Egedals stærke historie skal helt hjem til borgerne

Af: Lene Steinbeck

18.05.2021

Charlotte Haagendrup (C), formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune, drømmer om, at det ikke kun er de meget historisk interesserede, der ved hvilke fantastiske historier, der knytter sig til området. Foto: Emil Helms, Ritzau Scanpix.

Egedal Kommune har en rig kulturarv, og hvis det står til formanden for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal, skal der trykkes på speederen for at få den formidlet. Hun tror på, at en fælles historie er en grundsten i at sammentømre borgerne i den store kommune.

For nogle år siden stod Charlotte Haagendrup på Nationalmuseet og beundrede to smukke hjelme fra bronzealderen. Hjelmene, der er omkring 3000 år gamle, er udhamret i bronzeblik og har snoede horn. De menes at være fremstillet i det sydlige Europa – men de er fundet i en mose på Sjælland. Formodentlig er de lagt ned som en offergave til guderne.

Det var først senere, at Charlotte Haagendrup (C) opdagede sammenhængen mellem hjelmene og den kommune, hvor hun bor og i dag er formand for Kultur- og Erhvervsudvalget: At de unikke hjelme er fundet i Brøns Mose. Nærmest i hendes egen baghave.

Den oplevelse rammer hovedet på sømmet i forhold til den opgave, Egedal kommune står overfor, når det kommer til kulturarv, mener Charlotte Haagendrup:

”Vi har så sindssygt meget her i Egedal kommune. Vi bor et vanvittigt interessant sted, men vi ved det ikke! Der er så mange gode historier her – de er omkring os, de ligger i bogform, i jorden og over den. Men på en eller anden måde får vi dem ikke ud.”

Engagerede formidlere

Kommunen har et stærkt talerør i de mange engagerede frivillige. De tre historiske foreninger i Stenløse, Smørum og Ølstykke afholder arrangementer, indsamler viden og udgiver publikationer med nyt og gammelt fra områderne.

”De er gode til at formidle, og jeg bliver så begejstret. Vi har nogle enormt engagerede mennesker. Så mit håb er, at vi bliver bedre til at komme ud med historierne. De er med til at definere os som kommune og som borgere. Når vi deler historie, er det nemmere at se, at vi ikke er så forskellige.”

Et stærkt korps af frivillige betyder ikke, at kommunen kan læne sig tilbage. Tværtimod. Der ligger nemlig en opgave i at hjælpe kulturarven med at krydse de gamle kommunegrænser mellem Stenløse, Ølstykke og Smørum. Og fra politisk side skal man gribe den opgave. Blandt andet via et stærkere samarbejde med områdets skoler, mener Charlotte Haagendrup. Egedal vokser hastigt, og blandt tilflytterne er mange børnefamilier.

”Lige når man flytter ind, skal man have styr på, hvor Brugsen og børnehaven er. Men når man lige falder til, har man overskud til mere. Da vil jeg gerne have, at børnene hjælper lidt på vej. Hvis de kommer hjem og siger: ’Nu skal du høre, hvad jeg har set i dag,’ så vil forældrene også se det.”

Byggeboom i Egedal

De mange nye borgere, der kommer til Egedal, skal have et sted at bo. Og det betyder, at byggebranchen har travlt. Det er blot med til at gøre historien større, siger Charlotte Haagendrup.

”At Egedal bygger meget nyt, gør jo også, at vi gør nye fund. Hver gang man graver, dukker der jo noget op. Vi skal sørge for, at de mennesker, der flytter ind, ved, at lige her på deres grund har vi fundet et halvt vikingeskib, eller hvad det nu måtte være. Det, der bliver gravet op her, skal ud lokalt. Det kan vi godt blive endnu bedre til at målrette.”

Det gælder de nye fund – men i høj grad også de gamle. Hun vender tilbage til Veksøhjelmene, der er danefæ og en del af Nationalmuseets permanente udstilling. Hvis det står til Charlotte Haagendrup, skal de på visit i Egedal.

”Jeg ville elske at kunne få udlånt hjelmene til en udstilling her i området, så de kan komme hjem. Det er et stort ønske, som jeg også har haft lejlighed til at ytre til Rane Willerslev (direktør for Nationalmuseet, red.). De er fundet her hos os, men mange er ikke klar over, at de faktisk er fra Brøns Mose. Det er den slags historier, jeg gerne vil have bundet helt sammen med området.”

Naturen som katalysator for kulturarven

De tydeligste spor efter historien finder vi i naturen, der gennem årtusinder har formet Egedal i området mellem Roskilde Fjord og Furesøen. Og det har mange fået øjnene op for det seneste år, hvor vores pandemiske virkelighed har lukket ned for stort set alt andet.

