BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
Af: Lars K. Christensen, chef for forskning og kulturarv i ROMU
22.09.2021
Navnet Ford lyste i neon over Roskilde i de tidlige 1960’ere. Her kan man ane, hvordan de 6 meter høje og tonstunge bogstaver sad fast på siden af byens nye vandtårn. Ukendt fotograf, Ford Nyt nr. 1, 1961.
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde
”FORD” stod der med kæmpestore, lysende bogstaver i luften over Roskilde. Det var om natten i de tidlige 1960’ere, og synet kunne ses på lang afstand. Om dagen blev det afsløret, at de 6 meter høje neon-bogstaver ikke svævede af sig selv, men sad solidt fast på det nye vandtårn, opført på Bymarken. Det var naturligvis bilmærket Ford, som stod bag lysreklamen, på det tidspunkt en af Europas største. Og stedet var velvalgt. Bilsalget boomede i Danmark i de tidlige tressere, og flere og flere bilister kørte ad omfartsvejen, som snart skulle blive motorvej, syd om Roskilde.
Men historien om Ford i Danmark begyndte langt tidligere. Allerede i 1919 besluttede verdens dengang største bilfabrik nemlig at placere en samlefabrik i Danmark. Det var Fords kun anden fabrik i Europa, og den første på fastlandet. Ford havde allerede i nogle år haft stor succes med deres Ford T, bilen som kunne udkonkurrere de fleste andre på pris.
Nordens Detroit
Starten foregik i beskedne rammer. Men i 1924 opførte man en helt ny, topmoderne fabrik i Københavns Sydhavn. Ford T solgte nemlig rigtig godt, ikke bare i Danmark, men også på eksportmarkederne i det øvrige norden, Baltikum og Polen. Også til Tyskland blev der solgt biler fra Danmark. Fords succes i Danmark lokkede andre bilproducenter til, og i løbet af 1920’erne åbnede General Motors, Citroën og andre også bilsamlefabrikker i København. Danmark var blevet nordens Detroit.
Fra samlebåndet på Fords fabrik i Københavns Sydhavn, ca. 1939. Ukendt fotograf, Ford Motor Company A/S gennem 25 Aar, 1944.
Fords succes skyldtes en ny måde at producere og samle biler på. I stedet for at bygge den enkelte bil op fra grunden, blev bilerne fremstillet i store serier på samlebånd. Derfor kunne Ford sælge sin model T langt billigere end konkurrenterne kunne sælge deres biler. Det blev begyndelsen til en forvandling af bilen fra et legetøj for velhavere, til et forbrugsgode for den brede middelklasse. For snart lurede konkurrenterne Ford kunsten af, og sendte deres egne seriefremstillede biler på markedet.
Danmark blev brohovedet for Fords ekspansion i Europa. Ford i Sverige startede som et dansk datterselskab, og det var direktøren for Ford i København, som blev sendt til Tyskland for at etablere en produktion der. Men undervejs var Danmark og danskerne også med til at ændre det, som vi i eftertiden er kommet til at forstå som Fordismen.
Ford møder fagforenings-Danmark
Henry Fords tekniske principper for, hvordan man rationelt producerer billige biler kunne overføres næsten uændret til Danmark. Knap så let gik det for andre af hans ideer. Ford havde meget bestemte holdninger til forholdet mellem arbejdere og ledelse. Han var kendt for at betale en høj løn. Til gengæld erklærede han ligeud, at arbejderne ved samlebåndet ikke skulle besvære sig med at tænke selv. Og hvis der var noget, de absolut ikke skulle tænke på, så var det fagforeninger.
Da Ford kom til Danmark, havde vi imidlertid allerede et arbejdsmarked, baseret på stærke organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiverside, som fastlagde løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomst. Det system endte Ford med at måtte tilpasse sig – selv om det ikke skete uden sværdslag. Ford oplevede også den tort at blive trukket i Arbejdsretten og lide nederlag, da man per dekret forbød de danske arbejdere at drikke øl til deres madpakke. For den slags var forhandlingsstof i Danmark.
Fordismen i ny form
Henry Ford havde en vision om, at hvis bare man overlod samfundsudviklingen til industriens ledere, så ville det automatisk skabe en udvikling, hvor stadig stigende produktivitet ville føre til stadig lavere priser. På den måde ville alle få råd til at købe hvad de havde behov for, og sociale konflikter ville forsvinde helt af sig selv. Den tanke slog af mange grunde ikke igennem i Europa – og såmænd helle ikke i USA. Men i efterkrigstiden indgik den i forandret form i opbygningen af den moderne velfærdsstat. Nu blot med ikke kun industriledere, men også staten og fagbevægelsen i centrale roller. Det vi i dag refererer til som Fordisme er derfor ikke så meget det som foregik i Detroit i 1920’erne. Det er derimod den tid i 1950’erne og 1960’erne, hvor den økonomiske vækst buldrede derudaf – baseret på, at industriens arbejdere accepterede stadig højere krav til arbejdsindsats og produktivitet, til gengæld for fast arbejde og stigende lønninger.
De vidtløftige, lysende bogstaver i nattemørket ved Roskildes omfartsvej i 60’erne kan derfor ses som symbol på ikke blot et konkret bilmærke, der kom inden for stadig flere roskildenseres økonomiske rækkevidde, men på omfattende forandringer i samfundets inderste mekanismer.
Inden Lars K. Christensen fra begyndelsen af 2021 overtog jobbet som chef for forskning og kulturarv hos ROMU, har han som historiker gennem flere år beskæftiget sig med Ford og Fordismen i Danmark. Med basis i originale kilder fra bl.a. virksomhedens arkiv har han ikke bare gravet den glemte historie om en stor, dansk bilindustri frem i lyset. Han har også gennem sin forskning vist, hvordan Danmark spillede en central rolle i Fordismens overførsel til Europa, og den måde hvorpå den blev forandret undervejs.
Resultatet er samlet i bogen ”Between Denmark and Detroit: Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966”, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag d. 23. september.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Linda Corfitz Jensen
22.09.2021
Margrete 1 var fuldmægtig frue og en kvinde i egen ret – men to mænd spillede alligevel hver deres signifikante rolle i hendes historie. Den ene er hendes storebror, Christoffer. Foto: Linda Corfitz.
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1
Storfilmen “Margrete den Første” spiller i biografer landet over og øger mærkbart interessen for den virkelige historie om den magtfulde kvinde bag Kalmarunionen. Da Margrete 1. blev født i 1353 som Valdemar Atterdags yngste datter havde ingen forudset, at hun skulle indtage Danmarks trone, endsige som den første samle Skandinavien i en union.
Men skæbnens uforudsigeligheder og Margretes uovertrufne evner som politisk strateg var afgørende for hende rejse til magtens tinder.
Særligt to grave i Roskilde Domkirke knytter sig til den historie. I domkirken er nemlig – ud over Margretes egen sarkofag – også gravmælet for hendes storebror og gravstenen for hendes nærmeste rådgiver, roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Og netop de to spiller en særlig rolle for Margretes vej til tronen.
Junker Christoffers gravmæle: Broderens død var åbningen for Margretes magt
I 1623 letter en modig mand på låget af en skummel trækasse i Roskilde Domkirke. Nede i kisten ser han kropsdele af en figur i alabast liggende hulter til bulter. Han noterer – fejlagtigt – at det må være Oluf, Margrete 1.’s søn. Kisten er en kæmpe attraktion for de mange besøgende i domkirken, og fantasifulde historier florerer om, hvem der egentlig er nede i kisten. Især er rygtet om Oluf vedholdende.
Først i 1800-tallet finder man ud af, at figuren forestiller junker Christoffer, Margrete 1.’s storebror. Han spiller en vigtig rolle for fortællingen om Margretes vej til tronen, for det er hans død som 21-årig, der baner på sigt vejen for lillesøsterens magt. Deres far Valdemar Atterdag har ikke andre sønner end Christoffer, og med Margretes politiske snilde overdrages tronen til hendes søn Oluf. Margrete og hendes mand kong Håkon bliver formyndere, men selv efter at Håkon dør, og Oluf bliver myndig, er det hende, der tager beslutningerne. Efter sønnens pludselig død som 16-årig, adopterer Margrete Erik af Pommern som tronarving, men hun beholder reelt magten over det store rige indtil sin død. Hun bliver af stormændene valgt til “fuldmægtig frue, husbond og hele Danmarks riges formynder” i 1387.
I 1800-tallet fjernes gravfiguren af Christoffer fra den trækiste, den har ligget i siden middelalderen. Billedhuggeren Vilhelm Bissen samler den spinkle alabastfigur og gør gravmælet færdigt med sokkel. Det færdige gravmæle opstilles i højkoret ved siden af søsterens sarkofag. Eksperter mener, at Valdemar Atterdag må have bestilt opførslen af Christoffers gravmæle, som med tiden dog blev glemt – og figuren kom ned i trækisten.
Tilbage står blot spørgsmålet om, hvor junker Christoffers jordiske rester ligger begravet. Forskere mener, at kongesønnen har været begravet i højkoret i domkirken, og at han på et tidspunkt under en ombygning er blevet gravet op. For i mulden ved Provstevænget nord for domkirken har arkæologer fundet dele af grev Christoffers personlige seglstampe, som blev brugt til at underskrive dokumenter. En seglstampe var forbeholdt vigtige personer, og de havde normalt kun én af slagsen, som blev knust og blev lagt med i kisten til ejerens begravelse. Så meget kunne tyde på, at materiale fra Christoffers oprindelige grav i kirken er blevet deponeret nord for domkirken. Om hans jordiske rester er gået til eller begravet et andet sted, ved ingen.
Trækisten, som alabast-delene oprindeligt blev lagt i, blev fornyet i 1700-tallet. Afløseren, en tung egetræskiste står normalt i Domkirken, men er i efteråret 2021 udlånt.
Lodehats gravsten: Roskildebispen gik forrest for at få indsat Margrete som formynder
I den bageste del af kirken ligger en helt særlig gravsten i gulvet. Den er nemlig, hvad man kan kalde Danmarks ældste portræt. Det næsten kalligrafiske portræt afbilleder manden, som var Margrete 1.’s nærmeste rådgiver, siden hun gik ind på magtens scene, biskop Peder Jensen Lodehat.
Da Margretes far Valdemar Atterdag dør i 1375, opstår konflikt om, hvem rigets nye konge skal være. Den afdøde konge har ingen levende sønner, og tilsyneladende har han lovet to af sine børnebørn den danske trone. Som formynder for sin 5-årige søn Oluf træder 22-årige Margrete ind på den politiske scene og får i løbet af det næste år udmanøvreret sin udfordrer. Med på rejsen mod magtens tinder har hun sin klerk, Peder Jensen Lodehat. Hans afgørende svendestykker udspiller sig, da den unge kong Oluf dør i 1387. Da sætter Lodehat sig i spidsen for hurtigt at samle støtte blandt rigets magtfulde mænd for at få udnævnt Margrete som Danmarks overhoved. Lodehats forsøg lykkes, og Margretes 1. sidder nu på tronen.
