![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/01-jake-angeli-qanon-shamon-kredit-wiki-commons.jpg)
QAnon-shamanen Jake Angeli optræder ofte i bar overkrop og viser gladeligt sine mange tatoveringer frem. Foto: Wiki Commons
PERSPEKTIV. Da Capitol i Washington D.C. blev stormet den 6. januar var både Thors hammer, Yggdrasil og en såkaldt valknude med i menneskemængden, nemlig på QAnon-shamanen Jake Angelis krop. Symbolerne, der gennem mange år er dukket op i vikingefund i blandt andet Lejre og Roskilde, bliver flittigt brugt i moderne politiske sammenhænge, fortæller museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze.
Særligt én mand skiller sig ud på billederne fra stormen på Capitol d. 6. januar: Med bisonhorn og –pels på hovedet, ansigtsmaling og store tatoveringer på sin overkrop er QAnon-shamanen Jake Angeli svær at overse.
Han er en del af den amerikanske konspirationsbevægelse QAnon, der støtter Trump og har en forestilling om, at verden styres af et satanisk, kannibalsk og pædofilt netværk. Og så har han en stor del af sin krop tatoveret med symboler fra blandt andet vikingernes billede-univers.
Der er meget at sige om Angeli, men især tre af hans tatoveringer vækker min interesse, nemlig Thors hammer, verdenstræet Yggdrasil og en valknude.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/02-thors-hammer-kredit-cille-krause-romu-1-rotated.jpg)
Thors hammer fundet ved Gl. Lejre, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
Thors hammer kender vi bl.a. fra Lejre, hvor ROMU gennem årene har fundet flere eksemplarer, Yggdrasil ser vi ofte som stiliseret plantefletværk, og det kan være det, vi ser på dette fragment af et trefliget spænde fra vikingetiden, fundet ved Lyndby, Lejre Kommune. Og Valknuden, der kendes fra Gotland, forbindes med triskelen, som bl.a. ses på Snoldelevstenen, der tidligere stod i Snoldelev, Roskilde Kommune, men i dag findes på Nationalmuseet.
Fascinationen af vikingetidens kulturarv er i dag et udbredt fænomen, som folder sig ud inden for bl.a. smykker, musik, film, serier, gaming og festivaller – og i ROMUs eget logo, der forestiller netop en triskele.
Heller ikke brugen af vikingemotiver som moderne politiske symboler er ny, og på Snoldelevstenen findes for eksempel et soltegn (et hagekors), der som symbol for nazismen i det 20. århundrede er blevet brugt i sammenhænge, som ligger meget langt fra de oprindelige.
På samme måde kan vi også ”frikende” Thors hammer, Yggdrasil og triskelen.
Symbolerne bruges i øvrigt af både venstre- og højrefløjs protestbevægelser, som vi ser med QAnon. Der er store forskelle på disse to politiske ydrefløjes fascination af vikingekulturarven, men fælles for dem er en magtkritik og en kærlighed til naturen – og således har den nu fængslede Jake Angeli nægtet at spise mad i fængslet – med mindre det er økologisk.
![](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2021/01/03-fibel-kredit-cille-krause-romu.jpg)
Stiliseret plantefletværk, der kunne forestille Yggdrasil på fragment af et trefliget spænde, fundet nær Lyndby, Lejre Kommune. Foto: Cille Krause/ROMU
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.