BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
Billeder fra 1981, da de to skeletter blev udgravet i Gerdrup nord for Roskilde. Det ses tydeligt, hvordan manden (til venstre) har nakken og benene i en unaturlig stilling. Til højre hans mor, der bliver holdt på plads af store sten.
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.
I næsten 40 år har forskere kløet sig i nakken over to skeletter fra vikingetiden. De blev fundet side om side i en grav ved Gerdrup nord for Roskilde i 1981. Skeletterne er gravlagt samtidig, men under hvilke omstændigheder, og hvad deres relation var, har været omgærdet af mystik.
Nu har moderne teknologi givet svar på ét af de mange spørgsmål. I forbindelse med et stort dna-studie, der skulle kortlæge vikingernes genetiske baggrund, har man undersøgt de to fund fra Gerdrup-graven. Og på Roskilde Museum kan man nu gå i gang med at rette skiltene ved de mere end 1000 år gamle skeletter, så publikum kan læse, at de er i familie. De er nemlig mor og søn.
”Det var en stor overraskelse, og det er ikke en tanke, vi tidligere har kredset om,” fortæller Ole Kastholm, der er arkæolog og overinspektør på museet, om de nyopdagede familiebånd.
”Det har fra begyndelsen været en mærkelig grav, men uanset hvad vi ellers har diskuteret, så var det ikke det her, vi regnede med.”
Herskerinde og træl?
Graven har længe voldt forskerne hovedbrud.
Kvinden, der er omkring 60 år på dødstidspunktet, er nedslidt, og hendes krop er tynget ned at store sten. Mest usædvanligt er det, at hun er begravet med en lansespids. Da man i 1981 lod dagslyset trænge ned til hendes knogler, var det første gang, man med sikkerhed havde fundet en kvinde fra vikingetiden, der er begravet med et våben.
Manden er død midt i 30’erne. Umiddelbart der det ud som om, han har haft fødderne snøret sammen, og vinklen på nakkens knogler indikerer, at den er brækket ved en hængning.
Teorierne har i høj grad kredset om, at kvinden måske var troldkvinde – eller at hun i hvert fald havde en særlig form for status og derfor blev gravlagt med en træl som offergave. Men den sidste del afvises altså af de nye opdagelser.
Sagen fortsat uopklaret
Selvom parrets genetiske relation nu er afklaret, trænger mindst lige så mange nye spørgsmål sig på. Hvorfor er de begravet sammen? Og hvad er der sket med sønnen?
”Det her åbner for nye perspektiver, hvor vi skal forsøge at afklare, hvad det er for et par, der ligger her. Vi må også se så kritisk som muligt på vores opfattelse af, at manden er blevet slået ihjel. Der er indicier, som peger på det. Men vi ved det jo ikke med sikkerhed,” fortæller Ole Kastholm.
Han erkender, at en fuldstændig opklaring af sagen nok har lange udsigter. For når ét spørgsmål besvaret, står mange nye og banker på.
”Selv hvis vi skulle nå frem til den tolkning, at han er nået frem til en naturlig død, så er det stadig en gåde. De er begravet samtidig, det kan man meget tydeligt se på jordlagene over de afdøde. Men hvorfor?”
De to skeletter ligger fortsat tæt på hinanden på Roskilde Museum, hvor de i mange år har været en stor publikumsmagnet i udstillingen. Det skal de fortsat være – men historien om dem skal skrives om, så de nære familiebånd er en del af fortællingen.
Teknologien kan være en nøgle
Ifølge Ole Kastholm er de nye opdagelser ikke kun vigtige for den konkrete historie om skeletterne. Det er også et godt eksempel på, at museet aldrig kan anse en genstands eller et funds historie for endeligt fortalt.
For arkæologernes tidligere tolkninger af fund har nok været temmelig præget af den tid, de levede i. Derudover rykker teknologien hurtigt, og det vi ikke ved nu, kan naturvidenskaben måske i fremtiden hjælpe os til at forstå.
”Der er sket kvantespring inden for dna siden 1981, hvor vi fandt skeletterne. Dengang ville man slet ikke kunne forestille sig, at man kunne få adgang til den slags viden. Så når vi nogle gange bliver bedt om at spare nogle penge og smide det gamle ragelse ud, så er det her en vigtig pointe i forhold til at passe godt på vores genstande og beholde vores fund.”, fortæller Ole Kastholm.
De nære familiebånd blev opdaget i forbindelse med en stor dna-analyse fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. 15 skeletter fra området omkring Roskilde indgik i studiet, der blandt andet peger på, at vikingerne ikke har været udpræget skandinaviske i deres udseende, men i høj grad præget af gener fra det sydlige Europa.
TV2 Lorry-indslag:
1000 år gammelt vikingemysterium løst.
Se, hvad andre fortæller om opdagelsen:
tv2.lorry.dk: Mysterium om 1000 år gamle skeletter i berømt vikingegrav løst. Læs mere her.
Roskilde Avis: Stort fund på Roskilde Museum: Jernalderkvinde har fået en søn. Klik her.
Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.
Oplev mor og søn i udstillingen på Roskilde Museum.
Se åbningstider og entre-priser her.
BEGIVENHED
Helmuth Barner. Kilde: Henning Bjørn Larsen: Roskilde amt under besættelsen 1940-45. Historisk Samfund for Roskilde Amt, 1990.
Lederen af modstandsgruppen Borupholdet, Helmuth von Barner, skrev i 1993 bogen ’Borupholdet 1943-1945’ om gruppens aktiviteter. Et vidnesbyrd om modstandskampen, som den udspillede sig i skovene nær Roskilde med både barske, humoristiske og sørgelige fortællinger.
’Til min gamle medkriger Osted Erik. Fra din Helmuth Barner.’ Således står der skrevet på den udgave af Helmuth von Barners bog, som den svenske kunstner Anna Kristensen finder i sin fars reol i Sverige, da hun rydder op efter forældrenes død i 2010. Annas far, som er afsættet for den aktuelle udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum, var leder af Ostedgruppen, der var en del af den større modstandsgruppe Borupholdet. Modtagergruppen Borupholdet deltog i over 100 våbenmodtagelser på markerne omkring Ringsted, Roskilde, Lellinge, Køge og Borup. Den blev ledet af Helmuth von Barner, der 50 år efter krigens afslutning sætter sig for at vende tilbage til oplevelserne under krigen og huske og få andre til at huske i stedet for at glemme – hvilket der var mange, der ellers prøvede efter befrielsen.
Borupholdet foran Roskilde Domkirkes port 30. maj 1945. Helmuth er ikke med på fotografiet på dagen, hvor der ellers var parade og festligheder, da han netop denne dag skulle til den afsluttende eksamen på skovbrugsstudiet. Kilde: Køge Arkiverne
Helmuth kom til Borup i foråret 1944. Efter afslutningen af skovbrugsstudiets teoretiske del skulle han gennemføre uddannelsens afsluttende, et-årige praktiske del ved Grønholdtgård, der var en pragtfuld skovridergård ca. 2 km vest for Borup. Han var glad for at komme ud af København efter et par års kurértjeneste udsat for tysk hornmusik og patruljering.
Ved nærmere eftersyn var den landlige idyl dog ikke fuldendt. Der var mørklægning her som alle andre steder, og i juni rykkede det berygtede Schalburg-korps ind på den nærliggende Ringsted Kaserne. Schalburg-tropperne – danskere i tysk tjeneste – var flittige folk. Altid var de på patrulje, enten på cykel eller i bil. Helmuth skriver, at han holdt mest af bilpatruljerne. De kunne høres og ses i god tid. Cykelpatruljerne dukkede op på en taktløs og uforudsigelig måde, og der var også andre strejfpatruljer, som bestod af mænd fra Roskilde og Ringsted, som på cykel gennemtrawlede området nat og dag.
Helmuth blev kontaktet og bedt om at skaffe så mange modtagepladser som muligt og udbygge modtagerhold og transportgrupper. Englænderne ville nemlig gerne undgå den farlige transport af våben fra Jylland til Sjælland og ønskede derfor at iværksætte våbennedkastninger på Sjælland. Tænker man tilbage, er det utroligt, at våbenmodtagelser kunne gennemføres i Borupområdet, skriver Helmuth. Afstanden mellem Ringsted og Roskilde og mellem Ringsted og Køge er i luftlinje kun ca. 30 km – et relativt lille område at skjule sine aktiviteter i. Ud over cykelpatruljerne var der var tyske soldater i Roskilde og en del i Køge.
Men det gik heller ikke altid som planlagt. Modtagelsen af våbennedkastningen med kodeordet ELISABETH ved Munkeskov ved Haslev i februar 1945 gik helt galt. Helmuth fortæller, at lysfolkene var på plads og ventede. De syntes, at de havde ventet en evighed, og så lige med et hørte de en maskine. I deres utålmodighed tændte de lygterne og morsede til den. Det skulle de ikke have gjort. Maskinen svingede hurtigt rundt og kom tilbage i et mægtigt dyk og afgav en række salver fra maskingeværer. Modstandsfolkene rullede sig under nogle små graner, der dog ikke gav meget beskyttelse. Heldigvis blev ingen ramt. Men der herskede en arrigskab over, at de havde fejlet og ængstelse for piloterne i den maskine, der formodentlig var på vej. Der var imidlertid ikke andet at gøre, end at komme bort fra området. Alle sivede væk fra pladsen i al stilfærdighed, hvilket var godt, da der ikke gik mere end en halv time, før der var to tyske vogne på stedet.
