BEGIVENHED
20.03.2024
Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove
I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.
Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.
Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.
Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.
Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.
Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.
Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
BEGIVENHED
Af Lene Steinbeck
09.03.2023
Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU
I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.
En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.
”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.
En bid af Roskildes historie
Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.
”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.
Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.
Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk
BEGIVENHED
26.05.2023
Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.
”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.
Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.
Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.
Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.
”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.
Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.
Tid, pris og sted
4. juni 2023, kl. 11:00-16:00
Gratis
Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre
OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
maj 26, 2023 | Artikel, Begivenhed, Gl. Kongsgaard, Nyheder
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
maj 25, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
maj 4, 2023 | Artikel, Begivenhed, Det sker
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
BEGIVENHED
Af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen
Stillbillede fra filmen Frihedens sol over Roskilde optaget i perioden 1. maj-27. maj 1945, som kan ses på udstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, der åbner senere på året på Roskilde Museum.
Fotografi: Knud Henker og Carl Larsen
Produktion: Foto-Experten Roskilde
Selv om historiske optagelser fremstår som autentiske, er autenticitet på film problematisk, da film altid er valg af synsvinkel – og som alle film et resultat af instruktørens valg og fravalg. Også besættelsesfilmene indeholder ofte iscenesatte sekvenser, hvilket ses i Frihedens sol over Roskilde, der afsluttes symbolsk med, at en ikke helt ung frihedskæmper kommer hjem, hvor han hænger sin riffel på knagen i entreen og lægger frihedskæmperarmbind, pistol og hjelm fra sig.
Som en af de første film om befrielsen er Frihedens sol over Roskilde nøgternt registrerende og viser blandt andet arresterede landsforrædere i nærbilleder. I filmen ses afhentningen af den tidligere leder af Frikorps Danmark og Schalburgkorpset, K. B. Martinsen. Han blev arresteret 5. maj 1945 i sit hjem på Frederiksborgvej 51B, blev dømt til døden og 25. juni 1949 henrettet ved skydning.
Andre samtidige film fravalgte at vise nærbilleder. Instruktørerne indså nemlig, at ansigtsnærbilleder af skræmte og intimiderede arrestanter som f.eks. K. B. Martinsen stik imod intentionen kunne vække publikums medfølelse. Man bliver ganske enkelt ilde til mode af at se skræmte fanger blive ført bort. Ønsket var at give et mere sort/hvidt billede af besættelsen, hvorfor de valgte en mere sort/hvid-fortælleform, hvor “de gode mod de onde” anvendes gennem filmene, og på denne måde giver filmene et unuanceret billede af besættelsen.
Ligtog i Roskilde
Det er bemærkelsesværdigt, at et af befrielsesdagenes mest frastødende scenerier – nemlig klippeaktioner, hvor afklædte tyskerpiger fik håret klippet af foran hujende og spottende opløb – ikke er at finde i det materiale, der er bevaret. Der eksisterer filmoptagelser af klippeaktioner, men ikke blandt optagelserne fra de største filmproduktioner. En anden af selvjustitsens mørke sider, stikkerlikvideringerne, findes der heller ikke optagelser af.
Selv om de scener heller ikke optræder i Frihedens sol over Roskilde, fremstår den i modsætning til andre af besættelsestidens film som Danmark i Lænker (1945) og Det gælder din Frihed (1946) som en mere nøgtern registrering af det kaos, der udspillede sig i dagene omkring befrielsen.
Eksempelvis vises ligtoget med transporten af fire kister på lastvogne, der d. 6. maj passerer Stændertorvet på vej mod Algade. De fire modstandsmænd var blevet ofre for en tragisk fejltagelse, da de blev beskudt af deres egne, der troede, de var HIPO- eller Schalburgfolk forklædt som modstandsfolk. Gennem alle årene har sagen været debatteret, da enkelte mente, at det var et planlagt baghold, fordi de tre fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe. Politiet foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien på en dag, der var en glædens dag de fleste andre steder i landet.
Tilvalg og fravalg
Enhver historiefortæller former sin udlægning af historien med sit fokus, sine fra- og tilvalg og med sine ord og billedvalg. Det gør sig gældende for den, der skriver disse linjer, og for Knud Henker, der i disse dage for 75 år siden gik rundt med sit kamera i Roskilde og gav eftertiden billeder til erindringen af de historiske dage i Danmark.
Befrielsen var en lykkelig tid – men også en kaotisk periode i danmarkshistorien, som stadig rummer gemte fortællinger, der skal fortælles, så vi fortsat bliver udfordret på det vi ved om og udvider vores forståelse af perioden. Det gør museer landet over med udstillinger, der indtil videre er bag lukkede døre. Også på Roskilde Museum, der senere på året åbner særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, hvori også filmen Frihedens sol over Roskilde kan ses.
Vil du vide mere
Frank Bøgh (2015), K.B. Martinsen – dansk officer og landsforræder
Det Danske Filminstitut, Besættelsesbilleder til den kollektive erindring (http://kortlink.dk/25vtt)
DR, Gå på museum hjemmefra. Her er museernes bedste fortællinger fra 2. verdenskrig
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Frihed er alt, selve livet
Med brændpunkt i tryghed og fred
Og husk: Tag den aldrig for givet!
Det er som med stor kærlighed!
Sæt bloklys i vinduets karme
Et minde får liv gennem dig, et minde om tidsånd og varme og frihedens lysdøgn i maj
5. vers af sangen Frihedens lysdøgn, som Alsang i Roskilde Livestream slutter af med i aften med tekst af Anne Vad og musik af Julie Maria og Nikolaj Busk. Foto: Lys i vinduerne 4. maj 1945. Kilde: Nationalmuseet
Vi kan mindes på mange måder. Med mindedage og mindearrangementer holder vi mindet levende i fællesskabet. Med monumenter og mindesten får mindet en fysisk form. Uanset hvordan vi mindes, handler dét at mindes om at skabe fælles erindringer om det, der betyder noget for os, for på den måde at fastholde og udvikle fælleskabet og de værdier, det bygger på.
Fysiske minder rejst med sved på panden
Besættelsestiden er – sammen med Genforeningen 1920 – den begivenhed i danmarkshistorien, som har givet anledning til flest monumenter mindesten og mindehøjtideligheder.
Størstedelen af besættelses-mindestenene er rejst på lokalt initiativ med det formål at fastholde en aktuel begivenhed i erindringen, og langt de fleste er rejst i perioden fra 1945-55. Den omfattende mindesmærkerejsning fokuserer stærkt på modstandskampen. Næsten alle danske modstandsfolk, der faldt i kamp eller omkom i fangelejr har fået et mindesmærke.
Flertallet af de mindesten, der blev opført i 10 året efter Besættelsen er store marksten, som landsbyens beboere fysisk selv har flyttet og placeret på et centralt sted ved kirken, forsamlingshuset eller i et vejkryds. Dermed bliver denne fysiske kraftanstrengelse en del af erindringen. Næsten alle mindesten er rejst på højkant, fordi en oprejst, fast forankret sten udtrykker noget fast og viljestærkt, og mange af dem er stadig samlingssted for mindehøjtideligheder, hvor fællessang tages i brug for at hylde og mindes.
Stemmer skaber levende minder
Mindehøjtideligheden i aften henviser under navnet Alsang, til den fællessang, der foregik under besættelsen, hvor befolkningen på tværs af samfundslag og interesser samledes til sangaftner.
Sangaftnerne var præget både af højtidelig alvor og mere underholdende indslag – f.eks. blev Mester Jacob sunget i kanon som et spontant indslag til det første arrangement i 1940. Men samtidig opfattede de hundredtusindvis af almindelige danskere, der deltog i alsangsarrangementer under besættelsen, også sangaftnerne som en hyldest til frihed. For i bund og grund håbede både befolkning, politikere og modstandsbevægelse under besættelsen, at tyskerne tabte, at de allierede vandt, og at Danmark atter blev frit og demokratisk.
Når sangen Man binder os på mund og hånd fra 1940 synges i dag, opleves den af de fleste som en sang med et budskab om frihed eller en sang om kampen mod undertrykkelse. Hvilket især kommer til udtryk i de sidste linjer af Poul Henningens tekst:
Når bare vi kæmper for det, vi ka’ li’
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel’
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli’r aldrig forbi
Men sangen minder os samtidig om besættelsestiden, da den lige fra første færd fik en enestående historisk betydning som et nationalt samlingssymbol i besættelsestiden, idet den præsenterer sig som en sang til den frie kærlighed – men indeholder en hyldest til frihed og modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Sådan kan du selv mindes
Det er i dag en historisk dag med 75-året for Danmarks Befrielse, hvor det er tid til at mindes og hylde friheden, hvilket vi både kan gøre ved at opsøge mindestenene i byens rum og sammen synge såvel gamle som nye sange om frihed.
