Ukendt kirke midt i byen? – her får du sporene
Af middelalderarkæolog Jesper Langkilde

På Gråbrødre kirkegård ses lige syd for kapellet opstillet to rækker frådsten, som er fundet ved gravearbejde på kirkegården. Frådstenene er tydeligvis tilhuggede bygningssten. Frådsten var det foretrukne bygningsmateriale for kirker i Roskilde i 1000-1100-tallet. Er stenene tegn på, at der kan have ligget en ældre kirke på stedet, da gråbrødrene grundlagde deres kloster i 1237? Foto: Ingrid Nielsen.
Hvis myndighedernes forholdsregler tillader det, så gå en tur på Gråbrødre kirkegård i Roskilde, og lad tankerne flyve tilbage til middelalderen. Dengang lå her et munkekloster med en klosterkirke. Men der er tegn på, at der måske, allerede inden gråbrødrene kom til stedet, lå en endnu ældre kirke. Holder det stik, kan vi føje endnu en kirke til den lange liste over kirker i middelalderens Roskilde. Læs her hvilke tegn, der peger på det – så har du lidt at tænke over på din gåtur.
Roskilde er den by i det nuværende Danmark, hvor der fandtes flest kirker i middelalderen – hele 20 kirker kender vi til. Men måske skal der føjes en mere til listen. På Gråbrødre kirkegård i Roskilde lå i middelalderen et munkekloster med en klosterkirke, som blev stiftet ved en donation af en grund i 1237. En samling mystiske sten fundet på kirkegården har imidlertid sat tanker i gang om, at der måske kan have ligget en ukendt ældre kirke på grunden i forvejen, da gråbrødrene fik den. Når man kigger efter, er der også andre tegn på dette i bevarede kilder fra middelalderen, og senest har en lille arkæologisk udgravning på kirkegården i 2018 styrket mistanken.
Mystiske sten på kirkegården
På Gråbrødre kirkegård kan man se en samling mystiske og interessante sten opstillet ved sydsiden af kapellet. Stenene er fundet ved gravearbejde på kirkegården og består af frådsten tilhugget som bygningssten. Frådsten, eller kildekalk som den også kaldes, fandtes tidligere i store mængder i Roskildes undergrund omkring de mange kildevæld i den bakke, byen ligger på. Frådsten er blød, når den ligger i jorden – og mulig at tilhugge relativt let – men hærder til hård tilstand i fri luft.
Det gjorde stenen til et velegnet byggemateriale, som blev brugt til bygning af stenkirker i Roskilde i 1000- og 1100-tallet, før brugen af de nye revolutionerende mursten af tegl blev udbredt fra omkring 1200. Da gråbrødrene begyndte at bygge kloster på stedet i 1200-tallet, er dette helt sikkert opført i tegl, så stenene kan ikke stamme fra deres byggeri. Stenene kunne derfor være et tegn på, at der lå en gammel stenkirke på stedet, da gråbrødre fik grunden i 1237.
Hvad var det gråbrødrene fik i 1237?
Vi ved, at gråbrødrene fik grunden som en gave fra grevinde Ingerd af Regenstein, som stammede fra den meget magtfulde og velhavende danske Hvide-slægt.
Hendes titel kom fra ægteskabet med den tyske grev Konrad af Regenstein. Hendes far var Jakob Sunesen, der i Valdemar Sejrs tid var kongens mægtigste stormand i riget, og hendes farbrødre Anders og Peder blev henholdsvis ærkebiskop i Lund og biskop i Roskilde, ligesom hendes bror blev biskop efter farbroren. Så Ingerd tilhørte på alle måder samfundets absolutte top.
Ingerd blev en stor velgører for 1200-tallets nye munkeordener – dominikanerne og franciskanerne – eller sorte- og gråbrødrene, som de kaldtes i Norden. Hun stod bl.a. bag stiftelsen af gråbrødreklostre i både Roskilde, København, Kalundborg og Næstved ved donationer af grunde og bygninger til brødrene – ejendomme hun for en stor dels vedkommende må have haft fra sin fædrene arv.
For Roskildeklostrets vedkommende ved vi fra en beretning nedskrevet i senmiddelalderen, at Ingerds donation i 1237 omfattede en grund med ”beboelseshus og andre bygninger i grundmur”. Så klostret blev altså ifølge denne kilde ikke grundlagt på bar mark. Der fandtes bygninger i forvejen, og nogle af disse var endda murede bygninger. Kan en af disse have været en kirke?
En kirkeindvielse, der ikke helt stemmer
Et argument, der taler for dette, er påpeget af historikeren Ingrid Nielsen. Hun har gjort opmærksom på, at gråbrødrenes klosterkirke var indviet til trinitatis, dvs. den hellige treenighed. Det er meget usædvanligt for en gråbrødre kirke. Faktisk var ingen andre af gråbrødrenes kirker i Danmark viet til trinitatis. Almindeligvis regnes kirker viet til trinitatis for at høre til 1000-1100-tallet, dvs. før gråbrødrene kom til Danmark i 1200-tallet, og de synes desuden især knyttet til samfundets magthavere.
Det kunne derfor give mening, hvis der på Ingerds grund lå en gammel fornem gård med en tilhørende kirke opført af frådsten af hendes forfædre – Hviderne. Vi ved, at slægten havde et nært forhold til Roskilde. F.eks. var Absalon, der blev biskop i Roskilde i 1158, samt de efterfølgende fem Roskildebiskopper alle fra Hvide-slægten. Vi ved også, at Ingerd efter eget ønske blev begravet i gråbrødrekirken i Roskilde i 1259. Hendes særlige forhold til netop denne gråbrødrekirke vil også give god mening, hvis kirken oprindeligt var opført af hendes slægt.
