Åbent hus med grifler og avispapirbåde i Smørum Gamle Skole
![Smørum_gl-skole](https://romu.dk/wp-content/uploads/sites/21/2022/06/smoerum-gl-skole.jpg)
Hvordan så en skolestue ud i 1950’erne? Det kan man opleve i Smørum Gamle Skole, og til åbent hus i anledningen af Ledøje-Smørum Historisk Forenings 50-års jubilæum kan man såmænd selv prøve kræfter med pen og blæk.
Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne
Søndag den 12. juni trækker Smørum Gamle Skole i festtøjet. Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus kl. 13-16 i skolens lokaler. Anledningen er, at det denne sommer er 50 år siden, foreningen blev stiftet.
Arrangementet er åbent for alle, der kunne tænke sig at blive lidt klogere på egnens nære historie. Skolen vil myldre med frivillige historiefortællere fra Ledøje-Smørum Historisk Forening, der vil vise gæsterne rundt i deres lokaler i den nedlagte skole i Smørum. Det kan være et besøg i stadsstuen, køkkenet, drengeværelset med skær af orange og ryatæpper eller en af de andre faste udstillinger. Man kan høre om skolegang i gamle dage, og ved pultene, der blandt andet stammer fra Smørum friskole, kan man forsøge sig som skribent med datidens skriveredskaber: med grifler på tavler eller pen og blæk.
I det hele taget er tiden skruet tilbage til en tid længe før iPads og Wifi, hvor en populær fritidsaktivitet kunne være at folde hatte og både af avispapir. Det kan man prøve kræfter med under kyndig vejledning af foreningens frivillige.
QR-koder skal være med til at stille nysgerrigheden
Foreningen holder altid åbent hus den første søndag i måneden, og til dette, der altså også markerer 50 års-jubilæet, er der en nyhed på programmet. Rundt i skolens lokaler er der nemlig blevet opsat en række QR-koder, som giver de besøgende mulighed for på deres egen telefon at læse historier om eksempelvis den gamle skolestue eller i køkkenet fra 1920’erne.
”Når vi har åbent hus, har vi tit så lynende travlt, at vi ikke kan nå at vise alle rundt,” siger Line Ludvigsen, der er næstformand i Ledøje-Smørum Historisk Forening.
”Men med QR-koderne kan man så bruge sin telefon og selv gå på opdagelse i historierne. For eksempel kan man læse, at vores skoleudstilling er et hjørne af den oprindelige skolestue, man kan læse om skolen historie og se, hvor inventaret kommer fra. Vi har for eksempel pulte fra Smørum Friskole og et kateder fra Grønland.”
Udover at få de gode historier fra de faste udstillinger, er der også på jubilæumsdagen mulighed for at komme med en tur i kulisserne. Foreningen har brugt corona-tidens nedlukninger til at rydde op på skolens førstesal, og den 12. juni åbnes den for gæsterne. Her kan man blandt andet se en lille film om, hvordan man afleverer genstande og historier til foreningen, så de kan komme til at indgå i lokalsamfundets store, fælles arkiv.
Arrangørerne håber på godt vejr, så kaffe og kage kan indtages i tørvejr på skolens parkeringsplads. Det er gratis at deltage, alle kan være med og det kræver ikke tilmelding.
Tid: Søndag den 12. juni kl. 13-16
Sted: Smørun Gamle Skole, Smørum Bygade 35, 2765 Smørum
Pris: Gratis. Tilmelding ikke nødvendig.
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
VAR HAN EN HALSHUGGET VENDISK SØRØVER?
I 2017 gjorde arkæologer fra ROMU et overaskende fund af to menneskekranier ved museets udgravning på Sortebrødre Plads forud for opførelsen af et p-hus. Udgravningen bragte ny viden frem om middelalderens Roskilde i form af spor af en hidtil ukendt forstad til middelalderbyen. Men altså også to menneskekranier – som måske har tilhørt to dræbte fjender. Læs her en mulig forklaring på fundet.
