Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum

Af: Linda Corfitz Jensen

24.09.2021

I middelalderudstillingen på Roskilde Museum kan du blive klogere på Margretes samtid og få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion ved at se originale riddersværd og meterhøje jesusfigurer. Foto: ROMU.

Margrete 1. havde en stærk tilknytning til Roskilde. Formentlig havde hun oven i købet selv residens i byen. Det var der en grund til. I tredje del af miniserien ”Kom tæt på Margrete” kan du tage med tilbage til middelalderens kirkelige magtcentrum

I disse dage lokker biograferne med den stort opsatte film “Margrete den Første”, som løseligt bygger på historiske hændelser.

Margrete 1. er især kendt for at samle hele Norden i en union og præstationen understreges af, at hun var en kvinde i mændenes verden. Men hvis man vil forstå Margrete 1. og hendes samtid, kommer man ikke uden om ét vigtigt aspekt: kristendommen.

“Tiden var religiøs på måder der er svær at forstå i dag,” fortæller middelalderarkæolog Jesper Langkilde fra ROMU.

Kristendommen var altafgørende

Religionen var vigtig både på det åndelige, relationelle og i magtpolitikken. Kristendommen gennemsyrede samfundet indefra og ude, og fra høj til lav. Hvis man ville have magten – som Margrete ville – så var en alliance med kirken nærmest uundgåelig. Og på hendes tid var Roskilde netop Danmarks kirkelige magtcentrum. Derfor havde Margrete 1. naturligvis også sin gang i byen.

På Margretes tid husede Roskilde 20 kirker, og byen blev på den front kun overgået af Lund, som husede ærkebispesædet.

“Roskilde kan ses som en parallel til Lund, og de to byer lignede hinanden meget. Dengang havde Roskilde en særlig status i det kirkelige miljø,” fortæller Jesper Langkilde.

Margrete 1. blev særligt knyttet til Roskilde, da hun i 1395 fik udnævnt sin højre hånd, Peder Jensen Lodehat, til biskop i Roskilde Stift.

“Herefter kom hun helt sikkert meget i byen,” siger Jesper Langkilde og nævner, at hun formentlig havde en fast residens i byen. Det fandt middelalderarkæologen ud af i 2019, da ROMU udgravede en kælder fra middelalderen et sted, hvor man ellers ikke hidtil havde fundet megen bybebyggelse fra den tid, men til gengæld tæt på byens nonneklostre.

“Men via dateringer og med hjælp fra en skriftlig kilde, kunne vi konstatere, at kælderen med tilhørende gård formentlig tilhørte Margrete 1.” siger arkæologen.

Han forklarer, at dronningen frem for at bygge sin gård i byens centrum sandsynligvis placerede den i udkanten af byen netop på grund af nærheden til klostret.

Roskilde var et international kirkecentrum

Når Margrete 1. og hendes store følge red ind ad byporten til Roskilde, har der mødt dem et mylder af liv.

“Vi ved ikke, hvor mange indbyggere Roskilde havde dengang, men vi regner med omkring 10.000. Det var efter danske forhold en meget stor by.”

Først og fremmest fyldte folk fra kirken gadebilledet: præster, kannikker, munke og nonner. Man kunne høre mange forskellige sprog blive talt, da kirken skabte et internationalt miljø. Det var normalt, at kirkens folk fik embeder uden for deres hjemland. Som bispesæde havde kirken også en regelmæssig kontakt med paven, så beskederne skulle kunne komme frem og tilbage til Rom. Der var i det hele taget en stor trafik ind og ud af byen.

Byen var et knudepunkt for pilgrimstrafik

Ind og ud af byporten vandrede også pilgrimme, som enten kom igennem byen på færd ned i Europa eller på tilbagevejen.

“Vi har fundet mange pilgrimsmærker fra hellige steder rundt om i Europa. Pilgrimmene blev begravet med mærkerne, så de kunne hjælpe den afdøde på Dommens Dag,” fortæller Jesper Langkilde.

Flere af disse pilgrimsmærker kan i dag ses i Roskilde Museums middelalderudstilling.

Og så bestod byen selvfølgelig også af alle de håndværkere, købmænd og arbejdere, som skulle til for at levere tjenester og ydelser til den rige kirke. Håndværkere som smede, skomagere, garvere og skræddere.

Byen var velhavende i middelalderen. De mange kirkelige institutioner og især Roskildebispen var hovedrige. I arkæologiske fund kan det faktum tydeligt aflæses, da man i Roskilde finder flere værdifulde genstande end i de fleste andre byer i Danmark. Flere af disse fine fund kan også ses i Roskilde Museums middelalderudstilling.

Bliv klogere på Margretes tid på museet

På udstillingen kan du i det hele taget blive klogere på Margretes samtid og lære mere om datidens hverdag: Hvordan var hygiejnen? Hvilket tøj gik folk i? Hvad lavede de som tidsfordriv og underholdning? Hvad spiste de? Hvad købte de?

