Da museumshacking rockede det kreative maskinrum

29.07.2024

Af Lene Steinbeck

Fig. 1. Da udstillingen LYT. LIKE. DEL åbnede på hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, var det med 8. m fra Østervangsskolen i Roskilde ved roret. De har været medskabere af udstillingen, siden de første streger blev slået på et stykke papir, og de fulgte processen til dørs som værter ved åbningen. I talen fremhævede fire elever den store oplevelse, det havde været for dem, at deres musik og deres oplevelser var blevet taget alvorligt. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

De seneste år har hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, arbejdet målrettet på at nå nye grupper af besøgende. Det har krævet tålmodighed, is i maven og tillid. For en del af projektet ’Museumshackerne’ har blandt andet betydet, at museets fagfolk har inviteret eksterne samarbejdspartnere med meget frie rammer med dybt ind i de kreative processer.

Hvad sker der, hvis et rockmuseum inviterer nogle af dem, man stræber efter at have som gæster, til at gribe tøjlerne og være med til at lave indhold?

Det satte ROMU’s medarbejdere sig for at undersøge med ’Museumshackerne’ – et nyskabende flerårigt projekt, der er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Målet var at åbne nye brugergruppers øjne for museets mange fortællinger og muligheder. Midlet var at få dem, det hele handlede om, til at involvere sig selv mest muligt i skabelsen af indhold, fortællinger og nye forståelser.

I løbet af projektperioden er alt fra udstillinger til markedsføring og events blevet hacket af eksterne samarbejdspartnere. Som for eksempel udstillingen LYT. LIKE. DEL, som efter mange forberedelser og udviklingsprocesser i 2023 åbnede på Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, i starten af 2024.

Udstillingen handler om unges musikvaner. I stedet for, at museets fagfolk fortalte om unges liv, inviterede de en 8. klasse med helt ind i kommandocentralen. Resultatet blev et generationsmøde, som forbandt musikelskere på tværs af tid. Eleverne var med som værter på åbningsdagen.

MUSEUMSHACKING

Begrebet står for et opgør med vanetænkning inden for museumsverdenen med en stærk ambition om at række kreativt ud til nye målgrupper med anderledes oplevelser. Samtidig er ’Museumhackerne’ et konkret projekt, som museumsorganisationen ROMU med base på museet for pop, rock og ungdomskultur, RAGNAROCK, har kørt i en årrække med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen og i samarbejde med kulturhuset INSP!, Clement Kjersgaard, Realdania og mange andre artister og unge hverdagseksperter.

”Vi er unge, musikinteresserede folkeskoleelever, der har fået lov til at lave en udstilling. På den måde ’hacker’ vi museet ved at gøre noget, der meget sjældent sker for os unge, og vi er meget taknemmelige for, at det lige var os, der blev valgt,” lød det stolt fra eleverne i talen.

De nævnte også den tillid, de blev mødt med af museets erfarne udstillingshold:

”Det har virkelig været fedt, at vi ikke har haft alt for faste rammer omkring, hvad vi skulle lave, men næsten kun vejledning og nogle få retningslinjer. Det at se en udstilling, der først bare var ord på et papir og ideer, der fløj gennem luften, den interessante og nogle gange lidt svære proces, til den færdige udstilling, har virkelig været inspirerende.”

SPÆNDENDE – OG EN LILLE SMULE NERVEPIRRENDE
Og det er i høj grad eleverne, der har præget den færdige udstilling. Det fortæller Tine Moberg, projektleder på ’Museumshackerne’, som arbejdede sammen med eleverne fra start til slut.

”Da vi startede det her udstillingsprojekt, ville vi gerne undersøge og formidle, hvordan unge opdager og bruger musik i dag. Vi inviterede derfor eleverne ind til workshops og begyndte med at spørge: Hvis I skulle formidle, hvordan I opdager og bruger musik i dag, til et voksent publikum – hvordan ville I så gøre det?”

Gennem et halvt år var det elevernes ideer og ønsker, der med minimal påvirkning og maksimal opbakning fra Tine Moberg og hendes kollegaer blev forvandlet til LYT. LIKE. DEL. Med lige dele ja-hat og is i maven fandt udstillingen langsomt sin form. Ikke som udstillinger plejer at se ud på rockmuseet RAGNAROCK – men hacket af eleverne, der fortalte historien, som de syntes, den skulle fortælles. Og det var ikke kun eleverne, der tog udfordringen i stiv arm, fortæller Tine Moberg.

”Det har virkelig været spændende og fantastisk – men også en lille smule nervepirrende. Når vi selv laver udstillinger eller arrangementer, ved vi som regel ret tidligt i processen, hvad outputtet bliver. Der var den her proces anderledes. Eleverne er naturligvis ikke vant til at tænke i udstillingsformater, og det var kun positivt. Det fik nemlig også os til at tænke i andre baner”, siger Tine Moberg.