Den første side i bogen om Borupholdet med en hilsen fra Helmuth til Osted-Erik, som indgår i Anna Kristensens bog GRETHE – en vapenmottagning. Ekstöm & Garay, 2020.
Da befrielsesbudskabet lød 4. maj 1945 blev det modtaget med en dyb lettelse og glæde. Helmuth skriver:
’Her stod vi så – udmattede og med nerverne i laser: 1 kvinde og omkring 27 mænd. Ingen arresterede. Ingen torterede. Ingen dræbte. Vi tænkte vel på den gamle soldatersang: Jeg takker min Gud, jeg slap så godt. Jeg ser mig lykken har føjet. Plaget mig ej en ulidelige tørst, da var jeg af hjertet fornøjet.’
Helmuth fortæller, at det var begrænset, hvor meget tid, der havde været til at lære praktisk skovbrug under opholdet på gården. Men han havde erhvervet en del specialviden, hvor han var sine studiekammerater overlegen:
Grantræer på 2-3 meters højde er egnede til at skjule containere
Grantræer på 3-5 meters højde er egnede til at skjule forskræmte modstandsfolk
Grantræer på 10-15 meters højde er egnede til at skjule transportkøretøjer
Bøgetræer på 22-25 meters højde er magnetiske og tiltrækker metalgenstande på 200 kg.
Helmuth er ikke med på fotografiet af Borupholdet taget foran Roskilde Domkirke d. 30 maj, hvor der var parade og festligheder, da han netop denne dag skulle til den afsluttende eksamen på skovbrugsstudiet.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
Læs de øvrige portrætter i serien her.
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
BEGIVENHED
Udgravningssituation i de mere end to meter tykke kulturlag. Her leder man efter Ribes fortid som den første by i Skandinavien.
I artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel giver museumsinspektør og arkæolog Claus Feveile nogle pointer fra sit foredrag om Ribe, der som Skandinaviens første by var en spydspids i udviklingen af Danmarks handelsliv.
Det er ikke med sin størrelse, at Ribe skal imponere. I hvert fald ikke med nutidens målestok. Med godt 8.300 ripensere inden for bygrænsen ligger den sydvestjyske by temmelig langt nede på listen over Danmarks største byer.
Men sådan har det ikke altid været. Hvis man befinder sig midt i Ribe og spoler tiden 1300 år tilbage, vil man pludselig stå på første parket til en historisk vigtig begivenhed: Fødslen af Danmarks – og Skandinaviens – første by. Her grundlægges Danmarks handelsliv.
Wodan/monster-mønten, Ribes egen mønt. Den er af sølv og fundet ved udgravning på handelspladsen. På den ene side er mønten præget med et ansigt af Wodan (Odin) og på den anden side et monster. Derfor kaldes denne type mønter for “Wodan/Monster”.
Det er lige omkring år 700, at en handelsplads ikke langt fra den danske vestkyst virkelig begynder at blomstre. På pladsen er et virvar af liv fra glasperlemagere, kamsælgere og skomagere, som byder deres varer til for de handlende fra nær og fjern. I små fletværkshuse rundt på pladsen bliver der hamret og banket, for det er ikke blot en markedsplads med et rigt handelsliv. Det er også et produktionscentrum, hvor alt fra smede til glasmagere og træarbejdere producerer de varer, som sælges på pladsen.
– Der foregår nogle meget innovative produktioner her, som man ikke har set før, fortæller Claus Feveile.
Han er arkæolog og museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer og har stået bag en række af de mest opsigtsvækkende udgravninger i Ribe og omegn.
– Fundmængden er enorm, og vi ser ikke noget lignende andre steder. Det er især produktionsrester, så vi kan se håndværkernes arbejde og følge den proces, der ligger bag de ting, de har lavet.
Internationalt udsyn
Ribe er ikke det eneste sted, man handler i Danmark omkring år 700. Rundt omkring i landet ligger flere lignende steder, hvor varer skifter hænder. Men på flere punkter skiller Ribe sig alligevel ud.
Handelspladsen har et usædvanligt udadvendt blik og lokker et stort antal udenlandske handlende til. Med sin strategiske placering tæt på den danske vestkyst bliver Ribe en del af et større nordvesteuropæisk handelsnetværk, og især fra Rhinområdet og den frisiske kyst slår rejsende forbi for at gøre en god handel og afsætte deres egne varer, som f.eks. vin, kværnstene af basalt og flotte drikkeglas.
Derudover er der noget, der tyder på, at handelspladsen summer af liv i længere perioder end andre steder. Tidligere troede man, at stedet her – som det var typisk for lignende pladser andre steder i Danmark – var en sæsonarbejdsplads med flytbare telte og skærme. Men nyere forskning peger på faste konstruktioner og fletværkshuse, som har stået året rundt. Om folk faktisk har boet der hele året, ved man ikke endnu.
– Men det tyder på en meget større aktivitetsperiode end blot et par uger om sommeren. Alene mængden af varer, du kan producere, hvis det er hele året, er meget større. Og folks bevidsthed om stedet vil være anderledes, hvis der er helårs-aktivitet, fortæller Claus Feveile.
Perler af glas, ravklumper og skår fra drikkeglas. Et lille udpluk af de mange fund, der er gjort ved udgravningerne i Ribe.
Danmarks første møntøkonomi
På endnu et punkt er Ribe først med det sidste, for de mange udenlandske rejsende tager en kultur med sig, som slår rod i Ribe som det første sted i Danmark. De har mønter med.
– Når du skal betale for varer, tager du tre mønter op, lægger dem på disken, og så har du betalt. Det er endnu ukendt i Danmark på det her tidspunkt, hvor man bruger tuskhandel. Altså, det at bytte sig til det, man mangler. Det går mønterne ind i første omgang og supplerer, og senere erstatter, fortæller Claus Feveile.
Importeret vinkande, der i 700-årene blev anvendt som urne til de kremerede rester af et lille barn. Ud over knoglerester var der også et par røde glasperler i urnen. Måske var det resterne af en lille pige?
Han har deltaget i flere udgravninger i byen og har sammen med sine kollegaer kortlagt, at der har været livligt på handelspladsen til omkring år 900. Så sker der noget med aktivitetsniveauet.
– Ribe mister en del af sin betydning i 8-900-tallet til fordel for Hedeby, som tager over som central handelsby, siger Claus Feveile.
Hvad der sker, er stadig ikke kortlagt. Men et faktum er det, at Ribe, som på papiret kan virke undseelig, har haft en afgørende betydning i dannelsen af det Danmark, vi kender i dag.
Artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer fra Claus Feveiles foredrag om den tidlige handelsby Ribe. Foredraget tager udgangspunkt i en forskningsudgravning fra 2017-18, der blev gennemført i samarbejde med UrbNet, Aarhus Universitet under ledelse af prof. Søren Sindbæk. Udgravningen var finansieret af Carlsberg Fondet.
Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Skulle man få lyst til for eksempel at opleve den meget omtalte Odin-figur på Lejre Museum i efterårsferien, kan man for samme pris også komme på Roskilde Museum eller Frederikssund Museum. Foto: Ole Malling /ROMU
I efterårsferien får du et ekstra museumsbesøg med i handlen, når du køber en entrebillet til Roskilde Museum, Frederikssund Museum eller Lejre Museum.
“Efterårsferien er en rigtigt stor museumsuge for børnefamilierne, og da alle vores tilbud er gratis for børn, så synes vi også, at vi skulle gøre noget for de voksne,” fortæller Anette Gade Kristensen, kommerciel chef i museumsorganisationen ROMU.
I hele uge 42 giver en voksenbillet derfor adgang til to museer. Tilbuddet gælder for besøg på både Roskilde Museum, Frederikssund Museum og Lejre Museum.
Foruden museernes udstillinger giver billetten adgang til museernes mange efterårsaktiviteter, som allerede er gratis for børn.
På Roskilde Museum kan familien være med til at opklare et mystisk mord, ved at finde spor og løse gåder. På Frederikssund Museum, Færgegården, kan man blive klogere på dyrene i fjorden, og lave sit eget fiskegarn.
På Lejre Museum kan man blive detektorfører for en dag, eller tage på stemningsfulde aftenudflugter i fortidens Lejre.
Også på RAGNAROCK, Tadre Mølle og Lützhøfts Købmandsgård er der planlagt familiearrangementer i efterårsferien. Disse besøgssteder indgår dog ikke i 2for1-ordningen.
“Der er altså nok at lave i ferien, og med 2for1-tilbuddet har vi gjort det endnu mere attraktivt for familierne at besøge flere af vores museer,” siger Anette Gade Kristensen.