Tag på mindetur i Roskilde, skriv din egen sang om frihed og syng med i aften kl. 19 – 20 her: https://www.facebook.com/alsang4000/live/
Hvad er frihed for dig? Hvad er frihed for andre? Og hvordan skriver man en god sangtekst, som egner sig til fællessang? Og hvordan får man sit budskab formidlet? Dyk ned i en række små videoer om frihed og sangskrivning her: alsang.dk/undervisning/
Materialet er udviklet til brug i undervisningen i grundskolen – men kan anvendes af alle, der er nysgerrige på sange om frihed. Materialet er en del af projektet Alsang 2020 (alsang.dk), der har støttet Alsang i Roskilde Livestream.
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
I landsbyer og byer står der mindesten, men der findes også mindesmærker i skove, i vejkanter, på kirkegårde, på offentlige pladser og mindetavler på bygninger. Der er altså rig mulighed for en gå eller cykeltur til et historisk mindesmærke i nærheden af, hvor du bor. Du kan finde yderligere oplysninger om en befrielsessten i nærheden af dig på http://ambirk.eu/befrielsesstene/
Roskilde:
Kildegården-Stændertorvet-Himmelev Kirke
”Indledte her den danske modstandskamp” – mindetavle for oberst Helge Bennike, Kildegården (tidligere Roskilde Kaserne).
Det var først i årene efter den tyske besættelse, at fortællingen om oberst Helge Bennike handlinger om morgenen den 9. april 1940 kom frem. Oberst Bennike var leder af 4. regiment på Roskilde Kaserne og fik som de øvrige militære chefer ordre til at overgive sig. Bennike valgte at se bort fra ordren og førte sine soldater til Sverige, da han var overbevist om, at Sverige ligesom Danmark og Norge også var blevet angrebet. Tyskland havde ikke besat Sverige, og oberst Bennike og 4. regiment kunne i løbet af sommeren 1940 vende tilbage til Roskilde. Han genindtrådte som regimentchef, men gik samtidig i gang med forberedelserne af modstandskampen ved at stikke våben til side til hemmelige depoter. Mindepladen på den gamle kasernebygning blev indviet i 1993.
Mindestenen på Stændertorvet. Foto: ROMU, T. Sejthen
Som undtagelsen, der bekræfter reglen er mindestenen på Stændertorvet udført af kunstneren Knud Nellemose. Mindestenen, der blev afsløret den 4. maj 1955, er et minde om Danmarks besættelse under 2. verdenskrig. På stenen er påført navnene på elleve lokale modstandsfolk, der mistede livet og tragisk, at det i flere tilfælde var efter, at frihedsbudskabet havde lydt den 4. maj 1945. En blev dræbt ved en vådeskudsulykke og tre ved den tragiske begivenhed i Sorø, hvor fire modstandsfolk blev forvekslet med en bil med Hipofolk og dræbt af danske modstandsfolk.
”Fordi de var danske…” – mindetavle ved Himmelev Kirke. Foto: ROMU, Louise Dahl Christensen
På kirkegårdsmuren ved Himmelev Kirke sidder en mindeplade for ægteparret Bryning og Sigurd Bernskov. Den 23. februar 1945 om aftenen havde de besøg af syv mænd, der udgav sig for at være frihedskæmpere. Mændene ledte efter en ”illegal” bil og havde fået oplyst, at der stod en i Himmelev. Elise og Knud Bryning var en del af modstandsbevægelsen og udleverede bilen til de syv. Sigurd Bernskov var leder af politiets illegale grupper og opholdt sig også i villaen. Gruppen kørte tilbage til København og tog bilen med. Her modtog de nyheden om, at tre nazister var blevet likvideret. Det viste sig, at mændene var en del af Schalburgkorpset, hvis vigtigste opgave var at bekæmpe modstandsbevægelsen. Likvideringen af de tre nazister skulle hævnes med et clearingmord på tre danskere. Gruppen kørte tilbage til Himmelev, hvor de dømte de tre beboere i villaen til døden. Kort tid efter krigen blev der igangsat en indsamling i Himmelev til en mindeplade for Elise og Knud Bryning og Sigurd Bernskov.
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
BEGIVENHED
Kommentar: Kulturarv genopfinder sig selv på 4. maj i en krisetid
Der bliver ikke afholdt fællessang på Stændertorvet i Roskilde som ellers planlagt i år, men i stedet kan borgerne mødes digitalt til virtuel alsang. Det vidner om en lyslevende kulturarv, som sundhedskrisen har skærpet vores forståelse for værdien af, vurderer museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Da Dronningen ved indgangen til året i sin nytårstale gjorde danskerne opmærksomme på, at 2020 ville blive et år med anledning til at mindes flere store begivenheder i landets historie, var der næppe ret mange blandt de millioner af seere som anede, at året i sig selv ville blive en milepæl for Danmark, ja, for verden.
Men sådan blev det. COVID-19 er blevet en sygdom og et udtryk, som stort set alle nu kender og må forholde sig til. Og alt, hvad Dronningen forberedte borgerne på med markeringer af besættelsen, befrielsen og genforeningen, har måttet enten aflyses, udskydes eller gentænkes.
For som følge af sundhedskrisen kan vi umiddelbart ikke foretage os det, vi plejer at gøre for at markere noget, der har stor betydning, nemlig at mødes, at samles, at holde fest, at gennemføre arrangementer på særlige steder. Dermed er sundhedskrisen også en kulturkrise. Eller kunne være blevet det.
Alt det, der giver livet værdi
For sundhedskrisen har så afgjort ikke kun sat kulturen på pause. Den har i høj grad også fremkaldt nye måder at udfolde kultur på. Og savnet af alt det, vi nu ikke kan, har derudover fået rigtig mange til at mærke, hvad der har givet livet værdi. Også ting eller tiltag, vi måske har taget for givet.
Det hele kunne såmænd godt være blevet aflyst i år med henvisning til COVID-19, men sådan gik det ikke. For 4. maj er og bliver en lyslevende del af kulturarven, som danskerne ønsker at holde i hævd. Og måske i særlig grad nu, under en krise. Så nu bliver de fælles traditioner bare genopfundet i digitale udgaver og hjemme i stuerne.
I Roskilde mødes vi ikke som planlagt på det historiske Stændertorv til alsang, men vi skriver ny historie sammen ved at mødes virtuelt og synge samtidig, de samme sange med hver vores stemme. I adskillige andre byer og på andre institutioner sker noget lignende. Også de store tv-stationer formidler den fælles oplevelse af, at vi trods krisen alligevel har noget væsentligt at værne om og føre videre. Det er hjemmet, det er sproget, det er naturen, det er historien, det er roden, “hvorfra min verden går”, som H.C. Andersen har beskrevet det.
Længslen efter at vende tilbage
I 1945 kom meddelelsen om aftenen den 4. maj via radio om, at “Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig” vitterlig som en sand befrielse. Folk strømmede ud i gaderne. Mørklægningsgardiner blev revet ned. Lys blev symbolsk tændt i stedet i vinduerne. Længslen efter det vante og normale liv fra før krigen kunne begynde at indfries, “så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit”, som Mads Nielsen beskrev det til lejligheden i sin berømte sang.
Den verdensomspændende krise med COVID-19 er af mange blevet sammenlignet med 2. verdenskrig. Fordi den forandrer så meget. Fordi den lukker samfund ned. Fordi den også dræber mange uskyldige, om end på en helt anden måde end i krigens dage.
Længslen efter, at krisen og kampen mod den synlige eller usynlige fjende skal være overstået, kan også sammenlignes. Og derfor er der også god timing i, at de næste skridt i planerne om gradvis genåbning af Danmark kommer til at udfolde sig sideløbende med fejringen af befrielsen og 4. maj.
“Man binder os på mund og hånd”, lød det Poul Henningsens slående revyvise fra besættelsesåret 1940. Men visen pegede også frem mod befrielsen, for “ingen er fangne, når tanken er fri”, og når vi blot kæmper “for det vi kan li'”.
Når vi synger sammen
Tyskernes mødeforbud slukkede alsangen i 1943 – og den blev først vakt til live ved befrielsen. COVID-19 har medført forbud mod at mødes, men takket være ny teknologi skal der ikke gå flere år, før vi alligevel kan finde sammen om traditionerne.