INTERNE DISKUSSIONER OM PROJEKTET
Grundlæggende har ROMU’s medarbejdere mødt de midlertidige kollegaer med en tillid til, at de faktisk kommer med en stor kapacitet. Som 8. klasses-eleverne, der var hverdagseksperter på deres musikvaner. Ultimativt er målet med et museumshack at få så mange som muligt af de eksterne samarbejdspartneres ideer til at flyve, at tænke museum på en ny måde, at genopfinde de traditioner, der former besøg, oplevelse og mødet med historien. Uanset om resultatet så kommer til verden i samarbejde med et kulturhus, en skole eller et reklamebureau.

Fig. 2. Museumsbutikken og ankomsten til rockmuseet var rykket ud i det fri for at gøre plads til ekstra publikum indenfor ved talkfestivalen ”Historien bag musikken – musikken bag historien” i 2023. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

Nogle dele af projektet er lykkedes bedre end andre – men spørger man direktør for ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, så har ’Museumshackerne’ overordnet været en succes.

”Ja, det vil jeg bestemt sige. Vi har med ’Museumshackerne’ rakt ud til nye målgrupper af mennesker, der ellers ikke ville have som første tanke, når de vågner om morgenen, at nu skal jeg på museum. Vi har opfundet meget nyt sammen med andre. Vi har tilladt os at give kontrollen fra os, men har også fået så meget tilbage af inspiration og kreative indspark og nye formater, at det overgår vores forventninger,” forklarer han.

Et af de nye formater, han henviser til, er talkfestivalen ’Historien bag musikken – musikken bag historien’, hvor tv-vært Clement Kjersgaard har været den udefrakommende kraft, der har udfordret museet og skabt nyt sammen med museets stab. Gennem en række artist talks inviterer han nogle af musikkens store navne til en snak om deres arbejdsliv, deres kunst, deres tid og deres inspirationskilder.

“Vi har med ’Museumshackerne’ rakt ud til nye målgrupper af mennesker, der ellers ikke ville have som første tanke, når de vågner om morgenen, at nu skal jeg på museum.”

Samtalerne med folk som Tim Christensen og Annika Aakjær foregår live foran et publikum, men bliver efterfølgende gjort tilgængelige på YouTube og gemt for eftertiden i museets musikhistoriske onlinearkiv. Her går den besøgende ikke på museum i klassisk forstand og ser genstande, museets udstilling opstår på en scene i mødet mellem vært, gæster og publikum og bliver dernæst digitalt udstillet.

Og netop efterlivet på den digitale platform var en af grundtankerne bag festivalen.

”YouTube er et godt eksempel på en brugerdrevet samling af viden, som vokser organisk. Alt fra gamle film, koncerter og musikvideoer bliver delt og kommenteret igen og igen. Der foregår en løbende genforhandling af kunstneres popularitet, og der er et element af demokratisk inddragende dialog i den proces. Ideen her var at prøve at lave en event, der kunne skabe den form for samtidshistorie til rockmuseet og etablere en samtale over tid,” fortæller Clement Kjersgaard.

Fig. 3. ’Historien bag musikken – musikken bag historien’ er et museumshack, som på en ny måde taler ind i museernes måde at forbinde fortid, nutid og fremtid på. I 2023 optrådte Annika Aakjær på scenen med sin hund foran snurrende kameraer og en veloplagt idémager og interviewer Clement Kjersgaard, der fik fortællinger frem om at genfortolke andres musik, om at forme sin egen tilværelse og om musikkens sammenhæng med livets gang. Foto: Kristian Grøndahl/ROMU.

“Lise Nørgaard har selv udtalt, at hun har fundet inspiration i det Roskilde, hun kendte, men det er ikke en direkte fortælling om hendes barndomsby. Korsbæk er ikke Roskilde – og så alligevel lidt.

Det fællesskab, der opstår online omkring kulturoplevelser, er oplagt for museer at tappe ind i, mener Clement Kjersgaard. Det gælder ikke mindst for hele Danmarks rockmuseum, RAGNAROCK, der som institution er dedikeret til en tidsperiode, der er tæt på de besøgendes egen nutid og samtid.

”Vi har jo nogle kilder, som lever og har en erindring, som vi kan mødes om. Når jeg interviewer Annisette Koppel, sidder der blandt publikum folk, som har fulgt hende i 60 år og er en del af den løbende samtale. Og når vi interviewer yngre generationer af musikere, så starter vi en samtale, som kan fortsætte de næste mange år. Så vi bygger bro i alle retninger – både til fortiden, nutiden og fremtiden”, siger Clement Kjersgaard.