”At folk befinder sig mere i naturen, bringer mere fokus på kulturarven. Det er med til at pege på, at vi slet ikke er så forskellige. Egedal er et kæmpestort område, som er forbundet af naturen,” siger Charlotte Haagendrup, som fremhæver et helt specielt sted.

”Panoptikon i Smørum er mit yndlingssted. Det er en fantastisk udsigtspost.”

Det var her, hun selv begyndte at løfte blikket fra at spejde efter sin egen slægts historie til at se på naturen og landskabet som noget, der også former mennesket.

”Her står man og kigger ned på ådalen med alle de menneskeofringer og den mangeårige historie, der er foregået her. Når jeg står der og kigger, så tænker jeg, at her får vi på smukkeste vis bundet kommunerne sammen, fordi man kan se dem herfra.”

Fakta:

I 2021 har museumsorganisationen ROMU fået det samlede, lovafledte, kulturhistoriske ansvar i Egedal Kommune. ROMU skal i henhold til museumsloven foretage arkivalsk kontrol forud for nye byggesager for at sikre eventuelle væsentlige bevaringsværdier for eftertiden.

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

”CORONA-KRISEN HAR VIST OS, AT RELIGION OGSÅ ER DUFTE, STEARINLYS, BYGNINGER OG FÆLLESSKAB”

”CORONA-KRISEN HAR VIST OS, AT RELIGION OGSÅ ER DUFTE, STEARINLYS, BYGNINGER OG FÆLLESSKAB”

Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror?
Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…

KØBMANDSGÅRDEN SØGER FRIVILLIGE

KØBMANDSGÅRDEN SØGER FRIVILLIGE

Lützhøfts Købmandsgård, Slagtermuseet og Håndværksmuseet søger frivillige – ikke bare til at formidle historien – men til at gøre den lyslevende. Har du mod på æblefest, skurvognshygge og hønsepasning? Så er det måske nu, du skal blive en del af fællesskaberne et helt særligt sted på bykortet.

“MIT BARNEBARN SKAL MED IND OG SE, HVAD JEG HAR VÆVET”

“MIT BARNEBARN SKAL MED IND OG SE, HVAD JEG HAR VÆVET”

Spraglet, broget og formuldet – Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere vævet et otte meter langt tæppe af tøjrester fra byens genbrugsbutikker. ”Det formuldede tæppe” bliver det første, man møder som museumsgæst, når man fra 30. september går ind til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”

SPOTLIGHT PÅ SKRALDESPANDENS SKJULTE SKATTE

SPOTLIGHT PÅ SKRALDESPANDENS SKJULTE SKATTE

Udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ begynder i disse dage at tage form på Roskilde Museum. Mød Rune Fjord og Esben Horn, der er udstillingsdesignere på udstillingen – og bliv klogere på, hvordan man ’tryller’ affald om til udstillingsgenstande

SLÆGTSFORSKERE KAN SNART GÅ PÅ OPDAGELSE I PJÆK OG MARKARBEJDE

SLÆGTSFORSKERE KAN SNART GÅ PÅ OPDAGELSE I PJÆK OG MARKARBEJDE

I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken.

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum

NYT HOLD I BESTYRELSEN SKAL STYRKE KULTURARV VED KONGELIG GRAVKIRKE

NYT HOLD I BESTYRELSEN SKAL STYRKE KULTURARV VED KONGELIG GRAVKIRKE

Roskilde Domkirke står på UNESCOs liste over umistelig verdensarv, er kongelig gravkirke og en af landets store turistattraktioner. Fondsorganisationen, der driver formidlingen af den enestående kulturarv fra domkirken, har sat nyt hold i bestyrelsen, der samtidig får ny formand og ny næstformand

VI TABTE UDE, MEN KAN STADIG VINDE HJEMME

VI TABTE UDE, MEN KAN STADIG VINDE HJEMME

SOMMERHILSEN Skuffelse over nederlag kan dulmes ved at søge svar på vigtige spørgsmål i det hjemlige, nære og lokale, skriver museumsdirektør for ROMU i sommerhilsen, der tager afsæt i fodboldspilleren, der scorede til 1-0 på Wembley og tændte en dansk drøm, der så alligevel brast forleden.

ROSKILDES BORGERE HAR HISTORIEN BRUSENDE I BLODET

ROSKILDES BORGERE HAR HISTORIEN BRUSENDE I BLODET

I Roskilde går kommunens lange historie aldrig af mode, og traditioner for landbrug, handel og fiskeri er stadig nøgleord i området omkring Roskilde Fjord. Kulturarv er domkirke og vikingemuseum – men den lever i høj grad i og i kraft af borgene. Det fortæller Roskildes borgmester, Tomas Breddam, i denne artikel, som er en del af en serie, hvor ROMU tager temperaturen på kulturarven i Egedal, Lejre, Roskilde og Frederikssund kommuner.

Til top
X

post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.