Når borgerne tænder lys og sætter dem i vinduerne og bryder ud i virtuel alsang mandag aften den 4. maj 2020, så vil det ikke bare være til minde om befrielsen fra den synlige fjende dengang. Det vil også være et signal om, at kulturen og håbet og sammenholdet er lyslevende den dag i dag. Stillet over for en ny usynlig fjende bliver det så tydeligt, hvad det er, vi holder af og så gerne vil holde fast i og sættes fri til.
“Når vi synger sammen – hører vi sammen”, som det lyder i mottoet for sangkraftcenteret Roskilde Synger, som er initiativtager til arrangementet. På lokalt plan er det et eksempel på, hvad DR og Philip Faber er lykkedes med i national skala, nemlig at gribe fat i sangtraditionen og forny den, så den stadig kan udtrykke sammenholdet.
På den 4. maj ser vi således ikke kun tilbage, vi ser også frem, og vi ser os selv som en del af en større historie her og nu. Og mon ikke, at der i virkeligheden vil være langt, langt flere end 700.000, som tager del netop i år i alle de nye typer af fællessang – hver for sig.
Og skulle det ske, så har historien endnu engang vist, at kriser kan gøre os stærkere, når bare vi har noget, vi kan li’ at holde sammen om.
Roskilde synger sammen – hver for sig
Mandag aften den 4. maj 2020 synger Roskilde sammen hver for sig og tænder lys i vinduerne for at fejre 75-året for Danmarks befrielse på en ny måde.
Det er adskillige af byens institutioner og borgere, som er gået sammen for at mindes og at se frem.
KorKors Martin Gerup og Camilla Tiedt Frith spiller og synger for sammen med Roskilde Syngers Jacob Heide i de smukke orange rammer på Roskilde Festival Højskole.
Aftenen byder otte nye og gamle sange samt indslag fra Roskilde Museum og præsentationer fra både lokale og kendte ansigter.
Find den virtuelle alsang i og fra Roskilde her.
https://www.facebook.com/events/1563428837144870/
Og læs mere om institutionerne og ideerne bag her.
https://romu.dk/blog/roskilde-hylder-demokrati-og-samfundssind-med-sang/
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
BEGIVENHED
Roskilde-historiker: På 1. maj viser vi styrken i sammenholdet ved at holde afstand
Historiker og socialdemokrat Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.
Af Niels Hein
Første gang Arbejdernes internationale kampdag blev markeret i Roskilde var den 1. maj 1903.
“Gennem hele april diskuterede Roskildes arbejdere om de burde demonstrere på dagen. Det var en svær beslutning, for det var dyrt for arbejderne at tage fri. De ville jo miste en god dagsløn. Man endte faktisk med at forkaste ideen om demonstration, og valgte i stedet at afholde et møde efter fyraften,” fortæller Hans-Christian Eisen, historiker og tidligere medlem af Roskilde Byråd for socialdemokraterne. Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.
Siden 1903 har Roskildes arbejderbevægelse markeret 1. maj med både møder, demonstrationer og taler fra arbejderbevægelsen største ledere som Thorvald Stauning, Nina Bang, Hans Hedtoft, H.C. Hansen og Jens Otto Kragh.
“I begyndelsen benyttede man dagen til at demonstrere for kravet om en 8-timers arbejdsdag. Men siden dengang er kampdagen gået fra at være en lille demonstration af Roskildes arbejderbevægelse til en folkefest, hvor store dele af byen deltager,” siger Hans-Christian Eisen
Traditionen tro begyndte 1. maj-demonstrationerne på Hestetorvet, svingede forbi Domkirkepladsen og endte ved Fjordvilla, et hus som fra 1899 var ejet af Arbejdernes Fællesorganisation.
“I Fjordvillas have blev der afholdt taler, diskuteret, spist og drukket, mens børnene forlystede sig i gynger og karruseller” siger Hans-Christian Eisen.
Kampdagen har kun været truet enkelte gange. I de sidste år af besættelsen havde tyskerne forbudt alle former for demonstrationer, men i Roskilde opfordrede man hinanden til at gå med ‘1. maj mærket’, som kunne afhentes i Fjordvilla. På den måde kunne man alligevel demonstrere for sammenhold, uden at mødes i store forsamlinger.
I 1976 blev både villaen og haven fjernet for at give plads til Roskilde Amtsgymnasiums gymnastikhal. Men den traditionsrige markering af 1. maj fortsatte ufortrødent i Roskilde.
I år har corona-pandemien gjort store forsamlinger umulige, men Hans-Christian Eisen mener alligevel at kampdagen bør markeres:
“1. maj er mere relevant end nogensinde. I de sidste mange år har der været et stort fokus på individet, både i vores kultur, i vores samfund og i vores økonomi. Men denne krise sætter fokus på fællesskabet. Krisen viser os, at vi er stærkest når vi står sammen,” siger Hans-Christian Eisen, og tilføjer:
“Kampdagen har altid været brugt til at demonstrere styrken i sammenholdet, og i år viser vi så styrken i sammenholdet – ved at holde afstand.”
Siden 1903 har man markeret Arbejdernes internationale kampdag i Roskilde.
Læs flere artikler her.
BEGIVENHED
19.06.2023
Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.
Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.
Kreativt naturværksted
På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.
”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.
Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.
Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.
”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.
Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.
Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.
”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.
Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.
Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.
MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE
jun 6, 2023
Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.
jun 5, 2023
Alle er velkomne når DSI Tadre Mølle og Nationalpark Skjoldungernes Land i samarbejde med ROMU lørdag den 10. juni inviterer til genåbning af Danmarks eneste åbne kildekalksbrud og til indvielse af en ny kildekalksrute ude på Tadre Mølles enge.
nov 23, 2022
Alt er ved det gode gamle, når Tadre Mølles Venner sammen med museumsorganisationen ROMU igen i år inviterer til julemarked ved den historiske og smukke vandmølle søndag den 4. december klokken 10-16.
BEGIVENHED
Af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen
Stillbillede fra filmen Frihedens sol over Roskilde optaget i perioden 1. maj-27. maj 1945, som kan ses på udstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, der åbner senere på året på Roskilde Museum.
Fotografi: Knud Henker og Carl Larsen
Produktion: Foto-Experten Roskilde
Selv om historiske optagelser fremstår som autentiske, er autenticitet på film problematisk, da film altid er valg af synsvinkel – og som alle film et resultat af instruktørens valg og fravalg. Også besættelsesfilmene indeholder ofte iscenesatte sekvenser, hvilket ses i Frihedens sol over Roskilde, der afsluttes symbolsk med, at en ikke helt ung frihedskæmper kommer hjem, hvor han hænger sin riffel på knagen i entreen og lægger frihedskæmperarmbind, pistol og hjelm fra sig.
Som en af de første film om befrielsen er Frihedens sol over Roskilde nøgternt registrerende og viser blandt andet arresterede landsforrædere i nærbilleder. I filmen ses afhentningen af den tidligere leder af Frikorps Danmark og Schalburgkorpset, K. B. Martinsen. Han blev arresteret 5. maj 1945 i sit hjem på Frederiksborgvej 51B, blev dømt til døden og 25. juni 1949 henrettet ved skydning.
Andre samtidige film fravalgte at vise nærbilleder. Instruktørerne indså nemlig, at ansigtsnærbilleder af skræmte og intimiderede arrestanter som f.eks. K. B. Martinsen stik imod intentionen kunne vække publikums medfølelse. Man bliver ganske enkelt ilde til mode af at se skræmte fanger blive ført bort. Ønsket var at give et mere sort/hvidt billede af besættelsen, hvorfor de valgte en mere sort/hvid-fortælleform, hvor “de gode mod de onde” anvendes gennem filmene, og på denne måde giver filmene et unuanceret billede af besættelsen.
Ligtog i Roskilde
Det er bemærkelsesværdigt, at et af befrielsesdagenes mest frastødende scenerier – nemlig klippeaktioner, hvor afklædte tyskerpiger fik håret klippet af foran hujende og spottende opløb – ikke er at finde i det materiale, der er bevaret. Der eksisterer filmoptagelser af klippeaktioner, men ikke blandt optagelserne fra de største filmproduktioner. En anden af selvjustitsens mørke sider, stikkerlikvideringerne, findes der heller ikke optagelser af.
Selv om de scener heller ikke optræder i Frihedens sol over Roskilde, fremstår den i modsætning til andre af besættelsestidens film som Danmark i Lænker (1945) og Det gælder din Frihed (1946) som en mere nøgtern registrering af det kaos, der udspillede sig i dagene omkring befrielsen.