SPILLERUM TIL FORANDRING
Det er ikke nyt for museer at inddrage eksterne i projekter. Men for ROMU har intentionen med ’Museumshackerne’ været at bringe brugerinvolveringen et helt nyt sted hen. Et sted, hvor eksterne får usædvanligt meget indflydelse på udstillingerne – både i form og indhold. Og det er både et spændende og nødvendigt greb, mener ROMU’s publikumschef Isabella No’omi Fuglø.

”Museumsformatet er en dynamisk størrelse, der skal udvikle sig og følge med hele tiden. Det gør vi selvfølgelig også, men vi udvikler os bedst, hvis vi ikke bare er et ekkokammer. Derfor har vi hevet forskellige typer af mennesker ind til at prøve en masse ting af sammen med os. Og hvis man skal hacke museumsformatet, så skal man også nogle gange turde noget.”

Netop fordi fokus har været på de nye brugergrupper, har det været oplagt at bede de eksterne samarbejdspartnere – uanset om det er skoleelever eller tv-værter – om at træde helt ind i kernen af museumsarbejdet.

”Noget af det, der ligger i grebet ’hacking’, er at man underlægger sig på en eller anden måde. Man skal lade sine egne grænser bryde for at kunne udfolde sig. For hvis vi skal være noget for nye målgrupper – det kan for eksempel være de unge – så bliver vi nødt til at give plads til, at museumsformatet kan følge med. Hvis vi gerne vil formidle ungdomskultur, så er det ikke nok, at vi har nogle unge med, som kan svare på vores spørgsmål. Det skal lyde som dem, og det skal ligne dem. De skal kunne se sig selv og føle sig repræsenteret i den udstilling, vi laver. Hvis ikke, de gør det, så må vi jo lave den anderledes. Sammen med dem, selvfølgelig” siger Isabella No’omi Fuglø.

“For hvis vi skal være noget for nye målgrupper – det kan for eksempel være de unge – så bliver vi nødt til at give plads til, at museumsformatet kan følge med.”

VÆRDI I DE NYE SAMARBEJDER
Som en del af museumshackerne har ROMU nu i en årrække udfordret sig selv og brugerne i en række delprojekter med flere forskellige typer af samarbejdspartnere. Sammen med RealDania bød museet i slipstrømmen på covid-19 indenfor til streaming af unge artisters optrædener. Sammen med reklamebureauet Produced By gav museet en ung instruktør frie tøjler til at skabe sin egen fortælling med fokus på unge i forbindelse med en udstilling om Roskilde Festival. På de indre linjer er museet begyndt at arbejde på nye måder.

Selv om den flerårige bevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen udløber i begyndelsen af 2024, kan aftrykkene tydeligt spores i ROMU.

”På en hel masse måder har det udviklet os. Vi stiller nye spørgsmål til vores brugere. Vi har fået udviklet en event, som nu bliver stående år for år. Vi har skabt flere nye formidlings- og udstillingsgreb, som vi nu bygger videre på. Vi kan se, at rockmuseet tiltrækker mange nye og mange yngre museumsgæster. Og så er det i øvrigt skønt, at vi har været med til at gøre museumshacking til et positivt begreb. I krydsfeltet mellem at gøre op med vanetænkningen og samtidig være dybt nørdet interesseret i genstandsfeltet og nye brugeres oplevelse, ja, der opstår den kreative grundindstilling, som museumshackingen står for,” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Helt grundlæggende har det lagret sig hos de medarbejdere, der har fundet en enorm værdi i at få input fra ganske forskellige målgrupper. Samarbejdspartnere, som samtidig beriger museet med noget, som de i høj grad har brug for: Deres historier og deres engagement.

”Vi har lært mange, mange ting, men mest af alt tror jeg, vi har lært, at vi gerne VIL hackes. Så skal vi jo bare finde nogen, der har lyst til at lege med os. Det behøver ikke nødvendigvis være unge, det kan være alle mulige andre segmenter, der har eller får lyst til at museumshacke,” slutter Isabella No’omi Fuglø.

Følg artikelserien fra ROMUs Årbog 2023

Danmarks statsanerkendte museer bidrager løbende til ny viden. I denne artikelserie vil artiklerne, der indgår i ROMUs Årbog 2023, løbende blive udgivet ca. hver 4. uge.

Følg med her 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA

DANMARK SPILLEDE EN CENTRAL ROLLE, DA FORDISMEN KOM TIL EUROPA

Mange forbinder ”Fordisme” med bilproduktion ved samlebånd i begyndelsen af 1900-tallet. Men i en ny bog, der udkommer 23. september, afdækker Lars K. Christensen, hvorfor vi i lige så høj grad skal knytte Fordismen til opbygningen af den moderne velfærdsstat i efterkrigstiden. Læs her om udviklingen, der satte sit synlige præg, også helt konkret i nattemørket syd for Roskilde.

