmes historie mindst lige så imponerende som Lejres. Det mener i hvert fald arkæolog Palle Østergaard Sørensen, museumsinspektør hos ROMU:
”De bebyggelser, som vi har fundet i Gudme fra jernalderen, adskiller sig fra andre lignende fundsteder, fordi man typisk flyttede, når marken var udpint. Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Flere af hans kollegaer i ROMU har i årevis gravet i Lejre. Men Palle Østergaard Sørensen har siden sin studietid i 1980’erne og efterfølgende hos Nationalmuseet været med på udgravninger i Gudme. Og interessen i det sydfynske slaraffenland har holdt ved i årevis.
Smykkeproduktion og handel ved vandet
Siden 1833, hvor den imponerende Broholmskat dukkede op af mulden, er flere fund gjort i området. Guld, smykker, glasperler, ornamenteret keramik. Og ikke mindst bygninger, der peger på, at Gudme gennem mange hundrede år var et særligt sted.
Præcis hvad man gennem næsten fire årtier har opdaget, kan man læse i udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”. Her samler Palle Østergaard Sørensen trådene om alt fra de utroligt mange genstandsfund til kronologien for stedets langstrakte bebyggelse.
Det, vi i dag betegner som Gudme-bebyggelsen, ligger omkring 10 kilometer fra vandet og anløbspladsen Lundeborg, hvor der er foregået udveksling af varer med handelsmænd og rejsende fra ind- og udland. Selve bebyggelsen var omkring 15 kilometer i diameter og koncentreret omkring ca. 60 gårde. Men man har altså ikke ernæret sig som bønder.
”Der må være nogle andre, der brødføder dem, når de tilsyneladende ikke selv gør. Man kan forestille sig, at maden kommer fra andre gårde, der ligger i periferien af Gudme-bebyggelsen. Til gengæld er der tegn på, at smedehåndværket med fremstilling af for eksempel smykker har været i fokus her. Altså, noget man kunne tjene penge på. Vi har fundet rigtig meget romersk materiale, der er kommet hertil for så at blive smeltet om til noget andet. Måske lokale former for smykker,” siger Palle Østergaard Sørensen.
Kultstedet i centrum
Men det var heller ikke smykkeproduktionen, der gjorde Gudme til et magtcenter i jernalderen. I stedet peger arkæologen på nogle af de tidligste fund, der er gjort ved de arkæologiske udgravninger: To mindre haller, som udgør et kultsted eller et tempel.
”Jeg vil påstå, at det er religionen, der er anledningen til Gudme. Kultstedet er noget af det første, der bliver bygget. Derfra udvikler det sig hurtigt, men til noget andet end det, vi ellers ser af bebyggelser fra jernalderen. Og så ender det med meget store religiøse haller – det er den sidste del af det, vi kan kalde en førkristen kultur,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.
”Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne”
Det lille religiøse tempel eller kultsted er fra omkring år 200 e.Kr. Det bliver genopført og repareret i mange faser, så det altså ligger på samme sted gennem flere århundreder. Kort derfra er på et tidspunkt opført en lidt større residensbygning, og den ser Palle Østergaard Sørensen som en indikation af, at nogen har prøvet at få kontrol over stedet.
”Der er nok en slags konge eller stormand, der med sin magt har forsøgt at koble sig på. Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne, eller hvem der nu er, og hvad de nu laver der. Men den store bygning forsvinder efter ganske kort tid, mens den første fortsætter. Efter min mening er den første bygning altså temmelig usædvanlig.”
Bogen er yderst veldokumenteret, fordi Palle Østergaard Sørensen har samlet al sin viden om Gudme i én bog. Derfor kan man både læse om ornamenteret keramik, om glas, romersk sølv, huskronologi i jernalderen og meget mere. Alt sammen baseret på fund fra Gudme og Sørensens efterfølgende arbejde med materialet.
En grundbog over Gudme
Det er sådan, Palle Østergaard Sørensen forestiller sig det. For som sagt ligger der ikke en oprindelig manual et sted og giver svarene. Men med Sørensens udgivelse om Gudme har vi faktisk en slags grundbog over al den arkæologiske forskning, der er lavet i Gudme.
”Men også en grundbog i huskronologi i jernalderen, vil jeg sige. Hvordan udvikler huse og gårde sig i jernalderen fra omkring år 0 og frem til vikingetiden? Det er jo ikke specifikt for Gudme, men her er vi bare heldige, at vi har dem oveni i hinanden i et langt forløb. De mange stolpehuller, vi har på samme sted, og den kronologi, man kan få ud af det – det ville også være vigtigt uden alle blærefundene.”
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.”
For ham er de mange fund, som indikerer stedets overvældende rigdom, egentlig bare en krølle på historien.
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.
Ligesom religionen var begyndelsen for Gudmes storhed, bliver det også afslutningen. Det samme sker på en række andre lokaliteter, der lige som Gudme er koncentreret om en førkristen kult.
”De forsvinder alle med kristendommen. Da kirkerne kommer, bliver ”kultcentrene” flyttet andre steder hen. Og alle spor efter, at der har været andre religioner før den kristne, bliver fuldstændig udraderet,” slutter Palle Østergaard Sørensen.
Palle Østergaard Sørensen, arkæolog og museumsinspektør på ROMU, står bag udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som udkom på Oxbow i 2022. Stoffet er primært hentet fra Sørensens magisterspeciale i 1989/90 og er skrevet igennem flere gange siden, eftersom der sideløbende blev gjort flere fund og udgravninger. Men nu ligger den færdig som en slags grundbog til Gudme i jernalderen.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 25, 2021
På Lejre Museum venter et mystisk skelet på, at gæsterne vender tilbage og hjælper med at opklare dets hemmeligheder. Udstillingen om skelettet fra kongehallen fortsætter nemlig her på den anden side af nedlukningen. En pause, som museet har udnyttet til at få en flyvende start på det digitale univers, som gæsterne har brugt flittigt i lukkeperioden.
mar 25, 2021
En detaljeret lille sølvfigur af gudernes konge Odin har en særlig plads i Lejre Museums udstilling. Figuren er et af museets absolut vigtigste fund, da den kan fortælle os vigtige dele af historien om, hvem der har hersket og regeret i Lejre.
