BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
På åbningsdagen fortæller beredskabsdirektør Lars Robétjé kl. 19-21 om branden i domkirken i 1968 og giver et indblik i brandvæsnet dengang og i dag. Omkring 250 mand deltog i slukningsarbejdet af branden – hvoraf pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker på foredragsaftenen vil dele beretninger og minder fra branden og livet på brandstationen.
Læs mere og køb billet her: Foredrag: Domkirken brænder! v/beredskabsdirektør Lars Robétjé | Billetter | Roskilde | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
06.11.2023
Soldater træner deres færdigheder under en øvelse under 1. verdenskrig. Foto: Rigsarkivet
Den 23. november slog Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.
Hvordan satte 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og Den Kolde Krig præg på livet i Roskilde? Og hvordan bevarer mennesker et håb om fred i en verden præget af krig? Det er nogle af de gennemgående spørgsmål i Roskilde Museums nye udstilling ”Roskilde mellem håb og frygt – Fra Den Store Krig til Den Kolde Krig”.
Emnet er desværre både eviggyldigt og aktuelt, fremhæver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard:
”Med den ulykkelige situation i Ukraine og nu også i Mellemøsten er krig igen kommet tæt på. Krige skaber usikkerhed og meningsløshed. De nedbryder håb og tro på fremtiden. Så hvordan bevarer vi et håb i frygten? Det spørgsmål er museets nye udstilling optaget af,” siger Morten Thomsen Højsgaard.
”Udstillingen giver et indblik i, hvordan krig har påvirket handlinger og oplevelser hos mennesker i Roskilde og omegn. Den rummer fortællinger om mennesker, der finder veje og tilpasser sig, selv i en verden præget af krig. I de fortællinger findes en form for håb,” siger han.
Rummene fortæller deres egen historie
Museumsinspektør og kurator på Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen, ser frem til at invitere museets gæster indenfor i udstillingen. Hun har haft blik for, at også museets egne bygninger er en del af fortælling om, hvordan truslen om krig har præget byen:
”I rummene, netop hvor udstillingen kan opleves, var der soldaterhjem for de mange indkaldte soldater under Den Store Krig – som vi i dag kalder 1. verdenskrig. Den fortælling har vi med i udstillingens scenografi og gennem lokalhistoriske fotos, som er fundet frem i et tæt samarbejde med Roskilde Arkiverne. Det giver udstillingen et særligt nærvær, synes jeg, at vi kan inddrage fortællinger om noget, der er foregået lige præcis hér,” siger hun.
Frihedskæmpere og befolkning kunne nære nyt håb og samles på Stændertorvet den 5. maj 1945. Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
Sammenhænge og stærke fortællinger
Formidlingen af de tre krige er fordelt i tre rum og håbet er, at de besøgende får blik for sammenhænge mellem krigene. En af pointerne i udstillingen er nemlig, at nazismen og kommunismen voksede ud af asken af Den Store Krig og lagde kimen til 2. verdenskrig og Den Kolde Krig.
Udstillingen rummer også stærke fortællinger om blandt andet om livet i Tune-stillingen under Den Store Krig, om mørklægningen, modstanden og befrielsen under 2. Verdenskrig og om kommandocentralen placeret under Klostermarksskolen under Den Kolde Krig.
”Vores håb er, at vores gæster får indsigt i, hvad en hverdag med krig vil sige og får nye perspektiver på krigens tilstedeværelse aktuelt og historisk,” siger hun.
Ny forskning indgår i foredrag om Den Kolde Krig
Som optakt til udstillingen inviterer Roskilde Museum den 14. november til foredraget ”Hvis krigen kommer – civilforsvar og civilt beredskab under Den Kolde Krig”.
Her fortæller historiker og koldkrigsekspert Iben Bjørnsson med afsæt i ny dansk forskning om truslen om atomkrig og om nogle af de tiltag, som skulle beskytte befolkning og samfund mod atombomben.
Tyske soldater i Algade forlader Roskilde i maj-dagene efter befrielsen i 1945. Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
Selv i et tilsyneladende helt hverdagsagtigt foto kan krigen være skjult tilstede. På ladcyklen lige bag den cirka treårige Hanne Boegh Hansen ligger sprængstof gemt under sækkene. Billedet er taget ud for Poppel Allé 21 i 1945. Foto: Emil Hansen
Telefonerne stod klar til vigtige opkald og kontakt med omverdenen i Kommandocentralen under Klostermarksskolen i årtierne, hvor Den Kolde Krig satte sit præg – også i Roskilde. Foto: Trine Sejthen /ROMU
Her kan du få mere viden om udstillingen.
Roskilde TV har været på besøg og dækket ”Roskilde mellem håb og frygt – Fra Den Store Krig til Den Kolde Krig”. Følg med i besøget her:
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.
Der venter borgerne i og omkring Roskilde en flot og samlende oplevelse til Lysfest 2024. For efter fire år uden det store optog vender det lysende og spektakulære optog tilbage, når Lysfest 2024 afholdes den 2. februar fra kl. 17 til 21 i centrum af Roskilde.
– Det glæder mig utrolig meget, at vi i år kan genintroducere lysoptoget. Det er et kendetegn for Lysfesten! Vi samles om at sprede lyset gennem bymidten og langs Kulturstrøget. Under Corona-årene måtte vi undvære optoget, og vi savende det, siger Isabella Fulgø, der er Publikumschef hos museumsorganisationen ROMU, som er medarrangør af Lysfest 2024.
Lysfesten er et opløftende fællesskab, hvor hele Roskilde samles og vintermørket forvandles til et lærred for lysende værker. Formålet er at skabe en god aften for byens borgere, som folk har lyst til at opleve igen.
– I år har både handel og kulturliv åbent til Lysfesten. Det betyder, at vi sammen får hele bymidten til at summe i et legende og lysende fællesskab. De gode relationer på tværs af aktørerne i Roskildes bymidte viser sig virkelig og kommer byen til gode, når vi sætter alle sejl ind på byens fællesskab og skaber lys i mørket, forklarer Isabella Fuglø.
Den Legende Lysfest
Lysfesten 2024 har fået undertitlen ”Den Legende Lysfest”. Derfor inviterer Lysfesten 2024 medvirkende til at lave interaktive værker og begivenheder, der opfordrer både børn og voksne til at lege.
