Da Henry Ford forandrede det danske arbejdsmarked
29.02.2024
Af Lene Steinbeck
Historiker Lars Kjølhede Christensen er museumsinspektør og seniorforsker på ROMU. Han har skrevet om Fords indflydelse på det danske arbejdsmarked, da den amerikanske bilmastodont åbnede den første fabrik på det europæiske fastland i København. Det fik stor betydning for det forbrugersamfund, vi har i dag. Foto: Kristian Grøndahl /ROMU
I 1919 indledte amerikanske Ford Motor Company et europæisk bileventyr fra København og revolutionerede industrien i Europa. Til gengæld måtte Henry Fords ideologi, fordismen, indordne sig efter det europæiske – og primært det danske – arbejdsmarked. Historiker Lars K. Christensen udfolder historien om fordismens forandringer og påvirkninger.
Ikke alle ved, at Danmark engang var foregangsland for bilindustrien. Men det var faktisk tilfældet i mellemkrigstiden, da mægtige Ford Motor Company rykkede mod det europæiske marked. I stedet for at transportere hele biler fra Ford-fabrikkerne i Detroit, ville de nøjes med at sende delene over Atlanterhavet og samle bilerne i Europa, hvor de efterfølgende skulle sælges.
Ford Motor Company slog sig ned på Nørrebro i København og begyndte i november 1919 at producere den ikoniske Ford T-model. Efter få år flyttede produktionen til en ny, stor fabrik i Københavns Sydhavn, hvor der i løbet af de næste godt 40 år blev samlet mere end 323.000 biler og lastbiler. De fleste blev eksporteret.
Det amerikanske produktionseventyr i Sydhavnen er den ene side af historien, som Lars K. Christensen behandler i bogen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’.
”Det er jo i sig selv interessant. Men jeg ville også gerne omkring fordismen, som man bør se i et noget bredere perspektiv end blot produktion af biler. Det er en samfundsideologi,” fortæller han.
Fra samlebåndet på fabrikken i Sydhavnen. Karosserierne, som kommer fra malerværkstedet på første sal, sænkes ned på bilernes undervogn og monteres. Ca. 1939. Ukendt fotograf. Ford Motor Company A/S.
Biler til folket
Henry Ford grundlagde Ford Motor Company i USA i 1903. Ud over bilmærket kom han også til at lægge navn til fordismen – et begreb, som beskrev Henry Fords revolutionerende indflydelse på industrien. Fords vision var, at bilen ikke skulle være et eksklusivt gode for de rige, men for alle.
”Han begyndte at rationalisere produktionen, blandt andet ved at indføre de nye samlebånd og specialmaskiner. Og det lykkedes. Da han introducerede Ford T i 1908, tog det ca. 12 timer at samle bilen. Omkring 5-6 år senere kunne det klares på 1 ½ time. Og den enorme produktionsfremgang betød meget for priserne på bilerne,” fortæller Lars K. Christensen.
Til gengæld blev det svært at tiltrække arbejdskraft til det ensformige samlebåndsarbejde. Men ved at fordoble lønnen, opnåede man to fordele: Arbejderne strømmede til – og de kom til penge.
”Ifølge Ford var det industriens opgave at lønne medarbejdere, så der var afsæt i produkterne. Han mente, at hvis alle kunne købe det, de har brug for, ville alle konflikter forsvinde, for så var der ikke noget at skændes om. Det viste sig ikke at være helt så simpelt. Men det er den tanke, der senere levede videre i forbrugersamfundet,” fortæller Lars K. Christensen.
”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”
Industrisamfundet udviklede sig voldsomt i Europa i 40’erne og 50’erne under stor påvirkning af Henry Fords ideer. Men Europa påvirkede også fordismen, og den udvikling var for Lars K. Christensen mindst lige så interessant at undersøge.
”Min påstand er, at man kan lære noget om begrebet fordisme i hele Europa ved at se på den danske fabriks historie. Den er en prisme til at forstå, hvordan fordismen forandrede sig.”
Henry Fords ledelsesværdier kolliderede i første omgang med et dansk arbejdsmarked, der var stærkt påvirket af fagforeninger. Den danske ledelse af fabrikken indså hurtigt, at de måtte indgå kompromisser. I 1922 fik arbejderne en overenskomst med regler for løn og arbejdstid, og der blev valgt tillidsmænd. Det ville være fuldstændig uhørt på fabrikkerne i Detroit.
Det holdt nogle år, indtil ledelsen i Detroit slog ned på de danske forhold, og overenskomsten blev opsagt. Arbejderne fortsatte i første omgang uden, men hurtigt opstod der alligevel en uformel forhandlingskultur.