Lodehat og Margrete 1. har et nært samarbejde resten af hendes liv, og hun sørger for, at han får magtfulde poster som bisp i forskellige stifter, indtil han i 1395 får den magtfulde post som biskop i Roskilde og bliver rigets kansler. Han er dermed i titel og praksis Margretes højre hånd.
Han er også med til forhandlingerne i Kalmar, som ender med Kalmarunionen i 1397, hvor han højst sandsynligt har ført pennen for traktaten.
På besynderlig vis fortsætter han sit nære samarbejde med Margrete 1. efter hendes død i 1412, da han året efter flytter hendes grav fra Sorø til Roskilde Domkirke, hvor hun nu ligger i sin prægtige sarkofag.
Lodehat fortsætter som kansler og biskop indtil sin død i 1416, hvorefter også han bliver begravet i domkirken.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
21.09.2021
Roskilde Museum har hidtil kunnet huse 50 gæster – men det er ikke nok. For eksempel er Roskilde Museumsforening med hundredevis af trofaste medlemmer for længst er vokset ud af museets nuværende lokaler. Derfor glæder ROMU sig til at kunne tilbyde sin egen museumsforening gode rammer til historiske og kulturelle arrangementer. Foto: Christian Grøndahl/ROMU.
Med en helt nyindrettet og moderne foredragssal på toppen af byen vil Roskilde Museum gerne være et kulturhus i centrum. Et sted, hvor meninger mødes, mennesker bliver klogere og sammen stiller sig på skuldrene af fortiden for at forbedre fremtiden. Samtidig vil museet tilbyde Roskildes borgere at holde arrangementer i et selskabslokale med byens bedste udsigt.
På øverste etage på Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde er der højt til loftet og masser af udsyn. Der er kig til Domkirken og et vy ud over Roskildes historiske bykerne. Fremover vil her også blive udvekslet meninger, blive delt erfaringer, sunget og danset. Husets tredjesal, der på grund af bygningens fortid som sukkerfabrik hedder ’Sukkerloftet’, har nemlig fået en overhaling og står nu klar som en topmoderne foredragssal og selskabslokale.
”Vi vil som museum gerne være et kulturhus og et sted, hvor mennesker mødes og får oplevelser. Et sted, som er attraktivt at vende tilbage til. Vi vil gerne lave nogle flere ting, der indbyder til, at man bruger Roskilde Museum, og det er den nye sal en del af,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumsorganisationen ROMU, som Roskilde Museum er en del af.
Museet skal give perspektiver og livsvisdom
Hans og museets vision for salen er, at huset skal være et sted for kulturmøder, debatter, oplysning og dannelse, lige i centrum af Roskilde.
”Afsættet er i virkeligheden det, der som museum altid er vores hovedformål: At bevare, åbne og aktualisere vores kulturarv. Også den immaterielle. Vi kan lære en masse af, hvordan man i fortiden har taklet udfordringer med energiforsyninger, epidemier, kriser og krige,” siger han.
”Vi håber, at man får en form for livsvisdom af at gå på museum. Jo flere, der kommer og får perspektiveret den store historie, jo klogere bliver vi, og jo bedre en fremtid kan vi forme sammen.”
Morten Thomsen Højsgaard ser samtidig det nye lokale som en kærkommen mulighed for, at museet kan reagere hurtigt på, hvad der rører sig i samfundet.
”Det er et problem, hvis man får en god ide, og det så tager tre år at realisere, fordi man skal bygge en udstilling op om emnet. Så har samfundets dagsorden flyttet sig, og vi er håbløst uaktuelle. Det går jo ikke. Hvis der foregår en MeeToo-debat, så skal vi jo være med, når debatten er der. Det kan vi bedre være nu,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Fest i fine rammer
ROMUs kommercielle chef, Anette Gade Kristensen, glæder sig til at udvide kapaciteten. Hidtil har stedet kunnet huse omkring 50 gæster. Det tal bliver nu tredoblet til 150.
”Det er rigtig fint for byen at få et sted, hvor der er plads til at få dygtige foredragsholdere på programmet. Det har vi ikke i et ordentligt omfang haft plads til tidligere. Vi er ofte blevet spurgt, om vi kan være vært på arrangementer på 100 mennesker eller mere, og det har vi ikke kunnet imødekomme. Det kan vi så heldigvis nu,” siger hun.
I det hele taget har museet et ønske om at udvide kredsen af samarbejdspartnere og skabe en god kontakt til erhvervsliv og foreninger. På et af ROMUs andre besøgssteder, RAGNAROCK – Museet for rock, pop og ungdomskultur, er der stor efterspørgsel efter at leje sig ind i lokalerne, og det er med til at åbne museet for omverdenen.
Samme potentiale har Roskilde Museum, og Anette Gade Kristensen håber, at den samme dynamik vil opstå omkring den nye foredragssal.
”Det er sådan et flot og nyindrettet lokale, med udkig til byen og centralt i byen. Vi har indrettet med et interiør, der både kan rumme debatter og faglige arrangementer, men også selskaber og receptioner af mere privat karakter. Så jeg glæder mig også til at byde Roskildes borgere velkomne til et sted, hvor de kan holde fester i fine rammer,” siger Anette Gade Kristensen.
Lokalet ligger på tredje sal på Roskilde Museum, der er beliggende på Sankt Ols Stræde 3 lige midt i Roskilde. Salen kan lejes til både private og erhvervsmæssige formål, af foreninger og andre institutioner. Den kan rumme 150 gæster. Fra 1. oktober kan man leje lokalet ved at kontakte ROMU booking på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Linda Corfitz Jensen
21.09.2021
Margrete 1.’s originale gravfigur hviler oven på sarkofagen, som er delvis original og delvis restaureret. Foto: Roskilde Domkirke.
I Roskilde kan du nemt komme tæt ind på livet af Margrete 1, som for tiden skuer ned til os fra filmplakater her og der og alle vegne i Trine Dyrholms skikkelse. Med ROMUs miniserie ”Kom tæt på Margrete” bliver du godt klædt på til din tur i biffen, og til at følge sporene efter den virkelige Margrete. Vi begynder, hvor det hele sluttede – i Roskilde Domkirke – med en prægtig sarkofag og en kjole, som blev stjålet
Lige nu er det stort opsatte historiske drama ”Margrete den Første” i biograferne, og interessen for danmarkshistoriens måske mest magtfulde regent er eksploderet.
Biograffilmen handler om Margrete 1.’s (1353-1412) liv som hersker af hele Norden, efter hun i 1397 har samlet Danmark, Norge og Sverige under sig i Kalmarunionen. Filmen med Trine Dyrholm i hovedrollen er historisk fiktion, men bygger delvis på virkelige hændelser og personer. Ikke mindst fornyer filmen interessen for Danmarks måske mest succesfulde regent gennem tiderne.
Roskilde Domkirke, som er UNESCO verdensarvssted og gravkirke for 40 af Danmarks konger og dronninger, er et helt oplagt sted at søge hen, hvis du vil tæt på virkelighedens magtfulde og fascinerende middelalderdronning. Ikke mindst troner hendes uovertrufne sarkofag på den fornemmeste placering i domkirken. Gravmælet er det prægtigste, vi har fra middelalderens Danmark, og man skal helt til Italien for at se noget lignende.
Men faktisk lå Margretes 1.’s grav slet ikke i Roskilde Domkirke til at begynde med…
Her ses hele Margrete 1.’s sarkofag i Roskilde Domkirke. Hun blev gengivet som ung kvinde til trods for, at hun var næsten 60 år, da hun døde. Foto: Roberto Fortuna/Roskilde Domkirke.
Margretes sarkofag: Biskop flyttede Margretes grav
“Hun blev røvet med vold”, skriver abbeden for Sorø Kloster i 1524, 11 år efter Margrete 1. blev flyttet fra sit oprindelige gravsted i Sorø Klosterkirke. Kirken er ellers gravkirke for hendes far Valdemar Atterdags slægt. Og her hvilede Margrete sammen med både sin far og søn. Men gravfreden bliver altså brudt efter et års tid.
Kirkeklokkerne ringer fra morgen til aften i tre dage fra 4. juli 1413. Roskilde Domkirke dufter af røgelse, ved de 50 altre hvisker kannikerne latinske bønner for dronningen.
Domkirken er propfyldt med Nordens vigtigste mænd: ærkebispen fra Lund, fyrster og riddere. De er alle ankommet til Roskilde for at ære dronning Margrete 1. ved at være med til hendes tre dage lange dødsmesse.
Det er dronningens anden begravelse. Ingen kilder tyder på, at det skulle være Margretes ønske. Men hendes efterladte tætteste samarbejdspartner, biskoppen i Roskilde, Jens Peder Lodehat, har haft stor interesse i at få flyttet hende.
Bispen vil nemlig indstifte Roskilde Domkirke som gravkirke for regenterne af den mægtige Kalmarunion. Måske står kongen også bag beslutningen, han har i hvert fald ikke været imod beslutningen. Margretes adoptivsøn, Erik af Pommern, har interesse i alt, hvad der understreger hans magt over Kalmarunionen, for kongen sidder kun på den magtfulde trone, fordi Margrete 1. gav ham den. På hendes gravmæle i Domkirken nævnes kongen endda som giveren.
Først 10 år efter den pompøse begravelse står Margretes sarkofag færdig. Kirken får også bygget et nyt kor – den del af kirken, hvor alteret står – og her bliver sarkofagen placeret med kisten inden i. Stifteren af Kalmarunionen får altså den fineste placering i kirken.
Efter reformationen får kirken et stort alter foran sarkofagen, så den nu fremstår noget gemt af vejen. Men man kan nemt gå tæt på og se de mange smukt udskårne helgener og biskopper på sarkofagen. Monumentet er dog så højt, at besøgende ikke kan se gravfiguren af hende, der ligger oven på sarkofagen. Men i domkirkens samling kan gæsterne beundre en kopi af Margrete 1. gravfigur i øjenhøjde.
Margretes grav er faktisk ikke den eneste seværdighed i kirken, som tager dig helt tæt på dramaet og historien om Margrete 1.’s liv og død. Kopien af hendes prægtige kjole må du endelig ikke gå glip af.
Kopien af Margretes kjole blev genskabt i Sverige i 1990’erne. Processen tog flere år og var meget dyr. Alene tråden fra Japan kostede 100.000 kroner i 1994. Foto: ROMU.
Margretes gyldne kjole: Stjålet af svensk dronning
Til Margrete 1.’s storslåede tre dages begravelsesceremoni i sommeren 1413 bliver en gylden kjole båret frem i processionen. Det er i hvert fald eksperternes bedste bud på kjolens ophav. Det er også tidligere blevet spekuleret i, om det var den 10-årige Margretes brudekjole, da klædestykket passer et barn. Men en kulstof-14-prøve har vist, at kjolen er fra efter år 1400, hvilket ikke passer med Margretes bryllup fra 1363.
Alle de magtfulde gæster i kirken må have måbet over kjolens skønhed og tydelige værdi. Vævet i Italien med tråde i rød og guld. De mest værdifulde farver i middelalderen. I stoffet er vævet et mønster af små granatæbler, som er et symbol på frugtbarhed og livets forgængelighed. Men æblerne leder også tankerne hen på rigsæblet og dermed Margretes store magt som Nordens dronning. Den værdifulde kjole bliver efterfølgende bevaret i Roskilde Domkirke som memorabilia og bliver en stor attraktion.