Samtidig har Kulturstrøget, som er organisationen bag Lysfest 2024, inviteret Ida Heick og Katrine Andersen fra Amager Heick Productions til at stå for det kreative udtryk i optoget i samarbejde med Kulturskolen i Roskilde. Ida og Katrine har begge en baggrund i Fashion Design og skaber normalt koncepter og atmosfærer til fx events, natklubber og underground fester.
De glæder sig til at prøve kræfter med at lave lys-optoget, og på den måde bruge deres talent for at arbejde med relationen mellem krop, kunst og rum.
– Vi glæder os helt vildt til at skabe et kreativt rum med et lysende og legende udtryk. Samtidig er vi spændte på at møde de mange frivillige, der skal være med i optoget og få deres input til muligheder. Optoget og samarbejdet med Roskilde kommune er også en mulighed for at arbejde med nye materialer og give nyt liv til gamle ting. Det bliver fedt at arbejde hen imod et mål, som kulminerer i vintermørket, siger Ida Heick og Katrine Andersen.
Amager Heick Productions laver optoget til Lysfest 2024 i samarbejde med lokale foreninger.
I løbet af Lysfesten bliver Kulturstrøget lyst op af lysinstallationer, der er events på institutionerne langs Kulturstrøget (Byens Hus, Domkirken, Palæfløjen, Roskilde Museum, Kreativt Hus for Børn, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek).
Alt i alt er Lysfesten en byfest, der samler Roskildes borgere, til en smuk og festlig oplevelse.
mar 4, 2021
PERSPEKTIV. Den nyligt udsendte Netflix-film ’The Dig’ handler om ét af verdens mest imponerende arkæologiske fund til dato: Sutton Hoo. Og for alle, der er er optagede af jernalderens og vikingetidens Lejre, er dét en film, som er værd at lægge mærke til. Arkæolog Julie Nielsen giver dig her de vigtigste ligheder mellem fundene i Sutton Hoo og Lejre.
mar 4, 2021
Hvor blev Danmark født? I Jelling? Lejre? I Ribe eller ved Sorte Muld på Bornholm? Byer på stribe hævder at være Danmarks vugge. Hvorfor er det vigtigt? Og kan man overhovedet pege på, hvor Danmark er født? Vi afrunder artikelserien Her blev Danmark født med at spørge historiker Peter Yding Brunbech.
feb 19, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Denne artikel tager en afstikker til Skåne – som i slutningen af perioden var dansk – og en jernalderboplads, som var centrum for magtstridigheder og en petriskål for udviklingen af samfundet.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Artiklen her tager dig med til Bornholm og jernalderbopladsen Sorte Muld, der er findested for tusindvis af små historiefortællere: guldgubberne.
feb 16, 2021
I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel gælder det Lejre – ifølge sagnene hjemsted for Danmarks første enekongeslægt.
feb 5, 2021
PERSPEKTIV. En ny britisk web-dokumentar tager Lejre-sagnene alvorligt og afspejler med sin popularitet en overraskende realitet: Lejres sagn er på mange måder mere kendte i Storbritannien end herhjemme. Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarer her hvorfor.
BEGIVENHED
16.05.2022
Af Stine Blegvad
Det vakte stor interesse, da Ely-håndskriftet ankom med særlig kurer, Steven Archer (billedet), fra Trinity College Library til Roskilde Museum. Nu er museet klar til at vise det uvurderlige håndskrift frem. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.
Under stor opmærksomhed ankom Ely-håndskriftet i slutningen af april til Roskilde Museum fra Storbritannien. Med særlig kurer, eget flysæde og klimasikret bil. Siden da har det befundet sig trygt og godt i sin montre, mens museets ansatte har lagt sidste hånd på forberedelserne.
Fredag den 20. maj kan museet så endelig efter mange måneders intenst arbejde slå dørene op for alle, der har lyst til at opleve ”Roskildes dåbsattest”.
”Ely-håndskriftet har en kæmpe betydning for vores fælles historie her i Roskilde, men også langt uden for vores byskilte. Derfor er jeg selvfølgelig utrolig glad for, at det er lykkedes Roskilde Museum at få det til byen, så alle nu får mulighed for at opleve det helt tæt på, siger borgmester Tomas Breddam, der også holder åbningstale ved museets åbningsreception.
1000 år med navnet Roskilde
Ely-håndskriftet er det tidligste bevis på, at der for nøjagtig 1000 år siden var en biskop i Roskilde. Det er på én gang den tidligste kilde overhovedet, som nævner bynavnet Roskilde, og kilden til Roskilde Stifts 1000 års jubilæum.
”Når vi i år markerer Roskilde Stifts jubilæum gør vi det under overskriften ’Kirke og samfund i 1000 år’, for den vekselvirkning har været frugtbar i 1000 år. Derfor er samarbejdet med Roskilde Museum om jubilæet helt oplagt, og vi glæder os over, at det er lykkedes museets dygtige folk at få Ely-håndskriftet hertil Roskilde i jubilæumsåret,” siger biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.
Udstillingen af Ely-håndskriftet er blevet til med bidrag fra Roskilde Stiftsråd.
Få hele historien med
Roskilde Museum inviterer til tre foredragsaftener for alle, der har lyst til at komme endnu mere i dybden med Ely-håndskriftet og de mange fortællinger, der knytter sig til det:
25. maj kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
7. juni kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
15. juni kl. 19-21: Danmark og England i 1000-tallet – de arkæologiske spor /seniorforsker Anne Pedersen, Nationalmuseet
Roskilde Museum har desuden udviklet et undervisningsforløb for elever fra 6.-9. klasse. Forløbet kan bookes fra 23. maj og er gratis for skoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
Skoleforløb bookes på tlf. 51 70 70 71 eller på booking@romu.dk.
Tid og sted
Ely-håndskriftet kan opleves på Roskilde Museum fra fredag den 20. maj til og med søndag den 25. september 2022.
Åbningstider: Tirsdag – søndag, samt helligdage kl. 10-16. Almindelig entré.
Åbningsreceptionen er for et inviteret publikum og finder sted torsdag den 19. maj kl. 14-15. Pressen er velkommen.