mar 4, 2021
PERSPEKTIV. Den nyligt udsendte Netflix-film ’The Dig’ handler om ét af verdens mest imponerende arkæologiske fund til dato: Sutton Hoo. Og for alle, der er er optagede af jernalderens og vikingetidens Lejre, er dét en film, som er værd at lægge mærke til. Arkæolog Julie Nielsen giver dig her de vigtigste ligheder mellem fundene i Sutton Hoo og Lejre.
mar 4, 2021
Hvor blev Danmark født? I Jelling? Lejre? I Ribe eller ved Sorte Muld på Bornholm? Byer på stribe hævder at være Danmarks vugge. Hvorfor er det vigtigt? Og kan man overhovedet pege på, hvor Danmark er født? Vi afrunder artikelserien Her blev Danmark født med at spørge historiker Peter Yding Brunbech.
feb 19, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Denne artikel tager en afstikker til Skåne – som i slutningen af perioden var dansk – og en jernalderboplads, som var centrum for magtstridigheder og en petriskål for udviklingen af samfundet.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Artiklen her tager dig med til Bornholm og jernalderbopladsen Sorte Muld, der er findested for tusindvis af små historiefortællere: guldgubberne.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel gælder det Lejre – ifølge sagnene hjemsted for Danmarks første enekongeslægt.
feb 5, 2021
PERSPEKTIV. En ny britisk web-dokumentar tager Lejre-sagnene alvorligt og afspejler med sin popularitet en overraskende realitet: Lejres sagn er på mange måder mere kendte i Storbritannien end herhjemme. Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarer her hvorfor.
jan 22, 2021
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
dec 15, 2020
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.
BEGIVENHED
01.04.2024
Af Lene Steinbeck
Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU
Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.
Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.
”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.
Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.
Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.
Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU
Sandsynligvis fra Sydeuropa
Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.
”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.
Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.
”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.
Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.
”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”
Banebrydende teglteknikker
Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.
”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.
Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.
”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.
Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.
Ideernes byttecentral
Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.
”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”
Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.
”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”
Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.
Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.
Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
mar 25, 2021
På Lejre Museum venter et mystisk skelet på, at gæsterne vender tilbage og hjælper med at opklare dets hemmeligheder. Udstillingen om skelettet fra kongehallen fortsætter nemlig her på den anden side af nedlukningen. En pause, som museet har udnyttet til at få en flyvende start på det digitale univers, som gæsterne har brugt flittigt i lukkeperioden.
mar 25, 2021
En detaljeret lille sølvfigur af gudernes konge Odin har en særlig plads i Lejre Museums udstilling. Figuren er et af museets absolut vigtigste fund, da den kan fortælle os vigtige dele af historien om, hvem der har hersket og regeret i Lejre.
mar 4, 2021
PERSPEKTIV. Den nyligt udsendte Netflix-film ’The Dig’ handler om ét af verdens mest imponerende arkæologiske fund til dato: Sutton Hoo. Og for alle, der er er optagede af jernalderens og vikingetidens Lejre, er dét en film, som er værd at lægge mærke til. Arkæolog Julie Nielsen giver dig her de vigtigste ligheder mellem fundene i Sutton Hoo og Lejre.
mar 4, 2021
Hvor blev Danmark født? I Jelling? Lejre? I Ribe eller ved Sorte Muld på Bornholm? Byer på stribe hævder at være Danmarks vugge. Hvorfor er det vigtigt? Og kan man overhovedet pege på, hvor Danmark er født? Vi afrunder artikelserien Her blev Danmark født med at spørge historiker Peter Yding Brunbech.
feb 19, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Denne artikel tager en afstikker til Skåne – som i slutningen af perioden var dansk – og en jernalderboplads, som var centrum for magtstridigheder og en petriskål for udviklingen af samfundet.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Artiklen her tager dig med til Bornholm og jernalderbopladsen Sorte Muld, der er findested for tusindvis af små historiefortællere: guldgubberne.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel gælder det Lejre – ifølge sagnene hjemsted for Danmarks første enekongeslægt.
feb 5, 2021
PERSPEKTIV. En ny britisk web-dokumentar tager Lejre-sagnene alvorligt og afspejler med sin popularitet en overraskende realitet: Lejres sagn er på mange måder mere kendte i Storbritannien end herhjemme. Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarer her hvorfor.
jan 22, 2021
Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.
dec 15, 2020
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
Pressemeddelelse
15.04.2024
Foto: ROMU
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.
Valborgsaften er altid den 30. april, aftenen før Valborgsdag, den 1. maj, hvor Sankt Valborg blev kåret som helgen i år 870. Tidligere var det udbredt i hele Norden at holde en forårsfest med vågeblus denne aften og nat, for b.la. at markere overgangen fra vinter, goldhed og mørke til sommer, frugtbarhed og lyst.
Tag blomster med til pyntning af majstangen, som vil blive rejst. Der vil være spillemandsmusik, foråret synges ind, og der fortælles om både majstangstraditionen, vågeblus og hekse.
Medbring selv en madkurv. Det er muligt at købe kaffe, kage og drikkevarer i Café Maries Minde.
Program
Hele aftenen kl. 18.00- 21.00:
Kl. 18.00-19.00: Majstangen pyntes. Tag gerne blomster og blade med hjemmefra.
Kl. 19.00: Majstangen rejses. Vi synger sange og danser om majstangen.
Kl. 21.00: Tak for i aften
Tid, pris og sted:
30. april, kl. 18.00 – 21.00
Entré: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
12.04.2024
De historiske håndværk kan bidrage til både nutiden og fremtiden. Derfor er Håndværksmuseet, Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet gået sammen om en fælles stand på DM i Skills for at vise de historiske håndværk frem og inspirere unge. Foto: Vikingeskibsmuseet
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.
Når unge i dag vælger at blive tømrer, snedker, bådebygger eller murer, så har mange af deres forgængere i fagene bygget fantastiske konstruktioner, som vi alle sammen forholder os til og beundrer flere hundrede eller tusind år, efter de blev bygget.
Om det så er et vikingeskib, en domkirke eller en smuk trækonstruktion i en gammel købmandsgård, så er det håndværkere, der har skabt dem.
