Arkæolog Ole Kastholm har ledt udgravningen ved den stejle Ejby Klint, hvor arbejdet blev foretaget ved håndkraft.
Hen over sommeren har arkæologer fra ROMU og Nationalmuseet gravet ved Ejby Klint. Udgravningen er et første skridt i jagten på neandertalerne i Danmark, fortæller arkæolog.
Enhver historiebog vil berette, at mennesket først kom til Danmark efter sidste istid. Men måske har tidlige mennesker, nærmere betegnet neandertalere, levet i Danmark før istiden.
Denne teori har arkæologer fra museumsorganisationen ROMU og Nationalmuseet afprøvet med en udgravning ved Ejby Klint.
“Hvis man skal lede efter neandertalere i Danmark, så er Ejby Klint et rigtig godt sted. Her kan vi nemlig komme ind til et uforstyrret jordlag, som stammer fra Eem-mellemistiden,” fortæller Ole Kastholm, arkæolog ved ROMU.
Eem-mellemistiden var en periode hvor høje temperaturer og et rigt dyreliv har gjort Danmark attraktivt for fortidsmennesker. Men indtil videre har man ikke fundet nogen spor af neandertalerne nord for Tyskland.
“Jordlaget fra Eem-mellemistiden ligger typisk dybt under jorden, og det kan være blandet sammen med lag fra andre perioder. Men ved Ejby Klint er laget både uforstyrret og nemt at grave sig ind til. Og det ser man ikke ret mange steder i Danmark,” siger Ole Kastholm, som har fået hjælp af geologer til at fastslå, at jordlaget netop er fra Eem-mellemistiden.
Da det er meget sjældent at finde organisk materiale, som fx knogler, fra den tid, er det primært neandertalernes redskaber som arkæologerne har ledt efter i Ejby Klint. Men arkæologer kan ofte have svært ved at vurdere, om flinteredskaberne er bearbejdet af menneskehænder eller af naturens kræfter
Forskning i neandertalere har været ugleset
Allerede i 1960’erne fandt amatørarkæolog Erik Madsen nogle flintredskaber på stranden ved Ejby, og snart efter begyndte han at foretage nogle mere systematiske udgravninger i klinten.
“Madsen gjorde flere fund i klinten, bl.a. tre flintstykker, som Madsen selv mente kunne være forarbejdet af mennesker. Men desværre er netop disse tre forsvundet den dag i dag,” siger Ole Kastholm, som har gransket Erik Madsens efterladte papirer og fund.
Jagten på de tidligste mennesker i Danmark har ofte været ført af amatørarkæologer, mens fagfolk har kigget skeptisk til. Det fortæller Lasse Sørensen, Forskningschef ved Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid på Nationalmuseet:
“Forskning i de danske neandertalere har været ugleset i lagt tid, og der har der aldrig rigtig været foretaget seriøse udgravninger inden for de sidste 40 år. Men nu om dage er der heldigvis et forøget fokus på neandertalerne, både herhjemme og i udlandet. Derfor er vi rigtig glade for at ROMU foreslog et samarbejde om udgravningen ved Ejby’,” siger Lasse Sørensen.
I mange år har det været ugleset blandt arkæologer at lede efter neandertaler-levn i Danmark, men nu er billedet ved at vende. Foto: Neanderthal Museum
Tankevækkende fund i Ejby Klint
Arkæologerne har ikke kunnet benytte deres gravemaskiner på den stejle klint, og derfor har alt udgravning været foretaget med håndkraft. Men nu da udgravningen er slut, skal arkæologerne fra ROMU og Nationalmuseet endelig til at se nærmere på deres fund. Og det ser allerede spændende ud:
“Vi har fundet flere flintstykker, som muligvis er bearbejdet af mennesker. Vi kommer dog ikke til at konkludere med sikkerhed, at der har været neandertalere ved Ejby Klint ud fra den nu afsluttede udgravning. Men det er et godt første skridt i jagten,” siger Ole Kastholm.