Men i 1659 kommer en ubuden gæst på besøg i Roskilde Domkirke. Svenskerne har belejret næsten hele Danmark. Og den svenske konge og dronning kigger nærmere på gravkirken for de danske monarker. Her ser dronning Hedvig Eleonora den gyldne kjole og forstår hurtigt, hvor vigtig et symbol den er for danskerne. Hun beordrer, at den bliver taget med som krigsbytte til Sverige. Det er nok også en hævn over Margrete 1., som svenskerne mere anser som en erobrer end som deres dronning.
Således ender kjolen i Uppsala Domkirke, hvor den med tiden bliver glemt. I begyndelsen af 1900-tallet bliver middelalderkjolen dog fundet i en tøjbylt på loftet. Herefter bliver den igen udstillet i den svenske domkirke, hvor den står den dag i dag. – Bortset fra at man fra 24. september til 12. december 2021 kan se den originale kjole udstillet på Christiansborg Slot, sammen med kopien fra Roskilde Domkirke. Kopien har i den grad også sin rolle at spille, for med den kan man se kjolen i al sin oprindelige glans.
Teksten er baseret på interview med formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Camilla Wass
17.09.2021
Religion er også oplevelsen af kirkerummet. Det blev tydeligt for museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze i arbejdet med forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’. Foto: Stine Blegvad/ROMU.
Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror? Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…
I disse dage er det halvandet år siden, at landets kirker og moskeer – ligesom resten af Danmark – første gang måtte lukke ned på grund af corona. Siden da har rigtig mange danskere oplevet, at pandemien har grebet ind i både højtider og store mærkedage: Konfirmationer er blevet udsat, begravelser har kun kunnet afholdes med de allernærmeste, brudepar har været nødt til at tage den røde pen frem og stryge folk fra gæstelisten til brylluppet, så forsamlingsforbuddet kunne overholdes. Ja, og i lange perioder måtte vi heller ikke synge med på salmerne i kirken!
Religion i bevægelse
Men hvad kan vi lære om religion ved at kigge på corona-krisen? Det satte Laura Maria Schütze sig for at undersøge. Hun er ph.d. i religionssociolog og museumsinspektør på ROMU, hvor hun blandt andet er en del af det store forskningsprojekt: ’Religion og levende kulturarv’.
”Som museum er vi sat i verden for at bevare vores kulturarv, men vi skal også have blik for den kulturarv, der skabes lige nu. Jeg er optaget af hverdagsreligiøsitet og dykker i min forskning ned i den måde, folk lever med religion på i dag. Måske er du medlem af Folkekirken og har en buddhastatue stående derhjemme – eller er muslim og går rundt med en krystal i lommen. Eller dater efter stjernetegn. Religion i dag er ofte et miks af mange forskellige retninger – og religion er i bevægelse, lige som resten af samfundet,” forklarer Laura.
Kreativt blik på religiøse ritualer
Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun kigget nærmere på tre lokale religiøse institutioners håndtering af coronakrisen. Det drejer sig om Roskilde Domkirke, moskeen Ayasofya og den katolske Skt. Laurentii kirke.
Hvorfor er det interessant at kigge på religion under corona?
”Fordi det har været en ekstrem situation – og ofte er det i ekstreme situationer, at generelle tendenser i samfundet bliver sat på spidsen. Vi har en tendens til at tænke, at religion er noget statisk, der ikke forandrer sig. Men det, der sprang os i øjnene var, hvor kreative de religiøse institutioner var i forhold til at tilpasse deres ritualer til den aktuelle situation.”
Kristi blod udgik af nadveren
Coronakrisen gjorde det sværere at gennemføre religiøse ritualer, som vi kender dem. Det blev især tydeligt i den katolske kirke, hvor det er en central del af nadveren, at menigheden drikker af den samme kalk – altså det samme bæger – med den vin, der skal symbolisere Jesu Kristi blod.
”Ritualet blev ændret, så den katolske præst i stedet drak vin på vegne af hele menigheden. Normalt går præsten rundt og lægger en oblat ind i munden på hver enkelt deltager i nadveren, men det blev også droppet. Det var en meget markant forandring af et rodfæstet ritual, ” forklarer Laura. Og tilføjer:
”Der var en stor vilje til at gennemføre nadveren trods forhindringer. Det så vi også i Folkekirken, hvor man flere steder fik sin egen goodiebag med oblat og vin, som man så kunne tage med ned på kirkebænken. Det er meget anderledes end at gå op til alteret og modtage nadveren.”
Også i moskeen blev hellige ritualer ændret.
”Den religiøse renselse, som man foretager, inden man går ind i moskeen, kunne ikke gennemføres af sundhedsmæssige årsager –og sådan var det også i den katolske kirke, hvor man normalt dypper hænderne i vievand, når man kommer ind i kirken. Så i alle tre religiøse institutioner har vi set eksempler på, at man har ændret vigtige ritualer. På den måde har coronakrisen tydeligt vist, at hvis traditioner ikke formår at forandre sig bare en lille smule, så overlever de ikke.”
Sociale dimensioner af religion
Ud over at puste til kreativiteten, har coronakrisen også givet et andet blik på, hvad religion egentlig ER, fortsætter Laura.
”Coronakrisen har vist os, at religion ikke kun er noget, der foregår i hovedet. Typisk bruger folk ordet ’tro’, når man taler om religion – og især i den protestantiske kirke bliver tro set som noget privat. Men under corona-krisen er de sociale dimensioner af det at dyrke sin religion trådt klarere frem. ”
I starten af corona-pandemien skulle kirkerne lukke alle aktiviteter helt ned – med undtagelse af begravelser. Folk fik at vide: ’Så må du praktisere din religion derhjemme.’ Men så skete der noget interessant, fortæller Laura.
”Som en del af undersøgelsen har vi talt med flere lokale præster, der gik i gang med at afholde gudstjenester online, og det påfaldende var, at det var vigtigt for præsterne at skabe en fornemmelse af kirkens rum, når gudstjenesten blev streamet. Det var ikke nok, at menigheden kunne se præstens ansigt på skærmen – for religion er også dufte, stearinlys, bygninger og fællesskab.
Tror du vi havde glemt det?
-Ja, især i den protestantiske kirke. Men da døren til kirken lukkede i, blev det tydeligt, at der er nogle andre ting på spil, i forhold til det at udøve sin religion. Så det bliver interessant at følge med i, hvad coronakrisen kommer til at betyde på den lange bane – især for Folkekirken. Kommer vi til at bruge kirken mindre nu, hvor vi har undværet kirkens rum, eller kommer folk til at strømme til julegudstjenester i år? Det bliver spændende at følge med i – hvis vi altså får lov at komme til julegudstjeneste her i 2021,” lyder det fra Laura Maria Schütze.
I podcast-miniserien ’Hvad har coronakrisen lært os om religion’ kan du høre endnu mere om tro, religion og om den undersøgelse, som Thea Kaspersen og Laura Maria Schütze har lavet.
Lyt til podcasten herunder eller find den her.
Laura Maria Schütze er museumsinspektør på ROMU, ph.d. i religionssociolog og er en del af forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’, som er finansieret af Velux-fonden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
Af: Lars K. Christensen, chef for forskning og kulturarv i ROMU
22.09.2021
Navnet Ford lyste i neon over Roskilde i de tidlige 1960’ere. Her kan man ane, hvordan de 6 meter høje og tonstunge bogstaver sad fast på siden af byens nye vandtårn. Ukendt fotograf, Ford Nyt nr. 1, 1961.
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde
”FORD” stod der med kæmpestore, lysende bogstaver i luften over Roskilde. Det var om natten i de tidlige 1960’ere, og synet kunne ses på lang afstand. Om dagen blev det afsløret, at de 6 meter høje neon-bogstaver ikke svævede af sig selv, men sad solidt fast på det nye vandtårn, opført på Bymarken. Det var naturligvis bilmærket Ford, som stod bag lysreklamen, på det tidspunkt en af Europas største. Og stedet var velvalgt. Bilsalget boomede i Danmark i de tidlige tressere, og flere og flere bilister kørte ad omfartsvejen, som snart skulle blive motorvej, syd om Roskilde.
Men historien om Ford i Danmark begyndte langt tidligere. Allerede i 1919 besluttede verdens dengang største bilfabrik nemlig at placere en samlefabrik i Danmark. Det var Fords kun anden fabrik i Europa, og den første på fastlandet. Ford havde allerede i nogle år haft stor succes med deres Ford T, bilen som kunne udkonkurrere de fleste andre på pris.
Nordens Detroit
Starten foregik i beskedne rammer. Men i 1924 opførte man en helt ny, topmoderne fabrik i Københavns Sydhavn. Ford T solgte nemlig rigtig godt, ikke bare i Danmark, men også på eksportmarkederne i det øvrige norden, Baltikum og Polen. Også til Tyskland blev der solgt biler fra Danmark. Fords succes i Danmark lokkede andre bilproducenter til, og i løbet af 1920’erne åbnede General Motors, Citroën og andre også bilsamlefabrikker i København. Danmark var blevet nordens Detroit.
Fra samlebåndet på Fords fabrik i Københavns Sydhavn, ca. 1939. Ukendt fotograf, Ford Motor Company A/S gennem 25 Aar, 1944.
Fords succes skyldtes en ny måde at producere og samle biler på. I stedet for at bygge den enkelte bil op fra grunden, blev bilerne fremstillet i store serier på samlebånd. Derfor kunne Ford sælge sin model T langt billigere end konkurrenterne kunne sælge deres biler. Det blev begyndelsen til en forvandling af bilen fra et legetøj for velhavere, til et forbrugsgode for den brede middelklasse. For snart lurede konkurrenterne Ford kunsten af, og sendte deres egne seriefremstillede biler på markedet.
Danmark blev brohovedet for Fords ekspansion i Europa. Ford i Sverige startede som et dansk datterselskab, og det var direktøren for Ford i København, som blev sendt til Tyskland for at etablere en produktion der. Men undervejs var Danmark og danskerne også med til at ændre det, som vi i eftertiden er kommet til at forstå som Fordismen.
Ford møder fagforenings-Danmark
Henry Fords tekniske principper for, hvordan man rationelt producerer billige biler kunne overføres næsten uændret til Danmark. Knap så let gik det for andre af hans ideer. Ford havde meget bestemte holdninger til forholdet mellem arbejdere og ledelse. Han var kendt for at betale en høj løn. Til gengæld erklærede han ligeud, at arbejderne ved samlebåndet ikke skulle besvære sig med at tænke selv. Og hvis der var noget, de absolut ikke skulle tænke på, så var det fagforeninger.
Da Ford kom til Danmark, havde vi imidlertid allerede et arbejdsmarked, baseret på stærke organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiverside, som fastlagde løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomst. Det system endte Ford med at måtte tilpasse sig – selv om det ikke skete uden sværdslag. Ford oplevede også den tort at blive trukket i Arbejdsretten og lide nederlag, da man per dekret forbød de danske arbejdere at drikke øl til deres madpakke. For den slags var forhandlingsstof i Danmark.