”DM i Skills handler om de bedste af de bedste håndværkere, og vi vil gerne inspirere unge til at fortsætte de traditionsrige håndværk. Roskilde Domkirke ville ikke være Roskilde Domkirke uden de håndværkere, der kom før os. Den røde teglstenskatedral er en skattekiste af ypperligt håndværk skabt af de mest erfarne og kompetente murere, tømrere, glarmestre, kobbersmede, bare for at nævne nogle få,” forklarer Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke.
Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv på grund af det enestående håndværk. Domkirken er et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger, og var afgørende for udbredelsen af tegl i Skandinavien. Foto: Mik Dahl, Storyflight
Håndværkere som levende kulturarv
Desværre er der ikke mange håndværkere i dag, som mestrer de traditionelle byggeteknikker. Derfor er DM i Skills en oplagt mulighed for museerne til at udbrede kendskabet til, hvordan man for eksempel kan bruge en økse til at forme egetømmeret, så det kan bruges som skibsplanker eller til de sirligt tilpassede, indre dele af traditionelle træbåde.
”Dygtige håndværkere er fuldstændig afgørende for Vikingeskibsmuseets udforskning af fortidens søfart. Det maritime håndværksarbejde med at bygge og udruste museets skibe bidrager til at bevare vores fælles, maritime kulturarv og gøre den levende og nærværende. Traditionerne omkring de nordiske, klinkbyggede både er anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv, og det forpligter. Derfor er det vigtigt for os som museum, at vi blandt andet er med til at uddanne bådebyggerlærlinge, så vi sikrer kundskaberne for fremtiden,” forklarer Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgaard Sørensen om museets bidrag til DM i Skills.
Hver dag vil man kunne møde Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling i færd med at høvle årer til en traditionel klinkbygget ropram, som Oscar har bygget til Nationalpark Skjoldungernes Land.
Håndværksmuseet hylder den ultimative skaberkraft: menneskets hænder. Sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet står museet i Ringstedgade bag en stand, der skal give de unge på DM i Skills mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Traditionelle håndværk ind i fremtiden
Som med andre traditioner, så findes vores fælles, håndværkstraditioner kun så længe, de faktisk er i brug, og nye generationer har lyst til at overtage dem.
”Håndværksmuseet fortæller om de håndværkere, der bogstaveligt talt har bygget Danmark. Sten for sten og bræt for bræt, er alt fra husmandssteder til domkirker blevet til med den ultimative menneskelige skaberkraft: vores hænder. Det er bygninger og konstruktioner, som vi spejler os i, når vi skal forstå vores historie. Det er de bygninger, vi lever i – de fysiske rammer om vores liv,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Håndværksmuseet og Lützhøfts Købmandsgaard, som begge er en del af ROMU.
Sammen med museumsinspektør, Louise Dahl Christensen, der er ansvarlig for undervisning i ROMU, står han bag Håndværksmuseets bidrag på den fælles stand på DM i Skills. De vil gerne inspirere både de unge, der allerede er inden for et håndværksfag, og de unge, der overvejer at gå den vej.
Håndværksmuseet i Ringstedgade i Roskilde har året rundt aktiviteter, hvor besøgende i alle aldre med hjælp fra museets frivillige kan prøve kræfter med historiske håndværk. I forbindelse med DM i Skills er Håndværksmuseet gået sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet om en stand, der skal give de unge mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Håndværk, der vækker stolthed
Med hjælp fra frivillige fra Håndværksmuseet og Vikingeskibsmuseets formidler får unge, der kommer forbi i de tre kulturinstitutioners fælles stand, lov til at bruge hænderne og prøve kræfter med alt fra rammesave til boresving.
På den måde får de måske kommende håndværkere mulighed for at opleve en direkte og sanselig forbindelse til de faglige forgængere, der måske kan give lyst til at springe ud i et håndværksfag eller lære mere om traditionelle håndværk.
”Et godt stykke håndværk er en faglig præstation, man kan være stolt af. Håndværksmuseet håber på, at flere unge mennesker får øjnene op for, at man med et godt stykke håndværk ikke bare kan sætte sit præg på nutiden, men også sætter et aftryk for fremtiden,” fortsætter han.
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20. Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
Program for historiske håndværk på DM i Skills:
– Hug sneller til et vikingeskib med traditionelle økser (kun torsdag)
– Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling høvler årer (fredag og lørdag)
– Gæt en træsort
– Bor et hul med et vimmelskaft
– Slå rekorden – Bank søm i med et tvist
– Kender du dit værktøj
– Giv din profil lidt høvl
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20.
Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
12.04.2024
Af Lene Steinbeck
Historien om Gudmes imponerende fortid har gennem flere årtier været en del af Palle Østergaard Sørensens arbejde. Han har skrevet om, udgravet og opdateret oplysningerne om det rige jernaldercenter siden han afleverede sit magisterspeciale i slutningen af 1980’erne. Nu har han udgivet bogen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som han betegner som en grundbog om Gudmes spændende fortid. Foto: ROMU
På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og det gjorde man i mange år ikke. Man havde måske en anelse om, at området omkring Gudme på det sydøstlige Fyn engang var noget, man kunne fortælle historier om. Stednavne som Gudme, Gudbjerg og Gudmeløkke antyder, at stedet måske havde været noget nær guddommeligt.
Det er alment kendt, at Lejre blev betragtet som hjemsted for den mytologiske kongeslægt, Skjoldungerne. De dukker op i de skriftlige kilder omkring 4-500-tallet, og man hører blandt andet om dem i sagnene om Beowulf og Nibelungens Ring. Men når det kommer til Gudme, er der ingen hjælp at hente i gamle kilder. Ingen har skrevet krøniker eller besunget stedets helte.
”Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Men faktisk er Gudmes historie mindst lige så imponerende som Lejres. Det mener i hvert fald arkæolog Palle Østergaard Sørensen, museumsinspektør hos ROMU:
”De bebyggelser, som vi har fundet i Gudme fra jernalderen, adskiller sig fra andre lignende fundsteder, fordi man typisk flyttede, når marken var udpint. Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Flere af hans kollegaer i ROMU har i årevis gravet i Lejre. Men Palle Østergaard Sørensen har siden sin studietid i 1980’erne og efterfølgende hos Nationalmuseet været med på udgravninger i Gudme. Og interessen i det sydfynske slaraffenland har holdt ved i årevis.