Tilmelding er påkrævet til de fleste arrangementer og foregår online via tjenesten billetto.dk eller i museernes butikker.
Alle besøgssteder har åbent som hidtil, og der er håndsprit ved alle indgange, afskærmningsglas ved kasserne, skiltning om afstand og tydelige regler om det maksimale antal gæster sted for sted og rum for rum.
Få et overblik over samtlige efterårsaktiviteter på ROMUs besøgssteder her: www.romu.dk/efteraarsferie
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
BEGIVENHED
Jens Erik Clausen. Kilde: Nationalmuseet.
Dagen efter befrielsen blev modstandsmanden fra Roskilde Jens Erik Clausen og tre andre skudt ned af deres egne i Sorø. Jublen forstummende, og alle flag gik på halv i byen.
Allerede om aftenen den 4. maj 1945 begyndte modstandsfolk at melde sig ved aftalte kontaktsteder. Der skulle tages et opgør med de danskere, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, og der var usikkerhed om, om det ville udvikle sig til kamp med de tyske terrorkorps – f.eks. hipoerne, der bestod af danske, nazistiske håndlangere.
Fra København blev der udsendt anholdelseslister, som hurtigst muligt skulle bringes ud til de større byer for at sikre, at personer ikke forsvandt. Det arbejde blev den unge modstandsmand Jens Erik Clausen involveret i, hvilket fik skæbnesvangre følger.
Omtalen af nedskydningen samme dag i Vestre Folkeblad. Kilde: Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og omegn.
Arbejdsmand og kommunist
Jens Erik Clausen var arbejdsmand og aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og da partiet blev forbudt i 1941, fortsatte han det politiske arbejde i det skjulte og gik aktivt ind i modstandsarbejdet. For de fleste kommunistisk orienterede modstandsmænd gjaldt det på kort sigt kampen mod nazismen, men loyaliteten over for Sovjetunionen spillede også ind med et ønske om, at kommunisterne kunne opbygge og danne en magtbase, der kunne gøre sig gældende, når krigen sluttede.
Forbuddet mod DKP kom fra besættelsesmagten i forlængelse af deres angreb på Sovjetunionen. Det blev fulgt op af forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Kommunisterne agiterede dog fortsat for deres synspunkter på arbejdspladserne og via illegale blade.
Kommunisterne kritiserede arbejdsmarkedsforholdene, og de gav Socialdemokratiet ansvaret for de dårlige forhold på arbejdspladserne. Og vedtagelsen af kommunistloven gjorde ikke ligefrem Socialdemokratiet mere populær i kommunistiske kredse, der derimod så tiltaget som et eksempel på, hvor langt den danske regering var villig til at gå for at opretholde samarbejdspolitikken.
Fra nedkæmpning til tragedie
5. maj blev der taget kontakt til Jens Erik på Ting- og arresthuset i Roskilde, hvor modstandsfolk havde samlet sig. Han skulle sammen med et par andre modstandsfolk køre en kurér med anholdelseslister videre fra Roskilde til Sorø. Alle i bilen var iført frihedskæmperarmbind og på vognen vajede et blåhvidt flag, begge symboler for modstandsbevægelsen på Midtsjælland. Men da de ankom til Sorø blev der åbnet ild mod bilen af modstandsfolk – Jens Erik og to andre passagerer blev dræbt på stedet, mens den fjerde døde efter indlæggelse på sygehuset.
Den lokale avis skrev samme dag, at Hipofolk forklædt som frihedskæmpere var blevet nedkæmpet og stoppet i deres flugt. Nogle dage senere var historien dog en hel anden: der var tale om en tragisk fejltagelse.
I avisen 10. maj kunne man læse forløbet og reaktionerne, da det dagen efter nedskydningen blev klart, at der ikke var tale om en nedkæmpning af en fjende, men en tragisk fejltagelse. Kilde: Lokalarkiv for Sorø og omegn.
Et ulægt sår
Det var da Jens Erik Clausens bror, Helmer Clausen, fik adgang til kapellet dagen efter hændelsen, at det blev klart, at der var tale om en tragisk nedskydning af egne modstandsfolk og ikke Hipofolk.
Gennem alle årene har nedskydningen været debatteret. Helmer Clausen mente, at det var et planlagt baghold, netop fordi Jens Erik og de to andre modstandsfolk fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe. Samme overbevisning havde kunstneren Anna Kristensens far, Erik Kristensen, som er afsættet for Roskilde Museums udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Både for Helmer Clausen og for Erik Kristensen fremstod hændelsen som uopklaret og forblev igennem deres liv et ulægt sår.
Deres syn på nedskydningen hang måske sammen med, at de med kommunistloven fra 1941, der betød at en række kommunister blev deporteret til koncentrationslejre i Tyskland, oplevede sig som forfulgte og marginaliserede. Et rygte forlød også, at socialdemokratiske kredse i Roskilde skulle have sørget for nedskydningen. Det er dog aldrig blevet bekræftet.
Politiet lagde en stor indsats i at få opklaret skyderiet. De foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien: vagtværnslederen på Ringsted Rådhus havde ringet til Ringsted Bykommando og fortalt, at han havde set to lastvogne passerer forbi rådhuset. Derfra bliver der ringet videre til Sorø Bykommando, hvor det bliver meddelt, at to formodede Hipo-vogne var på vej mod Sorø.
10. maj 1945 blev den 23-årige Jens Erik Clausen sammen med to af de andre dræbte modstandsfolk fra Roskilde – Knud Andersen og Børge Olsen – bisat fra Roskilde Domkirke, og han ligger begravet på Østre Kirkegaard. Kuréren fra København, Erik Andersen – der skulle have været forlovet 7. maj 1945 – ligger begravet i København.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
Læs de øvrige portrætter i serien her.
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
Billeder fra 1981, da de to skeletter blev udgravet i Gerdrup nord for Roskilde. Det ses tydeligt, hvordan manden (til venstre) har nakken og benene i en unaturlig stilling. Til højre hans mor, der bliver holdt på plads af store sten.
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.
I næsten 40 år har forskere kløet sig i nakken over to skeletter fra vikingetiden. De blev fundet side om side i en grav ved Gerdrup nord for Roskilde i 1981. Skeletterne er gravlagt samtidig, men under hvilke omstændigheder, og hvad deres relation var, har været omgærdet af mystik.
Nu har moderne teknologi givet svar på ét af de mange spørgsmål. I forbindelse med et stort dna-studie, der skulle kortlæge vikingernes genetiske baggrund, har man undersøgt de to fund fra Gerdrup-graven. Og på Roskilde Museum kan man nu gå i gang med at rette skiltene ved de mere end 1000 år gamle skeletter, så publikum kan læse, at de er i familie. De er nemlig mor og søn.
”Det var en stor overraskelse, og det er ikke en tanke, vi tidligere har kredset om,” fortæller Ole Kastholm, der er arkæolog og overinspektør på museet, om de nyopdagede familiebånd.
”Det har fra begyndelsen været en mærkelig grav, men uanset hvad vi ellers har diskuteret, så var det ikke det her, vi regnede med.”
Herskerinde og træl?
Graven har længe voldt forskerne hovedbrud.
Kvinden, der er omkring 60 år på dødstidspunktet, er nedslidt, og hendes krop er tynget ned at store sten. Mest usædvanligt er det, at hun er begravet med en lansespids. Da man i 1981 lod dagslyset trænge ned til hendes knogler, var det første gang, man med sikkerhed havde fundet en kvinde fra vikingetiden, der er begravet med et våben.
Manden er død midt i 30’erne. Umiddelbart der det ud som om, han har haft fødderne snøret sammen, og vinklen på nakkens knogler indikerer, at den er brækket ved en hængning.
Teorierne har i høj grad kredset om, at kvinden måske var troldkvinde – eller at hun i hvert fald havde en særlig form for status og derfor blev gravlagt med en træl som offergave. Men den sidste del afvises altså af de nye opdagelser.
Sagen fortsat uopklaret
Selvom parrets genetiske relation nu er afklaret, trænger mindst lige så mange nye spørgsmål sig på. Hvorfor er de begravet sammen? Og hvad er der sket med sønnen?
”Det her åbner for nye perspektiver, hvor vi skal forsøge at afklare, hvad det er for et par, der ligger her. Vi må også se så kritisk som muligt på vores opfattelse af, at manden er blevet slået ihjel. Der er indicier, som peger på det. Men vi ved det jo ikke med sikkerhed,” fortæller Ole Kastholm.
Han erkender, at en fuldstændig opklaring af sagen nok har lange udsigter. For når ét spørgsmål besvaret, står mange nye og banker på.
”Selv hvis vi skulle nå frem til den tolkning, at han er nået frem til en naturlig død, så er det stadig en gåde. De er begravet samtidig, det kan man meget tydeligt se på jordlagene over de afdøde. Men hvorfor?”
De to skeletter ligger fortsat tæt på hinanden på Roskilde Museum, hvor de i mange år har været en stor publikumsmagnet i udstillingen. Det skal de fortsat være – men historien om dem skal skrives om, så de nære familiebånd er en del af fortællingen.