Og ikke mindst få et indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion ved at se originale riddersværd, meterhøje jesusfigurer og store illustrationer af tidens førende og rummelige skibstype, koggen.

I udstillingen er faktisk også ét direkte link til Margrete 1.’s nærmeste familie. For her kan du se en del af junker Christoffers seglstampe. Christoffer var Margrete 1.s storebror, der døde som 21-årig. En del af seglstampen er fundet i mulden tæt på kirken. Teorien er, at Christoffer blev begravet i kirken, og med sig i graven fik han sin knuste seglstampe, for at undgå misbrug. En seglstampe blev nemlig benyttet til at underskrive dokumenter. Men ved en ombygning af kirken blev han gravet op, og materiale fra graven blev læsset ud med byggeaffaldet. Seglstampen blev siden funder uden for kirken, og nu er den i udstillingen på Roskilde Museum. Christoffers jordiske rester ved man ikke, hvor er.

Domkirken og Skt. Laurentius bringer dig også tæt på middelalderen

Udover at se middelalderudstillingen på Roskilde Museum, kan du også komme tæt på Margrete 1.’s tid ved at besøge den udgravede middelalderkirke Skt. Laurentius under Stændertorvet.

 Ikke mindst kan du besøge domkirken, hvor selveste Margrete 1. ligger begravet. Og i samme ombæring se broderen junker Christoffers gravmæle såvel som gravstenen for hendes højre hånd, Peder Jensen Lodehat.

Blev du grebet af historien?

Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.

Du kan lære meget mere om Margrete 1 og se hendes sarkofagen ved et besøge i Roskilde Domkirke.

Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.

 Kom tæt på Margrete

Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.

  1. del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
  2. del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
  3. del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

ROMU SØGER ARKÆOLOG

ROMU SØGER ARKÆOLOG

Museumsorganisation søger en alsidig og selvstændig medarbejder med erfaring inden for middelalderarkæologi til to års projektansættelse med base i Roskilde

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

KOM OG LAV VILD MAD PÅ SKENKELSØ MØLLE

I sommerferien inviterer Egedal Kommune til vild mad i børnehøjde, og børnene skal selv sanke urter, der skal bruges som smagsgiver. Derudover skal der kærnes smør og males mel som i gamle dage. Også børn med en lille arkæolog i maven kan få stillet deres nysgerrighed

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

UDSTILLING FORLÆNGET: LÜTZHØFTS KØBMANDSGÅRD FORTÆLLER ROSKILDES CIKELHISTORIE

Tour de France-feberen raser i Roskilde, og Lützhøfts Købmandsgaard er med helt fremme i feltet med spotudstillingen ’Roskilde set gennem et cykelhjul’. Her er samlet et væld af anekdoter om cykler og cyklister – og så er der mulighed for at komme i lære som cykelbud. Udstillingen er blot en af mange oplevelser, som ROMU har forberedt til tour’en

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

MØLLER ERIKSENS BUKSER KAN ALTID GODT LAPPES LIDT MERE

Den sidste møller på Skenkelsø mølle fylder stadig stedet med sin ånd. Møllen gemmer på finurlige historier og efterladte genstande fra en mand, der var prisbevidst og ordentlig, men også drev en mølle med plads til leg, gæster og glæde

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

50 ÅR MED LOKALHISTORIEN BRUSENDE I ÅRENE

I år kan Ledøje-Smørum Historisk Forening fejre 50-års jubilæum. Foreningen lever i bedste velgående, og en række frivillige knokler på for at bevare lokalhistorien. Men særligt ét ønske står højt på jubilarens ønskeliste: En fremtidssikring

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

ÅBENT HUS MED GRIFLER OG AVISPAPIRBÅDE I SMØRUM GAMLE SKOLE

Der er mulighed for den helt store tur ned ad mindernes allé, når Ledøje-Smørum Historisk Forening inviterer til åbent hus. Anledningen er 50-året for foreningens oprettelse, og gæsterne kan genbesøge et drengeværelse anno 1970 eller stå skoleret som i 1950’erne

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER  TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

LEJRE MUSEUM SØGER TIMELØNNEDE HISTORIEENTUSIASTER TIL FORMIDLING, SALG OG UNDERVISNING

Kan du stå for undervisning og formidling? Er du den rette til at dele og forklare historisk materiale gennem sociale medier og vil du være med til at begejstre og inspirere et nysgerrigt og bredt publikum?

Lejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation.

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

SVENSKERNE FIK ENDNU EN GANG PRYGL I SMØRUM

I weekenden var plænen ved Smørum Kulturhus klædt på til 1600-tals-løjer. Den lokale historiefestival Svenskeslaget indtog pladsen, og det var nemt at føle sig hensat til en anden tid. Her foregik det meste som i 1659, hvor danskerne lå i krig med svenskerne

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.