Tilmelding til Stine Blegvad på stinebleg@romu.dk eller til Hanne Larsen hannelar@romu.dk
Der bliver passet godt på Roskildes dåbsattest. Som den eneste af museets ansatte fik ROMUs konservator Unn Gelting (th) lov til – iført handsker – at røre Ely-håndskriftet, da det mageløse håndskrift ankom til Roskilde Museum. Fra 20. maj kan alle opleve det på nært hold. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Derfor kalder vi det “Roskildes dåbsattest”
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
16.05.2022
Af Lene Steinbeck
Svenskeslaget har, bortset fra de to seneste år, været afholdt i Smørum siden 2012. Hvert år må de svenske soldater finde sig i en dragt prygl fra de lokale helte. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
Hvis du den 22. maj ser en flok kampberedte børn og voksne omkring festivalpladsen i Smørum, ved du, at det er tid til det årlige slag mod svenskerne. Eller – næsten årlige. De seneste to år har den traditionsrige festival Svenskeslaget nemlig været aflyst på grund af corona.
Det gør ikke årets arrangement mindre festlig. Tværtimod, lyder det fra Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, der i samarbejde med lokale foreninger står for arrangementet. En lang række frivillige og lokale kræfter har i år knoklet for at skrue op for indholdet og håber på at kunne inddrage publikum i højere grad end tidligere. Blandt andet ved hjælp af en række skuespillere, der dukker op i forskellige roller på pladsen.
”Man kan for eksempel møde soldater, en bagermester fra Smørum og en præst, som vi håber, folk vil tage en snak og interagere med. De er i autentiske 1600-tals-dragter og vil gå rundt på pladsen hele dagen. Vi lægger vægt på, at det er autentisk, og at man kunne befinde sig på en markedsplads i 1659, så dragter, værktøj og så videre er, som det så ud dengang,” fortæller Rolf Kjær-Hansen.
Tæv til svenskerne
Der er masser at give sig til for gæster i alle aldre: Rollespil, historiefortælling, fægtekampe, musik og mad. Og så er der selvfølgelig det årlige slag mod svenskerne. Festivalen er nemlig en markering af en begivenhed, som fandt sted i Smørum under svenskekrigene i 1657-1660. Her huserede en gruppe deserterede svenske soldater i området, hvor de terroriserede indbyggerne. En gruppe lokale bønder tog sagen i egen hånd. De overfaldt og dræbte soldaterne, hvis hårdt tilredte skeletter menes at være dem, der dukkede op under en udgravning i 1912.
Derfor er en fast tradition, at et slag fra svenskekrigene opføres til festivalen, og i år kan man opleve en kampscene fra Stormen på København, som fandt sted i 1659. En af dem, der helt sikkert kommer til at følge slagets gang, er Egedals Kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup:
”Det glæder mig meget, at vi igen kan samles om den her lokalhistoriske begivenhed. Jeg har savnet vores årlige svenskerdag under coronatiden. Så det bliver en fantastisk fest. Der er også et rigtig spændende program for alle aldre. Der er både falkeshow, mulighed for at svinge et sværd, se hesteopvisning, og lytte til musik fra tiden. Og så er der selvfølgelig selve slaget, hvor ti svenske soldater tabte, til de stærke lokale bønder,” siger hun.
En overset del af historien
Falkeshowet er et nyt tiltag. En falkoner kommer forbi pladsen og giver en opvisning i rovfuglens evner. I 1600-tallet var det kongen, der havde monopol på falkejagt. Og den slags historier er en vigtig del af Svenskeslaget.
”Der findes jo masser af gode, historiske markeder. Men det, som er specielt her, er at vi hænger det op på en konkret begivenhed, som hele dagen udspiller sig omkring. Svenskekrigene er en lidt overset del af historien – vi var jo millimeter fra at blive en svensk provins! Sådan gik det heldigvis ikke, og siden da har freden jo sænket sig. Vi har forsonet os med svenskerne og er i dag de bedste venner,” siger Rolf Kjær-Hansen.
Svenskeslaget foregår ved Smørum Kulturhus søndag den 22. maj kl. 11.30-16.
Svenskeslaget 2022:
Tid: søndag den 22. maj kl. 11.30-16
Sted: Pladsen ved Smørum Kulturhus
Pris: Gratis
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
06.11.2023
Soldater træner deres færdigheder under en øvelse under 1. verdenskrig. Foto: Rigsarkivet
Den 23. november slog Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.
Hvordan satte 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og Den Kolde Krig præg på livet i Roskilde? Og hvordan bevarer mennesker et håb om fred i en verden præget af krig? Det er nogle af de gennemgående spørgsmål i Roskilde Museums nye udstilling ”Roskilde mellem håb og frygt – Fra Den Store Krig til Den Kolde Krig”.
Emnet er desværre både eviggyldigt og aktuelt, fremhæver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard:
”Med den ulykkelige situation i Ukraine og nu også i Mellemøsten er krig igen kommet tæt på. Krige skaber usikkerhed og meningsløshed. De nedbryder håb og tro på fremtiden. Så hvordan bevarer vi et håb i frygten? Det spørgsmål er museets nye udstilling optaget af,” siger Morten Thomsen Højsgaard.
”Udstillingen giver et indblik i, hvordan krig har påvirket handlinger og oplevelser hos mennesker i Roskilde og omegn. Den rummer fortællinger om mennesker, der finder veje og tilpasser sig, selv i en verden præget af krig. I de fortællinger findes en form for håb,” siger han.
Rummene fortæller deres egen historie
Museumsinspektør og kurator på Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen, ser frem til at invitere museets gæster indenfor i udstillingen. Hun har haft blik for, at også museets egne bygninger er en del af fortælling om, hvordan truslen om krig har præget byen:
”I rummene, netop hvor udstillingen kan opleves, var der soldaterhjem for de mange indkaldte soldater under Den Store Krig – som vi i dag kalder 1. verdenskrig. Den fortælling har vi med i udstillingens scenografi og gennem lokalhistoriske fotos, som er fundet frem i et tæt samarbejde med Roskilde Arkiverne. Det giver udstillingen et særligt nærvær, synes jeg, at vi kan inddrage fortællinger om noget, der er foregået lige præcis hér,” siger hun.
Frihedskæmpere og befolkning kunne nære nyt håb og samles på Stændertorvet den 5. maj 1945. Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
Sammenhænge og stærke fortællinger
Formidlingen af de tre krige er fordelt i tre rum og håbet er, at de besøgende får blik for sammenhænge mellem krigene. En af pointerne i udstillingen er nemlig, at nazismen og kommunismen voksede ud af asken af Den Store Krig og lagde kimen til 2. verdenskrig og Den Kolde Krig.