Fordismen i ny form
Henry Ford havde en vision om, at hvis bare man overlod samfundsudviklingen til industriens ledere, så ville det automatisk skabe en udvikling, hvor stadig stigende produktivitet ville føre til stadig lavere priser. På den måde ville alle få råd til at købe hvad de havde behov for, og sociale konflikter ville forsvinde helt af sig selv. Den tanke slog af mange grunde ikke igennem i Europa – og såmænd helle ikke i USA. Men i efterkrigstiden indgik den i forandret form i opbygningen af den moderne velfærdsstat. Nu blot med ikke kun industriledere, men også staten og fagbevægelsen i centrale roller. Det vi i dag refererer til som Fordisme er derfor ikke så meget det som foregik i Detroit i 1920’erne. Det er derimod den tid i 1950’erne og 1960’erne, hvor den økonomiske vækst buldrede derudaf – baseret på, at industriens arbejdere accepterede stadig højere krav til arbejdsindsats og produktivitet, til gengæld for fast arbejde og stigende lønninger.
De vidtløftige, lysende bogstaver i nattemørket ved Roskildes omfartsvej i 60’erne kan derfor ses som symbol på ikke blot et konkret bilmærke, der kom inden for stadig flere roskildenseres økonomiske rækkevidde, men på omfattende forandringer i samfundets inderste mekanismer.
Inden Lars K. Christensen fra begyndelsen af 2021 overtog jobbet som chef for forskning og kulturarv hos ROMU, har han som historiker gennem flere år beskæftiget sig med Ford og Fordismen i Danmark. Med basis i originale kilder fra bl.a. virksomhedens arkiv har han ikke bare gravet den glemte historie om en stor, dansk bilindustri frem i lyset. Han har også gennem sin forskning vist, hvordan Danmark spillede en central rolle i Fordismens overførsel til Europa, og den måde hvorpå den blev forandret undervejs.
Resultatet er samlet i bogen ”Between Denmark and Detroit: Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966”, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag d. 23. september.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Linda Corfitz Jensen
22.09.2021
Margrete 1 var fuldmægtig frue og en kvinde i egen ret – men to mænd spillede alligevel hver deres signifikante rolle i hendes historie. Den ene er hendes storebror, Christoffer. Foto: Linda Corfitz.
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1
Storfilmen “Margrete den Første” spiller i biografer landet over og øger mærkbart interessen for den virkelige historie om den magtfulde kvinde bag Kalmarunionen. Da Margrete 1. blev født i 1353 som Valdemar Atterdags yngste datter havde ingen forudset, at hun skulle indtage Danmarks trone, endsige som den første samle Skandinavien i en union.
Men skæbnens uforudsigeligheder og Margretes uovertrufne evner som politisk strateg var afgørende for hende rejse til magtens tinder.
Særligt to grave i Roskilde Domkirke knytter sig til den historie. I domkirken er nemlig – ud over Margretes egen sarkofag – også gravmælet for hendes storebror og gravstenen for hendes nærmeste rådgiver, roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Og netop de to spiller en særlig rolle for Margretes vej til tronen.
Junker Christoffers gravmæle: Broderens død var åbningen for Margretes magt
I 1623 letter en modig mand på låget af en skummel trækasse i Roskilde Domkirke. Nede i kisten ser han kropsdele af en figur i alabast liggende hulter til bulter. Han noterer – fejlagtigt – at det må være Oluf, Margrete 1.’s søn. Kisten er en kæmpe attraktion for de mange besøgende i domkirken, og fantasifulde historier florerer om, hvem der egentlig er nede i kisten. Især er rygtet om Oluf vedholdende.
Først i 1800-tallet finder man ud af, at figuren forestiller junker Christoffer, Margrete 1.’s storebror. Han spiller en vigtig rolle for fortællingen om Margretes vej til tronen, for det er hans død som 21-årig, der baner på sigt vejen for lillesøsterens magt. Deres far Valdemar Atterdag har ikke andre sønner end Christoffer, og med Margretes politiske snilde overdrages tronen til hendes søn Oluf. Margrete og hendes mand kong Håkon bliver formyndere, men selv efter at Håkon dør, og Oluf bliver myndig, er det hende, der tager beslutningerne. Efter sønnens pludselig død som 16-årig, adopterer Margrete Erik af Pommern som tronarving, men hun beholder reelt magten over det store rige indtil sin død. Hun bliver af stormændene valgt til “fuldmægtig frue, husbond og hele Danmarks riges formynder” i 1387.
I 1800-tallet fjernes gravfiguren af Christoffer fra den trækiste, den har ligget i siden middelalderen. Billedhuggeren Vilhelm Bissen samler den spinkle alabastfigur og gør gravmælet færdigt med sokkel. Det færdige gravmæle opstilles i højkoret ved siden af søsterens sarkofag. Eksperter mener, at Valdemar Atterdag må have bestilt opførslen af Christoffers gravmæle, som med tiden dog blev glemt – og figuren kom ned i trækisten.
Tilbage står blot spørgsmålet om, hvor junker Christoffers jordiske rester ligger begravet. Forskere mener, at kongesønnen har været begravet i højkoret i domkirken, og at han på et tidspunkt under en ombygning er blevet gravet op. For i mulden ved Provstevænget nord for domkirken har arkæologer fundet dele af grev Christoffers personlige seglstampe, som blev brugt til at underskrive dokumenter. En seglstampe var forbeholdt vigtige personer, og de havde normalt kun én af slagsen, som blev knust og blev lagt med i kisten til ejerens begravelse. Så meget kunne tyde på, at materiale fra Christoffers oprindelige grav i kirken er blevet deponeret nord for domkirken. Om hans jordiske rester er gået til eller begravet et andet sted, ved ingen.
Trækisten, som alabast-delene oprindeligt blev lagt i, blev fornyet i 1700-tallet. Afløseren, en tung egetræskiste står normalt i Domkirken, men er i efteråret 2021 udlånt.
Lodehats gravsten: Roskildebispen gik forrest for at få indsat Margrete som formynder
I den bageste del af kirken ligger en helt særlig gravsten i gulvet. Den er nemlig, hvad man kan kalde Danmarks ældste portræt. Det næsten kalligrafiske portræt afbilleder manden, som var Margrete 1.’s nærmeste rådgiver, siden hun gik ind på magtens scene, biskop Peder Jensen Lodehat.
Da Margretes far Valdemar Atterdag dør i 1375, opstår konflikt om, hvem rigets nye konge skal være. Den afdøde konge har ingen levende sønner, og tilsyneladende har han lovet to af sine børnebørn den danske trone. Som formynder for sin 5-årige søn Oluf træder 22-årige Margrete ind på den politiske scene og får i løbet af det næste år udmanøvreret sin udfordrer. Med på rejsen mod magtens tinder har hun sin klerk, Peder Jensen Lodehat. Hans afgørende svendestykker udspiller sig, da den unge kong Oluf dør i 1387. Da sætter Lodehat sig i spidsen for hurtigt at samle støtte blandt rigets magtfulde mænd for at få udnævnt Margrete som Danmarks overhoved. Lodehats forsøg lykkes, og Margretes 1. sidder nu på tronen.
Lodehat og Margrete 1. har et nært samarbejde resten af hendes liv, og hun sørger for, at han får magtfulde poster som bisp i forskellige stifter, indtil han i 1395 får den magtfulde post som biskop i Roskilde og bliver rigets kansler. Han er dermed i titel og praksis Margretes højre hånd.
Han er også med til forhandlingerne i Kalmar, som ender med Kalmarunionen i 1397, hvor han højst sandsynligt har ført pennen for traktaten.
På besynderlig vis fortsætter han sit nære samarbejde med Margrete 1. efter hendes død i 1412, da han året efter flytter hendes grav fra Sorø til Roskilde Domkirke, hvor hun nu ligger i sin prægtige sarkofag.
Lodehat fortsætter som kansler og biskop indtil sin død i 1416, hvorefter også han bliver begravet i domkirken.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
21.09.2021
Roskilde Museum har hidtil kunnet huse 50 gæster – men det er ikke nok. For eksempel er Roskilde Museumsforening med hundredevis af trofaste medlemmer for længst er vokset ud af museets nuværende lokaler. Derfor glæder ROMU sig til at kunne tilbyde sin egen museumsforening gode rammer til historiske og kulturelle arrangementer. Foto: Christian Grøndahl/ROMU.
Med en helt nyindrettet og moderne foredragssal på toppen af byen vil Roskilde Museum gerne være et kulturhus i centrum. Et sted, hvor meninger mødes, mennesker bliver klogere og sammen stiller sig på skuldrene af fortiden for at forbedre fremtiden. Samtidig vil museet tilbyde Roskildes borgere at holde arrangementer i et selskabslokale med byens bedste udsigt.
På øverste etage på Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde er der højt til loftet og masser af udsyn. Der er kig til Domkirken og et vy ud over Roskildes historiske bykerne. Fremover vil her også blive udvekslet meninger, blive delt erfaringer, sunget og danset. Husets tredjesal, der på grund af bygningens fortid som sukkerfabrik hedder ’Sukkerloftet’, har nemlig fået en overhaling og står nu klar som en topmoderne foredragssal og selskabslokale.
”Vi vil som museum gerne være et kulturhus og et sted, hvor mennesker mødes og får oplevelser. Et sted, som er attraktivt at vende tilbage til. Vi vil gerne lave nogle flere ting, der indbyder til, at man bruger Roskilde Museum, og det er den nye sal en del af,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumsorganisationen ROMU, som Roskilde Museum er en del af.
Museet skal give perspektiver og livsvisdom
Hans og museets vision for salen er, at huset skal være et sted for kulturmøder, debatter, oplysning og dannelse, lige i centrum af Roskilde.
”Afsættet er i virkeligheden det, der som museum altid er vores hovedformål: At bevare, åbne og aktualisere vores kulturarv. Også den immaterielle. Vi kan lære en masse af, hvordan man i fortiden har taklet udfordringer med energiforsyninger, epidemier, kriser og krige,” siger han.
”Vi håber, at man får en form for livsvisdom af at gå på museum. Jo flere, der kommer og får perspektiveret den store historie, jo klogere bliver vi, og jo bedre en fremtid kan vi forme sammen.”
Morten Thomsen Højsgaard ser samtidig det nye lokale som en kærkommen mulighed for, at museet kan reagere hurtigt på, hvad der rører sig i samfundet.
”Det er et problem, hvis man får en god ide, og det så tager tre år at realisere, fordi man skal bygge en udstilling op om emnet. Så har samfundets dagsorden flyttet sig, og vi er håbløst uaktuelle. Det går jo ikke. Hvis der foregår en MeeToo-debat, så skal vi jo være med, når debatten er der. Det kan vi bedre være nu,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Fest i fine rammer
ROMUs kommercielle chef, Anette Gade Kristensen, glæder sig til at udvide kapaciteten. Hidtil har stedet kunnet huse omkring 50 gæster. Det tal bliver nu tredoblet til 150.