Smykkeproduktion og handel ved vandet
Siden 1833, hvor den imponerende Broholmskat dukkede op af mulden, er flere fund gjort i området. Guld, smykker, glasperler, ornamenteret keramik. Og ikke mindst bygninger, der peger på, at Gudme gennem mange hundrede år var et særligt sted.
Præcis hvad man gennem næsten fire årtier har opdaget, kan man læse i udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”. Her samler Palle Østergaard Sørensen trådene om alt fra de utroligt mange genstandsfund til kronologien for stedets langstrakte bebyggelse.
Det, vi i dag betegner som Gudme-bebyggelsen, ligger omkring 10 kilometer fra vandet og anløbspladsen Lundeborg, hvor der er foregået udveksling af varer med handelsmænd og rejsende fra ind- og udland. Selve bebyggelsen var omkring 15 kilometer i diameter og koncentreret omkring ca. 60 gårde. Men man har altså ikke ernæret sig som bønder.
”Der må være nogle andre, der brødføder dem, når de tilsyneladende ikke selv gør. Man kan forestille sig, at maden kommer fra andre gårde, der ligger i periferien af Gudme-bebyggelsen. Til gengæld er der tegn på, at smedehåndværket med fremstilling af for eksempel smykker har været i fokus her. Altså, noget man kunne tjene penge på. Vi har fundet rigtig meget romersk materiale, der er kommet hertil for så at blive smeltet om til noget andet. Måske lokale former for smykker,” siger Palle Østergaard Sørensen.
Kultstedet i centrum
Men det var heller ikke smykkeproduktionen, der gjorde Gudme til et magtcenter i jernalderen. I stedet peger arkæologen på nogle af de tidligste fund, der er gjort ved de arkæologiske udgravninger: To mindre haller, som udgør et kultsted eller et tempel.
”Jeg vil påstå, at det er religionen, der er anledningen til Gudme. Kultstedet er noget af det første, der bliver bygget. Derfra udvikler det sig hurtigt, men til noget andet end det, vi ellers ser af bebyggelser fra jernalderen. Og så ender det med meget store religiøse haller – det er den sidste del af det, vi kan kalde en førkristen kultur,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.
”Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne”
Det lille religiøse tempel eller kultsted er fra omkring år 200 e.Kr. Det bliver genopført og repareret i mange faser, så det altså ligger på samme sted gennem flere århundreder. Kort derfra er på et tidspunkt opført en lidt større residensbygning, og den ser Palle Østergaard Sørensen som en indikation af, at nogen har prøvet at få kontrol over stedet.
”Der er nok en slags konge eller stormand, der med sin magt har forsøgt at koble sig på. Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne, eller hvem der nu er, og hvad de nu laver der. Men den store bygning forsvinder efter ganske kort tid, mens den første fortsætter. Efter min mening er den første bygning altså temmelig usædvanlig.”
Bogen er yderst veldokumenteret, fordi Palle Østergaard Sørensen har samlet al sin viden om Gudme i én bog. Derfor kan man både læse om ornamenteret keramik, om glas, romersk sølv, huskronologi i jernalderen og meget mere. Alt sammen baseret på fund fra Gudme og Sørensens efterfølgende arbejde med materialet.
En grundbog over Gudme
Det er sådan, Palle Østergaard Sørensen forestiller sig det. For som sagt ligger der ikke en oprindelig manual et sted og giver svarene. Men med Sørensens udgivelse om Gudme har vi faktisk en slags grundbog over al den arkæologiske forskning, der er lavet i Gudme.
”Men også en grundbog i huskronologi i jernalderen, vil jeg sige. Hvordan udvikler huse og gårde sig i jernalderen fra omkring år 0 og frem til vikingetiden? Det er jo ikke specifikt for Gudme, men her er vi bare heldige, at vi har dem oveni i hinanden i et langt forløb. De mange stolpehuller, vi har på samme sted, og den kronologi, man kan få ud af det – det ville også være vigtigt uden alle blærefundene.”
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.”
For ham er de mange fund, som indikerer stedets overvældende rigdom, egentlig bare en krølle på historien.
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.
Ligesom religionen var begyndelsen for Gudmes storhed, bliver det også afslutningen. Det samme sker på en række andre lokaliteter, der lige som Gudme er koncentreret om en førkristen kult.
”De forsvinder alle med kristendommen. Da kirkerne kommer, bliver ”kultcentrene” flyttet andre steder hen. Og alle spor efter, at der har været andre religioner før den kristne, bliver fuldstændig udraderet,” slutter Palle Østergaard Sørensen.
Palle Østergaard Sørensen, arkæolog og museumsinspektør på ROMU, står bag udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som udkom på Oxbow i 2022. Stoffet er primært hentet fra Sørensens magisterspeciale i 1989/90 og er skrevet igennem flere gange siden, eftersom der sideløbende blev gjort flere fund og udgravninger. Men nu ligger den færdig som en slags grundbog til Gudme i jernalderen.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
01.04.2024
Af Lene Steinbeck
Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU
Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.
Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.
”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.
Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.
Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.
Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU
Sandsynligvis fra Sydeuropa
Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.
”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.
Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.
”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.
Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.
”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”
Banebrydende teglteknikker
Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.
”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.
Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.
”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.
Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.
Ideernes byttecentral
Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.
”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”
Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.
”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”
Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.
Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.
Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Pressemeddelelse
15.04.2024
Foto: ROMU
Kom og vær med, når ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner inviterer til traditionsrig forårsfejring med majstang, musik og fest den 30. april, Valborgsaften, på Tadre Mølle.
Valborgsaften er altid den 30. april, aftenen før Valborgsdag, den 1. maj, hvor Sankt Valborg blev kåret som helgen i år 870. Tidligere var det udbredt i hele Norden at holde en forårsfest med vågeblus denne aften og nat, for b.la. at markere overgangen fra vinter, goldhed og mørke til sommer, frugtbarhed og lyst.
Tag blomster med til pyntning af majstangen, som vil blive rejst. Der vil være spillemandsmusik, foråret synges ind, og der fortælles om både majstangstraditionen, vågeblus og hekse.
Medbring selv en madkurv. Det er muligt at købe kaffe, kage og drikkevarer i Café Maries Minde.
Program
Hele aftenen kl. 18.00- 21.00:
Kl. 18.00-19.00: Majstangen pyntes. Tag gerne blomster og blade med hjemmefra.