Udstillingen rummer også stærke fortællinger om blandt andet om livet i Tune-stillingen under Den Store Krig, om mørklægningen, modstanden og befrielsen under 2. Verdenskrig og om kommandocentralen placeret under Klostermarksskolen under Den Kolde Krig.
”Vores håb er, at vores gæster får indsigt i, hvad en hverdag med krig vil sige og får nye perspektiver på krigens tilstedeværelse aktuelt og historisk,” siger hun.
Ny forskning indgår i foredrag om Den Kolde Krig
Som optakt til udstillingen inviterer Roskilde Museum den 14. november til foredraget ”Hvis krigen kommer – civilforsvar og civilt beredskab under Den Kolde Krig”.
Her fortæller historiker og koldkrigsekspert Iben Bjørnsson med afsæt i ny dansk forskning om truslen om atomkrig og om nogle af de tiltag, som skulle beskytte befolkning og samfund mod atombomben.
Tyske soldater i Algade forlader Roskilde i maj-dagene efter befrielsen i 1945. Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
Selv i et tilsyneladende helt hverdagsagtigt foto kan krigen være skjult tilstede. På ladcyklen lige bag den cirka treårige Hanne Boegh Hansen ligger sprængstof gemt under sækkene. Billedet er taget ud for Poppel Allé 21 i 1945. Foto: Emil Hansen
Telefonerne stod klar til vigtige opkald og kontakt med omverdenen i Kommandocentralen under Klostermarksskolen i årtierne, hvor Den Kolde Krig satte sit præg – også i Roskilde. Foto: Trine Sejthen /ROMU
Her kan du få mere viden om udstillingen.
Roskilde TV har været på besøg og dækket ”Roskilde mellem håb og frygt – Fra Den Store Krig til Den Kolde Krig”. Følg med i besøget her:
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.
Der venter borgerne i og omkring Roskilde en flot og samlende oplevelse til Lysfest 2024. For efter fire år uden det store optog vender det lysende og spektakulære optog tilbage, når Lysfest 2024 afholdes den 2. februar fra kl. 17 til 21 i centrum af Roskilde.
– Det glæder mig utrolig meget, at vi i år kan genintroducere lysoptoget. Det er et kendetegn for Lysfesten! Vi samles om at sprede lyset gennem bymidten og langs Kulturstrøget. Under Corona-årene måtte vi undvære optoget, og vi savende det, siger Isabella Fulgø, der er Publikumschef hos museumsorganisationen ROMU, som er medarrangør af Lysfest 2024.
Lysfesten er et opløftende fællesskab, hvor hele Roskilde samles og vintermørket forvandles til et lærred for lysende værker. Formålet er at skabe en god aften for byens borgere, som folk har lyst til at opleve igen.
– I år har både handel og kulturliv åbent til Lysfesten. Det betyder, at vi sammen får hele bymidten til at summe i et legende og lysende fællesskab. De gode relationer på tværs af aktørerne i Roskildes bymidte viser sig virkelig og kommer byen til gode, når vi sætter alle sejl ind på byens fællesskab og skaber lys i mørket, forklarer Isabella Fuglø.
Den Legende Lysfest
Lysfesten 2024 har fået undertitlen ”Den Legende Lysfest”. Derfor inviterer Lysfesten 2024 medvirkende til at lave interaktive værker og begivenheder, der opfordrer både børn og voksne til at lege.
Samtidig har Kulturstrøget, som er organisationen bag Lysfest 2024, inviteret Ida Heick og Katrine Andersen fra Amager Heick Productions til at stå for det kreative udtryk i optoget i samarbejde med Kulturskolen i Roskilde. Ida og Katrine har begge en baggrund i Fashion Design og skaber normalt koncepter og atmosfærer til fx events, natklubber og underground fester.
De glæder sig til at prøve kræfter med at lave lys-optoget, og på den måde bruge deres talent for at arbejde med relationen mellem krop, kunst og rum.
– Vi glæder os helt vildt til at skabe et kreativt rum med et lysende og legende udtryk. Samtidig er vi spændte på at møde de mange frivillige, der skal være med i optoget og få deres input til muligheder. Optoget og samarbejdet med Roskilde kommune er også en mulighed for at arbejde med nye materialer og give nyt liv til gamle ting. Det bliver fedt at arbejde hen imod et mål, som kulminerer i vintermørket, siger Ida Heick og Katrine Andersen.
Amager Heick Productions laver optoget til Lysfest 2024 i samarbejde med lokale foreninger.
I løbet af Lysfesten bliver Kulturstrøget lyst op af lysinstallationer, der er events på institutionerne langs Kulturstrøget (Byens Hus, Domkirken, Palæfløjen, Roskilde Museum, Kreativt Hus for Børn, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek).
Alt i alt er Lysfesten en byfest, der samler Roskildes borgere, til en smuk og festlig oplevelse.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
16.05.2022
Af Stine Blegvad
Det vakte stor interesse, da Ely-håndskriftet ankom med særlig kurer, Steven Archer (billedet), fra Trinity College Library til Roskilde Museum. Nu er museet klar til at vise det uvurderlige håndskrift frem. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.
Under stor opmærksomhed ankom Ely-håndskriftet i slutningen af april til Roskilde Museum fra Storbritannien. Med særlig kurer, eget flysæde og klimasikret bil. Siden da har det befundet sig trygt og godt i sin montre, mens museets ansatte har lagt sidste hånd på forberedelserne.
Fredag den 20. maj kan museet så endelig efter mange måneders intenst arbejde slå dørene op for alle, der har lyst til at opleve ”Roskildes dåbsattest”.
”Ely-håndskriftet har en kæmpe betydning for vores fælles historie her i Roskilde, men også langt uden for vores byskilte. Derfor er jeg selvfølgelig utrolig glad for, at det er lykkedes Roskilde Museum at få det til byen, så alle nu får mulighed for at opleve det helt tæt på, siger borgmester Tomas Breddam, der også holder åbningstale ved museets åbningsreception.