Nye arkæologiske undersøgelser
Tanken om en gård med en mulig kirke bygget i frådsten fra tiden før klostergrundlæggelsen fandt for nylig yderligere støtte ved en mindre arkæologisk undersøgelse på Gråbrødre kirkegård. I forbindelse med nedlægning af nye fjernvarmerør blev der fundet enkelte murrester fra gråbrødreklostret, hvilket i sig selv var spændende ny viden.
Men ikke mindre spændende var det, at der under murresterne kunne konstateres ældre lag med affald fra beboelse på stedet – arkæologer kalder dem kulturlag – som også indeholdt stumper af frådsten og mørtel. Kulstof 14-dateringer af lagene daterer dem til 1100-tallet. Så selv om der ikke blev fundet egentlige bygningslevn, peger lagenes indhold og datering altså på, at der, inden klostret blev grundlagt, har været beboelse på stedet, og at aktiviteterne omfattede byggeri med frådsten.
Var der så en ældre kirke på stedet? Det ved vi stadig ikke med sikkerhed, men argumenterne for det er i hvert fald ikke blevet dårligere.
Læs mere om de arkæologiske undersøgelser på Gråbrødre kirkegård i den næste udgave af museets årsskrift ROMU, som udkommer senere på foråret.
Tag med på fortælletur med museets middelalderarkæolog Jesper Langkilde
På Gråbrødre kirkegård ses lige syd for kapellet opstillet to rækker frådsten, som er fundet ved gravearbejde på kirkegården. Frådstenene er tydeligvis tilhuggede bygningssten og var det foretrukne bygningsmateriale for kirker i Roskilde i 1000-1100-tallet. Er stenene tegn på, at der kan have ligget en ældre kirke på stedet, da gråbrødrene grundlagde deres kloster i 1237?
Tid, pris, sted
Onsdag d. 14. juli, 2021 kl. 17-18
75 kr.
Billetter købes i Roskilde Museums butik eller på billetto.dk
Mødested: Indgangen til Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Maks. 25 deltagere
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER
Bogserien ”Danske albums” bliver til spotudstillinger på Danmarks rockmuseum
Redaktørerne og forfatterne Henrik Marstal og Jan Poulsen står i front, når forlaget bag ”Danske albums” indgår et langsigtet samarbejde med Danmarks rockmuseum RAGNAROCK. Den fælles mission er at styrke pop- og rockkulturens ofte underbelyste betydning, med det klassiske album som centrum.
Ny bog om Roskilde Domkirke fortæller den kongelige danmarkshistorie
På Verdensarvsdagen den 12. oktober 2023 udkommer bogen Konger og dronninger i Roskilde Domkirke. Gennem 1000 år som kongelig gravkirke har Roskilde Domkirke været et centralt og trofast vidne til vores fælles historie. De mange royale gravmonumenter fortæller en unik danmarkshistorie – som er relevant for os alle. Og den fortælles levende i den nye bog, som også udkommer på engelsk.
Historien bag musikken 2024
I april 2023 lancerede rockmuseet RAGNAROCK den nye talkfestival ‘Historien bag musikken – musikken bag historien’. Nu er fem hovednavne på plads til anden omgang, der finder sted fredag og lørdag 22.-23. marts 2024.
Spotudstilling og foredrag kaster lys over børnegrave i bondestenalderen
I en ny spotudstilling på Roskilde Museum kommer gæsterne i nærkontakt med gravritualer fra bondestenalderen. Og helt usædvanligt handler det om børnegrave. Kostbare gravgaver og velbevarede dele fra klædedragter fra en gravhøj i det østlige Roskilde kan gøre os klogere på, hvordan samfundets yngste blev begravet for næsten 4000 år siden. Udstillingen følges op af foredrag.
Under 27 år? Kom gratis på poppens og rockens magiske museum
Alle mellem 18 og 27 år kan komme gratis på museum som en del af K7-week fra 11. til 17. september. Et oplagt bud på en gratis oplevelse er museet om populærmusikkens historie i Roskilde. RAGNAROCK er for dig, der vil underholdes, danse, skrue på knapperne og blive klogere på dig selv, musik og ungdomshistorie.
ROMU henter stor bevilling til at forske i jernalderens Vindinge
En bevilling fra Kulturministeriet giver ROMU mulighed for at undersøge Vindinges betydning i jernalderen. Det vækker begejstring på museet, hvor arkæologer i årtier har gjort spændende fund i området, der ligger sydøst for Roskilde. Bevillingen skal bruges til at forske i og perspektivere de mange fund. Ultimativt skal de samles i en publikation om Vindinge som et magtcenter i romersk jernalder.
Lützhøfts Købmandsgaard i Roskilde søger frivillige
Der er snart æbleskiver, æbletryk og æblemost i stride strømme, når købmandsgården slår porten op for den traditionsrige æblefest i efterårsferien. Men med et stigende antal gæster er der brug for flere, gode frivillige kræfter til at skabe historiske oplevelser for byens børnefamilier.
Odin fra Lejre skal på mission i rummet
Den danske astronaut Andreas Mogensen tager en kopi af en unik Odin-sølvfigur fra vikingetidens Lejre med på sin kommende rum-mission. Figuren, der er en af flere danske kulturgenstande med ombord, symboliserer jagten på ny viden og skal øge kendskabet til Danmarks og Lejres spændende vikingehistorie.
Roskilde Domkirke styrker formidlingen med ny guidebog
Sommerens mange besøgende i Roskilde Domkirke er blandt de første til at tage en helt ny guidebog i brug. Guidebogen giver mere plads til kvinderne i den kongelige danmarkshistorie, som domkirken er så rig på. Desuden er det gjort lettere for gæsterne at finde rundt og opdage de mange detaljer i kunsten og arkitekturen i kirken, der er UNESCO verdensarv.