Kl. 19.00: Majstangen rejses. Vi synger sange og danser om majstangen.
Kl. 21.00: Tak for i aften
Tid, pris og sted:
30. april, kl. 18.00 – 21.00
Entré: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
dec 12, 2020
Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødder og klejner hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet.
dec 11, 2020
Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.
dec 10, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 9, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 8, 2020
Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne.
dec 7, 2020
I dag får du historien om juletræet.
dec 6, 2020
Lav din egen garnnisse
dec 5, 2020
Lav din egen gardinringnisse
dec 4, 2020
Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege.
dec 3, 2020
Få historien om den danske nisse.
BEGIVENHED
12.04.2024
De historiske håndværk kan bidrage til både nutiden og fremtiden. Derfor er Håndværksmuseet, Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet gået sammen om en fælles stand på DM i Skills for at vise de historiske håndværk frem og inspirere unge. Foto: Vikingeskibsmuseet
Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Håndværksmuseet vil sammen vise både traditionelt værktøj og håndelag frem, når tusindvis af nysgerrige unge og kommende håndværkere i næste uge besøger Dyreskuepladsen i Roskilde til DM i Skills.
Når unge i dag vælger at blive tømrer, snedker, bådebygger eller murer, så har mange af deres forgængere i fagene bygget fantastiske konstruktioner, som vi alle sammen forholder os til og beundrer flere hundrede eller tusind år, efter de blev bygget.
Om det så er et vikingeskib, en domkirke eller en smuk trækonstruktion i en gammel købmandsgård, så er det håndværkere, der har skabt dem.
”DM i Skills handler om de bedste af de bedste håndværkere, og vi vil gerne inspirere unge til at fortsætte de traditionsrige håndværk. Roskilde Domkirke ville ikke være Roskilde Domkirke uden de håndværkere, der kom før os. Den røde teglstenskatedral er en skattekiste af ypperligt håndværk skabt af de mest erfarne og kompetente murere, tømrere, glarmestre, kobbersmede, bare for at nævne nogle få,” forklarer Sara Peuron-Berg, der er formidlingsansvarlig i Fonden til Formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke.
Roskilde Domkirke er UNESCO verdensarv på grund af det enestående håndværk. Domkirken er et enestående eksempel på den tidlige brug af teglsten til opførelse af store kirkebygninger, og var afgørende for udbredelsen af tegl i Skandinavien. Foto: Mik Dahl, Storyflight
Håndværkere som levende kulturarv
Desværre er der ikke mange håndværkere i dag, som mestrer de traditionelle byggeteknikker. Derfor er DM i Skills en oplagt mulighed for museerne til at udbrede kendskabet til, hvordan man for eksempel kan bruge en økse til at forme egetømmeret, så det kan bruges som skibsplanker eller til de sirligt tilpassede, indre dele af traditionelle træbåde.
”Dygtige håndværkere er fuldstændig afgørende for Vikingeskibsmuseets udforskning af fortidens søfart. Det maritime håndværksarbejde med at bygge og udruste museets skibe bidrager til at bevare vores fælles, maritime kulturarv og gøre den levende og nærværende. Traditionerne omkring de nordiske, klinkbyggede både er anerkendt af UNESCO som immateriel kulturarv, og det forpligter. Derfor er det vigtigt for os som museum, at vi blandt andet er med til at uddanne bådebyggerlærlinge, så vi sikrer kundskaberne for fremtiden,” forklarer Vikingeskibsmuseets direktør Tinna Damgaard Sørensen om museets bidrag til DM i Skills.
Hver dag vil man kunne møde Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling i færd med at høvle årer til en traditionel klinkbygget ropram, som Oscar har bygget til Nationalpark Skjoldungernes Land.
Håndværksmuseet hylder den ultimative skaberkraft: menneskets hænder. Sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet står museet i Ringstedgade bag en stand, der skal give de unge på DM i Skills mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Traditionelle håndværk ind i fremtiden
Som med andre traditioner, så findes vores fælles, håndværkstraditioner kun så længe, de faktisk er i brug, og nye generationer har lyst til at overtage dem.
”Håndværksmuseet fortæller om de håndværkere, der bogstaveligt talt har bygget Danmark. Sten for sten og bræt for bræt, er alt fra husmandssteder til domkirker blevet til med den ultimative menneskelige skaberkraft: vores hænder. Det er bygninger og konstruktioner, som vi spejler os i, når vi skal forstå vores historie. Det er de bygninger, vi lever i – de fysiske rammer om vores liv,” fortæller Jakob Caspersen, museumsinspektør ved Håndværksmuseet og Lützhøfts Købmandsgaard, som begge er en del af ROMU.
Sammen med museumsinspektør, Louise Dahl Christensen, der er ansvarlig for undervisning i ROMU, står han bag Håndværksmuseets bidrag på den fælles stand på DM i Skills. De vil gerne inspirere både de unge, der allerede er inden for et håndværksfag, og de unge, der overvejer at gå den vej.
Håndværksmuseet i Ringstedgade i Roskilde har året rundt aktiviteter, hvor besøgende i alle aldre med hjælp fra museets frivillige kan prøve kræfter med historiske håndværk. I forbindelse med DM i Skills er Håndværksmuseet gået sammen med Roskilde Domkirke og Vikingeskibsmuseet om en stand, der skal give de unge mulighed for at opleve de traditionelle håndværk i egne hænder. Foto: ROMU
Håndværk, der vækker stolthed
Med hjælp fra frivillige fra Håndværksmuseet og Vikingeskibsmuseets formidler får unge, der kommer forbi i de tre kulturinstitutioners fælles stand, lov til at bruge hænderne og prøve kræfter med alt fra rammesave til boresving.
På den måde får de måske kommende håndværkere mulighed for at opleve en direkte og sanselig forbindelse til de faglige forgængere, der måske kan give lyst til at springe ud i et håndværksfag eller lære mere om traditionelle håndværk.
”Et godt stykke håndværk er en faglig præstation, man kan være stolt af. Håndværksmuseet håber på, at flere unge mennesker får øjnene op for, at man med et godt stykke håndværk ikke bare kan sætte sit præg på nutiden, men også sætter et aftryk for fremtiden,” fortsætter han.