1000 år med navnet Roskilde
Ely-håndskriftet er det tidligste bevis på, at der for nøjagtig 1000 år siden var en biskop i Roskilde. Det er på én gang den tidligste kilde overhovedet, som nævner bynavnet Roskilde, og kilden til Roskilde Stifts 1000 års jubilæum.
”Når vi i år markerer Roskilde Stifts jubilæum gør vi det under overskriften ’Kirke og samfund i 1000 år’, for den vekselvirkning har været frugtbar i 1000 år. Derfor er samarbejdet med Roskilde Museum om jubilæet helt oplagt, og vi glæder os over, at det er lykkedes museets dygtige folk at få Ely-håndskriftet hertil Roskilde i jubilæumsåret,” siger biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.
Udstillingen af Ely-håndskriftet er blevet til med bidrag fra Roskilde Stiftsråd.
Få hele historien med
Roskilde Museum inviterer til tre foredragsaftener for alle, der har lyst til at komme endnu mere i dybden med Ely-håndskriftet og de mange fortællinger, der knytter sig til det:
25. maj kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
7. juni kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
15. juni kl. 19-21: Danmark og England i 1000-tallet – de arkæologiske spor /seniorforsker Anne Pedersen, Nationalmuseet
Roskilde Museum har desuden udviklet et undervisningsforløb for elever fra 6.-9. klasse. Forløbet kan bookes fra 23. maj og er gratis for skoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
Skoleforløb bookes på tlf. 51 70 70 71 eller på booking@romu.dk.
Tid og sted
Ely-håndskriftet kan opleves på Roskilde Museum fra fredag den 20. maj til og med søndag den 25. september 2022.
Åbningstider: Tirsdag – søndag, samt helligdage kl. 10-16. Almindelig entré.
Åbningsreceptionen er for et inviteret publikum og finder sted torsdag den 19. maj kl. 14-15. Pressen er velkommen.
Tilmelding til Stine Blegvad på stinebleg@romu.dk eller til Hanne Larsen hannelar@romu.dk
Der bliver passet godt på Roskildes dåbsattest. Som den eneste af museets ansatte fik ROMUs konservator Unn Gelting (th) lov til – iført handsker – at røre Ely-håndskriftet, da det mageløse håndskrift ankom til Roskilde Museum. Fra 20. maj kan alle opleve det på nært hold. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Derfor kalder vi det “Roskildes dåbsattest”
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
16.05.2022
Af Lene Steinbeck
Svenskeslaget har, bortset fra de to seneste år, været afholdt i Smørum siden 2012. Hvert år må de svenske soldater finde sig i en dragt prygl fra de lokale helte. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
Hvis du den 22. maj ser en flok kampberedte børn og voksne omkring festivalpladsen i Smørum, ved du, at det er tid til det årlige slag mod svenskerne. Eller – næsten årlige. De seneste to år har den traditionsrige festival Svenskeslaget nemlig været aflyst på grund af corona.
Det gør ikke årets arrangement mindre festlig. Tværtimod, lyder det fra Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, der i samarbejde med lokale foreninger står for arrangementet. En lang række frivillige og lokale kræfter har i år knoklet for at skrue op for indholdet og håber på at kunne inddrage publikum i højere grad end tidligere. Blandt andet ved hjælp af en række skuespillere, der dukker op i forskellige roller på pladsen.
”Man kan for eksempel møde soldater, en bagermester fra Smørum og en præst, som vi håber, folk vil tage en snak og interagere med. De er i autentiske 1600-tals-dragter og vil gå rundt på pladsen hele dagen. Vi lægger vægt på, at det er autentisk, og at man kunne befinde sig på en markedsplads i 1659, så dragter, værktøj og så videre er, som det så ud dengang,” fortæller Rolf Kjær-Hansen.
Tæv til svenskerne
Der er masser at give sig til for gæster i alle aldre: Rollespil, historiefortælling, fægtekampe, musik og mad. Og så er der selvfølgelig det årlige slag mod svenskerne. Festivalen er nemlig en markering af en begivenhed, som fandt sted i Smørum under svenskekrigene i 1657-1660. Her huserede en gruppe deserterede svenske soldater i området, hvor de terroriserede indbyggerne. En gruppe lokale bønder tog sagen i egen hånd. De overfaldt og dræbte soldaterne, hvis hårdt tilredte skeletter menes at være dem, der dukkede op under en udgravning i 1912.
Derfor er en fast tradition, at et slag fra svenskekrigene opføres til festivalen, og i år kan man opleve en kampscene fra Stormen på København, som fandt sted i 1659. En af dem, der helt sikkert kommer til at følge slagets gang, er Egedals Kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup:
”Det glæder mig meget, at vi igen kan samles om den her lokalhistoriske begivenhed. Jeg har savnet vores årlige svenskerdag under coronatiden. Så det bliver en fantastisk fest. Der er også et rigtig spændende program for alle aldre. Der er både falkeshow, mulighed for at svinge et sværd, se hesteopvisning, og lytte til musik fra tiden. Og så er der selvfølgelig selve slaget, hvor ti svenske soldater tabte, til de stærke lokale bønder,” siger hun.
En overset del af historien
Falkeshowet er et nyt tiltag. En falkoner kommer forbi pladsen og giver en opvisning i rovfuglens evner. I 1600-tallet var det kongen, der havde monopol på falkejagt. Og den slags historier er en vigtig del af Svenskeslaget.
”Der findes jo masser af gode, historiske markeder. Men det, som er specielt her, er at vi hænger det op på en konkret begivenhed, som hele dagen udspiller sig omkring. Svenskekrigene er en lidt overset del af historien – vi var jo millimeter fra at blive en svensk provins! Sådan gik det heldigvis ikke, og siden da har freden jo sænket sig. Vi har forsonet os med svenskerne og er i dag de bedste venner,” siger Rolf Kjær-Hansen.
Svenskeslaget foregår ved Smørum Kulturhus søndag den 22. maj kl. 11.30-16.
Svenskeslaget 2022:
Tid: søndag den 22. maj kl. 11.30-16
Sted: Pladsen ved Smørum Kulturhus
Pris: Gratis
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
06.11.2023
Soldater træner deres færdigheder under en øvelse under 1. verdenskrig. Foto: Rigsarkivet
Den 23. november slog Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.