Teknologien kan være en nøgle
Ifølge Ole Kastholm er de nye opdagelser ikke kun vigtige for den konkrete historie om skeletterne. Det er også et godt eksempel på, at museet aldrig kan anse en genstands eller et funds historie for endeligt fortalt.
For arkæologernes tidligere tolkninger af fund har nok været temmelig præget af den tid, de levede i. Derudover rykker teknologien hurtigt, og det vi ikke ved nu, kan naturvidenskaben måske i fremtiden hjælpe os til at forstå.
”Der er sket kvantespring inden for dna siden 1981, hvor vi fandt skeletterne. Dengang ville man slet ikke kunne forestille sig, at man kunne få adgang til den slags viden. Så når vi nogle gange bliver bedt om at spare nogle penge og smide det gamle ragelse ud, så er det her en vigtig pointe i forhold til at passe godt på vores genstande og beholde vores fund.”, fortæller Ole Kastholm.
De nære familiebånd blev opdaget i forbindelse med en stor dna-analyse fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. 15 skeletter fra området omkring Roskilde indgik i studiet, der blandt andet peger på, at vikingerne ikke har været udpræget skandinaviske i deres udseende, men i høj grad præget af gener fra det sydlige Europa.
TV2 Lorry-indslag:
1000 år gammelt vikingemysterium løst.
Se, hvad andre fortæller om opdagelsen:
tv2.lorry.dk: Mysterium om 1000 år gamle skeletter i berømt vikingegrav løst. Læs mere her.
Roskilde Avis: Stort fund på Roskilde Museum: Jernalderkvinde har fået en søn. Klik her.
Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.
Oplev mor og søn i udstillingen på Roskilde Museum.
Se åbningstider og entre-priser her.
BEGIVENHED
Helmuth Barner. Kilde: Henning Bjørn Larsen: Roskilde amt under besættelsen 1940-45. Historisk Samfund for Roskilde Amt, 1990.
Lederen af modstandsgruppen Borupholdet, Helmuth von Barner, skrev i 1993 bogen ’Borupholdet 1943-1945’ om gruppens aktiviteter. Et vidnesbyrd om modstandskampen, som den udspillede sig i skovene nær Roskilde med både barske, humoristiske og sørgelige fortællinger.
’Til min gamle medkriger Osted Erik. Fra din Helmuth Barner.’ Således står der skrevet på den udgave af Helmuth von Barners bog, som den svenske kunstner Anna Kristensen finder i sin fars reol i Sverige, da hun rydder op efter forældrenes død i 2010. Annas far, som er afsættet for den aktuelle udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum, var leder af Ostedgruppen, der var en del af den større modstandsgruppe Borupholdet. Modtagergruppen Borupholdet deltog i over 100 våbenmodtagelser på markerne omkring Ringsted, Roskilde, Lellinge, Køge og Borup. Den blev ledet af Helmuth von Barner, der 50 år efter krigens afslutning sætter sig for at vende tilbage til oplevelserne under krigen og huske og få andre til at huske i stedet for at glemme – hvilket der var mange, der ellers prøvede efter befrielsen.
Borupholdet foran Roskilde Domkirkes port 30. maj 1945. Helmuth er ikke med på fotografiet på dagen, hvor der ellers var parade og festligheder, da han netop denne dag skulle til den afsluttende eksamen på skovbrugsstudiet. Kilde: Køge Arkiverne
Helmuth kom til Borup i foråret 1944. Efter afslutningen af skovbrugsstudiets teoretiske del skulle han gennemføre uddannelsens afsluttende, et-årige praktiske del ved Grønholdtgård, der var en pragtfuld skovridergård ca. 2 km vest for Borup. Han var glad for at komme ud af København efter et par års kurértjeneste udsat for tysk hornmusik og patruljering.
Ved nærmere eftersyn var den landlige idyl dog ikke fuldendt. Der var mørklægning her som alle andre steder, og i juni rykkede det berygtede Schalburg-korps ind på den nærliggende Ringsted Kaserne. Schalburg-tropperne – danskere i tysk tjeneste – var flittige folk. Altid var de på patrulje, enten på cykel eller i bil. Helmuth skriver, at han holdt mest af bilpatruljerne. De kunne høres og ses i god tid. Cykelpatruljerne dukkede op på en taktløs og uforudsigelig måde, og der var også andre strejfpatruljer, som bestod af mænd fra Roskilde og Ringsted, som på cykel gennemtrawlede området nat og dag.
Helmuth blev kontaktet og bedt om at skaffe så mange modtagepladser som muligt og udbygge modtagerhold og transportgrupper. Englænderne ville nemlig gerne undgå den farlige transport af våben fra Jylland til Sjælland og ønskede derfor at iværksætte våbennedkastninger på Sjælland. Tænker man tilbage, er det utroligt, at våbenmodtagelser kunne gennemføres i Borupområdet, skriver Helmuth. Afstanden mellem Ringsted og Roskilde og mellem Ringsted og Køge er i luftlinje kun ca. 30 km – et relativt lille område at skjule sine aktiviteter i. Ud over cykelpatruljerne var der var tyske soldater i Roskilde og en del i Køge.
Men det gik heller ikke altid som planlagt. Modtagelsen af våbennedkastningen med kodeordet ELISABETH ved Munkeskov ved Haslev i februar 1945 gik helt galt. Helmuth fortæller, at lysfolkene var på plads og ventede. De syntes, at de havde ventet en evighed, og så lige med et hørte de en maskine. I deres utålmodighed tændte de lygterne og morsede til den. Det skulle de ikke have gjort. Maskinen svingede hurtigt rundt og kom tilbage i et mægtigt dyk og afgav en række salver fra maskingeværer. Modstandsfolkene rullede sig under nogle små graner, der dog ikke gav meget beskyttelse. Heldigvis blev ingen ramt. Men der herskede en arrigskab over, at de havde fejlet og ængstelse for piloterne i den maskine, der formodentlig var på vej. Der var imidlertid ikke andet at gøre, end at komme bort fra området. Alle sivede væk fra pladsen i al stilfærdighed, hvilket var godt, da der ikke gik mere end en halv time, før der var to tyske vogne på stedet.
Den første side i bogen om Borupholdet med en hilsen fra Helmuth til Osted-Erik, som indgår i Anna Kristensens bog GRETHE – en vapenmottagning. Ekstöm & Garay, 2020.
Da befrielsesbudskabet lød 4. maj 1945 blev det modtaget med en dyb lettelse og glæde. Helmuth skriver:
’Her stod vi så – udmattede og med nerverne i laser: 1 kvinde og omkring 27 mænd. Ingen arresterede. Ingen torterede. Ingen dræbte. Vi tænkte vel på den gamle soldatersang: Jeg takker min Gud, jeg slap så godt. Jeg ser mig lykken har føjet. Plaget mig ej en ulidelige tørst, da var jeg af hjertet fornøjet.’
Helmuth fortæller, at det var begrænset, hvor meget tid, der havde været til at lære praktisk skovbrug under opholdet på gården. Men han havde erhvervet en del specialviden, hvor han var sine studiekammerater overlegen:
Grantræer på 2-3 meters højde er egnede til at skjule containere
Grantræer på 3-5 meters højde er egnede til at skjule forskræmte modstandsfolk
Grantræer på 10-15 meters højde er egnede til at skjule transportkøretøjer
Bøgetræer på 22-25 meters højde er magnetiske og tiltrækker metalgenstande på 200 kg.
Helmuth er ikke med på fotografiet af Borupholdet taget foran Roskilde Domkirke d. 30 maj, hvor der var parade og festligheder, da han netop denne dag skulle til den afsluttende eksamen på skovbrugsstudiet.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
Læs de øvrige portrætter i serien her.
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
BEGIVENHED
Udgravningssituation i de mere end to meter tykke kulturlag. Her leder man efter Ribes fortid som den første by i Skandinavien.
I artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel giver museumsinspektør og arkæolog Claus Feveile nogle pointer fra sit foredrag om Ribe, der som Skandinaviens første by var en spydspids i udviklingen af Danmarks handelsliv.
Det er ikke med sin størrelse, at Ribe skal imponere. I hvert fald ikke med nutidens målestok. Med godt 8.300 ripensere inden for bygrænsen ligger den sydvestjyske by temmelig langt nede på listen over Danmarks største byer.
Men sådan har det ikke altid været. Hvis man befinder sig midt i Ribe og spoler tiden 1300 år tilbage, vil man pludselig stå på første parket til en historisk vigtig begivenhed: Fødslen af Danmarks – og Skandinaviens – første by. Her grundlægges Danmarks handelsliv.
Wodan/monster-mønten, Ribes egen mønt. Den er af sølv og fundet ved udgravning på handelspladsen. På den ene side er mønten præget med et ansigt af Wodan (Odin) og på den anden side et monster. Derfor kaldes denne type mønter for “Wodan/Monster”.