”Blandt andet beder ledelsen arbejderne om at finde repræsentanter, der skal forhandle for dem alle. Så på den måde bliver tillidsmandsforholdet reelt genoprettet. De begynder at forhandle om løn, de begynder at skrive aftaler ned, men kalder det memorandum i stedet for overenskomst. Alt
det gør man for at undgå, at de skal blive de sure i Detroit,” fortæller Lars K. Christensen.
Historien gik igen over store dele af Europa, hvor både fagforeninger og stater var dybt involverede i industrien. Derfor undergik fordismen en stor tilpasning, da Ford Motor Company kom til et nyt kontinent.
Mercury 57: Der tages reklamefotos af den nye Ford Mercury i 1957, med samlefabrikken i baggrunden. Ukendt fotograf. Ford Motor Company A/S.
Ikke bare vedhæng til maskiner
Med bogen har Lars K. Christensen blandt andet ønsket at nuancere forståelsen af fordismen.
”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”
Især ønsker han at nuancere den lidt enøjede opfattelse af fordismen, som han oplever på begge fløje af samfundsdebatten, når snakken falder på tidligere tiders arbejdsmarked.
”Hele vores nuværende forbrugersamfund har rødder i fordismen. Derfor har historien om Ford også relevans langt ud over at være et stykke dansk industrihistorie.”
”Der er en diskurs om, at arbejderne lagde hjernen i garderoben sammen med tøjet, inden de gik ind og knoklede i otte timer på et kedeligt arbejde. At det kun handlede om kvantitet, og at arbejderne ikke havde noget at skulle have sagt. Men vi har en historisk stærk arbejderbevægelse i Danmark. Det kan vi jo ikke have haft, hvis arbejderne var fremmedgjorte robotter, der bare var vedhæng til en maskine. Det har været en drivkraft for mig at undersøge. Og det lykkedes jo
arbejderne at få overenskomst. De har altså ikke bare lagt hjernen i garderoben,” slutter Lars K. Christensen.
Sedivy-tegningen: Samlefabrikken i Sydhavnen tegnet fra luften af Franz Sedivý, ca. 1925. Ved kaj ses et af de skibe, som ankom med bildele fra Detroit. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
Lars Kjølhede Christensen, museumsinspektør og seniorforsker på ROMU, er historiker med speciale i arbejdslivets, arbejderbevægelsens og industrisamfundets historie. Han er forfatter til doktorafhandlingen ‘Between Denmark and Detroit – Ford Motor Company A/S and the Transformation of Fordism 1919-1966’, som udkom i efteråret 2021.
Følg artikelserien i foråret 2024
Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie fortæller højt specialiserede medarbejdere fra museumsorganisationen ROMU om deres aktuelle forskningsprojekter.
Alle artiklerne bygger på fagfællebedømte værker, der er udgivet inden for de seneste år.
Cirka hver 14. dag hele foråret 2024 udgives en ny artikel.
Følg med her.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
Sjællands smukkeste vandmølle er blevet endnu smukkere
Renoveringen af det fredede møllehus på Tadre Mølle er fuldført – og klar til det store årlige julemarked søndag den 7. december.
Jul med smørklat på toppen – oplev julemarked på Skenkelsø Mølle
Juletiden byder på et væld af hyggelige traditioner. En af dem er julemarkedet på Skenkelsø Mølle, hvor der næsten er garanti for at komme i julestemning. Som vanligt trækker den gamle mølle i juletøjet, og de frivillige arrangerer en hyggelig dag for hele familien.
Ny bog blev fejret med symbolske chokolader og bevingede ord om Roskilde Domkirke
Titlen er ”Kongelige begravelser”, men fejringen af bogen var alt andet end sørgelig. Bogreceptionen i Det Kongelige Palæ bød blandt andet på et smukt traktement med royalt islæt og stærke ord om naboen, Roskilde Domkirke.
Butiksansvarlig søges til museumsbutikken på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock
Kunne du tænke dig at stå i spidsen for en af Danmarks fedeste museumsbutikker? Har du solid erfaring med detail, og har du lyst til at møde mange forskellige mennesker hver dag? Så er jobbet som butiksansvarlig på Danmarks Rockmuseum, Ragnarock måske noget for dig.
Overgiv dig – det er Merry Freakin’ Jul!
Lyden af jul har indtaget Danmark, og på RAGNAROCK kan du få stillet den musikalske julehunger, uanset om du er til julehjertevarm fællessang, vil brillere med vennerne i viden om julemusik eller er klar til at give årets pynt et los i julekuglerne.
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Julen bliver ekstra hyggelig på Færgegården i år
Færgegården skruer i år ekstra op for julestemningen med et hyggeligt julemarked og flere børneaktiviteter, når museet sammen med Grevinde Danner spejderne i Jægerspris inviterer til ”Jul på Færgegården” i alle adventsweekender. Der er gratis adgang.
Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.