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20. Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
Program for historiske håndværk på DM i Skills:
– Hug sneller til et vikingeskib med traditionelle økser (kun torsdag)
– Vikingeskibsmuseets bådebyggerlærling høvler årer (fredag og lørdag)
– Gæt en træsort
– Bor et hul med et vimmelskaft
– Slå rekorden – Bank søm i med et tvist
– Kender du dit værktøj
– Giv din profil lidt høvl
Det er muligt at besøge Roskilde Domkirke, Vikingeskibsmuseet og Håndværksmuseet i deres fælles stand ved DM i skills fra torsdag den 18. april til lørdag den 20.
Du finder standen i det vestlige hjørne af Hal 2 på Roskilde Dyrskueplads.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
dec 12, 2020
Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødder og klejner hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet.
dec 11, 2020
Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.
dec 10, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 9, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 8, 2020
Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne.
dec 7, 2020
I dag får du historien om juletræet.
dec 6, 2020
Lav din egen garnnisse
dec 5, 2020
Lav din egen gardinringnisse
dec 4, 2020
Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege.
dec 3, 2020
Få historien om den danske nisse.
BEGIVENHED
12.04.2024
Af Lene Steinbeck
Historien om Gudmes imponerende fortid har gennem flere årtier været en del af Palle Østergaard Sørensens arbejde. Han har skrevet om, udgravet og opdateret oplysningerne om det rige jernaldercenter siden han afleverede sit magisterspeciale i slutningen af 1980’erne. Nu har han udgivet bogen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som han betegner som en grundbog om Gudmes spændende fortid. Foto: ROMU
På det sydøstlige Fyn ligger den lille landsby Gudme, der med sine knap 1000 indbyggere ikke umiddelbart gør meget væsen af sig. Men arkæolog Palle Østergaard Sørensen, der i dag er ansat i ROMU, har i mere end 30 år haft blikket rettet mod den lille fynske plet. Gudme har nemlig – ligesom for eksempel Lejre på Sjælland – en langstrakt og vægtig fortid som magtcentrum og førkristen kult.
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Og det gjorde man i mange år ikke. Man havde måske en anelse om, at området omkring Gudme på det sydøstlige Fyn engang var noget, man kunne fortælle historier om. Stednavne som Gudme, Gudbjerg og Gudmeløkke antyder, at stedet måske havde været noget nær guddommeligt.
Det er alment kendt, at Lejre blev betragtet som hjemsted for den mytologiske kongeslægt, Skjoldungerne. De dukker op i de skriftlige kilder omkring 4-500-tallet, og man hører blandt andet om dem i sagnene om Beowulf og Nibelungens Ring. Men når det kommer til Gudme, er der ingen hjælp at hente i gamle kilder. Ingen har skrevet krøniker eller besunget stedets helte.
”Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Men faktisk er Gudmes historie mindst lige så imponerende som Lejres. Det mener i hvert fald arkæolog Palle Østergaard Sørensen, museumsinspektør hos ROMU:
”De bebyggelser, som vi har fundet i Gudme fra jernalderen, adskiller sig fra andre lignende fundsteder, fordi man typisk flyttede, når marken var udpint. Bebyggelsen her har ligget samme sted omkring 600 år. Så min hypotese er, at det altså ikke var jorden, der betød noget.”
Flere af hans kollegaer i ROMU har i årevis gravet i Lejre. Men Palle Østergaard Sørensen har siden sin studietid i 1980’erne og efterfølgende hos Nationalmuseet været med på udgravninger i Gudme. Og interessen i det sydfynske slaraffenland har holdt ved i årevis.
Smykkeproduktion og handel ved vandet
Siden 1833, hvor den imponerende Broholmskat dukkede op af mulden, er flere fund gjort i området. Guld, smykker, glasperler, ornamenteret keramik. Og ikke mindst bygninger, der peger på, at Gudme gennem mange hundrede år var et særligt sted.
Præcis hvad man gennem næsten fire årtier har opdaget, kan man læse i udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”. Her samler Palle Østergaard Sørensen trådene om alt fra de utroligt mange genstandsfund til kronologien for stedets langstrakte bebyggelse.
Det, vi i dag betegner som Gudme-bebyggelsen, ligger omkring 10 kilometer fra vandet og anløbspladsen Lundeborg, hvor der er foregået udveksling af varer med handelsmænd og rejsende fra ind- og udland. Selve bebyggelsen var omkring 15 kilometer i diameter og koncentreret omkring ca. 60 gårde. Men man har altså ikke ernæret sig som bønder.
”Der må være nogle andre, der brødføder dem, når de tilsyneladende ikke selv gør. Man kan forestille sig, at maden kommer fra andre gårde, der ligger i periferien af Gudme-bebyggelsen. Til gengæld er der tegn på, at smedehåndværket med fremstilling af for eksempel smykker har været i fokus her. Altså, noget man kunne tjene penge på. Vi har fundet rigtig meget romersk materiale, der er kommet hertil for så at blive smeltet om til noget andet. Måske lokale former for smykker,” siger Palle Østergaard Sørensen.
Kultstedet i centrum
Men det var heller ikke smykkeproduktionen, der gjorde Gudme til et magtcenter i jernalderen. I stedet peger arkæologen på nogle af de tidligste fund, der er gjort ved de arkæologiske udgravninger: To mindre haller, som udgør et kultsted eller et tempel.
”Jeg vil påstå, at det er religionen, der er anledningen til Gudme. Kultstedet er noget af det første, der bliver bygget. Derfra udvikler det sig hurtigt, men til noget andet end det, vi ellers ser af bebyggelser fra jernalderen. Og så ender det med meget store religiøse haller – det er den sidste del af det, vi kan kalde en førkristen kultur,” fortæller Palle Østergaard Sørensen.
”Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne”
Det lille religiøse tempel eller kultsted er fra omkring år 200 e.Kr. Det bliver genopført og repareret i mange faser, så det altså ligger på samme sted gennem flere århundreder. Kort derfra er på et tidspunkt opført en lidt større residensbygning, og den ser Palle Østergaard Sørensen som en indikation af, at nogen har prøvet at få kontrol over stedet.
”Der er nok en slags konge eller stormand, der med sin magt har forsøgt at koble sig på. Man kan forestille sig, at en rig mand prøver at få magt over druiderne, eller hvem der nu er, og hvad de nu laver der. Men den store bygning forsvinder efter ganske kort tid, mens den første fortsætter. Efter min mening er den første bygning altså temmelig usædvanlig.”