Eksempelvis vises ligtoget med transporten af fire kister på lastvogne, der d. 6. maj passerer Stændertorvet på vej mod Algade. De fire modstandsmænd var blevet ofre for en tragisk fejltagelse, da de blev beskudt af deres egne, der troede, de var HIPO- eller Schalburgfolk forklædt som modstandsfolk. Gennem alle årene har sagen været debatteret, da enkelte mente, at det var et planlagt baghold, fordi de tre fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe. Politiet foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien på en dag, der var en glædens dag de fleste andre steder i landet.
Tilvalg og fravalg
Enhver historiefortæller former sin udlægning af historien med sit fokus, sine fra- og tilvalg og med sine ord og billedvalg. Det gør sig gældende for den, der skriver disse linjer, og for Knud Henker, der i disse dage for 75 år siden gik rundt med sit kamera i Roskilde og gav eftertiden billeder til erindringen af de historiske dage i Danmark.
Befrielsen var en lykkelig tid – men også en kaotisk periode i danmarkshistorien, som stadig rummer gemte fortællinger, der skal fortælles, så vi fortsat bliver udfordret på det vi ved om og udvider vores forståelse af perioden. Det gør museer landet over med udstillinger, der indtil videre er bag lukkede døre. Også på Roskilde Museum, der senere på året åbner særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, hvori også filmen Frihedens sol over Roskilde kan ses.
Vil du vide mere
Frank Bøgh (2015), K.B. Martinsen – dansk officer og landsforræder
Det Danske Filminstitut, Besættelsesbilleder til den kollektive erindring (http://kortlink.dk/25vtt)
DR, Gå på museum hjemmefra. Her er museernes bedste fortællinger fra 2. verdenskrig
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Frihed er alt, selve livet
Med brændpunkt i tryghed og fred
Og husk: Tag den aldrig for givet!
Det er som med stor kærlighed!
Sæt bloklys i vinduets karme
Et minde får liv gennem dig, et minde om tidsånd og varme og frihedens lysdøgn i maj
5. vers af sangen Frihedens lysdøgn, som Alsang i Roskilde Livestream slutter af med i aften med tekst af Anne Vad og musik af Julie Maria og Nikolaj Busk. Foto: Lys i vinduerne 4. maj 1945. Kilde: Nationalmuseet
Vi kan mindes på mange måder. Med mindedage og mindearrangementer holder vi mindet levende i fællesskabet. Med monumenter og mindesten får mindet en fysisk form. Uanset hvordan vi mindes, handler dét at mindes om at skabe fælles erindringer om det, der betyder noget for os, for på den måde at fastholde og udvikle fælleskabet og de værdier, det bygger på.
Fysiske minder rejst med sved på panden
Besættelsestiden er – sammen med Genforeningen 1920 – den begivenhed i danmarkshistorien, som har givet anledning til flest monumenter mindesten og mindehøjtideligheder.
Størstedelen af besættelses-mindestenene er rejst på lokalt initiativ med det formål at fastholde en aktuel begivenhed i erindringen, og langt de fleste er rejst i perioden fra 1945-55. Den omfattende mindesmærkerejsning fokuserer stærkt på modstandskampen. Næsten alle danske modstandsfolk, der faldt i kamp eller omkom i fangelejr har fået et mindesmærke.
Flertallet af de mindesten, der blev opført i 10 året efter Besættelsen er store marksten, som landsbyens beboere fysisk selv har flyttet og placeret på et centralt sted ved kirken, forsamlingshuset eller i et vejkryds. Dermed bliver denne fysiske kraftanstrengelse en del af erindringen. Næsten alle mindesten er rejst på højkant, fordi en oprejst, fast forankret sten udtrykker noget fast og viljestærkt, og mange af dem er stadig samlingssted for mindehøjtideligheder, hvor fællessang tages i brug for at hylde og mindes.
Stemmer skaber levende minder
Mindehøjtideligheden i aften henviser under navnet Alsang, til den fællessang, der foregik under besættelsen, hvor befolkningen på tværs af samfundslag og interesser samledes til sangaftner.
Sangaftnerne var præget både af højtidelig alvor og mere underholdende indslag – f.eks. blev Mester Jacob sunget i kanon som et spontant indslag til det første arrangement i 1940. Men samtidig opfattede de hundredtusindvis af almindelige danskere, der deltog i alsangsarrangementer under besættelsen, også sangaftnerne som en hyldest til frihed. For i bund og grund håbede både befolkning, politikere og modstandsbevægelse under besættelsen, at tyskerne tabte, at de allierede vandt, og at Danmark atter blev frit og demokratisk.
Når sangen Man binder os på mund og hånd fra 1940 synges i dag, opleves den af de fleste som en sang med et budskab om frihed eller en sang om kampen mod undertrykkelse. Hvilket især kommer til udtryk i de sidste linjer af Poul Henningens tekst:
Når bare vi kæmper for det, vi ka’ li’
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel’
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli’r aldrig forbi
Men sangen minder os samtidig om besættelsestiden, da den lige fra første færd fik en enestående historisk betydning som et nationalt samlingssymbol i besættelsestiden, idet den præsenterer sig som en sang til den frie kærlighed – men indeholder en hyldest til frihed og modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Sådan kan du selv mindes
Det er i dag en historisk dag med 75-året for Danmarks Befrielse, hvor det er tid til at mindes og hylde friheden, hvilket vi både kan gøre ved at opsøge mindestenene i byens rum og sammen synge såvel gamle som nye sange om frihed.
Tag på mindetur i Roskilde, skriv din egen sang om frihed og syng med i aften kl. 19 – 20 her: https://www.facebook.com/alsang4000/live/
Hvad er frihed for dig? Hvad er frihed for andre? Og hvordan skriver man en god sangtekst, som egner sig til fællessang? Og hvordan får man sit budskab formidlet? Dyk ned i en række små videoer om frihed og sangskrivning her: alsang.dk/undervisning/
Materialet er udviklet til brug i undervisningen i grundskolen – men kan anvendes af alle, der er nysgerrige på sange om frihed. Materialet er en del af projektet Alsang 2020 (alsang.dk), der har støttet Alsang i Roskilde Livestream.
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
I landsbyer og byer står der mindesten, men der findes også mindesmærker i skove, i vejkanter, på kirkegårde, på offentlige pladser og mindetavler på bygninger. Der er altså rig mulighed for en gå eller cykeltur til et historisk mindesmærke i nærheden af, hvor du bor. Du kan finde yderligere oplysninger om en befrielsessten i nærheden af dig på http://ambirk.eu/befrielsesstene/
Roskilde:
Kildegården-Stændertorvet-Himmelev Kirke
”Indledte her den danske modstandskamp” – mindetavle for oberst Helge Bennike, Kildegården (tidligere Roskilde Kaserne).
Det var først i årene efter den tyske besættelse, at fortællingen om oberst Helge Bennike handlinger om morgenen den 9. april 1940 kom frem. Oberst Bennike var leder af 4. regiment på Roskilde Kaserne og fik som de øvrige militære chefer ordre til at overgive sig. Bennike valgte at se bort fra ordren og førte sine soldater til Sverige, da han var overbevist om, at Sverige ligesom Danmark og Norge også var blevet angrebet. Tyskland havde ikke besat Sverige, og oberst Bennike og 4. regiment kunne i løbet af sommeren 1940 vende tilbage til Roskilde. Han genindtrådte som regimentchef, men gik samtidig i gang med forberedelserne af modstandskampen ved at stikke våben til side til hemmelige depoter. Mindepladen på den gamle kasernebygning blev indviet i 1993.
Mindestenen på Stændertorvet. Foto: ROMU, T. Sejthen
Som undtagelsen, der bekræfter reglen er mindestenen på Stændertorvet udført af kunstneren Knud Nellemose. Mindestenen, der blev afsløret den 4. maj 1955, er et minde om Danmarks besættelse under 2. verdenskrig. På stenen er påført navnene på elleve lokale modstandsfolk, der mistede livet og tragisk, at det i flere tilfælde var efter, at frihedsbudskabet havde lydt den 4. maj 1945. En blev dræbt ved en vådeskudsulykke og tre ved den tragiske begivenhed i Sorø, hvor fire modstandsfolk blev forvekslet med en bil med Hipofolk og dræbt af danske modstandsfolk.