Det er lige omkring år 700, at en handelsplads ikke langt fra den danske vestkyst virkelig begynder at blomstre. På pladsen er et virvar af liv fra glasperlemagere, kamsælgere og skomagere, som byder deres varer til for de handlende fra nær og fjern. I små fletværkshuse rundt på pladsen bliver der hamret og banket, for det er ikke blot en markedsplads med et rigt handelsliv. Det er også et produktionscentrum, hvor alt fra smede til glasmagere og træarbejdere producerer de varer, som sælges på pladsen.
– Der foregår nogle meget innovative produktioner her, som man ikke har set før, fortæller Claus Feveile.
Han er arkæolog og museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer og har stået bag en række af de mest opsigtsvækkende udgravninger i Ribe og omegn.
– Fundmængden er enorm, og vi ser ikke noget lignende andre steder. Det er især produktionsrester, så vi kan se håndværkernes arbejde og følge den proces, der ligger bag de ting, de har lavet.
Internationalt udsyn
Ribe er ikke det eneste sted, man handler i Danmark omkring år 700. Rundt omkring i landet ligger flere lignende steder, hvor varer skifter hænder. Men på flere punkter skiller Ribe sig alligevel ud.
Handelspladsen har et usædvanligt udadvendt blik og lokker et stort antal udenlandske handlende til. Med sin strategiske placering tæt på den danske vestkyst bliver Ribe en del af et større nordvesteuropæisk handelsnetværk, og især fra Rhinområdet og den frisiske kyst slår rejsende forbi for at gøre en god handel og afsætte deres egne varer, som f.eks. vin, kværnstene af basalt og flotte drikkeglas.
Derudover er der noget, der tyder på, at handelspladsen summer af liv i længere perioder end andre steder. Tidligere troede man, at stedet her – som det var typisk for lignende pladser andre steder i Danmark – var en sæsonarbejdsplads med flytbare telte og skærme. Men nyere forskning peger på faste konstruktioner og fletværkshuse, som har stået året rundt. Om folk faktisk har boet der hele året, ved man ikke endnu.
– Men det tyder på en meget større aktivitetsperiode end blot et par uger om sommeren. Alene mængden af varer, du kan producere, hvis det er hele året, er meget større. Og folks bevidsthed om stedet vil være anderledes, hvis der er helårs-aktivitet, fortæller Claus Feveile.
Perler af glas, ravklumper og skår fra drikkeglas. Et lille udpluk af de mange fund, der er gjort ved udgravningerne i Ribe.
Danmarks første møntøkonomi
På endnu et punkt er Ribe først med det sidste, for de mange udenlandske rejsende tager en kultur med sig, som slår rod i Ribe som det første sted i Danmark. De har mønter med.
– Når du skal betale for varer, tager du tre mønter op, lægger dem på disken, og så har du betalt. Det er endnu ukendt i Danmark på det her tidspunkt, hvor man bruger tuskhandel. Altså, det at bytte sig til det, man mangler. Det går mønterne ind i første omgang og supplerer, og senere erstatter, fortæller Claus Feveile.
Importeret vinkande, der i 700-årene blev anvendt som urne til de kremerede rester af et lille barn. Ud over knoglerester var der også et par røde glasperler i urnen. Måske var det resterne af en lille pige?
Han har deltaget i flere udgravninger i byen og har sammen med sine kollegaer kortlagt, at der har været livligt på handelspladsen til omkring år 900. Så sker der noget med aktivitetsniveauet.
– Ribe mister en del af sin betydning i 8-900-tallet til fordel for Hedeby, som tager over som central handelsby, siger Claus Feveile.
Hvad der sker, er stadig ikke kortlagt. Men et faktum er det, at Ribe, som på papiret kan virke undseelig, har haft en afgørende betydning i dannelsen af det Danmark, vi kender i dag.
Artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer fra Claus Feveiles foredrag om den tidlige handelsby Ribe. Foredraget tager udgangspunkt i en forskningsudgravning fra 2017-18, der blev gennemført i samarbejde med UrbNet, Aarhus Universitet under ledelse af prof. Søren Sindbæk. Udgravningen var finansieret af Carlsberg Fondet.
Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Skulle man få lyst til for eksempel at opleve den meget omtalte Odin-figur på Lejre Museum i efterårsferien, kan man for samme pris også komme på Roskilde Museum eller Frederikssund Museum. Foto: Ole Malling /ROMU
I efterårsferien får du et ekstra museumsbesøg med i handlen, når du køber en entrebillet til Roskilde Museum, Frederikssund Museum eller Lejre Museum.
“Efterårsferien er en rigtigt stor museumsuge for børnefamilierne, og da alle vores tilbud er gratis for børn, så synes vi også, at vi skulle gøre noget for de voksne,” fortæller Anette Gade Kristensen, kommerciel chef i museumsorganisationen ROMU.
I hele uge 42 giver en voksenbillet derfor adgang til to museer. Tilbuddet gælder for besøg på både Roskilde Museum, Frederikssund Museum og Lejre Museum.
Foruden museernes udstillinger giver billetten adgang til museernes mange efterårsaktiviteter, som allerede er gratis for børn.
På Roskilde Museum kan familien være med til at opklare et mystisk mord, ved at finde spor og løse gåder. På Frederikssund Museum, Færgegården, kan man blive klogere på dyrene i fjorden, og lave sit eget fiskegarn.
På Lejre Museum kan man blive detektorfører for en dag, eller tage på stemningsfulde aftenudflugter i fortidens Lejre.
Også på RAGNAROCK, Tadre Mølle og Lützhøfts Købmandsgård er der planlagt familiearrangementer i efterårsferien. Disse besøgssteder indgår dog ikke i 2for1-ordningen.
“Der er altså nok at lave i ferien, og med 2for1-tilbuddet har vi gjort det endnu mere attraktivt for familierne at besøge flere af vores museer,” siger Anette Gade Kristensen.
Tilmelding er påkrævet til de fleste arrangementer og foregår online via tjenesten billetto.dk eller i museernes butikker.
Alle besøgssteder har åbent som hidtil, og der er håndsprit ved alle indgange, afskærmningsglas ved kasserne, skiltning om afstand og tydelige regler om det maksimale antal gæster sted for sted og rum for rum.
Få et overblik over samtlige efterårsaktiviteter på ROMUs besøgssteder her: www.romu.dk/efteraarsferie
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
BEGIVENHED
Jens Erik Clausen. Kilde: Nationalmuseet.
Dagen efter befrielsen blev modstandsmanden fra Roskilde Jens Erik Clausen og tre andre skudt ned af deres egne i Sorø. Jublen forstummende, og alle flag gik på halv i byen.
Allerede om aftenen den 4. maj 1945 begyndte modstandsfolk at melde sig ved aftalte kontaktsteder. Der skulle tages et opgør med de danskere, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, og der var usikkerhed om, om det ville udvikle sig til kamp med de tyske terrorkorps – f.eks. hipoerne, der bestod af danske, nazistiske håndlangere.
Fra København blev der udsendt anholdelseslister, som hurtigst muligt skulle bringes ud til de større byer for at sikre, at personer ikke forsvandt. Det arbejde blev den unge modstandsmand Jens Erik Clausen involveret i, hvilket fik skæbnesvangre følger.
Omtalen af nedskydningen samme dag i Vestre Folkeblad. Kilde: Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og omegn.
Arbejdsmand og kommunist
Jens Erik Clausen var arbejdsmand og aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og da partiet blev forbudt i 1941, fortsatte han det politiske arbejde i det skjulte og gik aktivt ind i modstandsarbejdet. For de fleste kommunistisk orienterede modstandsmænd gjaldt det på kort sigt kampen mod nazismen, men loyaliteten over for Sovjetunionen spillede også ind med et ønske om, at kommunisterne kunne opbygge og danne en magtbase, der kunne gøre sig gældende, når krigen sluttede.
Forbuddet mod DKP kom fra besættelsesmagten i forlængelse af deres angreb på Sovjetunionen. Det blev fulgt op af forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Kommunisterne agiterede dog fortsat for deres synspunkter på arbejdspladserne og via illegale blade.
Kommunisterne kritiserede arbejdsmarkedsforholdene, og de gav Socialdemokratiet ansvaret for de dårlige forhold på arbejdspladserne. Og vedtagelsen af kommunistloven gjorde ikke ligefrem Socialdemokratiet mere populær i kommunistiske kredse, der derimod så tiltaget som et eksempel på, hvor langt den danske regering var villig til at gå for at opretholde samarbejdspolitikken.
Fra nedkæmpning til tragedie
5. maj blev der taget kontakt til Jens Erik på Ting- og arresthuset i Roskilde, hvor modstandsfolk havde samlet sig. Han skulle sammen med et par andre modstandsfolk køre en kurér med anholdelseslister videre fra Roskilde til Sorø. Alle i bilen var iført frihedskæmperarmbind og på vognen vajede et blåhvidt flag, begge symboler for modstandsbevægelsen på Midtsjælland. Men da de ankom til Sorø blev der åbnet ild mod bilen af modstandsfolk – Jens Erik og to andre passagerer blev dræbt på stedet, mens den fjerde døde efter indlæggelse på sygehuset.