Samarbejdspartnerne på Nationalmuseet er enige:
“Før udgravningen havde jeg ingen forhåbninger om, at vi nogensinde ville finde spor fra neandertalerne i Danmark. Efter udgravningen er jeg mere optimistisk, og jeg håber på, at vi kan være med til flere udgravninger i fremtiden. Og så glæder vi os til at kunne låne fundene fra Ejby Klint til en udstilling på Nationalmuseet,” siger Lasse Sørensen.
Udgravningen ved Ejby Klint er foretaget af ROMU i tæt samarbejde med Nationalmuseet, som også udstiller fundene fra og med 20. oktober
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I INDBAKKEN
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Fra haver til æbleskiver: ROMU hylder sine frivillige
Ved årets nytårskur kastede de frivillige sig ud i workshops om udvikling af kompetencer og rekruttering af nye frivillige.
Roskilde Museum tilbyder gæsterne mandagsåbent og rabat i museumscaféen Freunde
En forsøgsordning, der har kørt siden efterårsferien, bliver nu gjort permanent, så Roskilde Museum holder åbent for besøgende alle ugens dage. Derudover kan man få rabat i husets café med gyldig entrebillet – og rabat på museet, hvis man er kunde i Museums Caféen Freunde.
ROMU-FUND: MARGRETE 1’S KÆLDER PÅ ÅRETS TOP 10
I 2019 dukkede en middelalderkælder op på en grund i Lille Grønnegade i Roskilde. Nogle uger efter fundet kunne ROMUs middelalderarkælog Jesper Langkilde melde, at kælderen med al sandsynlighed har tilhørt Margrete 1. Nu er fundet kommet på Slots- og kulturstyrelsens Top 10 over Årets Fund og sikrer ROMU en placering på listen for sjette år i træk.
PORTEN TIL ”SKJOLDUNGERNES KONGSGÅRD” I LEJRE FUNDET
ROMUs arkæologer har i samarbejde med Nationalmuseet fundet åbningen i det palisadeanlæg, der omkransede Gl. Lejres imponerende kongehal under optakten til og i vikingetiden. Placeringen af den cirka seks meter brede indgang understreger, at kongehallen som bygningsværk var en magtdemonstration.
Kim Larsens måske bedste sang mangler i Højskolesangbogen
Debatindlæg i Jyllands-Posten bragt 30. september 2019 af Tomas Breddam, bestyrelsesformand, Romu, borgmester i Roskilde (S) og Morten Thomsen Højsgaard, direktør, ph.d., Romu
Klik og læs hele debatindlægget på jp.dk
6 GODE GRUNDE …
… til at zoome ind på Gasolin’
Med sange som “Kvinde min” og “Masser af succes” fik rockbandet Gasolin’ fat i det helt store publikum. Som optakt til ny særudstilling på RAGNAROCK kommer her seks grunde til stadig at lade sig tanke op til tonerne fra Wili, Søren, Franz og Kim.
10 STÆRKE SAGER AT SE PÅ ROMU
ROMU passer hver eneste dag på mange tusinde levn fra mennesker, der har levet her før os – genstande, ting og sager, som alle fortæller om levet liv fra oldtiden helt frem til i dag. Mød 10 af de mere spektakulære her
ROSKILDE FESTIVAL PÅ MUSEUM
Når tusindevis af mennesker i denne uge fylder dyrskuepladsen i Roskilde og befolker et campingområde på størrelse med 300 fodboldbaner, så er RAGNAROCK- museet for pop, rock og ungdomskultur også at finde.
10 GODE GRUNDE TIL AT TAGE PÅ MUSEUM
Hvorfor bruge tid som gæst på et museum? Morten Thomsen Højsgaard, der er direktør for ROMU, opstiller her en stribe fordele ved at tage på museum. Og der er nogle overraskelser iblandt.
NY DIREKTØR FOR ROMU
Morten Thomsen Højsgaard tiltræder som ny direktør for ROMU
Morten Thomsen Højsgaard kommer fra en stilling som udviklingschef ved Kristeligt Dagblad med ansvar for indhold på mediehusets digitale platforme, samt tværgående projekter og innovation.