”Fordi de var danske…” – mindetavle ved Himmelev Kirke. Foto: ROMU, Louise Dahl Christensen
På kirkegårdsmuren ved Himmelev Kirke sidder en mindeplade for ægteparret Bryning og Sigurd Bernskov. Den 23. februar 1945 om aftenen havde de besøg af syv mænd, der udgav sig for at være frihedskæmpere. Mændene ledte efter en ”illegal” bil og havde fået oplyst, at der stod en i Himmelev. Elise og Knud Bryning var en del af modstandsbevægelsen og udleverede bilen til de syv. Sigurd Bernskov var leder af politiets illegale grupper og opholdt sig også i villaen. Gruppen kørte tilbage til København og tog bilen med. Her modtog de nyheden om, at tre nazister var blevet likvideret. Det viste sig, at mændene var en del af Schalburgkorpset, hvis vigtigste opgave var at bekæmpe modstandsbevægelsen. Likvideringen af de tre nazister skulle hævnes med et clearingmord på tre danskere. Gruppen kørte tilbage til Himmelev, hvor de dømte de tre beboere i villaen til døden. Kort tid efter krigen blev der igangsat en indsamling i Himmelev til en mindeplade for Elise og Knud Bryning og Sigurd Bernskov.
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
BEGIVENHED
Kommentar: Kulturarv genopfinder sig selv på 4. maj i en krisetid
Der bliver ikke afholdt fællessang på Stændertorvet i Roskilde som ellers planlagt i år, men i stedet kan borgerne mødes digitalt til virtuel alsang. Det vidner om en lyslevende kulturarv, som sundhedskrisen har skærpet vores forståelse for værdien af, vurderer museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Da Dronningen ved indgangen til året i sin nytårstale gjorde danskerne opmærksomme på, at 2020 ville blive et år med anledning til at mindes flere store begivenheder i landets historie, var der næppe ret mange blandt de millioner af seere som anede, at året i sig selv ville blive en milepæl for Danmark, ja, for verden.
Men sådan blev det. COVID-19 er blevet en sygdom og et udtryk, som stort set alle nu kender og må forholde sig til. Og alt, hvad Dronningen forberedte borgerne på med markeringer af besættelsen, befrielsen og genforeningen, har måttet enten aflyses, udskydes eller gentænkes.
For som følge af sundhedskrisen kan vi umiddelbart ikke foretage os det, vi plejer at gøre for at markere noget, der har stor betydning, nemlig at mødes, at samles, at holde fest, at gennemføre arrangementer på særlige steder. Dermed er sundhedskrisen også en kulturkrise. Eller kunne være blevet det.
Alt det, der giver livet værdi
For sundhedskrisen har så afgjort ikke kun sat kulturen på pause. Den har i høj grad også fremkaldt nye måder at udfolde kultur på. Og savnet af alt det, vi nu ikke kan, har derudover fået rigtig mange til at mærke, hvad der har givet livet værdi. Også ting eller tiltag, vi måske har taget for givet.
Det hele kunne såmænd godt være blevet aflyst i år med henvisning til COVID-19, men sådan gik det ikke. For 4. maj er og bliver en lyslevende del af kulturarven, som danskerne ønsker at holde i hævd. Og måske i særlig grad nu, under en krise. Så nu bliver de fælles traditioner bare genopfundet i digitale udgaver og hjemme i stuerne.
I Roskilde mødes vi ikke som planlagt på det historiske Stændertorv til alsang, men vi skriver ny historie sammen ved at mødes virtuelt og synge samtidig, de samme sange med hver vores stemme. I adskillige andre byer og på andre institutioner sker noget lignende. Også de store tv-stationer formidler den fælles oplevelse af, at vi trods krisen alligevel har noget væsentligt at værne om og føre videre. Det er hjemmet, det er sproget, det er naturen, det er historien, det er roden, “hvorfra min verden går”, som H.C. Andersen har beskrevet det.
Længslen efter at vende tilbage
I 1945 kom meddelelsen om aftenen den 4. maj via radio om, at “Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig” vitterlig som en sand befrielse. Folk strømmede ud i gaderne. Mørklægningsgardiner blev revet ned. Lys blev symbolsk tændt i stedet i vinduerne. Længslen efter det vante og normale liv fra før krigen kunne begynde at indfries, “så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit”, som Mads Nielsen beskrev det til lejligheden i sin berømte sang.
Den verdensomspændende krise med COVID-19 er af mange blevet sammenlignet med 2. verdenskrig. Fordi den forandrer så meget. Fordi den lukker samfund ned. Fordi den også dræber mange uskyldige, om end på en helt anden måde end i krigens dage.
Længslen efter, at krisen og kampen mod den synlige eller usynlige fjende skal være overstået, kan også sammenlignes. Og derfor er der også god timing i, at de næste skridt i planerne om gradvis genåbning af Danmark kommer til at udfolde sig sideløbende med fejringen af befrielsen og 4. maj.
“Man binder os på mund og hånd”, lød det Poul Henningsens slående revyvise fra besættelsesåret 1940. Men visen pegede også frem mod befrielsen, for “ingen er fangne, når tanken er fri”, og når vi blot kæmper “for det vi kan li'”.
Når vi synger sammen
Tyskernes mødeforbud slukkede alsangen i 1943 – og den blev først vakt til live ved befrielsen. COVID-19 har medført forbud mod at mødes, men takket være ny teknologi skal der ikke gå flere år, før vi alligevel kan finde sammen om traditionerne.
Når borgerne tænder lys og sætter dem i vinduerne og bryder ud i virtuel alsang mandag aften den 4. maj 2020, så vil det ikke bare være til minde om befrielsen fra den synlige fjende dengang. Det vil også være et signal om, at kulturen og håbet og sammenholdet er lyslevende den dag i dag. Stillet over for en ny usynlig fjende bliver det så tydeligt, hvad det er, vi holder af og så gerne vil holde fast i og sættes fri til.
“Når vi synger sammen – hører vi sammen”, som det lyder i mottoet for sangkraftcenteret Roskilde Synger, som er initiativtager til arrangementet. På lokalt plan er det et eksempel på, hvad DR og Philip Faber er lykkedes med i national skala, nemlig at gribe fat i sangtraditionen og forny den, så den stadig kan udtrykke sammenholdet.
På den 4. maj ser vi således ikke kun tilbage, vi ser også frem, og vi ser os selv som en del af en større historie her og nu. Og mon ikke, at der i virkeligheden vil være langt, langt flere end 700.000, som tager del netop i år i alle de nye typer af fællessang – hver for sig.
Og skulle det ske, så har historien endnu engang vist, at kriser kan gøre os stærkere, når bare vi har noget, vi kan li’ at holde sammen om.
Roskilde synger sammen – hver for sig
Mandag aften den 4. maj 2020 synger Roskilde sammen hver for sig og tænder lys i vinduerne for at fejre 75-året for Danmarks befrielse på en ny måde.
Det er adskillige af byens institutioner og borgere, som er gået sammen for at mindes og at se frem.
KorKors Martin Gerup og Camilla Tiedt Frith spiller og synger for sammen med Roskilde Syngers Jacob Heide i de smukke orange rammer på Roskilde Festival Højskole.
Aftenen byder otte nye og gamle sange samt indslag fra Roskilde Museum og præsentationer fra både lokale og kendte ansigter.
Find den virtuelle alsang i og fra Roskilde her.
https://www.facebook.com/events/1563428837144870/
Og læs mere om institutionerne og ideerne bag her.
https://romu.dk/blog/roskilde-hylder-demokrati-og-samfundssind-med-sang/
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
BEGIVENHED
Roskilde-historiker: På 1. maj viser vi styrken i sammenholdet ved at holde afstand
Historiker og socialdemokrat Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.
Af Niels Hein
Første gang Arbejdernes internationale kampdag blev markeret i Roskilde var den 1. maj 1903.
“Gennem hele april diskuterede Roskildes arbejdere om de burde demonstrere på dagen. Det var en svær beslutning, for det var dyrt for arbejderne at tage fri. De ville jo miste en god dagsløn. Man endte faktisk med at forkaste ideen om demonstration, og valgte i stedet at afholde et møde efter fyraften,” fortæller Hans-Christian Eisen, historiker og tidligere medlem af Roskilde Byråd for socialdemokraterne. Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.
Siden 1903 har Roskildes arbejderbevægelse markeret 1. maj med både møder, demonstrationer og taler fra arbejderbevægelsen største ledere som Thorvald Stauning, Nina Bang, Hans Hedtoft, H.C. Hansen og Jens Otto Kragh.
“I begyndelsen benyttede man dagen til at demonstrere for kravet om en 8-timers arbejdsdag. Men siden dengang er kampdagen gået fra at være en lille demonstration af Roskildes arbejderbevægelse til en folkefest, hvor store dele af byen deltager,” siger Hans-Christian Eisen
Traditionen tro begyndte 1. maj-demonstrationerne på Hestetorvet, svingede forbi Domkirkepladsen og endte ved Fjordvilla, et hus som fra 1899 var ejet af Arbejdernes Fællesorganisation.