Den lokale avis skrev samme dag, at Hipofolk forklædt som frihedskæmpere var blevet nedkæmpet og stoppet i deres flugt. Nogle dage senere var historien dog en hel anden: der var tale om en tragisk fejltagelse.
I avisen 10. maj kunne man læse forløbet og reaktionerne, da det dagen efter nedskydningen blev klart, at der ikke var tale om en nedkæmpning af en fjende, men en tragisk fejltagelse. Kilde: Lokalarkiv for Sorø og omegn.
Et ulægt sår
Det var da Jens Erik Clausens bror, Helmer Clausen, fik adgang til kapellet dagen efter hændelsen, at det blev klart, at der var tale om en tragisk nedskydning af egne modstandsfolk og ikke Hipofolk.
Gennem alle årene har nedskydningen været debatteret. Helmer Clausen mente, at det var et planlagt baghold, netop fordi Jens Erik og de to andre modstandsfolk fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe. Samme overbevisning havde kunstneren Anna Kristensens far, Erik Kristensen, som er afsættet for Roskilde Museums udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Både for Helmer Clausen og for Erik Kristensen fremstod hændelsen som uopklaret og forblev igennem deres liv et ulægt sår.
Deres syn på nedskydningen hang måske sammen med, at de med kommunistloven fra 1941, der betød at en række kommunister blev deporteret til koncentrationslejre i Tyskland, oplevede sig som forfulgte og marginaliserede. Et rygte forlød også, at socialdemokratiske kredse i Roskilde skulle have sørget for nedskydningen. Det er dog aldrig blevet bekræftet.
Politiet lagde en stor indsats i at få opklaret skyderiet. De foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien: vagtværnslederen på Ringsted Rådhus havde ringet til Ringsted Bykommando og fortalt, at han havde set to lastvogne passerer forbi rådhuset. Derfra bliver der ringet videre til Sorø Bykommando, hvor det bliver meddelt, at to formodede Hipo-vogne var på vej mod Sorø.
10. maj 1945 blev den 23-årige Jens Erik Clausen sammen med to af de andre dræbte modstandsfolk fra Roskilde – Knud Andersen og Børge Olsen – bisat fra Roskilde Domkirke, og han ligger begravet på Østre Kirkegaard. Kuréren fra København, Erik Andersen – der skulle have været forlovet 7. maj 1945 – ligger begravet i København.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
Læs de øvrige portrætter i serien her.
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Billeder fra 1981, da de to skeletter blev udgravet i Gerdrup nord for Roskilde. Det ses tydeligt, hvordan manden (til venstre) har nakken og benene i en unaturlig stilling. Til højre hans mor, der bliver holdt på plads af store sten.
En noget bedaget drabssag er kommet lidt nærmere sin opklaring. Nye dna-analyser afslører, at to skeletter, der har ligget på Roskilde Museum i årtier, har en temmelig nær relation. De er nemlig mor og søn.
I næsten 40 år har forskere kløet sig i nakken over to skeletter fra vikingetiden. De blev fundet side om side i en grav ved Gerdrup nord for Roskilde i 1981. Skeletterne er gravlagt samtidig, men under hvilke omstændigheder, og hvad deres relation var, har været omgærdet af mystik.
Nu har moderne teknologi givet svar på ét af de mange spørgsmål. I forbindelse med et stort dna-studie, der skulle kortlæge vikingernes genetiske baggrund, har man undersøgt de to fund fra Gerdrup-graven. Og på Roskilde Museum kan man nu gå i gang med at rette skiltene ved de mere end 1000 år gamle skeletter, så publikum kan læse, at de er i familie. De er nemlig mor og søn.
”Det var en stor overraskelse, og det er ikke en tanke, vi tidligere har kredset om,” fortæller Ole Kastholm, der er arkæolog og overinspektør på museet, om de nyopdagede familiebånd.
”Det har fra begyndelsen været en mærkelig grav, men uanset hvad vi ellers har diskuteret, så var det ikke det her, vi regnede med.”
Herskerinde og træl?
Graven har længe voldt forskerne hovedbrud.
Kvinden, der er omkring 60 år på dødstidspunktet, er nedslidt, og hendes krop er tynget ned at store sten. Mest usædvanligt er det, at hun er begravet med en lansespids. Da man i 1981 lod dagslyset trænge ned til hendes knogler, var det første gang, man med sikkerhed havde fundet en kvinde fra vikingetiden, der er begravet med et våben.
Manden er død midt i 30’erne. Umiddelbart der det ud som om, han har haft fødderne snøret sammen, og vinklen på nakkens knogler indikerer, at den er brækket ved en hængning.
Teorierne har i høj grad kredset om, at kvinden måske var troldkvinde – eller at hun i hvert fald havde en særlig form for status og derfor blev gravlagt med en træl som offergave. Men den sidste del afvises altså af de nye opdagelser.
Sagen fortsat uopklaret
Selvom parrets genetiske relation nu er afklaret, trænger mindst lige så mange nye spørgsmål sig på. Hvorfor er de begravet sammen? Og hvad er der sket med sønnen?
”Det her åbner for nye perspektiver, hvor vi skal forsøge at afklare, hvad det er for et par, der ligger her. Vi må også se så kritisk som muligt på vores opfattelse af, at manden er blevet slået ihjel. Der er indicier, som peger på det. Men vi ved det jo ikke med sikkerhed,” fortæller Ole Kastholm.
Han erkender, at en fuldstændig opklaring af sagen nok har lange udsigter. For når ét spørgsmål besvaret, står mange nye og banker på.
”Selv hvis vi skulle nå frem til den tolkning, at han er nået frem til en naturlig død, så er det stadig en gåde. De er begravet samtidig, det kan man meget tydeligt se på jordlagene over de afdøde. Men hvorfor?”
De to skeletter ligger fortsat tæt på hinanden på Roskilde Museum, hvor de i mange år har været en stor publikumsmagnet i udstillingen. Det skal de fortsat være – men historien om dem skal skrives om, så de nære familiebånd er en del af fortællingen.
Teknologien kan være en nøgle
Ifølge Ole Kastholm er de nye opdagelser ikke kun vigtige for den konkrete historie om skeletterne. Det er også et godt eksempel på, at museet aldrig kan anse en genstands eller et funds historie for endeligt fortalt.
For arkæologernes tidligere tolkninger af fund har nok været temmelig præget af den tid, de levede i. Derudover rykker teknologien hurtigt, og det vi ikke ved nu, kan naturvidenskaben måske i fremtiden hjælpe os til at forstå.
”Der er sket kvantespring inden for dna siden 1981, hvor vi fandt skeletterne. Dengang ville man slet ikke kunne forestille sig, at man kunne få adgang til den slags viden. Så når vi nogle gange bliver bedt om at spare nogle penge og smide det gamle ragelse ud, så er det her en vigtig pointe i forhold til at passe godt på vores genstande og beholde vores fund.”, fortæller Ole Kastholm.
De nære familiebånd blev opdaget i forbindelse med en stor dna-analyse fra Center for Geogenetik ved Københavns Universitet. 15 skeletter fra området omkring Roskilde indgik i studiet, der blandt andet peger på, at vikingerne ikke har været udpræget skandinaviske i deres udseende, men i høj grad præget af gener fra det sydlige Europa.
TV2 Lorry-indslag:
1000 år gammelt vikingemysterium løst.
Se, hvad andre fortæller om opdagelsen:
tv2.lorry.dk: Mysterium om 1000 år gamle skeletter i berømt vikingegrav løst. Læs mere her.
Roskilde Avis: Stort fund på Roskilde Museum: Jernalderkvinde har fået en søn. Klik her.
Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.
Oplev mor og søn i udstillingen på Roskilde Museum.
Se åbningstider og entre-priser her.
BEGIVENHED
Helmuth Barner. Kilde: Henning Bjørn Larsen: Roskilde amt under besættelsen 1940-45. Historisk Samfund for Roskilde Amt, 1990.
Lederen af modstandsgruppen Borupholdet, Helmuth von Barner, skrev i 1993 bogen ’Borupholdet 1943-1945’ om gruppens aktiviteter. Et vidnesbyrd om modstandskampen, som den udspillede sig i skovene nær Roskilde med både barske, humoristiske og sørgelige fortællinger.
’Til min gamle medkriger Osted Erik. Fra din Helmuth Barner.’ Således står der skrevet på den udgave af Helmuth von Barners bog, som den svenske kunstner Anna Kristensen finder i sin fars reol i Sverige, da hun rydder op efter forældrenes død i 2010. Annas far, som er afsættet for den aktuelle udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’ på Roskilde Museum, var leder af Ostedgruppen, der var en del af den større modstandsgruppe Borupholdet. Modtagergruppen Borupholdet deltog i over 100 våbenmodtagelser på markerne omkring Ringsted, Roskilde, Lellinge, Køge og Borup. Den blev ledet af Helmuth von Barner, der 50 år efter krigens afslutning sætter sig for at vende tilbage til oplevelserne under krigen og huske og få andre til at huske i stedet for at glemme – hvilket der var mange, der ellers prøvede efter befrielsen.
