50 år med lokalhistorien brusende i årene
I 1980’erne rykkede Ledøje-Smørum Historisk Forening ind i Smørum Gamle Skole, som i dag fungerer både som samlingssted og udstillingsrum for områdets historie. Foto: ROMU.
I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring
Det bliver på ingen måde forbigået i stilhed, når Ledøje-Smørum Historisk Forening kan fejre et halvt århundrede på bagen. To lurblæsere trutter festlighederne i gang, når foreningen inviterer til reception på selve fødselsdagen, den 9. juni. Receptionen afholdes i Smørum Kulturhus med lurblæsertrut, taler, sange, mad og drikke. Søndag den 12. juni inviterer foreningen alle nysgerrige og historieinteresserede til åbent hus i Smørum Gamle Skole.
Foreningen opstod i 1972 som en reaktion på, at samfundet begyndte at ændre sig drastisk. Landbrug blev nedlagt, og parcelhusgrunde blev i stor stil udstykket. Der skete en strukturel forskydning, og forandringerne skyllede ind over landet.
”Så var der nogle fremsynede mennesker, som sagde: ’Hvis vi skal bevare alle de gamle historier, må vi gøre noget.’ Derfor oprettede de foreningen. Det var udelukkende frivillige, der stod bag, så i de første år holdt de møder rundt omkring, i private hjem og hvor der ellers var plads,” fortæller Line Ludvigsen, næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening.
Siden 1980’erne har foreningen dog haft et fast tilholdssted i Smørum Gamle Skole, som er blevet hjemsted for de mange historier og genstande fra området. Det er et livligt hus, der på en gang fungerer som udstillingsrum, mødested og arkiv. De faste udstillinger tæller blandt andet et drengeværelse indrettet som i 70’erne i brune og orange nuancer og med ryatæppe. Også en skolestue med pulte, en stadsstue og et køkken fra 1920’erne er med til at vække historien til live.
Et hyggeligt sted at samles
En stor del af foreningens arbejde – som stadig er 100 % frivilligt – består i at registrere, arkivere og bevare de historier og genstande, der kommer ind fra hele området. Men en anden gren af arbejdet går med at planlægge arrangementer for foreningens op mod 300 medlemmer, der troligt møder op, når der er udflugter eller foredrag.
”De kommer altid en time før arrangementerne starter, fordi det er hyggeligt at mødes og snakke. Og der bliver virkelig snakket. Det er sådan en god måde at ses på, og vi må ofte sætte begrænsninger på vores foredrag, ture og andet, fordi det er så populært,” fortæller Line Ludvigsen.
Arrangementerne havde dog anderledes svære kår, da coronaen ramte Danmark. Den ramte nemlig også foreningslivet hårdt, og det naturlige samlingssted med udflugter, møder og gode snakke blev lukket ned for en periode. Til gengæld blev tiden brugt på at gøre klar til genåbning.
Smørum Gamle Skole fik en ordentlig oprydning, der stadig pågår – for pladsen, hvor foreningen opbevarer og samler flere hundrede års lokalhistorie var begyndt at blive lidt trang.
”Huset er jo ikke større, end det er. Vi har vores faste udstillinger, men vi har ikke mulighed for at udvide. Skulle vi så nedlægge noget af det vi har? Køkkenet? Det kan vi ikke nænne. Drengeværelset fra 70’erne? Nej, det er jo her, folk kommer ind og udbryder: ’Det kan jeg godt huske!’” fortæller Line Ludvigsen.
Foreningen afholder gerne arrangementer for børn, for det er aldrig for tidligt at blive bidt af lokalhistorien. Billedet er fra sommerferien 2021, hvor foreningen var medarrangør af et arkæologiværksted for børn. Foto: Egedal Arkiver og Museum.
Brug for friske kræfter
Men en oprydning har gjort arkiverne mere overskuelige – og faktisk står mere plads ikke øverst på fødselarens ønskeliste. Det gør til gengæld et ordentligt skud friske kræfter.
”Vi har mange medlemmer, men vi bliver jo ældre. Alle, der sidder i bestyrelsen og de frivillige, der hjælper med registrering, arrangementer og rejseplanlægning – ja, vi er ved at være endda meget grå i toppen. Derfor er det vigtigt at få nogle yngre og energiske mennesker ind i foreningen, så vi kan fremtidssikre den,” siger Line Ludvigsen.
Hun håber blandt andet, at foreningens arbejde med områdets skoleklasser kan få børnene til at hive deres forældre med hen i foreningen. Eller måske bedsteforældre.
”En hel masse medlemmer i 30’erne og 40’erne er nok utopisk. Da har man travlt med arbejde og børn og at få det hele til at gå op. Men de friske, energiske lokale i 60’erne, dem vil vi meget have fat i til at føre foreningen videre.”
Søndag den 12. juni holder foreningen åbent hus i Smørum Gamle Skole, og her har alle mulighed for at dukke op og være med til at fejre Ledøje-Smørum Historisk Forenings 50-års jubilæum. Man kan læse meget mere om foreningens arbejde – og måske endda melde sig under fanerne –på foreningens hjemmeside.
Måske kan man være heldig at finde sin oldefar i museets gamle skoleprotokoller. Her kan man fordybe sig i elevernes fremmøde og udeblivelser for 100 år siden.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.