“I Fjordvillas have blev der afholdt taler, diskuteret, spist og drukket, mens børnene forlystede sig i gynger og karruseller” siger Hans-Christian Eisen.
Kampdagen har kun været truet enkelte gange. I de sidste år af besættelsen havde tyskerne forbudt alle former for demonstrationer, men i Roskilde opfordrede man hinanden til at gå med ‘1. maj mærket’, som kunne afhentes i Fjordvilla. På den måde kunne man alligevel demonstrere for sammenhold, uden at mødes i store forsamlinger.
I 1976 blev både villaen og haven fjernet for at give plads til Roskilde Amtsgymnasiums gymnastikhal. Men den traditionsrige markering af 1. maj fortsatte ufortrødent i Roskilde.
I år har corona-pandemien gjort store forsamlinger umulige, men Hans-Christian Eisen mener alligevel at kampdagen bør markeres:
“1. maj er mere relevant end nogensinde. I de sidste mange år har der været et stort fokus på individet, både i vores kultur, i vores samfund og i vores økonomi. Men denne krise sætter fokus på fællesskabet. Krisen viser os, at vi er stærkest når vi står sammen,” siger Hans-Christian Eisen, og tilføjer:
“Kampdagen har altid været brugt til at demonstrere styrken i sammenholdet, og i år viser vi så styrken i sammenholdet – ved at holde afstand.”
Siden 1903 har man markeret Arbejdernes internationale kampdag i Roskilde.
Læs flere artikler her.
BEGIVENHED
19.06.2023
Foto: Trine Sejthen, ROMU
Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.
”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:
”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.
Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.
Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.
Mød dyrene i fjorden
Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.
Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.
”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.
Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.
Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.
”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.
Den sorte bogs hemmeligheder
Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.
Mød dyrene i fjorden
Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00.
Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto.
FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN
jun 19, 2023 | Begivenhed, Mød dyrene i fjorden
Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages.
mar 30, 2023 | Arkæologi, Artikel, Begivenhed-lokal, Nyheder, Udstillinger
”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.
jan 27, 2023 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
I vinterferien kan hele familien tage på fastelavnsoptog i Færgegårdens have og være med til at dyste, lege og smage sig gennem fastelavnens mange skægge traditioner.
nov 23, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder
Til Jul på Færgegården kan du opleve julen, som den har føltes, duftet og smagt før i tiden. Lørdag den 10. og søndag den 11. december inviterer Færgegården nemlig til et par hyggelige juledage i idylliske omgivelser.
okt 5, 2022 | Artikel, Begivenhed, Nyheder, Rundvisninger
Allehelgen truer lige om hjørnet, og de mørke kræfter ligger på lur. Heldigvis kan man på Frederikssund Museum, Færgegården, ruste sig til kamp mod det onde. I efterårsferien kan store og små lære tips og tricks til at holde naturens grumme væsner fra døren. Hvis man altså tør.
jun 16, 2022 | Artikel
Rør, prøv, lugt, se og smag jer igennem fjordens maritime historie i sommerferien med Frederikssund Museum, Færgegården
BEGIVENHED
Af museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen
Stillbillede fra filmen Frihedens sol over Roskilde optaget i perioden 1. maj-27. maj 1945, som kan ses på udstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, der åbner senere på året på Roskilde Museum.
Fotografi: Knud Henker og Carl Larsen
Produktion: Foto-Experten Roskilde
Selv om historiske optagelser fremstår som autentiske, er autenticitet på film problematisk, da film altid er valg af synsvinkel – og som alle film et resultat af instruktørens valg og fravalg. Også besættelsesfilmene indeholder ofte iscenesatte sekvenser, hvilket ses i Frihedens sol over Roskilde, der afsluttes symbolsk med, at en ikke helt ung frihedskæmper kommer hjem, hvor han hænger sin riffel på knagen i entreen og lægger frihedskæmperarmbind, pistol og hjelm fra sig.
Som en af de første film om befrielsen er Frihedens sol over Roskilde nøgternt registrerende og viser blandt andet arresterede landsforrædere i nærbilleder. I filmen ses afhentningen af den tidligere leder af Frikorps Danmark og Schalburgkorpset, K. B. Martinsen. Han blev arresteret 5. maj 1945 i sit hjem på Frederiksborgvej 51B, blev dømt til døden og 25. juni 1949 henrettet ved skydning.
Andre samtidige film fravalgte at vise nærbilleder. Instruktørerne indså nemlig, at ansigtsnærbilleder af skræmte og intimiderede arrestanter som f.eks. K. B. Martinsen stik imod intentionen kunne vække publikums medfølelse. Man bliver ganske enkelt ilde til mode af at se skræmte fanger blive ført bort. Ønsket var at give et mere sort/hvidt billede af besættelsen, hvorfor de valgte en mere sort/hvid-fortælleform, hvor “de gode mod de onde” anvendes gennem filmene, og på denne måde giver filmene et unuanceret billede af besættelsen.
Ligtog i Roskilde
Det er bemærkelsesværdigt, at et af befrielsesdagenes mest frastødende scenerier – nemlig klippeaktioner, hvor afklædte tyskerpiger fik håret klippet af foran hujende og spottende opløb – ikke er at finde i det materiale, der er bevaret. Der eksisterer filmoptagelser af klippeaktioner, men ikke blandt optagelserne fra de største filmproduktioner. En anden af selvjustitsens mørke sider, stikkerlikvideringerne, findes der heller ikke optagelser af.
Selv om de scener heller ikke optræder i Frihedens sol over Roskilde, fremstår den i modsætning til andre af besættelsestidens film som Danmark i Lænker (1945) og Det gælder din Frihed (1946) som en mere nøgtern registrering af det kaos, der udspillede sig i dagene omkring befrielsen.
Eksempelvis vises ligtoget med transporten af fire kister på lastvogne, der d. 6. maj passerer Stændertorvet på vej mod Algade. De fire modstandsmænd var blevet ofre for en tragisk fejltagelse, da de blev beskudt af deres egne, der troede, de var HIPO- eller Schalburgfolk forklædt som modstandsfolk. Gennem alle årene har sagen været debatteret, da enkelte mente, at det var et planlagt baghold, fordi de tre fra Roskilde var tilknyttet en kommunistisk orienteret gruppe. Politiet foretog mange afhøringer af modstandsfolk, militærfolk m.v. i Sorø, Ringsted og Roskilde. Alt tyder på, at en forkert gengivelse af en telefonbesked var årsag til tragedien på en dag, der var en glædens dag de fleste andre steder i landet.
Tilvalg og fravalg
Enhver historiefortæller former sin udlægning af historien med sit fokus, sine fra- og tilvalg og med sine ord og billedvalg. Det gør sig gældende for den, der skriver disse linjer, og for Knud Henker, der i disse dage for 75 år siden gik rundt med sit kamera i Roskilde og gav eftertiden billeder til erindringen af de historiske dage i Danmark.
Befrielsen var en lykkelig tid – men også en kaotisk periode i danmarkshistorien, som stadig rummer gemte fortællinger, der skal fortælles, så vi fortsat bliver udfordret på det vi ved om og udvider vores forståelse af perioden. Det gør museer landet over med udstillinger, der indtil videre er bag lukkede døre. Også på Roskilde Museum, der senere på året åbner særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse, hvori også filmen Frihedens sol over Roskilde kan ses.
Vil du vide mere
Frank Bøgh (2015), K.B. Martinsen – dansk officer og landsforræder
Det Danske Filminstitut, Besættelsesbilleder til den kollektive erindring (http://kortlink.dk/25vtt)
DR, Gå på museum hjemmefra. Her er museernes bedste fortællinger fra 2. verdenskrig
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden.
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Frihed er alt, selve livet
Med brændpunkt i tryghed og fred
Og husk: Tag den aldrig for givet!
Det er som med stor kærlighed!
Sæt bloklys i vinduets karme
Et minde får liv gennem dig, et minde om tidsånd og varme og frihedens lysdøgn i maj
5. vers af sangen Frihedens lysdøgn, som Alsang i Roskilde Livestream slutter af med i aften med tekst af Anne Vad og musik af Julie Maria og Nikolaj Busk. Foto: Lys i vinduerne 4. maj 1945. Kilde: Nationalmuseet
Vi kan mindes på mange måder. Med mindedage og mindearrangementer holder vi mindet levende i fællesskabet. Med monumenter og mindesten får mindet en fysisk form. Uanset hvordan vi mindes, handler dét at mindes om at skabe fælles erindringer om det, der betyder noget for os, for på den måde at fastholde og udvikle fælleskabet og de værdier, det bygger på.