Borupholdet foran Roskilde Domkirkes port 30. maj 1945. Helmuth er ikke med på fotografiet på dagen, hvor der ellers var parade og festligheder, da han netop denne dag skulle til den afsluttende eksamen på skovbrugsstudiet. Kilde: Køge Arkiverne
Helmuth kom til Borup i foråret 1944. Efter afslutningen af skovbrugsstudiets teoretiske del skulle han gennemføre uddannelsens afsluttende, et-årige praktiske del ved Grønholdtgård, der var en pragtfuld skovridergård ca. 2 km vest for Borup. Han var glad for at komme ud af København efter et par års kurértjeneste udsat for tysk hornmusik og patruljering.
Ved nærmere eftersyn var den landlige idyl dog ikke fuldendt. Der var mørklægning her som alle andre steder, og i juni rykkede det berygtede Schalburg-korps ind på den nærliggende Ringsted Kaserne. Schalburg-tropperne – danskere i tysk tjeneste – var flittige folk. Altid var de på patrulje, enten på cykel eller i bil. Helmuth skriver, at han holdt mest af bilpatruljerne. De kunne høres og ses i god tid. Cykelpatruljerne dukkede op på en taktløs og uforudsigelig måde, og der var også andre strejfpatruljer, som bestod af mænd fra Roskilde og Ringsted, som på cykel gennemtrawlede området nat og dag.
Helmuth blev kontaktet og bedt om at skaffe så mange modtagepladser som muligt og udbygge modtagerhold og transportgrupper. Englænderne ville nemlig gerne undgå den farlige transport af våben fra Jylland til Sjælland og ønskede derfor at iværksætte våbennedkastninger på Sjælland. Tænker man tilbage, er det utroligt, at våbenmodtagelser kunne gennemføres i Borupområdet, skriver Helmuth. Afstanden mellem Ringsted og Roskilde og mellem Ringsted og Køge er i luftlinje kun ca. 30 km – et relativt lille område at skjule sine aktiviteter i. Ud over cykelpatruljerne var der var tyske soldater i Roskilde og en del i Køge.
Men det gik heller ikke altid som planlagt. Modtagelsen af våbennedkastningen med kodeordet ELISABETH ved Munkeskov ved Haslev i februar 1945 gik helt galt. Helmuth fortæller, at lysfolkene var på plads og ventede. De syntes, at de havde ventet en evighed, og så lige med et hørte de en maskine. I deres utålmodighed tændte de lygterne og morsede til den. Det skulle de ikke have gjort. Maskinen svingede hurtigt rundt og kom tilbage i et mægtigt dyk og afgav en række salver fra maskingeværer. Modstandsfolkene rullede sig under nogle små graner, der dog ikke gav meget beskyttelse. Heldigvis blev ingen ramt. Men der herskede en arrigskab over, at de havde fejlet og ængstelse for piloterne i den maskine, der formodentlig var på vej. Der var imidlertid ikke andet at gøre, end at komme bort fra området. Alle sivede væk fra pladsen i al stilfærdighed, hvilket var godt, da der ikke gik mere end en halv time, før der var to tyske vogne på stedet.
Den første side i bogen om Borupholdet med en hilsen fra Helmuth til Osted-Erik, som indgår i Anna Kristensens bog GRETHE – en vapenmottagning. Ekstöm & Garay, 2020.
Da befrielsesbudskabet lød 4. maj 1945 blev det modtaget med en dyb lettelse og glæde. Helmuth skriver:
’Her stod vi så – udmattede og med nerverne i laser: 1 kvinde og omkring 27 mænd. Ingen arresterede. Ingen torterede. Ingen dræbte. Vi tænkte vel på den gamle soldatersang: Jeg takker min Gud, jeg slap så godt. Jeg ser mig lykken har føjet. Plaget mig ej en ulidelige tørst, da var jeg af hjertet fornøjet.’
Helmuth fortæller, at det var begrænset, hvor meget tid, der havde været til at lære praktisk skovbrug under opholdet på gården. Men han havde erhvervet en del specialviden, hvor han var sine studiekammerater overlegen:
Grantræer på 2-3 meters højde er egnede til at skjule containere
Grantræer på 3-5 meters højde er egnede til at skjule forskræmte modstandsfolk
Grantræer på 10-15 meters højde er egnede til at skjule transportkøretøjer
Bøgetræer på 22-25 meters højde er magnetiske og tiltrækker metalgenstande på 200 kg.
Helmuth er ikke med på fotografiet af Borupholdet taget foran Roskilde Domkirke d. 30 maj, hvor der var parade og festligheder, da han netop denne dag skulle til den afsluttende eksamen på skovbrugsstudiet.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
Læs de øvrige portrætter i serien her.
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
BEGIVENHED
Udgravningssituation i de mere end to meter tykke kulturlag. Her leder man efter Ribes fortid som den første by i Skandinavien.
I artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel giver museumsinspektør og arkæolog Claus Feveile nogle pointer fra sit foredrag om Ribe, der som Skandinaviens første by var en spydspids i udviklingen af Danmarks handelsliv.
Det er ikke med sin størrelse, at Ribe skal imponere. I hvert fald ikke med nutidens målestok. Med godt 8.300 ripensere inden for bygrænsen ligger den sydvestjyske by temmelig langt nede på listen over Danmarks største byer.
Men sådan har det ikke altid været. Hvis man befinder sig midt i Ribe og spoler tiden 1300 år tilbage, vil man pludselig stå på første parket til en historisk vigtig begivenhed: Fødslen af Danmarks – og Skandinaviens – første by. Her grundlægges Danmarks handelsliv.
Wodan/monster-mønten, Ribes egen mønt. Den er af sølv og fundet ved udgravning på handelspladsen. På den ene side er mønten præget med et ansigt af Wodan (Odin) og på den anden side et monster. Derfor kaldes denne type mønter for “Wodan/Monster”.
Det er lige omkring år 700, at en handelsplads ikke langt fra den danske vestkyst virkelig begynder at blomstre. På pladsen er et virvar af liv fra glasperlemagere, kamsælgere og skomagere, som byder deres varer til for de handlende fra nær og fjern. I små fletværkshuse rundt på pladsen bliver der hamret og banket, for det er ikke blot en markedsplads med et rigt handelsliv. Det er også et produktionscentrum, hvor alt fra smede til glasmagere og træarbejdere producerer de varer, som sælges på pladsen.
– Der foregår nogle meget innovative produktioner her, som man ikke har set før, fortæller Claus Feveile.
Han er arkæolog og museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer og har stået bag en række af de mest opsigtsvækkende udgravninger i Ribe og omegn.
– Fundmængden er enorm, og vi ser ikke noget lignende andre steder. Det er især produktionsrester, så vi kan se håndværkernes arbejde og følge den proces, der ligger bag de ting, de har lavet.
Internationalt udsyn
Ribe er ikke det eneste sted, man handler i Danmark omkring år 700. Rundt omkring i landet ligger flere lignende steder, hvor varer skifter hænder. Men på flere punkter skiller Ribe sig alligevel ud.
Handelspladsen har et usædvanligt udadvendt blik og lokker et stort antal udenlandske handlende til. Med sin strategiske placering tæt på den danske vestkyst bliver Ribe en del af et større nordvesteuropæisk handelsnetværk, og især fra Rhinområdet og den frisiske kyst slår rejsende forbi for at gøre en god handel og afsætte deres egne varer, som f.eks. vin, kværnstene af basalt og flotte drikkeglas.
Derudover er der noget, der tyder på, at handelspladsen summer af liv i længere perioder end andre steder. Tidligere troede man, at stedet her – som det var typisk for lignende pladser andre steder i Danmark – var en sæsonarbejdsplads med flytbare telte og skærme. Men nyere forskning peger på faste konstruktioner og fletværkshuse, som har stået året rundt. Om folk faktisk har boet der hele året, ved man ikke endnu.
– Men det tyder på en meget større aktivitetsperiode end blot et par uger om sommeren. Alene mængden af varer, du kan producere, hvis det er hele året, er meget større. Og folks bevidsthed om stedet vil være anderledes, hvis der er helårs-aktivitet, fortæller Claus Feveile.
Perler af glas, ravklumper og skår fra drikkeglas. Et lille udpluk af de mange fund, der er gjort ved udgravningerne i Ribe.
Danmarks første møntøkonomi
På endnu et punkt er Ribe først med det sidste, for de mange udenlandske rejsende tager en kultur med sig, som slår rod i Ribe som det første sted i Danmark. De har mønter med.
– Når du skal betale for varer, tager du tre mønter op, lægger dem på disken, og så har du betalt. Det er endnu ukendt i Danmark på det her tidspunkt, hvor man bruger tuskhandel. Altså, det at bytte sig til det, man mangler. Det går mønterne ind i første omgang og supplerer, og senere erstatter, fortæller Claus Feveile.
Importeret vinkande, der i 700-årene blev anvendt som urne til de kremerede rester af et lille barn. Ud over knoglerester var der også et par røde glasperler i urnen. Måske var det resterne af en lille pige?