Bogen er yderst veldokumenteret, fordi Palle Østergaard Sørensen har samlet al sin viden om Gudme i én bog. Derfor kan man både læse om ornamenteret keramik, om glas, romersk sølv, huskronologi i jernalderen og meget mere. Alt sammen baseret på fund fra Gudme og Sørensens efterfølgende arbejde med materialet.
En grundbog over Gudme
Det er sådan, Palle Østergaard Sørensen forestiller sig det. For som sagt ligger der ikke en oprindelig manual et sted og giver svarene. Men med Sørensens udgivelse om Gudme har vi faktisk en slags grundbog over al den arkæologiske forskning, der er lavet i Gudme.
”Men også en grundbog i huskronologi i jernalderen, vil jeg sige. Hvordan udvikler huse og gårde sig i jernalderen fra omkring år 0 og frem til vikingetiden? Det er jo ikke specifikt for Gudme, men her er vi bare heldige, at vi har dem oveni i hinanden i et langt forløb. De mange stolpehuller, vi har på samme sted, og den kronologi, man kan få ud af det – det ville også være vigtigt uden alle blærefundene.”
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.”
For ham er de mange fund, som indikerer stedets overvældende rigdom, egentlig bare en krølle på historien.
”Det er jo nok det, der får folk til at spærre øjnene op.
Ligesom religionen var begyndelsen for Gudmes storhed, bliver det også afslutningen. Det samme sker på en række andre lokaliteter, der lige som Gudme er koncentreret om en førkristen kult.
”De forsvinder alle med kristendommen. Da kirkerne kommer, bliver ”kultcentrene” flyttet andre steder hen. Og alle spor efter, at der har været andre religioner før den kristne, bliver fuldstændig udraderet,” slutter Palle Østergaard Sørensen.
Palle Østergaard Sørensen, arkæolog og museumsinspektør på ROMU, står bag udgivelsen ”Gudme: Iron Age Settlement and Central Halls”, som udkom på Oxbow i 2022. Stoffet er primært hentet fra Sørensens magisterspeciale i 1989/90 og er skrevet igennem flere gange siden, eftersom der sideløbende blev gjort flere fund og udgravninger. Men nu ligger den færdig som en slags grundbog til Gudme i jernalderen.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
dec 12, 2020
Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødder og klejner hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet.
dec 11, 2020
Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.
dec 10, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 9, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 8, 2020
Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne.
dec 7, 2020
I dag får du historien om juletræet.
dec 6, 2020
Lav din egen garnnisse
dec 5, 2020
Lav din egen gardinringnisse
dec 4, 2020
Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege.
dec 3, 2020
Få historien om den danske nisse.
BEGIVENHED
01.04.2024
Af Lene Steinbeck
Som det ofte er tilfældet med undersøgelser, så giver det lige så mange nye spørgsmål som svar. Jesper Langkilde håber i fremtiden at kunne komme endnu nærmere en datering og et oprindelsessted på fliserne i mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke. Foto: ROMU
Kan et 1000 år gammelt flisegulv fortælle nye historier? I høj grad. I den gamle ruin af Sankt Laurentii Kirke midt i Roskilde har nye undersøgelser af et smukt mosaikgulv givet spændende resultater. Om kirken og om byen – men også om nye teknologier, der revolutionerede byggeriet og arkitekturen i middelalderen.
Under Stændertorvet i Roskilde kan man se resterne af Sankt Laurentii Kirke. Oprindeligt stod her en trækirke fra 1000-tallet, som senere, omkring år 1125, blev erstattet af en frådstenskirke. Kirkens gulv findes stadig: Et smukt, gammelt mosaikgulv, hvor sorte og røde teglsten danner et imponerende roset-mønster. Gulvet blev opdaget ved den første arkæologiske udgravning af kirkeruinen i 1931.
”Dengang kunne man godt se, at det her gulv var noget specielt. Det så meget fremmedartet ud. Man kendte ikke – og har heller ikke siden fundet – noget, der ligner i hele Skandinavien. Så allerede på det tidspunkt spekulerede man i, om det kunne være importeret. Derfor har min indgangsvinkel været at prøve at finde ud af, hvor fliserne er lavet henne.” fortæller Jesper Langkilde.
Han er arkæolog og museumsinspektør ved museumskoncernen ROMU. I artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’ fremlægger han resultaterne af sit arbejde med at dykke ned i flisernes historie.
Der var faktisk teglproduktion i Roskilde i middelalderen. ROMU’s arkæologer har tidligere udgravet teglovne, der blev brugt til at brænde lokalt ler til teglsten. Det har givet Jesper Langkilde en referenceramme til at undersøge, om gulvfliserne fra Sankt Laurentii er herfra.
Mønsteret i gulvet er en mosaik af sorte og røde teglstenstrekanter, der danner koncentriske cirkler. I alt menes der at være brugt 3.500 fliser med en samlet vægt på næsten 3,5 tons teglsten, der sandsynligvis stammer fra Sydeuropa. Foto: ROMU
Sandsynligvis fra Sydeuropa
Ved at sammenligne grundstofferne i mosaik-fliserne med fund i teglovnene kan han konstatere, at leret i fliserne ikke er hjemligt. Faktisk var prøverne så forskellige, at Langkilde vurderer teglfliserne fra Sankt Laurentii til at være produceret i det centrale eller sydlige Europa. Og det bakkes op af andre fund.
”Når vi ser på, hvad vi kender af den slags teglgulve, findes der nogle i det vestlige Tyskland, som ligner og har nogenlunde samme datering fra midten af 1100-tallet. Så et bud kunne være, at det kom derfra,” siger Jesper Langkilde.
Det har ikke været nogen nem opgave at få fragtet de omkring 3.500 fliser til Roskilde. Jesper Langkilde har udregnet den samlede vægt til omkring 3,5 tons fliser, som sandsynligvis er kommet til Roskilde med skib.
”Men selv om det var en betydelig vægtmængde at flytte, kunne det nok svare sig at få det lavet i for eksempel Tyskland. I stedet for at sende et helt hold af specialiserede håndværkere, som skulle bygge ovne og producere stenene i Danmark, kunne man nøjes med at sende en enkelt mand, der fungerede som byggeleder, og som kunne vejlede og dirigere de lokale håndværkere, når gulvet skulle lægges” fortæller Jesper Langkilde.