”Det er rigtig fint for byen at få et sted, hvor der er plads til at få dygtige foredragsholdere på programmet. Det har vi ikke i et ordentligt omfang haft plads til tidligere. Vi er ofte blevet spurgt, om vi kan være vært på arrangementer på 100 mennesker eller mere, og det har vi ikke kunnet imødekomme. Det kan vi så heldigvis nu,” siger hun.
I det hele taget har museet et ønske om at udvide kredsen af samarbejdspartnere og skabe en god kontakt til erhvervsliv og foreninger. På et af ROMUs andre besøgssteder, RAGNAROCK – Museet for rock, pop og ungdomskultur, er der stor efterspørgsel efter at leje sig ind i lokalerne, og det er med til at åbne museet for omverdenen.
Samme potentiale har Roskilde Museum, og Anette Gade Kristensen håber, at den samme dynamik vil opstå omkring den nye foredragssal.
”Det er sådan et flot og nyindrettet lokale, med udkig til byen og centralt i byen. Vi har indrettet med et interiør, der både kan rumme debatter og faglige arrangementer, men også selskaber og receptioner af mere privat karakter. Så jeg glæder mig også til at byde Roskildes borgere velkomne til et sted, hvor de kan holde fester i fine rammer,” siger Anette Gade Kristensen.
Lokalet ligger på tredje sal på Roskilde Museum, der er beliggende på Sankt Ols Stræde 3 lige midt i Roskilde. Salen kan lejes til både private og erhvervsmæssige formål, af foreninger og andre institutioner. Den kan rumme 150 gæster. Fra 1. oktober kan man leje lokalet ved at kontakte ROMU booking på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Linda Corfitz Jensen
21.09.2021
Margrete 1.’s originale gravfigur hviler oven på sarkofagen, som er delvis original og delvis restaureret. Foto: Roskilde Domkirke.
I Roskilde kan du nemt komme tæt ind på livet af Margrete 1, som for tiden skuer ned til os fra filmplakater her og der og alle vegne i Trine Dyrholms skikkelse. Med ROMUs miniserie ”Kom tæt på Margrete” bliver du godt klædt på til din tur i biffen, og til at følge sporene efter den virkelige Margrete. Vi begynder, hvor det hele sluttede – i Roskilde Domkirke – med en prægtig sarkofag og en kjole, som blev stjålet
Lige nu er det stort opsatte historiske drama ”Margrete den Første” i biograferne, og interessen for danmarkshistoriens måske mest magtfulde regent er eksploderet.
Biograffilmen handler om Margrete 1.’s (1353-1412) liv som hersker af hele Norden, efter hun i 1397 har samlet Danmark, Norge og Sverige under sig i Kalmarunionen. Filmen med Trine Dyrholm i hovedrollen er historisk fiktion, men bygger delvis på virkelige hændelser og personer. Ikke mindst fornyer filmen interessen for Danmarks måske mest succesfulde regent gennem tiderne.
Roskilde Domkirke, som er UNESCO verdensarvssted og gravkirke for 40 af Danmarks konger og dronninger, er et helt oplagt sted at søge hen, hvis du vil tæt på virkelighedens magtfulde og fascinerende middelalderdronning. Ikke mindst troner hendes uovertrufne sarkofag på den fornemmeste placering i domkirken. Gravmælet er det prægtigste, vi har fra middelalderens Danmark, og man skal helt til Italien for at se noget lignende.
Men faktisk lå Margretes 1.’s grav slet ikke i Roskilde Domkirke til at begynde med…
Her ses hele Margrete 1.’s sarkofag i Roskilde Domkirke. Hun blev gengivet som ung kvinde til trods for, at hun var næsten 60 år, da hun døde. Foto: Roberto Fortuna/Roskilde Domkirke.
Margretes sarkofag: Biskop flyttede Margretes grav
“Hun blev røvet med vold”, skriver abbeden for Sorø Kloster i 1524, 11 år efter Margrete 1. blev flyttet fra sit oprindelige gravsted i Sorø Klosterkirke. Kirken er ellers gravkirke for hendes far Valdemar Atterdags slægt. Og her hvilede Margrete sammen med både sin far og søn. Men gravfreden bliver altså brudt efter et års tid.
Kirkeklokkerne ringer fra morgen til aften i tre dage fra 4. juli 1413. Roskilde Domkirke dufter af røgelse, ved de 50 altre hvisker kannikerne latinske bønner for dronningen.
Domkirken er propfyldt med Nordens vigtigste mænd: ærkebispen fra Lund, fyrster og riddere. De er alle ankommet til Roskilde for at ære dronning Margrete 1. ved at være med til hendes tre dage lange dødsmesse.
Det er dronningens anden begravelse. Ingen kilder tyder på, at det skulle være Margretes ønske. Men hendes efterladte tætteste samarbejdspartner, biskoppen i Roskilde, Jens Peder Lodehat, har haft stor interesse i at få flyttet hende.
Bispen vil nemlig indstifte Roskilde Domkirke som gravkirke for regenterne af den mægtige Kalmarunion. Måske står kongen også bag beslutningen, han har i hvert fald ikke været imod beslutningen. Margretes adoptivsøn, Erik af Pommern, har interesse i alt, hvad der understreger hans magt over Kalmarunionen, for kongen sidder kun på den magtfulde trone, fordi Margrete 1. gav ham den. På hendes gravmæle i Domkirken nævnes kongen endda som giveren.
Først 10 år efter den pompøse begravelse står Margretes sarkofag færdig. Kirken får også bygget et nyt kor – den del af kirken, hvor alteret står – og her bliver sarkofagen placeret med kisten inden i. Stifteren af Kalmarunionen får altså den fineste placering i kirken.
Efter reformationen får kirken et stort alter foran sarkofagen, så den nu fremstår noget gemt af vejen. Men man kan nemt gå tæt på og se de mange smukt udskårne helgener og biskopper på sarkofagen. Monumentet er dog så højt, at besøgende ikke kan se gravfiguren af hende, der ligger oven på sarkofagen. Men i domkirkens samling kan gæsterne beundre en kopi af Margrete 1. gravfigur i øjenhøjde.
Margretes grav er faktisk ikke den eneste seværdighed i kirken, som tager dig helt tæt på dramaet og historien om Margrete 1.’s liv og død. Kopien af hendes prægtige kjole må du endelig ikke gå glip af.
Kopien af Margretes kjole blev genskabt i Sverige i 1990’erne. Processen tog flere år og var meget dyr. Alene tråden fra Japan kostede 100.000 kroner i 1994. Foto: ROMU.
Margretes gyldne kjole: Stjålet af svensk dronning
Til Margrete 1.’s storslåede tre dages begravelsesceremoni i sommeren 1413 bliver en gylden kjole båret frem i processionen. Det er i hvert fald eksperternes bedste bud på kjolens ophav. Det er også tidligere blevet spekuleret i, om det var den 10-årige Margretes brudekjole, da klædestykket passer et barn. Men en kulstof-14-prøve har vist, at kjolen er fra efter år 1400, hvilket ikke passer med Margretes bryllup fra 1363.
Alle de magtfulde gæster i kirken må have måbet over kjolens skønhed og tydelige værdi. Vævet i Italien med tråde i rød og guld. De mest værdifulde farver i middelalderen. I stoffet er vævet et mønster af små granatæbler, som er et symbol på frugtbarhed og livets forgængelighed. Men æblerne leder også tankerne hen på rigsæblet og dermed Margretes store magt som Nordens dronning. Den værdifulde kjole bliver efterfølgende bevaret i Roskilde Domkirke som memorabilia og bliver en stor attraktion.
Men i 1659 kommer en ubuden gæst på besøg i Roskilde Domkirke. Svenskerne har belejret næsten hele Danmark. Og den svenske konge og dronning kigger nærmere på gravkirken for de danske monarker. Her ser dronning Hedvig Eleonora den gyldne kjole og forstår hurtigt, hvor vigtig et symbol den er for danskerne. Hun beordrer, at den bliver taget med som krigsbytte til Sverige. Det er nok også en hævn over Margrete 1., som svenskerne mere anser som en erobrer end som deres dronning.
Således ender kjolen i Uppsala Domkirke, hvor den med tiden bliver glemt. I begyndelsen af 1900-tallet bliver middelalderkjolen dog fundet i en tøjbylt på loftet. Herefter bliver den igen udstillet i den svenske domkirke, hvor den står den dag i dag. – Bortset fra at man fra 24. september til 12. december 2021 kan se den originale kjole udstillet på Christiansborg Slot, sammen med kopien fra Roskilde Domkirke. Kopien har i den grad også sin rolle at spille, for med den kan man se kjolen i al sin oprindelige glans.
Teksten er baseret på interview med formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Camilla Wass
17.09.2021
Religion er også oplevelsen af kirkerummet. Det blev tydeligt for museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze i arbejdet med forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’. Foto: Stine Blegvad/ROMU.
Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror? Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…
I disse dage er det halvandet år siden, at landets kirker og moskeer – ligesom resten af Danmark – første gang måtte lukke ned på grund af corona. Siden da har rigtig mange danskere oplevet, at pandemien har grebet ind i både højtider og store mærkedage: Konfirmationer er blevet udsat, begravelser har kun kunnet afholdes med de allernærmeste, brudepar har været nødt til at tage den røde pen frem og stryge folk fra gæstelisten til brylluppet, så forsamlingsforbuddet kunne overholdes. Ja, og i lange perioder måtte vi heller ikke synge med på salmerne i kirken!
Religion i bevægelse
Men hvad kan vi lære om religion ved at kigge på corona-krisen? Det satte Laura Maria Schütze sig for at undersøge. Hun er ph.d. i religionssociolog og museumsinspektør på ROMU, hvor hun blandt andet er en del af det store forskningsprojekt: ’Religion og levende kulturarv’.
”Som museum er vi sat i verden for at bevare vores kulturarv, men vi skal også have blik for den kulturarv, der skabes lige nu. Jeg er optaget af hverdagsreligiøsitet og dykker i min forskning ned i den måde, folk lever med religion på i dag. Måske er du medlem af Folkekirken og har en buddhastatue stående derhjemme – eller er muslim og går rundt med en krystal i lommen. Eller dater efter stjernetegn. Religion i dag er ofte et miks af mange forskellige retninger – og religion er i bevægelse, lige som resten af samfundet,” forklarer Laura.
Kreativt blik på religiøse ritualer
Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun kigget nærmere på tre lokale religiøse institutioners håndtering af coronakrisen. Det drejer sig om Roskilde Domkirke, moskeen Ayasofya og den katolske Skt. Laurentii kirke.
Hvorfor er det interessant at kigge på religion under corona?
”Fordi det har været en ekstrem situation – og ofte er det i ekstreme situationer, at generelle tendenser i samfundet bliver sat på spidsen. Vi har en tendens til at tænke, at religion er noget statisk, der ikke forandrer sig. Men det, der sprang os i øjnene var, hvor kreative de religiøse institutioner var i forhold til at tilpasse deres ritualer til den aktuelle situation.”