Han har deltaget i flere udgravninger i byen og har sammen med sine kollegaer kortlagt, at der har været livligt på handelspladsen til omkring år 900. Så sker der noget med aktivitetsniveauet.
– Ribe mister en del af sin betydning i 8-900-tallet til fordel for Hedeby, som tager over som central handelsby, siger Claus Feveile.
Hvad der sker, er stadig ikke kortlagt. Men et faktum er det, at Ribe, som på papiret kan virke undseelig, har haft en afgørende betydning i dannelsen af det Danmark, vi kender i dag.
Artikelserien HER BLEV DANMARK FØDT er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer fra Claus Feveiles foredrag om den tidlige handelsby Ribe. Foredraget tager udgangspunkt i en forskningsudgravning fra 2017-18, der blev gennemført i samarbejde med UrbNet, Aarhus Universitet under ledelse af prof. Søren Sindbæk. Udgravningen var finansieret af Carlsberg Fondet.
Gå på opdagelse i ROMUs spændende artikler her.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Skulle man få lyst til for eksempel at opleve den meget omtalte Odin-figur på Lejre Museum i efterårsferien, kan man for samme pris også komme på Roskilde Museum eller Frederikssund Museum. Foto: Ole Malling /ROMU
I efterårsferien får du et ekstra museumsbesøg med i handlen, når du køber en entrebillet til Roskilde Museum, Frederikssund Museum eller Lejre Museum.
“Efterårsferien er en rigtigt stor museumsuge for børnefamilierne, og da alle vores tilbud er gratis for børn, så synes vi også, at vi skulle gøre noget for de voksne,” fortæller Anette Gade Kristensen, kommerciel chef i museumsorganisationen ROMU.
I hele uge 42 giver en voksenbillet derfor adgang til to museer. Tilbuddet gælder for besøg på både Roskilde Museum, Frederikssund Museum og Lejre Museum.
Foruden museernes udstillinger giver billetten adgang til museernes mange efterårsaktiviteter, som allerede er gratis for børn.
På Roskilde Museum kan familien være med til at opklare et mystisk mord, ved at finde spor og løse gåder. På Frederikssund Museum, Færgegården, kan man blive klogere på dyrene i fjorden, og lave sit eget fiskegarn.
På Lejre Museum kan man blive detektorfører for en dag, eller tage på stemningsfulde aftenudflugter i fortidens Lejre.
Også på RAGNAROCK, Tadre Mølle og Lützhøfts Købmandsgård er der planlagt familiearrangementer i efterårsferien. Disse besøgssteder indgår dog ikke i 2for1-ordningen.
“Der er altså nok at lave i ferien, og med 2for1-tilbuddet har vi gjort det endnu mere attraktivt for familierne at besøge flere af vores museer,” siger Anette Gade Kristensen.
Tilmelding er påkrævet til de fleste arrangementer og foregår online via tjenesten billetto.dk eller i museernes butikker.
Alle besøgssteder har åbent som hidtil, og der er håndsprit ved alle indgange, afskærmningsglas ved kasserne, skiltning om afstand og tydelige regler om det maksimale antal gæster sted for sted og rum for rum.
Få et overblik over samtlige efterårsaktiviteter på ROMUs besøgssteder her: www.romu.dk/efteraarsferie
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
BEGIVENHED
Jens Erik Clausen. Kilde: Nationalmuseet.
Dagen efter befrielsen blev modstandsmanden fra Roskilde Jens Erik Clausen og tre andre skudt ned af deres egne i Sorø. Jublen forstummende, og alle flag gik på halv i byen.
Allerede om aftenen den 4. maj 1945 begyndte modstandsfolk at melde sig ved aftalte kontaktsteder. Der skulle tages et opgør med de danskere, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, og der var usikkerhed om, om det ville udvikle sig til kamp med de tyske terrorkorps – f.eks. hipoerne, der bestod af danske, nazistiske håndlangere.
Fra København blev der udsendt anholdelseslister, som hurtigst muligt skulle bringes ud til de større byer for at sikre, at personer ikke forsvandt. Det arbejde blev den unge modstandsmand Jens Erik Clausen involveret i, hvilket fik skæbnesvangre følger.
Omtalen af nedskydningen samme dag i Vestre Folkeblad. Kilde: Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og omegn.
Arbejdsmand og kommunist
Jens Erik Clausen var arbejdsmand og aktivt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), og da partiet blev forbudt i 1941, fortsatte han det politiske arbejde i det skjulte og gik aktivt ind i modstandsarbejdet. For de fleste kommunistisk orienterede modstandsmænd gjaldt det på kort sigt kampen mod nazismen, men loyaliteten over for Sovjetunionen spillede også ind med et ønske om, at kommunisterne kunne opbygge og danne en magtbase, der kunne gøre sig gældende, når krigen sluttede.
Forbuddet mod DKP kom fra besættelsesmagten i forlængelse af deres angreb på Sovjetunionen. Det blev fulgt op af forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed. Kommunisterne agiterede dog fortsat for deres synspunkter på arbejdspladserne og via illegale blade.
Kommunisterne kritiserede arbejdsmarkedsforholdene, og de gav Socialdemokratiet ansvaret for de dårlige forhold på arbejdspladserne. Og vedtagelsen af kommunistloven gjorde ikke ligefrem Socialdemokratiet mere populær i kommunistiske kredse, der derimod så tiltaget som et eksempel på, hvor langt den danske regering var villig til at gå for at opretholde samarbejdspolitikken.
Fra nedkæmpning til tragedie
5. maj blev der taget kontakt til Jens Erik på Ting- og arresthuset i Roskilde, hvor modstandsfolk havde samlet sig. Han skulle sammen med et par andre modstandsfolk køre en kurér med anholdelseslister videre fra Roskilde til Sorø. Alle i bilen var iført frihedskæmperarmbind og på vognen vajede et blåhvidt flag, begge symboler for modstandsbevægelsen på Midtsjælland. Men da de ankom til Sorø blev der åbnet ild mod bilen af modstandsfolk – Jens Erik og to andre passagerer blev dræbt på stedet, mens den fjerde døde efter indlæggelse på sygehuset.
Den lokale avis skrev samme dag, at Hipofolk forklædt som frihedskæmpere var blevet nedkæmpet og stoppet i deres flugt. Nogle dage senere var historien dog en hel anden: der var tale om en tragisk fejltagelse.
I avisen 10. maj kunne man læse forløbet og reaktionerne, da det dagen efter nedskydningen blev klart, at der ikke var tale om en nedkæmpning af en fjende, men en tragisk fejltagelse. Kilde: Lokalarkiv for Sorø og omegn.
Et ulægt sår
Det var da Jens Erik Clausens bror, Helmer Clausen, fik adgang til kapellet dagen efter hændelsen, at det blev klart, at der var tale om en tragisk nedskydning af egne modstandsfolk og ikke Hipofolk.
Gennem alle årene har nedskydningen været debatteret. Helmer Clausen mente, at det var et planlagt baghold, netop fordi Jens Erik og de to andre modstandsfolk fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe. Samme overbevisning havde kunstneren Anna Kristensens far, Erik Kristensen, som er afsættet for Roskilde Museums udstilling ’Grethe – en våbenmodtagelse’. Både for Helmer Clausen og for Erik Kristensen fremstod hændelsen som uopklaret og forblev igennem deres liv et ulægt sår.
Deres syn på nedskydningen hang måske sammen med, at de med kommunistloven fra 1941, der betød at en række kommunister blev deporteret til koncentrationslejre i Tyskland, oplevede sig som forfulgte og marginaliserede. Et rygte forlød også, at socialdemokratiske kredse i Roskilde skulle have sørget for nedskydningen. Det er dog aldrig blevet bekræftet.
Politiet lagde en stor indsats i at få opklaret skyderiet. De foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien: vagtværnslederen på Ringsted Rådhus havde ringet til Ringsted Bykommando og fortalt, at han havde set to lastvogne passerer forbi rådhuset. Derfra bliver der ringet videre til Sorø Bykommando, hvor det bliver meddelt, at to formodede Hipo-vogne var på vej mod Sorø.
10. maj 1945 blev den 23-årige Jens Erik Clausen sammen med to af de andre dræbte modstandsfolk fra Roskilde – Knud Andersen og Børge Olsen – bisat fra Roskilde Domkirke, og han ligger begravet på Østre Kirkegaard. Kuréren fra København, Erik Andersen – der skulle have været forlovet 7. maj 1945 – ligger begravet i København.
Glimt fra besættelsestiden
På Roskilde Museum kan du frem til jul opleve udstillingen ’Grethe – en våbenmodtagelse’, hvor den svenske kunstner Anna Kristensen udforsker og forsøger at forstå sin fars historie og liv som modstandsmand på Roskilde-egnen. I denne portrætserie kan du møde nogle af de mennesker, som på den ene eller den anden måde har været aktive under besættelsestiden i Roskilde og omegn, – og måske komme tættere på en forståelse af 2. verdenskrig og de spor, den har efterladt i eftertiden.
Læs de øvrige portrætter i serien her.
Se åbningstider og entrépris på Roskilde Museum.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