Fysiske minder rejst med sved på panden
Besættelsestiden er – sammen med Genforeningen 1920 – den begivenhed i danmarkshistorien, som har givet anledning til flest monumenter mindesten og mindehøjtideligheder.
Størstedelen af besættelses-mindestenene er rejst på lokalt initiativ med det formål at fastholde en aktuel begivenhed i erindringen, og langt de fleste er rejst i perioden fra 1945-55. Den omfattende mindesmærkerejsning fokuserer stærkt på modstandskampen. Næsten alle danske modstandsfolk, der faldt i kamp eller omkom i fangelejr har fået et mindesmærke.
Flertallet af de mindesten, der blev opført i 10 året efter Besættelsen er store marksten, som landsbyens beboere fysisk selv har flyttet og placeret på et centralt sted ved kirken, forsamlingshuset eller i et vejkryds. Dermed bliver denne fysiske kraftanstrengelse en del af erindringen. Næsten alle mindesten er rejst på højkant, fordi en oprejst, fast forankret sten udtrykker noget fast og viljestærkt, og mange af dem er stadig samlingssted for mindehøjtideligheder, hvor fællessang tages i brug for at hylde og mindes.
Stemmer skaber levende minder
Mindehøjtideligheden i aften henviser under navnet Alsang, til den fællessang, der foregik under besættelsen, hvor befolkningen på tværs af samfundslag og interesser samledes til sangaftner.
Sangaftnerne var præget både af højtidelig alvor og mere underholdende indslag – f.eks. blev Mester Jacob sunget i kanon som et spontant indslag til det første arrangement i 1940. Men samtidig opfattede de hundredtusindvis af almindelige danskere, der deltog i alsangsarrangementer under besættelsen, også sangaftnerne som en hyldest til frihed. For i bund og grund håbede både befolkning, politikere og modstandsbevægelse under besættelsen, at tyskerne tabte, at de allierede vandt, og at Danmark atter blev frit og demokratisk.
Når sangen Man binder os på mund og hånd fra 1940 synges i dag, opleves den af de fleste som en sang med et budskab om frihed eller en sang om kampen mod undertrykkelse. Hvilket især kommer til udtryk i de sidste linjer af Poul Henningens tekst:
Når bare vi kæmper for det, vi ka’ li’
Den som holder sjælen rank, kan aldrig blive træl
Ingen kan regere det, som vi bestemmer sel’
Det lover vi med hånd og mund
i mørket før en morgenstund
at drømmen om frihed bli’r aldrig forbi
Men sangen minder os samtidig om besættelsestiden, da den lige fra første færd fik en enestående historisk betydning som et nationalt samlingssymbol i besættelsestiden, idet den præsenterer sig som en sang til den frie kærlighed – men indeholder en hyldest til frihed og modstand mod den tyske besættelsesmagt.
Sådan kan du selv mindes
Det er i dag en historisk dag med 75-året for Danmarks Befrielse, hvor det er tid til at mindes og hylde friheden, hvilket vi både kan gøre ved at opsøge mindestenene i byens rum og sammen synge såvel gamle som nye sange om frihed.
Tag på mindetur i Roskilde, skriv din egen sang om frihed og syng med i aften kl. 19 – 20 her: https://www.facebook.com/alsang4000/live/
Hvad er frihed for dig? Hvad er frihed for andre? Og hvordan skriver man en god sangtekst, som egner sig til fællessang? Og hvordan får man sit budskab formidlet? Dyk ned i en række små videoer om frihed og sangskrivning her: alsang.dk/undervisning/
Materialet er udviklet til brug i undervisningen i grundskolen – men kan anvendes af alle, der er nysgerrige på sange om frihed. Materialet er en del af projektet Alsang 2020 (alsang.dk), der har støttet Alsang i Roskilde Livestream.
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.
BEGIVENHED
Hop på cyklen og oplev mindesmærkerne i byen rejst for mennesker, der kæmpede for din frihed.
I landsbyer og byer står der mindesten, men der findes også mindesmærker i skove, i vejkanter, på kirkegårde, på offentlige pladser og mindetavler på bygninger. Der er altså rig mulighed for en gå eller cykeltur til et historisk mindesmærke i nærheden af, hvor du bor. Du kan finde yderligere oplysninger om en befrielsessten i nærheden af dig på http://ambirk.eu/befrielsesstene/
Roskilde:
Kildegården-Stændertorvet-Himmelev Kirke
”Indledte her den danske modstandskamp” – mindetavle for oberst Helge Bennike, Kildegården (tidligere Roskilde Kaserne).
Det var først i årene efter den tyske besættelse, at fortællingen om oberst Helge Bennike handlinger om morgenen den 9. april 1940 kom frem. Oberst Bennike var leder af 4. regiment på Roskilde Kaserne og fik som de øvrige militære chefer ordre til at overgive sig. Bennike valgte at se bort fra ordren og førte sine soldater til Sverige, da han var overbevist om, at Sverige ligesom Danmark og Norge også var blevet angrebet. Tyskland havde ikke besat Sverige, og oberst Bennike og 4. regiment kunne i løbet af sommeren 1940 vende tilbage til Roskilde. Han genindtrådte som regimentchef, men gik samtidig i gang med forberedelserne af modstandskampen ved at stikke våben til side til hemmelige depoter. Mindepladen på den gamle kasernebygning blev indviet i 1993.
Mindestenen på Stændertorvet. Foto: ROMU, T. Sejthen
Som undtagelsen, der bekræfter reglen er mindestenen på Stændertorvet udført af kunstneren Knud Nellemose. Mindestenen, der blev afsløret den 4. maj 1955, er et minde om Danmarks besættelse under 2. verdenskrig. På stenen er påført navnene på elleve lokale modstandsfolk, der mistede livet og tragisk, at det i flere tilfælde var efter, at frihedsbudskabet havde lydt den 4. maj 1945. En blev dræbt ved en vådeskudsulykke og tre ved den tragiske begivenhed i Sorø, hvor fire modstandsfolk blev forvekslet med en bil med Hipofolk og dræbt af danske modstandsfolk.
”Fordi de var danske…” – mindetavle ved Himmelev Kirke. Foto: ROMU, Louise Dahl Christensen
På kirkegårdsmuren ved Himmelev Kirke sidder en mindeplade for ægteparret Bryning og Sigurd Bernskov. Den 23. februar 1945 om aftenen havde de besøg af syv mænd, der udgav sig for at være frihedskæmpere. Mændene ledte efter en ”illegal” bil og havde fået oplyst, at der stod en i Himmelev. Elise og Knud Bryning var en del af modstandsbevægelsen og udleverede bilen til de syv. Sigurd Bernskov var leder af politiets illegale grupper og opholdt sig også i villaen. Gruppen kørte tilbage til København og tog bilen med. Her modtog de nyheden om, at tre nazister var blevet likvideret. Det viste sig, at mændene var en del af Schalburgkorpset, hvis vigtigste opgave var at bekæmpe modstandsbevægelsen. Likvideringen af de tre nazister skulle hævnes med et clearingmord på tre danskere. Gruppen kørte tilbage til Himmelev, hvor de dømte de tre beboere i villaen til døden. Kort tid efter krigen blev der igangsat en indsamling i Himmelev til en mindeplade for Elise og Knud Bryning og Sigurd Bernskov.
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
BEGIVENHED
Kommentar: Kulturarv genopfinder sig selv på 4. maj i en krisetid
Der bliver ikke afholdt fællessang på Stændertorvet i Roskilde som ellers planlagt i år, men i stedet kan borgerne mødes digitalt til virtuel alsang. Det vidner om en lyslevende kulturarv, som sundhedskrisen har skærpet vores forståelse for værdien af, vurderer museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.
Da Dronningen ved indgangen til året i sin nytårstale gjorde danskerne opmærksomme på, at 2020 ville blive et år med anledning til at mindes flere store begivenheder i landets historie, var der næppe ret mange blandt de millioner af seere som anede, at året i sig selv ville blive en milepæl for Danmark, ja, for verden.
Men sådan blev det. COVID-19 er blevet en sygdom og et udtryk, som stort set alle nu kender og må forholde sig til. Og alt, hvad Dronningen forberedte borgerne på med markeringer af besættelsen, befrielsen og genforeningen, har måttet enten aflyses, udskydes eller gentænkes.
For som følge af sundhedskrisen kan vi umiddelbart ikke foretage os det, vi plejer at gøre for at markere noget, der har stor betydning, nemlig at mødes, at samles, at holde fest, at gennemføre arrangementer på særlige steder. Dermed er sundhedskrisen også en kulturkrise. Eller kunne være blevet det.