Kristi blod udgik af nadveren
Coronakrisen gjorde det sværere at gennemføre religiøse ritualer, som vi kender dem. Det blev især tydeligt i den katolske kirke, hvor det er en central del af nadveren, at menigheden drikker af den samme kalk – altså det samme bæger – med den vin, der skal symbolisere Jesu Kristi blod.
”Ritualet blev ændret, så den katolske præst i stedet drak vin på vegne af hele menigheden. Normalt går præsten rundt og lægger en oblat ind i munden på hver enkelt deltager i nadveren, men det blev også droppet. Det var en meget markant forandring af et rodfæstet ritual, ” forklarer Laura. Og tilføjer:
”Der var en stor vilje til at gennemføre nadveren trods forhindringer. Det så vi også i Folkekirken, hvor man flere steder fik sin egen goodiebag med oblat og vin, som man så kunne tage med ned på kirkebænken. Det er meget anderledes end at gå op til alteret og modtage nadveren.”
Også i moskeen blev hellige ritualer ændret.
”Den religiøse renselse, som man foretager, inden man går ind i moskeen, kunne ikke gennemføres af sundhedsmæssige årsager –og sådan var det også i den katolske kirke, hvor man normalt dypper hænderne i vievand, når man kommer ind i kirken. Så i alle tre religiøse institutioner har vi set eksempler på, at man har ændret vigtige ritualer. På den måde har coronakrisen tydeligt vist, at hvis traditioner ikke formår at forandre sig bare en lille smule, så overlever de ikke.”
Sociale dimensioner af religion
Ud over at puste til kreativiteten, har coronakrisen også givet et andet blik på, hvad religion egentlig ER, fortsætter Laura.
”Coronakrisen har vist os, at religion ikke kun er noget, der foregår i hovedet. Typisk bruger folk ordet ’tro’, når man taler om religion – og især i den protestantiske kirke bliver tro set som noget privat. Men under corona-krisen er de sociale dimensioner af det at dyrke sin religion trådt klarere frem. ”
I starten af corona-pandemien skulle kirkerne lukke alle aktiviteter helt ned – med undtagelse af begravelser. Folk fik at vide: ’Så må du praktisere din religion derhjemme.’ Men så skete der noget interessant, fortæller Laura.
”Som en del af undersøgelsen har vi talt med flere lokale præster, der gik i gang med at afholde gudstjenester online, og det påfaldende var, at det var vigtigt for præsterne at skabe en fornemmelse af kirkens rum, når gudstjenesten blev streamet. Det var ikke nok, at menigheden kunne se præstens ansigt på skærmen – for religion er også dufte, stearinlys, bygninger og fællesskab.
Tror du vi havde glemt det?
-Ja, især i den protestantiske kirke. Men da døren til kirken lukkede i, blev det tydeligt, at der er nogle andre ting på spil, i forhold til det at udøve sin religion. Så det bliver interessant at følge med i, hvad coronakrisen kommer til at betyde på den lange bane – især for Folkekirken. Kommer vi til at bruge kirken mindre nu, hvor vi har undværet kirkens rum, eller kommer folk til at strømme til julegudstjenester i år? Det bliver spændende at følge med i – hvis vi altså får lov at komme til julegudstjeneste her i 2021,” lyder det fra Laura Maria Schütze.
I podcast-miniserien ’Hvad har coronakrisen lært os om religion’ kan du høre endnu mere om tro, religion og om den undersøgelse, som Thea Kaspersen og Laura Maria Schütze har lavet.
Lyt til podcasten herunder eller find den her.
Laura Maria Schütze er museumsinspektør på ROMU, ph.d. i religionssociolog og er en del af forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’, som er finansieret af Velux-fonden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Af: Lars K. Christensen, chef for forskning og kulturarv i ROMU
22.09.2021
Navnet Ford lyste i neon over Roskilde i de tidlige 1960’ere. Her kan man ane, hvordan de 6 meter høje og tonstunge bogstaver sad fast på siden af byens nye vandtårn. Ukendt fotograf, Ford Nyt nr. 1, 1961.
Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde
”FORD” stod der med kæmpestore, lysende bogstaver i luften over Roskilde. Det var om natten i de tidlige 1960’ere, og synet kunne ses på lang afstand. Om dagen blev det afsløret, at de 6 meter høje neon-bogstaver ikke svævede af sig selv, men sad solidt fast på det nye vandtårn, opført på Bymarken. Det var naturligvis bilmærket Ford, som stod bag lysreklamen, på det tidspunkt en af Europas største. Og stedet var velvalgt. Bilsalget boomede i Danmark i de tidlige tressere, og flere og flere bilister kørte ad omfartsvejen, som snart skulle blive motorvej, syd om Roskilde.
Men historien om Ford i Danmark begyndte langt tidligere. Allerede i 1919 besluttede verdens dengang største bilfabrik nemlig at placere en samlefabrik i Danmark. Det var Fords kun anden fabrik i Europa, og den første på fastlandet. Ford havde allerede i nogle år haft stor succes med deres Ford T, bilen som kunne udkonkurrere de fleste andre på pris.
Nordens Detroit
Starten foregik i beskedne rammer. Men i 1924 opførte man en helt ny, topmoderne fabrik i Københavns Sydhavn. Ford T solgte nemlig rigtig godt, ikke bare i Danmark, men også på eksportmarkederne i det øvrige norden, Baltikum og Polen. Også til Tyskland blev der solgt biler fra Danmark. Fords succes i Danmark lokkede andre bilproducenter til, og i løbet af 1920’erne åbnede General Motors, Citroën og andre også bilsamlefabrikker i København. Danmark var blevet nordens Detroit.
Fra samlebåndet på Fords fabrik i Københavns Sydhavn, ca. 1939. Ukendt fotograf, Ford Motor Company A/S gennem 25 Aar, 1944.
Fords succes skyldtes en ny måde at producere og samle biler på. I stedet for at bygge den enkelte bil op fra grunden, blev bilerne fremstillet i store serier på samlebånd. Derfor kunne Ford sælge sin model T langt billigere end konkurrenterne kunne sælge deres biler. Det blev begyndelsen til en forvandling af bilen fra et legetøj for velhavere, til et forbrugsgode for den brede middelklasse. For snart lurede konkurrenterne Ford kunsten af, og sendte deres egne seriefremstillede biler på markedet.
Danmark blev brohovedet for Fords ekspansion i Europa. Ford i Sverige startede som et dansk datterselskab, og det var direktøren for Ford i København, som blev sendt til Tyskland for at etablere en produktion der. Men undervejs var Danmark og danskerne også med til at ændre det, som vi i eftertiden er kommet til at forstå som Fordismen.
Ford møder fagforenings-Danmark
Henry Fords tekniske principper for, hvordan man rationelt producerer billige biler kunne overføres næsten uændret til Danmark. Knap så let gik det for andre af hans ideer. Ford havde meget bestemte holdninger til forholdet mellem arbejdere og ledelse. Han var kendt for at betale en høj løn. Til gengæld erklærede han ligeud, at arbejderne ved samlebåndet ikke skulle besvære sig med at tænke selv. Og hvis der var noget, de absolut ikke skulle tænke på, så var det fagforeninger.
Da Ford kom til Danmark, havde vi imidlertid allerede et arbejdsmarked, baseret på stærke organisationer på både lønmodtager- og arbejdsgiverside, som fastlagde løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomst. Det system endte Ford med at måtte tilpasse sig – selv om det ikke skete uden sværdslag. Ford oplevede også den tort at blive trukket i Arbejdsretten og lide nederlag, da man per dekret forbød de danske arbejdere at drikke øl til deres madpakke. For den slags var forhandlingsstof i Danmark.
Fordismen i ny form
Henry Ford havde en vision om, at hvis bare man overlod samfundsudviklingen til industriens ledere, så ville det automatisk skabe en udvikling, hvor stadig stigende produktivitet ville føre til stadig lavere priser. På den måde ville alle få råd til at købe hvad de havde behov for, og sociale konflikter ville forsvinde helt af sig selv. Den tanke slog af mange grunde ikke igennem i Europa – og såmænd helle ikke i USA. Men i efterkrigstiden indgik den i forandret form i opbygningen af den moderne velfærdsstat. Nu blot med ikke kun industriledere, men også staten og fagbevægelsen i centrale roller. Det vi i dag refererer til som Fordisme er derfor ikke så meget det som foregik i Detroit i 1920’erne. Det er derimod den tid i 1950’erne og 1960’erne, hvor den økonomiske vækst buldrede derudaf – baseret på, at industriens arbejdere accepterede stadig højere krav til arbejdsindsats og produktivitet, til gengæld for fast arbejde og stigende lønninger.
De vidtløftige, lysende bogstaver i nattemørket ved Roskildes omfartsvej i 60’erne kan derfor ses som symbol på ikke blot et konkret bilmærke, der kom inden for stadig flere roskildenseres økonomiske rækkevidde, men på omfattende forandringer i samfundets inderste mekanismer.
Inden Lars K. Christensen fra begyndelsen af 2021 overtog jobbet som chef for forskning og kulturarv hos ROMU, har han som historiker gennem flere år beskæftiget sig med Ford og Fordismen i Danmark. Med basis i originale kilder fra bl.a. virksomhedens arkiv har han ikke bare gravet den glemte historie om en stor, dansk bilindustri frem i lyset. Han har også gennem sin forskning vist, hvordan Danmark spillede en central rolle i Fordismens overførsel til Europa, og den måde hvorpå den blev forandret undervejs.
Resultatet er samlet i bogen ”Between Denmark and Detroit: Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966”, som udkommer på Aarhus Universitetsforlag d. 23. september.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Linda Corfitz Jensen
22.09.2021
Margrete 1 var fuldmægtig frue og en kvinde i egen ret – men to mænd spillede alligevel hver deres signifikante rolle i hendes historie. Den ene er hendes storebror, Christoffer. Foto: Linda Corfitz.
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1
Storfilmen “Margrete den Første” spiller i biografer landet over og øger mærkbart interessen for den virkelige historie om den magtfulde kvinde bag Kalmarunionen. Da Margrete 1. blev født i 1353 som Valdemar Atterdags yngste datter havde ingen forudset, at hun skulle indtage Danmarks trone, endsige som den første samle Skandinavien i en union.
Men skæbnens uforudsigeligheder og Margretes uovertrufne evner som politisk strateg var afgørende for hende rejse til magtens tinder.
Særligt to grave i Roskilde Domkirke knytter sig til den historie. I domkirken er nemlig – ud over Margretes egen sarkofag – også gravmælet for hendes storebror og gravstenen for hendes nærmeste rådgiver, roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Og netop de to spiller en særlig rolle for Margretes vej til tronen.
Junker Christoffers gravmæle: Broderens død var åbningen for Margretes magt
I 1623 letter en modig mand på låget af en skummel trækasse i Roskilde Domkirke. Nede i kisten ser han kropsdele af en figur i alabast liggende hulter til bulter. Han noterer – fejlagtigt – at det må være Oluf, Margrete 1.’s søn. Kisten er en kæmpe attraktion for de mange besøgende i domkirken, og fantasifulde historier florerer om, hvem der egentlig er nede i kisten. Især er rygtet om Oluf vedholdende.
