Arkæolog Ole Kastholm har ledt udgravningen ved den stejle Ejby Klint, hvor arbejdet blev foretaget ved håndkraft.
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neandertalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
Enhver historiebog vil berette, at mennesket først kom til Danmark efter sidste istid. Men måske har tidlige mennesker, nærmere betegnet neandertalere, levet i Danmark før istiden.
Denne teori har arkæologer fra museumsorganisationen ROMU og Nationalmuseet afprøvet med en udgravning ved Ejby Klint.
“Hvis man skal lede efter neandertalere i Danmark, så er Ejby Klint et rigtig godt sted. Her kan vi nemlig komme ind til et uforstyrret jordlag, som stammer fra Eem-mellemistiden,” fortæller Ole Kastholm, arkæolog ved ROMU.
Eem-mellemistiden var en periode hvor høje temperaturer og et rigt dyreliv har gjort Danmark attraktivt for fortidsmennesker. Men indtil videre har man ikke fundet nogen spor af neandertalerne nord for Tyskland.
“Jordlaget fra Eem-mellemistiden ligger typisk dybt under jorden, og det kan være blandet sammen med lag fra andre perioder. Men ved Ejby Klint er laget både uforstyrret og nemt at grave sig ind til. Og det ser man ikke ret mange steder i Danmark,” siger Ole Kastholm, som har fået hjælp af geologer til at fastslå, at jordlaget netop er fra Eem-mellemistiden.
Da det er meget sjældent at finde organisk materiale, som fx knogler, fra den tid, er det primært neandertalernes redskaber som arkæologerne har ledt efter i Ejby Klint. Men arkæologer kan ofte have svært ved at vurdere, om flinteredskaberne er bearbejdet af menneskehænder eller af naturens kræfter
Forskning i neandertalere har været ugleset
Allerede i 1960’erne fandt amatørarkæolog Erik Madsen nogle flintredskaber på stranden ved Ejby, og snart efter begyndte han at foretage nogle mere systematiske udgravninger i klinten.
“Madsen gjorde flere fund i klinten, bl.a. tre flintstykker, som Madsen selv mente kunne være forarbejdet af mennesker. Men desværre er netop disse tre forsvundet den dag i dag,” siger Ole Kastholm, som har gransket Erik Madsens efterladte papirer og fund.
Jagten på de tidligste mennesker i Danmark har ofte været ført af amatørarkæologer, mens fagfolk har kigget skeptisk til. Det fortæller Lasse Sørensen, Forskningschef ved Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid på Nationalmuseet:
“Forskning i de danske neandertalere har været ugleset i lagt tid, og der har der aldrig rigtig været foretaget seriøse udgravninger inden for de sidste 40 år. Men nu om dage er der heldigvis et forøget fokus på neandertalerne, både herhjemme og i udlandet. Derfor er vi rigtig glade for at ROMU foreslog et samarbejde om udgravningen ved Ejby’,” siger Lasse Sørensen.
I mange år har det været ugleset blandt arkæologer at lede efter neandertaler-levn i Danmark, men nu er billedet ved at vende. Foto: Neanderthal Museum
Tankevækkende fund i Ejby Klint
Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft. Men nu da udgravningen er slut, skal arkæologerne fra ROMU og Nationalmuseet endelig til at se nærmere på deres fund. Og det ser allerede spændende ud:
“Vi har fundet flere flintstykker, som muligvis er bearbejdet af mennesker. Vi kommer dog ikke til at konkludere med sikkerhed, at der har været neandertalere ved Ejby Klint ud fra den nu afsluttede udgravning. Men det er et godt første skridt i jagten,” siger Ole Kastholm.
Samarbejdspartnerne på Nationalmuseet er enige:
“Før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden. Og så glæder vi os til at kunne låne fundene fra Ejby Klint til en udstilling på Nationalmuseet,” siger Lasse Sørensen.
Udgravningen ved Ejby Klint er foretaget af ROMU i tæt samarbejde med Nationalmuseet, som også udstiller fundene fra og med 20. oktober
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
MUSEUMSDIREKTØR: DET SKAL NOK BLIVE GODT IGEN!
Julen byder på store forventninger, meningsfulde gentagelser og undertiden også skuffelser. Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard siger tak til alle brugerne af museerne i 2021 og fortæller om, hvordan et spil fra barndommens jul indrammer oplevelser fra året, der gik
Bliv klogere på den nyeste arkæologiske forskning
Årets udgave af tidsskriftet Gefjon er kommet fra trykken. Dyk ned i nogle af de mest interessante danske arkæologiske opdagelser fra de forgange år. Læs blandt andet om et våbenhus, der blev bygget af en anden, end man troede, og om stedet, hvor udtjente skibe blev afmonteret, før de blev sænket i Roskilde fjord. Der er kun ét krav til læseren: Du skal ønske at blive klogere.
STORT KULTURÅR FOR ROSKILDE INDVARSLES MED EN HEL UGES FEJRING AF LYSET
Næste år bliver januar fulgt til dørs af en uge med lys i Roskildes gader. Kulturstrøget gentager succesen med at lade byens lysfest sprede sig over flere dage. Der skal lyses for at fordrive mørket og for et år, der både byder på en 1000-års fejring og en Tour de France-etape
ROSKILDE MUSEUM EFTERLYSER BILLEDER OG PERSONLIGE HISTORIER FRA AFFALDSBRANDEN I SOLUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
SKOLEFORLØB MED ROLLESPIL OG FESTIVAL SKAL ØGE ELEVERNES TRIVSEL
Grundskolerne i Egedal kan dette efterår for første gang nyde godt af kommunens samarbejde med museumsorganisationen ROMU. De kan endnu lige nå at søge om ganske gratis at benytte sig af ROMUs tilbud om undervisningsforløb frem til nytår. Fristen er 26. november.
KIRSTEN HANSDATTER TRAK FULDE HUSE PÅ RÅDHUSET – 113 ÅR EFTER SIN DØD
Tiden blev skruet tilbage til 1863, da Egedal Rådhus dannede rammen om en aften i Kirsten Hansdatters tegn. Den unge kvinde skrev dagbog et år af sit liv her på egnen for næsten 160 år siden. Arrangementet, som var stablet på benene af lokalhistoriske kræfter, var gennemført med udstilling, musik, fortælling og en ret, der også optræder i dagbogen.
GÅ MED I FODSPORENE EFTER BONDESTENALDERNES “FIRST MOVERS” I KILDEDAL NORD
Kom med på jagt efter stenalderens mennesker i Egedal. Museumsinspektør og arkæolog Emil Winther Struve guider på området Kildedal Nord og fortæller om livet på kanten af ådalen omkring 2.500 f.Kr. En særlig grav fra bondestenalderen giver håb om flere spændende fund.
DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM
I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark
“KIRSTEN HANSDATTERS DAGBOG ER EN GAVE TIL EGEDAL KOMMUNE”
Den 11. november er Egedals borgere inviteret til en aften i bondepigen Kirsten Hansdatters tegn. Hendes dagbog fra 1863 er en usædvanlig historie om et helt almindeligt kvindeliv på landet for 150 år siden. Etnolog Carsten Hess fortæller her, hvad der gør dagbogen så unik
EN AFTEN I SELSKAB MED KIRSTEN HANSDATTER
For 150 år siden skrev en ung kvinde fra Knardrup dagbog et år af sit liv. Den 11. november er kvinden, Kirsten Hansdatter, og hendes dagbog omdrejningspunkt for et arrangement, som Egedals tre lokalhistoriske foreninger afholder på rådhuset