Alt det, der giver livet værdi
For sundhedskrisen har så afgjort ikke kun sat kulturen på pause. Den har i høj grad også fremkaldt nye måder at udfolde kultur på. Og savnet af alt det, vi nu ikke kan, har derudover fået rigtig mange til at mærke, hvad der har givet livet værdi. Også ting eller tiltag, vi måske har taget for givet.
Det hele kunne såmænd godt være blevet aflyst i år med henvisning til COVID-19, men sådan gik det ikke. For 4. maj er og bliver en lyslevende del af kulturarven, som danskerne ønsker at holde i hævd. Og måske i særlig grad nu, under en krise. Så nu bliver de fælles traditioner bare genopfundet i digitale udgaver og hjemme i stuerne.
I Roskilde mødes vi ikke som planlagt på det historiske Stændertorv til alsang, men vi skriver ny historie sammen ved at mødes virtuelt og synge samtidig, de samme sange med hver vores stemme. I adskillige andre byer og på andre institutioner sker noget lignende. Også de store tv-stationer formidler den fælles oplevelse af, at vi trods krisen alligevel har noget væsentligt at værne om og føre videre. Det er hjemmet, det er sproget, det er naturen, det er historien, det er roden, “hvorfra min verden går”, som H.C. Andersen har beskrevet det.
Længslen efter at vende tilbage
I 1945 kom meddelelsen om aftenen den 4. maj via radio om, at “Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig” vitterlig som en sand befrielse. Folk strømmede ud i gaderne. Mørklægningsgardiner blev revet ned. Lys blev symbolsk tændt i stedet i vinduerne. Længslen efter det vante og normale liv fra før krigen kunne begynde at indfries, “så landet fyldtes af klokkers klang, og byer blomstred i rødt og hvidt, og det var forår og Danmark frit”, som Mads Nielsen beskrev det til lejligheden i sin berømte sang.
Den verdensomspændende krise med COVID-19 er af mange blevet sammenlignet med 2. verdenskrig. Fordi den forandrer så meget. Fordi den lukker samfund ned. Fordi den også dræber mange uskyldige, om end på en helt anden måde end i krigens dage.
Længslen efter, at krisen og kampen mod den synlige eller usynlige fjende skal være overstået, kan også sammenlignes. Og derfor er der også god timing i, at de næste skridt i planerne om gradvis genåbning af Danmark kommer til at udfolde sig sideløbende med fejringen af befrielsen og 4. maj.
“Man binder os på mund og hånd”, lød det Poul Henningsens slående revyvise fra besættelsesåret 1940. Men visen pegede også frem mod befrielsen, for “ingen er fangne, når tanken er fri”, og når vi blot kæmper “for det vi kan li'”.
Når vi synger sammen
Tyskernes mødeforbud slukkede alsangen i 1943 – og den blev først vakt til live ved befrielsen. COVID-19 har medført forbud mod at mødes, men takket være ny teknologi skal der ikke gå flere år, før vi alligevel kan finde sammen om traditionerne.
Når borgerne tænder lys og sætter dem i vinduerne og bryder ud i virtuel alsang mandag aften den 4. maj 2020, så vil det ikke bare være til minde om befrielsen fra den synlige fjende dengang. Det vil også være et signal om, at kulturen og håbet og sammenholdet er lyslevende den dag i dag. Stillet over for en ny usynlig fjende bliver det så tydeligt, hvad det er, vi holder af og så gerne vil holde fast i og sættes fri til.
“Når vi synger sammen – hører vi sammen”, som det lyder i mottoet for sangkraftcenteret Roskilde Synger, som er initiativtager til arrangementet. På lokalt plan er det et eksempel på, hvad DR og Philip Faber er lykkedes med i national skala, nemlig at gribe fat i sangtraditionen og forny den, så den stadig kan udtrykke sammenholdet.
På den 4. maj ser vi således ikke kun tilbage, vi ser også frem, og vi ser os selv som en del af en større historie her og nu. Og mon ikke, at der i virkeligheden vil være langt, langt flere end 700.000, som tager del netop i år i alle de nye typer af fællessang – hver for sig.
Og skulle det ske, så har historien endnu engang vist, at kriser kan gøre os stærkere, når bare vi har noget, vi kan li’ at holde sammen om.
Roskilde synger sammen – hver for sig
Mandag aften den 4. maj 2020 synger Roskilde sammen hver for sig og tænder lys i vinduerne for at fejre 75-året for Danmarks befrielse på en ny måde.
Det er adskillige af byens institutioner og borgere, som er gået sammen for at mindes og at se frem.
KorKors Martin Gerup og Camilla Tiedt Frith spiller og synger for sammen med Roskilde Syngers Jacob Heide i de smukke orange rammer på Roskilde Festival Højskole.
Aftenen byder otte nye og gamle sange samt indslag fra Roskilde Museum og præsentationer fra både lokale og kendte ansigter.
Find den virtuelle alsang i og fra Roskilde her.
https://www.facebook.com/events/1563428837144870/
Og læs mere om institutionerne og ideerne bag her.
https://romu.dk/blog/roskilde-hylder-demokrati-og-samfundssind-med-sang/
Mens vi venter på, at vi kan åbne særudstillingen Grethe – en våbenmodtagelse på Roskilde Museum for at markere 75-året for befrielsen, dykker vi i en række artikler ned i fortællinger fra besættelsestiden. Selve Befrielsen markerer vi den 4. maj om aftenen med et alsangsarrangement, hvor vi sammen med alle, der har lyst, både vil mindes og fejre friheden.
Læs mere om og syng med til Alsang i Roskilde Livestream hér
BEGIVENHED
Roskilde-historiker: På 1. maj viser vi styrken i sammenholdet ved at holde afstand
Historiker og socialdemokrat Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.
Af Niels Hein
Første gang Arbejdernes internationale kampdag blev markeret i Roskilde var den 1. maj 1903.
“Gennem hele april diskuterede Roskildes arbejdere om de burde demonstrere på dagen. Det var en svær beslutning, for det var dyrt for arbejderne at tage fri. De ville jo miste en god dagsløn. Man endte faktisk med at forkaste ideen om demonstration, og valgte i stedet at afholde et møde efter fyraften,” fortæller Hans-Christian Eisen, historiker og tidligere medlem af Roskilde Byråd for socialdemokraterne. Hans-Christian Eisen har gennem flere årtier beskæftiget sig med historien om arbejderbevægelsen i Roskilde og omegn.
Siden 1903 har Roskildes arbejderbevægelse markeret 1. maj med både møder, demonstrationer og taler fra arbejderbevægelsen største ledere som Thorvald Stauning, Nina Bang, Hans Hedtoft, H.C. Hansen og Jens Otto Kragh.
“I begyndelsen benyttede man dagen til at demonstrere for kravet om en 8-timers arbejdsdag. Men siden dengang er kampdagen gået fra at være en lille demonstration af Roskildes arbejderbevægelse til en folkefest, hvor store dele af byen deltager,” siger Hans-Christian Eisen
Traditionen tro begyndte 1. maj-demonstrationerne på Hestetorvet, svingede forbi Domkirkepladsen og endte ved Fjordvilla, et hus som fra 1899 var ejet af Arbejdernes Fællesorganisation.
“I Fjordvillas have blev der afholdt taler, diskuteret, spist og drukket, mens børnene forlystede sig i gynger og karruseller” siger Hans-Christian Eisen.
Kampdagen har kun været truet enkelte gange. I de sidste år af besættelsen havde tyskerne forbudt alle former for demonstrationer, men i Roskilde opfordrede man hinanden til at gå med ‘1. maj mærket’, som kunne afhentes i Fjordvilla. På den måde kunne man alligevel demonstrere for sammenhold, uden at mødes i store forsamlinger.
I 1976 blev både villaen og haven fjernet for at give plads til Roskilde Amtsgymnasiums gymnastikhal. Men den traditionsrige markering af 1. maj fortsatte ufortrødent i Roskilde.
I år har corona-pandemien gjort store forsamlinger umulige, men Hans-Christian Eisen mener alligevel at kampdagen bør markeres:
“1. maj er mere relevant end nogensinde. I de sidste mange år har der været et stort fokus på individet, både i vores kultur, i vores samfund og i vores økonomi. Men denne krise sætter fokus på fællesskabet. Krisen viser os, at vi er stærkest når vi står sammen,” siger Hans-Christian Eisen, og tilføjer:
“Kampdagen har altid været brugt til at demonstrere styrken i sammenholdet, og i år viser vi så styrken i sammenholdet – ved at holde afstand.”
Siden 1903 har man markeret Arbejdernes internationale kampdag i Roskilde.
Læs flere artikler her.
I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.