FRIHEDENS SOL OVER ROSKILDE
De fleste danskere har et sæt sort-hvide billeder, der dukker frem på nethinden, når talen falder på besættelsestiden. Mange af billederne stammer fra de første besættelsesfilm og ugerevyer, der henover sommeren 1945 løb over lærredet. De første film var mindre lokale produktioner, hvilket Frihedens sol over Roskilde er et eksempel på. Her gik byens sparrekassedirektør Knud Henker rundt og filmede og registrerede den glædesfyldte, men også kaotiske tid, der udspillede sig i Roskilde på befrielsesdagen og ugerne derefter.
TID TIL AT MINDES OG HYLDE FRIHEDEN
Når vi i aften sætter lys i vinduerne, er det for at mindes Befrielsen. Samtidig minder vi med lyset hinanden om, hvor flygtig friheden kan være, og hvor vigtigt det er aldrig at tage den for givet. Den historiske aften markeres med arrangementet Alsang i Roskilde Livestream, hvor vi mindes og synger for friheden sammen hver for sig. Mindebegivenheder som den er sammen med fysiske mindesmærker med til at fastholde vores erindringer om dem, der kæmpede for friheden.
TUREN TIL DIG, DER VIL OPLEVE MINDESMÆRKER
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
KULTURARV GENOPFINDER SIG SELV PÅ 4. MAJ I KRISETID
Roskildes kulturaktører er gået sammen for at holde traditioner for 4. maj lyslevende med virtuel alsang på den mindeværdige aften. Og det er et eksempel på, hvordan hele landet i virkeligheden har brugt krisen til at forstå og tage vare på det, der giver livet værdi, skriver museumsdirektør i en aktuel kommentar
ROSKILDE-HISTORIKER: PÅ 1. MAJ VISER VI STYRKEN I SAMMENHOLDET VED AT HOLDE AFSTAND
I over hundrede år er Arbejdernes internationale kampdag blevet markeret i Roskilde. Kun i besættelsens sidste år blev kampdagen forhindret, og i år har corona-pandemien sat en stopper for demonstration og forsamling den 1. maj. Men dagen kan alligevel bruges til at demonstrere styrken i sammenholdet, mener historiker Hans-Christian Eisen.
KRISER KALDER PÅ SAMFUNDSSIND OG OPFINDSOMHED
Ordet samfundssind, som vi bruger så meget i disse uger, trækker tråde tilbage til besættelsestidens Danmark. Og selv om der er en verden til forskel på at være midt i en verdenskrig og at bekæmpe en pandemi, så er der også fællestræk. Kriser kræver afsavn i dagligdagen og kalder på samfundssind og opfindsomhed. Men hvor hverdagslivet under besættelsen især bød på materielle afsavn, er det i dag de sociale afsavn vi må leve med.
TOILETPAPIRET, DER SKREV SIG IND I HISTORIEN
Kan du huske, da vi alle sammen talte om hamstring af toiletpapir i krisens første dage? Det føles måske allerede som længe siden nu, men historien om toiletpapiret er historien om, at helt almindelige hverdagsting kan ”træde i karakter” og være med til at forme vores oplevelse af historiens udvikling – i dag såvel som for hundrede år siden.
VÅBNENE KOMMER – HILSNER TIL GRETHE OG JULIANE…
’Så sad vi der og ventede på Grethe.’ Og det var det, de gjorde. En modstandsgruppe, Borup-holdet, sad i Bidstrup-skovene nær Roskilde i september 1944 og ventede på Grethe. Grethe var det kodeord, de havde hørt i radioen og navnet på den våbenmodtagelse, som de nu sad og ventede på ved Gyldenløveshøj, Sjællands højeste punkt. Våbennedkastningerne foregik også andre steder på Sjælland. De startede i 1943, og i disse dage for 75 år siden foregik en af de sidste våbenmodtagelser under kodeordet Juliane nær Hove i Nordsjælland.
NÅR ARKÆOLOGEN ARBEJDER HJEMMEFRA
Ligesom mange danskere i øjeblikket er de fleste af ROMUs medarbejdere sendt hjem for at arbejde. Det gælder også flere af museets arkæologer. Men kan man overhovedet arbejde hjemmefra, når man er arkæolog? Det korte svar er ja! Faktisk kan skrivebordsarkæologien slet ikke undværes. Arkæolog Nadja M.K. Mortensen fortæller om arbejdet ude og inde og inviterer dig indenfor i hjemmekontoret.