Først i 1800-tallet finder man ud af, at figuren forestiller junker Christoffer, Margrete 1.’s storebror. Han spiller en vigtig rolle for fortællingen om Margretes vej til tronen, for det er hans død som 21-årig, der baner på sigt vejen for lillesøsterens magt. Deres far Valdemar Atterdag har ikke andre sønner end Christoffer, og med Margretes politiske snilde overdrages tronen til hendes søn Oluf. Margrete og hendes mand kong Håkon bliver formyndere, men selv efter at Håkon dør, og Oluf bliver myndig, er det hende, der tager beslutningerne. Efter sønnens pludselig død som 16-årig, adopterer Margrete Erik af Pommern som tronarving, men hun beholder reelt magten over det store rige indtil sin død. Hun bliver af stormændene valgt til “fuldmægtig frue, husbond og hele Danmarks riges formynder” i 1387.
I 1800-tallet fjernes gravfiguren af Christoffer fra den trækiste, den har ligget i siden middelalderen. Billedhuggeren Vilhelm Bissen samler den spinkle alabastfigur og gør gravmælet færdigt med sokkel. Det færdige gravmæle opstilles i højkoret ved siden af søsterens sarkofag. Eksperter mener, at Valdemar Atterdag må have bestilt opførslen af Christoffers gravmæle, som med tiden dog blev glemt – og figuren kom ned i trækisten.
Tilbage står blot spørgsmålet om, hvor junker Christoffers jordiske rester ligger begravet. Forskere mener, at kongesønnen har været begravet i højkoret i domkirken, og at han på et tidspunkt under en ombygning er blevet gravet op. For i mulden ved Provstevænget nord for domkirken har arkæologer fundet dele af grev Christoffers personlige seglstampe, som blev brugt til at underskrive dokumenter. En seglstampe var forbeholdt vigtige personer, og de havde normalt kun én af slagsen, som blev knust og blev lagt med i kisten til ejerens begravelse. Så meget kunne tyde på, at materiale fra Christoffers oprindelige grav i kirken er blevet deponeret nord for domkirken. Om hans jordiske rester er gået til eller begravet et andet sted, ved ingen.
Trækisten, som alabast-delene oprindeligt blev lagt i, blev fornyet i 1700-tallet. Afløseren, en tung egetræskiste står normalt i Domkirken, men er i efteråret 2021 udlånt.
Lodehats gravsten: Roskildebispen gik forrest for at få indsat Margrete som formynder
I den bageste del af kirken ligger en helt særlig gravsten i gulvet. Den er nemlig, hvad man kan kalde Danmarks ældste portræt. Det næsten kalligrafiske portræt afbilleder manden, som var Margrete 1.’s nærmeste rådgiver, siden hun gik ind på magtens scene, biskop Peder Jensen Lodehat.
Da Margretes far Valdemar Atterdag dør i 1375, opstår konflikt om, hvem rigets nye konge skal være. Den afdøde konge har ingen levende sønner, og tilsyneladende har han lovet to af sine børnebørn den danske trone. Som formynder for sin 5-årige søn Oluf træder 22-årige Margrete ind på den politiske scene og får i løbet af det næste år udmanøvreret sin udfordrer. Med på rejsen mod magtens tinder har hun sin klerk, Peder Jensen Lodehat. Hans afgørende svendestykker udspiller sig, da den unge kong Oluf dør i 1387. Da sætter Lodehat sig i spidsen for hurtigt at samle støtte blandt rigets magtfulde mænd for at få udnævnt Margrete som Danmarks overhoved. Lodehats forsøg lykkes, og Margretes 1. sidder nu på tronen.
Lodehat og Margrete 1. har et nært samarbejde resten af hendes liv, og hun sørger for, at han får magtfulde poster som bisp i forskellige stifter, indtil han i 1395 får den magtfulde post som biskop i Roskilde og bliver rigets kansler. Han er dermed i titel og praksis Margretes højre hånd.
Han er også med til forhandlingerne i Kalmar, som ender med Kalmarunionen i 1397, hvor han højst sandsynligt har ført pennen for traktaten.
På besynderlig vis fortsætter han sit nære samarbejde med Margrete 1. efter hendes død i 1412, da han året efter flytter hendes grav fra Sorø til Roskilde Domkirke, hvor hun nu ligger i sin prægtige sarkofag.
Lodehat fortsætter som kansler og biskop indtil sin død i 1416, hvorefter også han bliver begravet i domkirken.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
21.09.2021
Roskilde Museum har hidtil kunnet huse 50 gæster – men det er ikke nok. For eksempel er Roskilde Museumsforening med hundredevis af trofaste medlemmer for længst er vokset ud af museets nuværende lokaler. Derfor glæder ROMU sig til at kunne tilbyde sin egen museumsforening gode rammer til historiske og kulturelle arrangementer. Foto: Christian Grøndahl/ROMU.
Med en helt nyindrettet og moderne foredragssal på toppen af byen vil Roskilde Museum gerne være et kulturhus i centrum. Et sted, hvor meninger mødes, mennesker bliver klogere og sammen stiller sig på skuldrene af fortiden for at forbedre fremtiden. Samtidig vil museet tilbyde Roskildes borgere at holde arrangementer i et selskabslokale med byens bedste udsigt.
På øverste etage på Roskilde Museum i Sankt Ols Stræde er der højt til loftet og masser af udsyn. Der er kig til Domkirken og et vy ud over Roskildes historiske bykerne. Fremover vil her også blive udvekslet meninger, blive delt erfaringer, sunget og danset. Husets tredjesal, der på grund af bygningens fortid som sukkerfabrik hedder ’Sukkerloftet’, har nemlig fået en overhaling og står nu klar som en topmoderne foredragssal og selskabslokale.
”Vi vil som museum gerne være et kulturhus og et sted, hvor mennesker mødes og får oplevelser. Et sted, som er attraktivt at vende tilbage til. Vi vil gerne lave nogle flere ting, der indbyder til, at man bruger Roskilde Museum, og det er den nye sal en del af,” siger Morten Thomsen Højsgaard, direktør for museumsorganisationen ROMU, som Roskilde Museum er en del af.
Museet skal give perspektiver og livsvisdom
Hans og museets vision for salen er, at huset skal være et sted for kulturmøder, debatter, oplysning og dannelse, lige i centrum af Roskilde.
”Afsættet er i virkeligheden det, der som museum altid er vores hovedformål: At bevare, åbne og aktualisere vores kulturarv. Også den immaterielle. Vi kan lære en masse af, hvordan man i fortiden har taklet udfordringer med energiforsyninger, epidemier, kriser og krige,” siger han.
”Vi håber, at man får en form for livsvisdom af at gå på museum. Jo flere, der kommer og får perspektiveret den store historie, jo klogere bliver vi, og jo bedre en fremtid kan vi forme sammen.”
Morten Thomsen Højsgaard ser samtidig det nye lokale som en kærkommen mulighed for, at museet kan reagere hurtigt på, hvad der rører sig i samfundet.
”Det er et problem, hvis man får en god ide, og det så tager tre år at realisere, fordi man skal bygge en udstilling op om emnet. Så har samfundets dagsorden flyttet sig, og vi er håbløst uaktuelle. Det går jo ikke. Hvis der foregår en MeeToo-debat, så skal vi jo være med, når debatten er der. Det kan vi bedre være nu,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.
Fest i fine rammer
ROMUs kommercielle chef, Anette Gade Kristensen, glæder sig til at udvide kapaciteten. Hidtil har stedet kunnet huse omkring 50 gæster. Det tal bliver nu tredoblet til 150.
”Det er rigtig fint for byen at få et sted, hvor der er plads til at få dygtige foredragsholdere på programmet. Det har vi ikke i et ordentligt omfang haft plads til tidligere. Vi er ofte blevet spurgt, om vi kan være vært på arrangementer på 100 mennesker eller mere, og det har vi ikke kunnet imødekomme. Det kan vi så heldigvis nu,” siger hun.
I det hele taget har museet et ønske om at udvide kredsen af samarbejdspartnere og skabe en god kontakt til erhvervsliv og foreninger. På et af ROMUs andre besøgssteder, RAGNAROCK – Museet for rock, pop og ungdomskultur, er der stor efterspørgsel efter at leje sig ind i lokalerne, og det er med til at åbne museet for omverdenen.
Samme potentiale har Roskilde Museum, og Anette Gade Kristensen håber, at den samme dynamik vil opstå omkring den nye foredragssal.
”Det er sådan et flot og nyindrettet lokale, med udkig til byen og centralt i byen. Vi har indrettet med et interiør, der både kan rumme debatter og faglige arrangementer, men også selskaber og receptioner af mere privat karakter. Så jeg glæder mig også til at byde Roskildes borgere velkomne til et sted, hvor de kan holde fester i fine rammer,” siger Anette Gade Kristensen.
Lokalet ligger på tredje sal på Roskilde Museum, der er beliggende på Sankt Ols Stræde 3 lige midt i Roskilde. Salen kan lejes til både private og erhvervsmæssige formål, af foreninger og andre institutioner. Den kan rumme 150 gæster. Fra 1. oktober kan man leje lokalet ved at kontakte ROMU booking på tlf. 51707071 eller booking@romu.dk
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Linda Corfitz Jensen
21.09.2021
Margrete 1.’s originale gravfigur hviler oven på sarkofagen, som er delvis original og delvis restaureret. Foto: Roskilde Domkirke.
I Roskilde kan du nemt komme tæt ind på livet af Margrete 1, som for tiden skuer ned til os fra filmplakater her og der og alle vegne i Trine Dyrholms skikkelse. Med ROMUs miniserie ”Kom tæt på Margrete” bliver du godt klædt på til din tur i biffen, og til at følge sporene efter den virkelige Margrete. Vi begynder, hvor det hele sluttede – i Roskilde Domkirke – med en prægtig sarkofag og en kjole, som blev stjålet
Lige nu er det stort opsatte historiske drama ”Margrete den Første” i biograferne, og interessen for danmarkshistoriens måske mest magtfulde regent er eksploderet.
Biograffilmen handler om Margrete 1.’s (1353-1412) liv som hersker af hele Norden, efter hun i 1397 har samlet Danmark, Norge og Sverige under sig i Kalmarunionen. Filmen med Trine Dyrholm i hovedrollen er historisk fiktion, men bygger delvis på virkelige hændelser og personer. Ikke mindst fornyer filmen interessen for Danmarks måske mest succesfulde regent gennem tiderne.
Roskilde Domkirke, som er UNESCO verdensarvssted og gravkirke for 40 af Danmarks konger og dronninger, er et helt oplagt sted at søge hen, hvis du vil tæt på virkelighedens magtfulde og fascinerende middelalderdronning. Ikke mindst troner hendes uovertrufne sarkofag på den fornemmeste placering i domkirken. Gravmælet er det prægtigste, vi har fra middelalderens Danmark, og man skal helt til Italien for at se noget lignende.
Men faktisk lå Margretes 1.’s grav slet ikke i Roskilde Domkirke til at begynde med…
Her ses hele Margrete 1.’s sarkofag i Roskilde Domkirke. Hun blev gengivet som ung kvinde til trods for, at hun var næsten 60 år, da hun døde. Foto: Roberto Fortuna/Roskilde Domkirke.