Det kan også forklare, hvorfor man ikke har fundet lignende gulve andre steder: Viden om, hvordan fliserne er lavet, er simpelthen ikke kommet med til Danmark.
”Noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt det tidligste brug af tegl, vi kender til.”
Banebrydende teglteknikker
Undervejs i undersøgelserne dukkede endnu en undren op hos Jesper Langkilde. For fliserne er af tegl. De ældste teglbyggerier herhjemme er fra omkring år 1160, hvor Valdemar den Store menes at være den første i Danmark til at bygge med de ’bagte sten’, som der står på en blyplade fundet i hans grav i Ringsted Kirke. Kirken er sammen med Sorø Klosterkirke netop en af de tidligste teglstensbyggerier, faktisk i hele norden, og kort efter blev også Roskilde Domkirke opført som et tidligt eksempel på et stort teglstensbyggeri i Danmark.
”Men noget tyder på, at fliserne i Skt. Laurentii godt kunne være blandt den tidligste brug af tegl, vi kender til. De ligger i den frådstenskirke, som vi har dateret til omkring 1125. Flisegulvet er ikke det første gulv, men ligger som nummer to, direkte oven på det ældste mørtelgulv. Det tyder på, at der nok ikke er gået så lang tid fra, at kirken blev bygget, til flisegulvet er blevet lagt. I min forestilling sker det i midten af 1100-tallet,” fortæller Jesper Langkilde.
Hvis det passer, så skal vi til at se på en omskrivelse af, hvornår og hvordan tegl blev udbredt i Danmark. Og det er ikke uvæsentligt. For netop brugen af tegl var en revolution inden for byggekunsten. Udover, at det visuelt og arkitektonisk åbnede for nye muligheder, var det også en stor sikkerhedsmæssig progression. Tegl er et langt mere brandsikkert materiale end fx halm og træ, så både tag og murværk af tegl ydede bedre beskyttelse mod en af middelalderens helt store farer: Ilden.
”Hvis en datering på gulvet kommer ned før midten af 1100-tallet, er det måske et tegn på, at man brugte tegl til mindre opgaver, inden man begyndte at bygge med mursten. Altså, at den første brug af tegl var gulvfliser eller tagsten. Derfor synes jeg, det ville være interessant med en mere præcis datering. Det ville måske pege på, at udbredelsen af tegl i Danmark skete i forskellige tempi,” fortæller Jesper Langkilde.
Mosaikgulvet blev opdaget i 1931, da arkæologer fra Nationalmuseet udgravede den østlige del af de tilbageværende ruiner af Sankt Laurentii Kirke. Foto: Nationalmuseet.
Ideernes byttecentral
Både som æstetisk og arkitektonisk spydspids er kirkegulvet i Roskilde med til at fortælle om byen ved fjorden. Et velstående magtcentrum med et højtudviklet netværk ud i Europa.
”Det var et sted, som flyttede ideer, materialer og mennesker. Der har været udlændinge her i byen, både kirkefolk, handlende, købmænd, håndværkere. Roskilde var et knudepunkt, der tiltrak en hel masse, fordi det især kirkeligt var et magtcenter med et betydeligt bispesæde. Den var også vigtig for kongemagten, så der er ingen tvivl om, at det var en helt særlig by i Danmark i middelalderen.”
Derfor skeler han også til kirken, når han prøver at forestille sig, hvem der har taget initiativ til mosaikgulvet. Oplagt, fordi det ligger i en kirke. Men også med tanke på, hvem der havde mulighed for det. For det har både krævet ressourcer og udsyn.
”På det her tidspunkt bevægede kirkens folk sig meget rundt i Europa, hvor de blandt andet tog deres uddannelser. Da kan de godt have set den slags gulve. Så det vidner altså om det kirkeliges internationale miljø og netværk, hvor ting og ideer flytter sig hurtigt.”
Sankt Laurentii Kirke var oprindeligt en trækirke, der lå for enden af Roskildes livlige og befærdede handelsstrøg, Algade. Omkring 1125 blev kirken genopført i frådsten, og kort herefter, vurderer arkæolog Jesper Langkilde, fik den sit smukke mosaikgulv. Mens Roskilde Domkirke lå lidt mere tilbagetrukket, var omgivet af mur og voldgrav og primært var elitens kirke, var Sankt Laurentii mere tilgængelig for byens beboere. Det var altså i højere grad en kirke for folket.
Ruinen efter Sankt Laurentii Kirke kan i dag opleves som en del af besøgsstedet Sankt Laurentius, der ud over ruinen under jorden også giver adgang til det senere opførte kirketårn over jorden.
Jesper Langkilde er middelalderarkæolog og museumsinspektør på ROMU. Han har undersøgt mosaikgulvet i ruinen af Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Resultaterne har han beskrevet i artiklen ’An Exceptional Twelfth-Century Tile Floor, Its Origins and the Network Behind It: Compositional Analysis of Tiles from St. Lawrence Church in Roskilde, Denmark’.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
dec 12, 2020
Julebag er en vigtig ingrediens i julen i dag, og det har det også været før. Både æbleskiven, pebernødder og klejner hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre er fra før komfurets tid og kan laves i en gryde over ildstedet.
dec 11, 2020
Hvis der er noget, vi er gode til i Danmark – og har en lang stolt tradition for, så er det at brygge og drikke øl inklusiv den særlige julebryg. Faktisk er de tidligste julefejringer vi kender en række midvinter fester fra 800-tallet, hvor man ”drak jul”. Dem vender vi tilbage til lige om lidt.
dec 10, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 9, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 8, 2020
Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne.
dec 7, 2020
I dag får du historien om juletræet.
dec 6, 2020
Lav din egen garnnisse
dec 5, 2020
Lav din egen gardinringnisse
dec 4, 2020
Før julen handlede om julemand, juletræ og julegaver handlede den i høj grad om at spise, feste, drikke og holde fri fra det daglige arbejde. Det gjorde især de unge i de såkaldte ”julestuer” (fester), hvor de bl.a. deltog i en række forskellige julelege.
dec 3, 2020
Få historien om den danske nisse.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
