Unikt håndskrift: England udlåner Roskildes dåbsattest til Roskilde Museum
09.03.2022
Udstillingen af Ely-håndskriftet er åbnet!
Nu kan du opleve ”Roskildes dåbsattest” helt tæt på.
Så tæt, at du næsten kan høre munkens fjerpen, der skratter hen over pergamentet.
Vi synes, det er mageløst!
Kom forbi og mærk, om du har det ligesådan.
Vi ses i Sankt Ols Stræde 3.
Vi har åbent tir-søn 10-16.
Dokumentet fra 1022 er det tidligste bevis på, at der på det tidspunkt var en biskop i Roskilde. Han hed Gerbrand, og i 1022 bevidnede han jordoverdragelse fra den danske konge Knud den Store til Ely-klosteret. Foto: Trinity College Library, Cambridge.
I år er det 1000 år siden, at Roskilde første gang blev omtalt på skrift. Håndskriftet, der bevidner det flotte, runde jubilæum, kan til maj opleves Roskilde Museum. Det er en sjælden mulighed for de nysgerrige – det er nemlig første gang, at håndskriftet har taget turen til Roskilde fra England, hvor det normalt har hjemme
Til foråret kan gæsterne på Roskilde Museum komme helt tæt på et indbundet håndskrift, der er skelsættende for domkirkebyens historie. Museet har nemlig lånt Ely-håndskriftet, der indeholder en meget tidlig omtale af Roskilde.
Håndskriftet stammer fra det engelske Ely-kloster, der i 1022 fik overdraget et stykke jord af Knud den Store. Han var på det tidspunkt konge over både Danmark og England. I den forbindelse blev et dokumentet udfærdiget, og det er her, vi for første gang ser Roskilde – eller ’Roscylde’, som det blev stavet i middelalderen – på skrift.
”I det her dokument er oplistet en række prominente vidner til overdragelsen. Der er blandt andet kongen, Knud den Store, og hans dronning, der er de to engelske ærkebiskopper og ti biskopper. En af dem er Gerbrand, der er biskop i Roskilde Stift. Det er første gang, vi hører om Roskilde Stift, og det er vores kilde til at vide, at der findes en biskop af Roskilde på det her tidspunkt,” siger Jesper Langkilde, der er arkæolog og museumsinspektør ved ROMU.
Ely-håndskriftet har aldrig tidligere været uden for Storbritannien, men nu kan det opleves på nært hold på Roskilde Museum. Foto: Kristian Grøndahl
Skrøbeligt pergament
Det originale dokument fra 1022 er desværre gået tabt. Men ordlyden er bevaret i den afskrift af dokumentet, som findes i Ely-håndskriftet fra 1100-tallet. Ved siden af montren med Ely-håndskriftet, hvor øjnene kan gå på jagt efter ’Roscylde’ i de snirklede bogstaver, vil museet opsætte en digital udgave, som gæsterne kan bladre i.
Trods den klare tilknytning til Roskilde by og stift er det første gang, at håndskriftet med Ely-dokumentet har taget turen fra sit hjem på Cambridge Universitetet i England til Roskilde. Og det er da heller ikke noget, man bare lige gør. Det ligger et stort arbejde i at transportere og sikre den gamle bog, fortæller Jesper Langkilde.
”Sådan en bog fra 1100-taller er jo håndskrevet på gammelt pergament. Det må ikke få særlig meget lys, det skal opbevares i den rette luftfugtighed og selvfølgelig i stor stil sikres mod tyveri og ulykker. Så det er en omstændelig proces. Men det er samtidig en fantastisk mulighed for at udstille en unik genstand, der er så vigtig for byens og stiftets historie.”
En dåbsattest på byen og stiftet
Samme begejstring kan man spore hos ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard.
”Det er lidt af en drøm, der går i opfyldelse: at have en dåbsattest på et stift og en by. Det er jo kulturarv fra den absolut øverste hylde. Derfor glæder vi os selvfølgelig til, at folk kan komme ind og være vidne til en historie med et 1000-årigt forløb, når bogen bliver udstillet som en del af vores permanente udstilling.”
Det ikke kun Roskilde Museum, der kipper med flaget for den aldrende fødselar. Hele byen vil deltage i en fejring, der strækker sig over det meste af 2022. Og selv om håndskriftet med det 1000 år gamle dokument i sig selv er en fantastisk udstillingsgenstand, er det i høj grad også en fortælling om os danskere.
”Tidsmæssigt er vi lige efter Harald Blåtands tid, og vi kan se, at Roskilde spiller en central rolle på det tidspunkt. Håndskriftet er med til at pege på et tidspunkt, hvor der sker en magtforskydning og et skifte i den danske historie. Fra det gamle samfund, hvor man dyrkede de nordiske guder i Lejre, til en kristen tradition med Roskilde som magtcentrum,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Ely-håndskriftet vil kunne opleves på Roskilde Museum fra 20. maj – 25. september.
Roskilde by fejrede allerede i 1998 byens 1000 års jubilæum. Vi kender ikke det præcise årstal for byens grundlæggelse, men arkæologiske tyder fund på, at det skete i årtierne omkring år 1000.
Men første gang, byens navn optræder på skrift, er i et dokument fra 1022. Dokumentet er samtidig den første omtale af Roskilde stift og den første biskop. Derfor kalder vi det for byens dåbsattest.
Det originale dokument fra 1022 findes ikke længere, men ordlyden og indholdet er bevaret i en afskrift, nedskrevet i Ely kloster i England i midten af 1100-tallet i det såkaldte Ely-håndskrift.
Og det er dette håndskrift, som Roskilde Museum har fået lov at låne. Det er første gang nogensinde, at håndskriftet bliver udlånt til udstilling uden for England.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.