Margretes sarkofag: Biskop flyttede Margretes grav
“Hun blev røvet med vold”, skriver abbeden for Sorø Kloster i 1524, 11 år efter Margrete 1. blev flyttet fra sit oprindelige gravsted i Sorø Klosterkirke. Kirken er ellers gravkirke for hendes far Valdemar Atterdags slægt. Og her hvilede Margrete sammen med både sin far og søn. Men gravfreden bliver altså brudt efter et års tid.
Kirkeklokkerne ringer fra morgen til aften i tre dage fra 4. juli 1413. Roskilde Domkirke dufter af røgelse, ved de 50 altre hvisker kannikerne latinske bønner for dronningen.
Domkirken er propfyldt med Nordens vigtigste mænd: ærkebispen fra Lund, fyrster og riddere. De er alle ankommet til Roskilde for at ære dronning Margrete 1. ved at være med til hendes tre dage lange dødsmesse.
Det er dronningens anden begravelse. Ingen kilder tyder på, at det skulle være Margretes ønske. Men hendes efterladte tætteste samarbejdspartner, biskoppen i Roskilde, Jens Peder Lodehat, har haft stor interesse i at få flyttet hende.
Bispen vil nemlig indstifte Roskilde Domkirke som gravkirke for regenterne af den mægtige Kalmarunion. Måske står kongen også bag beslutningen, han har i hvert fald ikke været imod beslutningen. Margretes adoptivsøn, Erik af Pommern, har interesse i alt, hvad der understreger hans magt over Kalmarunionen, for kongen sidder kun på den magtfulde trone, fordi Margrete 1. gav ham den. På hendes gravmæle i Domkirken nævnes kongen endda som giveren.
Først 10 år efter den pompøse begravelse står Margretes sarkofag færdig. Kirken får også bygget et nyt kor – den del af kirken, hvor alteret står – og her bliver sarkofagen placeret med kisten inden i. Stifteren af Kalmarunionen får altså den fineste placering i kirken.
Efter reformationen får kirken et stort alter foran sarkofagen, så den nu fremstår noget gemt af vejen. Men man kan nemt gå tæt på og se de mange smukt udskårne helgener og biskopper på sarkofagen. Monumentet er dog så højt, at besøgende ikke kan se gravfiguren af hende, der ligger oven på sarkofagen. Men i domkirkens samling kan gæsterne beundre en kopi af Margrete 1. gravfigur i øjenhøjde.
Margretes grav er faktisk ikke den eneste seværdighed i kirken, som tager dig helt tæt på dramaet og historien om Margrete 1.’s liv og død. Kopien af hendes prægtige kjole må du endelig ikke gå glip af.
Kopien af Margretes kjole blev genskabt i Sverige i 1990’erne. Processen tog flere år og var meget dyr. Alene tråden fra Japan kostede 100.000 kroner i 1994. Foto: ROMU.
Margretes gyldne kjole: Stjålet af svensk dronning
Til Margrete 1.’s storslåede tre dages begravelsesceremoni i sommeren 1413 bliver en gylden kjole båret frem i processionen. Det er i hvert fald eksperternes bedste bud på kjolens ophav. Det er også tidligere blevet spekuleret i, om det var den 10-årige Margretes brudekjole, da klædestykket passer et barn. Men en kulstof-14-prøve har vist, at kjolen er fra efter år 1400, hvilket ikke passer med Margretes bryllup fra 1363.
Alle de magtfulde gæster i kirken må have måbet over kjolens skønhed og tydelige værdi. Vævet i Italien med tråde i rød og guld. De mest værdifulde farver i middelalderen. I stoffet er vævet et mønster af små granatæbler, som er et symbol på frugtbarhed og livets forgængelighed. Men æblerne leder også tankerne hen på rigsæblet og dermed Margretes store magt som Nordens dronning. Den værdifulde kjole bliver efterfølgende bevaret i Roskilde Domkirke som memorabilia og bliver en stor attraktion.
Men i 1659 kommer en ubuden gæst på besøg i Roskilde Domkirke. Svenskerne har belejret næsten hele Danmark. Og den svenske konge og dronning kigger nærmere på gravkirken for de danske monarker. Her ser dronning Hedvig Eleonora den gyldne kjole og forstår hurtigt, hvor vigtig et symbol den er for danskerne. Hun beordrer, at den bliver taget med som krigsbytte til Sverige. Det er nok også en hævn over Margrete 1., som svenskerne mere anser som en erobrer end som deres dronning.
Således ender kjolen i Uppsala Domkirke, hvor den med tiden bliver glemt. I begyndelsen af 1900-tallet bliver middelalderkjolen dog fundet i en tøjbylt på loftet. Herefter bliver den igen udstillet i den svenske domkirke, hvor den står den dag i dag. – Bortset fra at man fra 24. september til 12. december 2021 kan se den originale kjole udstillet på Christiansborg Slot, sammen med kopien fra Roskilde Domkirke. Kopien har i den grad også sin rolle at spille, for med den kan man se kjolen i al sin oprindelige glans.
Teksten er baseret på interview med formidlingsansvarlig i Roskilde Domkirke, Sara Peuron-Berg.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Af: Camilla Wass
17.09.2021
Religion er også oplevelsen af kirkerummet. Det blev tydeligt for museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze i arbejdet med forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’. Foto: Stine Blegvad/ROMU.
Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror? Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…
I disse dage er det halvandet år siden, at landets kirker og moskeer – ligesom resten af Danmark – første gang måtte lukke ned på grund af corona. Siden da har rigtig mange danskere oplevet, at pandemien har grebet ind i både højtider og store mærkedage: Konfirmationer er blevet udsat, begravelser har kun kunnet afholdes med de allernærmeste, brudepar har været nødt til at tage den røde pen frem og stryge folk fra gæstelisten til brylluppet, så forsamlingsforbuddet kunne overholdes. Ja, og i lange perioder måtte vi heller ikke synge med på salmerne i kirken!
Religion i bevægelse
Men hvad kan vi lære om religion ved at kigge på corona-krisen? Det satte Laura Maria Schütze sig for at undersøge. Hun er ph.d. i religionssociolog og museumsinspektør på ROMU, hvor hun blandt andet er en del af det store forskningsprojekt: ’Religion og levende kulturarv’.
”Som museum er vi sat i verden for at bevare vores kulturarv, men vi skal også have blik for den kulturarv, der skabes lige nu. Jeg er optaget af hverdagsreligiøsitet og dykker i min forskning ned i den måde, folk lever med religion på i dag. Måske er du medlem af Folkekirken og har en buddhastatue stående derhjemme – eller er muslim og går rundt med en krystal i lommen. Eller dater efter stjernetegn. Religion i dag er ofte et miks af mange forskellige retninger – og religion er i bevægelse, lige som resten af samfundet,” forklarer Laura.
Kreativt blik på religiøse ritualer
Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun kigget nærmere på tre lokale religiøse institutioners håndtering af coronakrisen. Det drejer sig om Roskilde Domkirke, moskeen Ayasofya og den katolske Skt. Laurentii kirke.
Hvorfor er det interessant at kigge på religion under corona?
”Fordi det har været en ekstrem situation – og ofte er det i ekstreme situationer, at generelle tendenser i samfundet bliver sat på spidsen. Vi har en tendens til at tænke, at religion er noget statisk, der ikke forandrer sig. Men det, der sprang os i øjnene var, hvor kreative de religiøse institutioner var i forhold til at tilpasse deres ritualer til den aktuelle situation.”
Kristi blod udgik af nadveren
Coronakrisen gjorde det sværere at gennemføre religiøse ritualer, som vi kender dem. Det blev især tydeligt i den katolske kirke, hvor det er en central del af nadveren, at menigheden drikker af den samme kalk – altså det samme bæger – med den vin, der skal symbolisere Jesu Kristi blod.
”Ritualet blev ændret, så den katolske præst i stedet drak vin på vegne af hele menigheden. Normalt går præsten rundt og lægger en oblat ind i munden på hver enkelt deltager i nadveren, men det blev også droppet. Det var en meget markant forandring af et rodfæstet ritual, ” forklarer Laura. Og tilføjer:
”Der var en stor vilje til at gennemføre nadveren trods forhindringer. Det så vi også i Folkekirken, hvor man flere steder fik sin egen goodiebag med oblat og vin, som man så kunne tage med ned på kirkebænken. Det er meget anderledes end at gå op til alteret og modtage nadveren.”
Også i moskeen blev hellige ritualer ændret.
”Den religiøse renselse, som man foretager, inden man går ind i moskeen, kunne ikke gennemføres af sundhedsmæssige årsager –og sådan var det også i den katolske kirke, hvor man normalt dypper hænderne i vievand, når man kommer ind i kirken. Så i alle tre religiøse institutioner har vi set eksempler på, at man har ændret vigtige ritualer. På den måde har coronakrisen tydeligt vist, at hvis traditioner ikke formår at forandre sig bare en lille smule, så overlever de ikke.”
Sociale dimensioner af religion
Ud over at puste til kreativiteten, har coronakrisen også givet et andet blik på, hvad religion egentlig ER, fortsætter Laura.
”Coronakrisen har vist os, at religion ikke kun er noget, der foregår i hovedet. Typisk bruger folk ordet ’tro’, når man taler om religion – og især i den protestantiske kirke bliver tro set som noget privat. Men under corona-krisen er de sociale dimensioner af det at dyrke sin religion trådt klarere frem. ”
I starten af corona-pandemien skulle kirkerne lukke alle aktiviteter helt ned – med undtagelse af begravelser. Folk fik at vide: ’Så må du praktisere din religion derhjemme.’ Men så skete der noget interessant, fortæller Laura.
”Som en del af undersøgelsen har vi talt med flere lokale præster, der gik i gang med at afholde gudstjenester online, og det påfaldende var, at det var vigtigt for præsterne at skabe en fornemmelse af kirkens rum, når gudstjenesten blev streamet. Det var ikke nok, at menigheden kunne se præstens ansigt på skærmen – for religion er også dufte, stearinlys, bygninger og fællesskab.
Tror du vi havde glemt det?
-Ja, især i den protestantiske kirke. Men da døren til kirken lukkede i, blev det tydeligt, at der er nogle andre ting på spil, i forhold til det at udøve sin religion. Så det bliver interessant at følge med i, hvad coronakrisen kommer til at betyde på den lange bane – især for Folkekirken. Kommer vi til at bruge kirken mindre nu, hvor vi har undværet kirkens rum, eller kommer folk til at strømme til julegudstjenester i år? Det bliver spændende at følge med i – hvis vi altså får lov at komme til julegudstjeneste her i 2021,” lyder det fra Laura Maria Schütze.
I podcast-miniserien ’Hvad har coronakrisen lært os om religion’ kan du høre endnu mere om tro, religion og om den undersøgelse, som Thea Kaspersen og Laura Maria Schütze har lavet.
Lyt til podcasten herunder eller find den her.
Laura Maria Schütze er museumsinspektør på ROMU, ph.d. i religionssociolog og er en del af forskningsprojektet ’Religion og levende kulturarv’, som er finansieret af Velux-fonden.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