Hvordan satte 1. verdenskrig, 2. verdenskrig og Den Kolde Krig præg på livet i Roskilde? Og hvordan bevarer mennesker et håb om fred i en verden præget af krig? Det er nogle af de gennemgående spørgsmål i Roskilde Museums nye udstilling ”Roskilde mellem håb og frygt – Fra Den Store Krig til Den Kolde Krig”.
Emnet er desværre både eviggyldigt og aktuelt, fremhæver museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard:
”Med den ulykkelige situation i Ukraine og nu også i Mellemøsten er krig igen kommet tæt på. Krige skaber usikkerhed og meningsløshed. De nedbryder håb og tro på fremtiden. Så hvordan bevarer vi et håb i frygten? Det spørgsmål er museets nye udstilling optaget af,” siger Morten Thomsen Højsgaard.
”Udstillingen giver et indblik i, hvordan krig har påvirket handlinger og oplevelser hos mennesker i Roskilde og omegn. Den rummer fortællinger om mennesker, der finder veje og tilpasser sig, selv i en verden præget af krig. I de fortællinger findes en form for håb,” siger han.
Rummene fortæller deres egen historie
Museumsinspektør og kurator på Roskilde Museum, Dorthe Godsk Larsen, ser frem til at invitere museets gæster indenfor i udstillingen. Hun har haft blik for, at også museets egne bygninger er en del af fortælling om, hvordan truslen om krig har præget byen:
”I rummene, netop hvor udstillingen kan opleves, var der soldaterhjem for de mange indkaldte soldater under Den Store Krig – som vi i dag kalder 1. verdenskrig. Den fortælling har vi med i udstillingens scenografi og gennem lokalhistoriske fotos, som er fundet frem i et tæt samarbejde med Roskilde Arkiverne. Det giver udstillingen et særligt nærvær, synes jeg, at vi kan inddrage fortællinger om noget, der er foregået lige præcis hér,” siger hun.
Frihedskæmpere og befolkning kunne nære nyt håb og samles på Stændertorvet den 5. maj 1945. Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
Sammenhænge og stærke fortællinger
Formidlingen af de tre krige er fordelt i tre rum og håbet er, at de besøgende får blik for sammenhænge mellem krigene. En af pointerne i udstillingen er nemlig, at nazismen og kommunismen voksede ud af asken af Den Store Krig og lagde kimen til 2. verdenskrig og Den Kolde Krig.
Udstillingen rummer også stærke fortællinger om blandt andet om livet i Tune-stillingen under Den Store Krig, om mørklægningen, modstanden og befrielsen under 2. Verdenskrig og om kommandocentralen placeret under Klostermarksskolen under Den Kolde Krig.
”Vores håb er, at vores gæster får indsigt i, hvad en hverdag med krig vil sige og får nye perspektiver på krigens tilstedeværelse aktuelt og historisk,” siger hun.
Ny forskning indgår i foredrag om Den Kolde Krig
Som optakt til udstillingen inviterer Roskilde Museum den 14. november til foredraget ”Hvis krigen kommer – civilforsvar og civilt beredskab under Den Kolde Krig”.
Her fortæller historiker og koldkrigsekspert Iben Bjørnsson med afsæt i ny dansk forskning om truslen om atomkrig og om nogle af de tiltag, som skulle beskytte befolkning og samfund mod atombomben.
Tyske soldater i Algade forlader Roskilde i maj-dagene efter befrielsen i 1945. Foto: Roskilde Lokalhistoriske Arkiv
Selv i et tilsyneladende helt hverdagsagtigt foto kan krigen være skjult tilstede. På ladcyklen lige bag den cirka treårige Hanne Boegh Hansen ligger sprængstof gemt under sækkene. Billedet er taget ud for Poppel Allé 21 i 1945. Foto: Emil Hansen
Telefonerne stod klar til vigtige opkald og kontakt med omverdenen i Kommandocentralen under Klostermarksskolen i årtierne, hvor Den Kolde Krig satte sit præg – også i Roskilde. Foto: Trine Sejthen /ROMU
Her kan du få mere viden om udstillingen.
Roskilde TV har været på besøg og dækket ”Roskilde mellem håb og frygt – Fra Den Store Krig til Den Kolde Krig”. Følg med i besøget her:
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
apr 24, 2020
Et sjældent depotfund fra slutningen af bondestenalderen er med til at give indblik i ændringer i samfundet for 4.000 år siden.
apr 17, 2020
Omkring 2800 f.v.t. står Danmark over for store forandringer. Nye kulturer strømmer til udefra, og gamle samfundsstrukturer er i opbrud. Mens de omkringliggende samfund retter fokus mod individet, vælger fjordlandet at holde fast i gamle skikke med fælleskabet i centrum. Men store forsamlinger byder også på lurende sundhedsmæssige farer.
apr 7, 2020
Politiet blev lørdag den 21. marts sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode. Nu er ROMUs arkæologer på sagen.
nov 21, 2019
Mini-udstilling fra 22. november 2019
Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger
BEGIVENHED
Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.
Der venter borgerne i og omkring Roskilde en flot og samlende oplevelse til Lysfest 2024. For efter fire år uden det store optog vender det lysende og spektakulære optog tilbage, når Lysfest 2024 afholdes den 2. februar fra kl. 17 til 21 i centrum af Roskilde.
– Det glæder mig utrolig meget, at vi i år kan genintroducere lysoptoget. Det er et kendetegn for Lysfesten! Vi samles om at sprede lyset gennem bymidten og langs Kulturstrøget. Under Corona-årene måtte vi undvære optoget, og vi savende det, siger Isabella Fulgø, der er Publikumschef hos museumsorganisationen ROMU, som er medarrangør af Lysfest 2024.
Lysfesten er et opløftende fællesskab, hvor hele Roskilde samles og vintermørket forvandles til et lærred for lysende værker. Formålet er at skabe en god aften for byens borgere, som folk har lyst til at opleve igen.
– I år har både handel og kulturliv åbent til Lysfesten. Det betyder, at vi sammen får hele bymidten til at summe i et legende og lysende fællesskab. De gode relationer på tværs af aktørerne i Roskildes bymidte viser sig virkelig og kommer byen til gode, når vi sætter alle sejl ind på byens fællesskab og skaber lys i mørket, forklarer Isabella Fuglø.
