Vugge med vokseværk – historiske Lejre har en magnetisk tiltrækning
Af: Lene Steinbeck
24.06.2021
Lejre Museum ligger i smørhullet Gammel Lejre, som ikke bare rummer Lejres historie, men en central del af Danmarkshistorien. Og den fortælling smitter af på stoltheden hos borgerne i Lejre – og borgmesteren, Carsten Rasmussen (S). Foto: Jesper Skaane Bendix/ROMU.
Det er svært at sige Lejre, uden at nethinden fyldes med sagnhelte, konger og vikinger. Men Lejre er også en progressiv kommune med stor tilflytning, og der er en iboende bevidsthed om, at kulturarven ikke bare er noget, der foregår på et museum. Den bliver taget med på råd og tænkt ind i byfornyelse, historiefortælling – og endda i et nyetableret gin-destilleri. Det fortæller borgmester Carsten Rasmussen i denne artikel, der er en del af ROMU’s lille serie om kulturarv i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund.
Hvis du som bare mildt historisk interesseret træder ud ad døren efter et besøg på Lejre Museum, vil blikket straks gå på opdagelse i en scene, der ikke giver øjnene ro. En skov af gamle høje, gravpladser, store haller og skibssætninger vidner om et landskab, der for lidt over et årtusinde siden dannede baggrund for nogle spændende kapitler i Danmarkshistorien.
I næsten 500 år var området omkring Gammel Lejre centrum for magt og konger i vikingetiden og yngre jernalder. Herfra udspringer historierne om den internationalt berømte sagnhelt Beowulf og om Skjoldungeslægten, som man mener er Danmarks første enekongeslægt.
I dag, mere end 1.000 år senere, sætter den fortælling stadig sit tydelige præg på kommunen. Ikke mindst efter de seneste årtiers udgravninger – blandt andet Danmarks største Kongehal, som blev fundet og udgravet af Lejre Museum og ROMU og genskabt af Sagnlandet Lejre.
”Det er en fortid, som er meget let tilgængelig og synlig. Når man bor i Lejre kommune, er der en stolthed over den stærke historie, der knytter sig til stedet. Over, at man kan gå ud på marken, stampe i jorden og sige: ’Det var jo lige her, det skete’. At her er Danmarks vugge,” siger Lejres borgmester, Carsten Rasmussen (S)
Derfor er området omkring Gammel Lejre uomgængeligt, når snakken falder på kulturarven i Lejre Kommune. Men kulturarv er meget mere og andet end noget, som foregik for 1.000 år siden. Det er borgmesteren ganske bevidst om.
”Det er jo klart, at jo længere, du kommer fra Gammel Lejre, jo tyndere bliver slægtskabet til historien om Beowulf. Så har vi for eksempel i stedet i den nordlige del halvøen Bramsnæsvig, som vi også kalder Dejligheden. Malere er strømmet hertil siden 1800-tallet, fordi det er et af de smukkeste og mest maleriske steder i hele Danmark.”
Byudvikling må ikke blive til afvikling
Han kalder selv Lejre en ”lidt mystisk” kommune. Den består af 49 landsbyer, og det tætteste, kommunen kommer på en ’hovedstad’, er Hvalsø med 4.000 sine indbyggere. Men det er ikke Lejre, der lægger ryg til mediernes historier om landsbydød og forladte lokalsamfund. Tværtimod.
”Vi er i virkeligheden i den modsatte situation. Vi har længe oplevet, at folk gerne vil flytte til Lejre. Og alle ville jo være glade for tilflytning, men vi holder faktisk lidt igen. Det er selvfølgelig en del af udviklingen, men det skal ske på en måde, så vi sikrer, at landsbyerne bevarer deres identitet. Det er jo også kulturarv,” fortæller Carsten Rasmussen.
For der ligger en vigtig opgave – som også har stor politisk bevågenhed i kommunen – i at balancere byfornyelse, udbygning og bevarelse.
”For dem, som flytter hertil, er det naturen og det grønne, som trækker. De uberørte landsbymiljøer omkring de gamle gadekær i Kattinge og Sæby. Det skal vi jo sikre os ikke forsvinder.”
Carsten Rasmussen understreger, at han godt ved, det er et positivt problem. Og kommunen tager hellere end gerne imod nye borgere – og nye ideer. For det kan også være med til at løfte kommunen og faktisk sætte kulturarven i spil på en helt ny måde.
En sluttet kulturarvsring
Det har Carsten Rasmussen oplevet et levende eksempel på for nyligt under et besøg på Vintre Møller – en gammel vandmølle, hvor der siden 1300-tallet blandt andet er blevet produceret mel, uld og øl ved Møllebækkens bred.
”Vintre Møller er et af de tidlige industrispor i kommunen. For 100 år siden var her et bryggeri, som måtte dreje nøglen om, da de gik nedenom og hjem, men nu får de gamle vandmøller en renæssance og genopstår i en ny skikkelse,” fortæller Carsten Rasmussen.
Som en anden Fugl Føniks har et lokalt destilleri nu etableret sig ved den gamle vandmølle for at producere gin og rom af lokale råvarer. Selve vandmøllen er ikke i brug til det nye destilleri, men bruges i stedet som besøgscenter, der sammen med det rindende vand fortæller et stykke kulturhistorie om den spæde industri i Lejre.
”Her er kulturarven i virkeligheden en del af brandingen. Det nye, som vi jo alle gerne vil have, er højere, forædlede fødevarer, som bygger på fortiden og på historien. Og det gør det i høj grad her,” lyder det fra Carsten Rasmussen.
Han er godt tilfreds med at være borgmester i en kommune, som hviler på solide historiske søjler, men samtidig sætter kulturarven i spil på nye måder. Hvor sagnkongernes fjerne fortid tager nutiden og fremskridtet i hånden og viser en vej, i stedet for at være modsætninger.
ROMU har det kulturhistoriske ansvar for Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund. Artiklen her er et afsnit af en lille serie, hvor vi tager temperaturen på kulturarven i de fire kommuner og spørger borgmestrene, hvilken rolle kulturarven spiller i henholdsvis Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.
FAKTA:
På Lejre Museum får du fortællingen om, hvorfor Gl. Lejre er kongerigets vugge. Her havde de tidligste konger i vikingetid og sen jernalder deres tronsæde gennem 500 år. I det smukke landskab lige ved museet kan du opleve stedet, hvor Danmarks største kongehal blev fundet og udgravet.
Se Lejre Museums priser og åbningstider her.
Vil du møde en flig af Lejres lidt nyere historie, så læg vejen forbi Gammel Kongsgaard, som ligger tæt på museet.
Læs om Gammel Kongsgaard her.
Hvis du gerne vil vide mere om Vintre Møller, kan du læse mere her. Du kan også følge destilleriet på facebook.
I Sagnlandet Lejre kan du blandt meget andet opleve den genskabte udgave af Danmarks største kongehal.
Se mere her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.