Den Legende Lysfest
Lysfesten 2024 har fået undertitlen ”Den Legende Lysfest”. Derfor inviterer Lysfesten 2024 medvirkende til at lave interaktive værker og begivenheder, der opfordrer både børn og voksne til at lege.
Samtidig har Kulturstrøget, som er organisationen bag Lysfest 2024, inviteret Ida Heick og Katrine Andersen fra Amager Heick Productions til at stå for det kreative udtryk i optoget i samarbejde med Kulturskolen i Roskilde. Ida og Katrine har begge en baggrund i Fashion Design og skaber normalt koncepter og atmosfærer til fx events, natklubber og underground fester.
De glæder sig til at prøve kræfter med at lave lys-optoget, og på den måde bruge deres talent for at arbejde med relationen mellem krop, kunst og rum.
– Vi glæder os helt vildt til at skabe et kreativt rum med et lysende og legende udtryk. Samtidig er vi spændte på at møde de mange frivillige, der skal være med i optoget og få deres input til muligheder. Optoget og samarbejdet med Roskilde kommune er også en mulighed for at arbejde med nye materialer og give nyt liv til gamle ting. Det bliver fedt at arbejde hen imod et mål, som kulminerer i vintermørket, siger Ida Heick og Katrine Andersen.
Amager Heick Productions laver optoget til Lysfest 2024 i samarbejde med lokale foreninger.
I løbet af Lysfesten bliver Kulturstrøget lyst op af lysinstallationer, der er events på institutionerne langs Kulturstrøget (Byens Hus, Domkirken, Palæfløjen, Roskilde Museum, Kreativt Hus for Børn, Roskilde Kloster og Roskilde Bibliotek).
Alt i alt er Lysfesten en byfest, der samler Roskildes borgere, til en smuk og festlig oplevelse.
dec 10, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 9, 2020
Trommer og dannebrogsflag blev almindelig juletræspynt under treårskrigen i 1848, og de fleste af os synger om dem hver juleaften.
dec 8, 2020
Stjernen i toppen af juletræet symboliserer Betlehemsstjernen. Men det er en forholdsvis ny skik at pryde træets top med en stjerne.
dec 7, 2020
I dag får du historien om juletræet.
dec 6, 2020
Lav din egen garnnisse
dec 5, 2020
Lav din egen gardinringnisse
BEGIVENHED
16.05.2022
Af Stine Blegvad
Det vakte stor interesse, da Ely-håndskriftet ankom med særlig kurer, Steven Archer (billedet), fra Trinity College Library til Roskilde Museum. Nu er museet klar til at vise det uvurderlige håndskrift frem. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Efter halvandet års forberedelse kan museet endelig udstille det enestående Ely-håndskrift, som omtaler Roskilde for første gang, og som er kilden til Roskilde Stifts 1000-års jubilæum. Borgmester Tomas Breddam og biskop Peter Fischer-Møller deltager ved åbningsreceptionen den 19. maj på Roskilde Museum. Det mageløse håndskrift kan opleves af alle i museets udstilling fra og med den 20. maj.
Under stor opmærksomhed ankom Ely-håndskriftet i slutningen af april til Roskilde Museum fra Storbritannien. Med særlig kurer, eget flysæde og klimasikret bil. Siden da har det befundet sig trygt og godt i sin montre, mens museets ansatte har lagt sidste hånd på forberedelserne.
Fredag den 20. maj kan museet så endelig efter mange måneders intenst arbejde slå dørene op for alle, der har lyst til at opleve ”Roskildes dåbsattest”.
”Ely-håndskriftet har en kæmpe betydning for vores fælles historie her i Roskilde, men også langt uden for vores byskilte. Derfor er jeg selvfølgelig utrolig glad for, at det er lykkedes Roskilde Museum at få det til byen, så alle nu får mulighed for at opleve det helt tæt på, siger borgmester Tomas Breddam, der også holder åbningstale ved museets åbningsreception.
1000 år med navnet Roskilde
Ely-håndskriftet er det tidligste bevis på, at der for nøjagtig 1000 år siden var en biskop i Roskilde. Det er på én gang den tidligste kilde overhovedet, som nævner bynavnet Roskilde, og kilden til Roskilde Stifts 1000 års jubilæum.
”Når vi i år markerer Roskilde Stifts jubilæum gør vi det under overskriften ’Kirke og samfund i 1000 år’, for den vekselvirkning har været frugtbar i 1000 år. Derfor er samarbejdet med Roskilde Museum om jubilæet helt oplagt, og vi glæder os over, at det er lykkedes museets dygtige folk at få Ely-håndskriftet hertil Roskilde i jubilæumsåret,” siger biskop over Roskilde Stift Peter Fischer-Møller.
Udstillingen af Ely-håndskriftet er blevet til med bidrag fra Roskilde Stiftsråd.
Få hele historien med
Roskilde Museum inviterer til tre foredragsaftener for alle, der har lyst til at komme endnu mere i dybden med Ely-håndskriftet og de mange fortællinger, der knytter sig til det:
25. maj kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
7. juni kl. 19-21: Roskildes dåbsattest – foredrag om Ely-håndskriftet og det ældste Roskilde / middelalderarkæolog Jesper Langkilde, ROMU
15. juni kl. 19-21: Danmark og England i 1000-tallet – de arkæologiske spor /seniorforsker Anne Pedersen, Nationalmuseet
Roskilde Museum har desuden udviklet et undervisningsforløb for elever fra 6.-9. klasse. Forløbet kan bookes fra 23. maj og er gratis for skoler i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner.
Skoleforløb bookes på tlf. 51 70 70 71 eller på booking@romu.dk.
Tid og sted
Ely-håndskriftet kan opleves på Roskilde Museum fra fredag den 20. maj til og med søndag den 25. september 2022.
Åbningstider: Tirsdag – søndag, samt helligdage kl. 10-16. Almindelig entré.
Åbningsreceptionen er for et inviteret publikum og finder sted torsdag den 19. maj kl. 14-15. Pressen er velkommen.
Tilmelding til Stine Blegvad på stinebleg@romu.dk eller til Hanne Larsen hannelar@romu.dk
Der bliver passet godt på Roskildes dåbsattest. Som den eneste af museets ansatte fik ROMUs konservator Unn Gelting (th) lov til – iført handsker – at røre Ely-håndskriftet, da det mageløse håndskrift ankom til Roskilde Museum. Fra 20. maj kan alle opleve det på nært hold. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
Derfor kalder vi det “Roskildes dåbsattest”
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
apr 24, 2020
Et sjældent depotfund fra slutningen af bondestenalderen er med til at give indblik i ændringer i samfundet for 4.000 år siden.
apr 17, 2020
Omkring 2800 f.v.t. står Danmark over for store forandringer. Nye kulturer strømmer til udefra, og gamle samfundsstrukturer er i opbrud. Mens de omkringliggende samfund retter fokus mod individet, vælger fjordlandet at holde fast i gamle skikke med fælleskabet i centrum. Men store forsamlinger byder også på lurende sundhedsmæssige farer.
apr 7, 2020
Politiet blev lørdag den 21. marts sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode. Nu er ROMUs arkæologer på sagen.
nov 21, 2019
Mini-udstilling fra 22. november 2019
Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger
BEGIVENHED
16.05.2022
Af Lene Steinbeck
Svenskeslaget har, bortset fra de to seneste år, været afholdt i Smørum siden 2012. Hvert år må de svenske soldater finde sig i en dragt prygl fra de lokale helte. Foto: Egedal Arkiv og Museum
Det er tid til at slibe sværdene, støve kampornatet af og skrue tiden 350 år tilbage. Efter to års ufrivillig pause vender Egedals historiske festival, Svenskeslaget, tilbage. Og gæsterne kan godt begynde at glæde sig. I år er der nemlig gjort ekstra meget ud af oplevelsen.
Hvis du den 22. maj ser en flok kampberedte børn og voksne omkring festivalpladsen i Smørum, ved du, at det er tid til det årlige slag mod svenskerne. Eller – næsten årlige. De seneste to år har den traditionsrige festival Svenskeslaget nemlig været aflyst på grund af corona.
Det gør ikke årets arrangement mindre festlig. Tværtimod, lyder det fra Rolf Kjær-Hansen fra Egedal Arkiver og Museum, der i samarbejde med lokale foreninger står for arrangementet. En lang række frivillige og lokale kræfter har i år knoklet for at skrue op for indholdet og håber på at kunne inddrage publikum i højere grad end tidligere. Blandt andet ved hjælp af en række skuespillere, der dukker op i forskellige roller på pladsen.
”Man kan for eksempel møde soldater, en bagermester fra Smørum og en præst, som vi håber, folk vil tage en snak og interagere med. De er i autentiske 1600-tals-dragter og vil gå rundt på pladsen hele dagen. Vi lægger vægt på, at det er autentisk, og at man kunne befinde sig på en markedsplads i 1659, så dragter, værktøj og så videre er, som det så ud dengang,” fortæller Rolf Kjær-Hansen.
Tæv til svenskerne
Der er masser at give sig til for gæster i alle aldre: Rollespil, historiefortælling, fægtekampe, musik og mad. Og så er der selvfølgelig det årlige slag mod svenskerne. Festivalen er nemlig en markering af en begivenhed, som fandt sted i Smørum under svenskekrigene i 1657-1660. Her huserede en gruppe deserterede svenske soldater i området, hvor de terroriserede indbyggerne. En gruppe lokale bønder tog sagen i egen hånd. De overfaldt og dræbte soldaterne, hvis hårdt tilredte skeletter menes at være dem, der dukkede op under en udgravning i 1912.
Derfor er en fast tradition, at et slag fra svenskekrigene opføres til festivalen, og i år kan man opleve en kampscene fra Stormen på København, som fandt sted i 1659. En af dem, der helt sikkert kommer til at følge slagets gang, er Egedals Kulturudvalgsformand, Charlotte Haagendrup:
”Det glæder mig meget, at vi igen kan samles om den her lokalhistoriske begivenhed. Jeg har savnet vores årlige svenskerdag under coronatiden. Så det bliver en fantastisk fest. Der er også et rigtig spændende program for alle aldre. Der er både falkeshow, mulighed for at svinge et sværd, se hesteopvisning, og lytte til musik fra tiden. Og så er der selvfølgelig selve slaget, hvor ti svenske soldater tabte, til de stærke lokale bønder,” siger hun.
En overset del af historien
Falkeshowet er et nyt tiltag. En falkoner kommer forbi pladsen og giver en opvisning i rovfuglens evner. I 1600-tallet var det kongen, der havde monopol på falkejagt. Og den slags historier er en vigtig del af Svenskeslaget.
”Der findes jo masser af gode, historiske markeder. Men det, som er specielt her, er at vi hænger det op på en konkret begivenhed, som hele dagen udspiller sig omkring. Svenskekrigene er en lidt overset del af historien – vi var jo millimeter fra at blive en svensk provins! Sådan gik det heldigvis ikke, og siden da har freden jo sænket sig. Vi har forsonet os med svenskerne og er i dag de bedste venner,” siger Rolf Kjær-Hansen.
Svenskeslaget foregår ved Smørum Kulturhus søndag den 22. maj kl. 11.30-16.
Svenskeslaget 2022:
Tid: søndag den 22. maj kl. 11.30-16
Sted: Pladsen ved Smørum Kulturhus
Pris: Gratis
apr 24, 2020
Et sjældent depotfund fra slutningen af bondestenalderen er med til at give indblik i ændringer i samfundet for 4.000 år siden.
apr 17, 2020
Omkring 2800 f.v.t. står Danmark over for store forandringer. Nye kulturer strømmer til udefra, og gamle samfundsstrukturer er i opbrud. Mens de omkringliggende samfund retter fokus mod individet, vælger fjordlandet at holde fast i gamle skikke med fælleskabet i centrum. Men store forsamlinger byder også på lurende sundhedsmæssige farer.
apr 7, 2020
Politiet blev lørdag den 21. marts sat i alarmberedskab, da resterne af to skeletter dukkede op fra jorden på en sommerhusgrund i Frederikssund kommune. Knogleresterne viste sig at stamme fra en 4000 år gammel grav og rummede menneskeknogler, der var usædvanligt velbevarede for denne tidsperiode. Nu er ROMUs arkæologer på sagen.
nov 21, 2019
Mini-udstilling fra 22. november 2019
Vi hører det ofte. Havene stiger. Klimaforandringerne. Fjordens skiftende beskaffenhed har til alle tider været et livsvilkår for livet langs fjorden. Vandet stiger
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