KOM TÆT PÅ MARGRETE: BRODERENS DØD OG EN LOYAL BISP BANER VEJEN TIL TRONEN

KOM TÆT PÅ MARGRETE: BRODERENS DØD OG EN LOYAL BISP BANER VEJEN TIL TRONEN

Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1

ROSKILDE MUSEUM ÅBNER FOREDRAGSSAL PÅ ‘SUKKERLOFTET’

ROSKILDE MUSEUM ÅBNER FOREDRAGSSAL PÅ ‘SUKKERLOFTET’

Med en helt nyindrettet og moderne foredragssal på toppen af byen vil Roskilde Museum gerne være et kulturhus i centrum. Et sted, hvor meninger mødes, mennesker bliver klogere og sammen stiller sig på skuldrene af fortiden for at forbedre fremtiden. Samtidig vil museet tilbyde Roskildes borgere at holde arrangementer i et selskabslokale med byens bedste udsigt

KOM TÆT PÅ MARGRETE: EN GRAVRØVET DRONNING OG HENDES STJÅLNE KJOLE

KOM TÆT PÅ MARGRETE: EN GRAVRØVET DRONNING OG HENDES STJÅLNE KJOLE

I Roskilde kan du nemt komme tæt ind på livet af Margrete 1, som for tiden skuer ned til os fra filmplakater her og der og alle vegne i Trine Dyrholms skikkelse. Med ROMUs miniserie ”Kom tæt på Margrete 1” bliver du godt klædt på til din tur i biffen, og til at følge sporene efter den virkelige Margrete. Vi begynder, hvor det hele sluttede – i Roskilde Domkirke – med en prægtig sarkofag og en kjole, som blev stjålet

”CORONA-KRISEN HAR VIST OS, AT RELIGION OGSÅ ER DUFTE, STEARINLYS, BYGNINGER OG FÆLLESSKAB”

”CORONA-KRISEN HAR VIST OS, AT RELIGION OGSÅ ER DUFTE, STEARINLYS, BYGNINGER OG FÆLLESSKAB”

Coronakrisen har givet nye indsigter i forhold til religion – og måske er vores religiøse ritualer langt mere omstillingsparate, end vi går og tror?
Mød Laura Maria Schütze, der er museumsinspektør på ROMU og har en ph.d. i religionssociologi. Sammen med specialestuderende Thea Kaspersen har hun undersøgt, hvordan tre religiøse institutioner i Roskilde har håndteret coronakrisen og de mange benspænd, der opstod, da kirkedøren og porten til moskeen pludselig smækkede i…

“MIT BARNEBARN SKAL MED IND OG SE, HVAD JEG HAR VÆVET”

“MIT BARNEBARN SKAL MED IND OG SE, HVAD JEG HAR VÆVET”

Spraglet, broget og formuldet – Roskilde-borgere har sammen med to kunstnere vævet et otte meter langt tæppe af tøjrester fra byens genbrugsbutikker. ”Det formuldede tæppe” bliver det første, man møder som museumsgæst, når man fra 30. september går ind til udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald”

SPOTLIGHT PÅ SKRALDESPANDENS SKJULTE SKATTE

SPOTLIGHT PÅ SKRALDESPANDENS SKJULTE SKATTE

Udstillingen ’Forvandlinger – fortællinger om affald’ begynder i disse dage at tage form på Roskilde Museum. Mød Rune Fjord og Esben Horn, der er udstillingsdesignere på udstillingen – og bliv klogere på, hvordan man ’tryller’ affald om til udstillingsgenstande

SLÆGTSFORSKERE KAN SNART GÅ PÅ OPDAGELSE I PJÆK OG MARKARBEJDE

SLÆGTSFORSKERE KAN SNART GÅ PÅ OPDAGELSE I PJÆK OG MARKARBEJDE

I et skab på Smørum gamle Skole gemmer sig en lang række guldkorn om områdets skolebørn. Lokalarkivet er i gang med at digitalisere gamle skoleprotokoller, så nysgerrige på jagt efter sin egen historie kan komme et skridt nærmere oldemor eller tipoldefars tid på skolebænken.

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

ROMU SAMLEDE OG HYLDEDE DE FRIVILLIGE

De mange frivillige udgør en uvurderlig del af ROMUs besøgssteder. Det er dem, der sørger for, at haven ved Gammel Kongsgaard står i flor, det er dem, der svinger æbleskivepanden i Lützhøfts Købmandsgård, og de sørger for, at det gode skib Sommerflid hviler smukt i fjorden ved Frederikssund. Mandag d. 23. august samledes de til sommerfrokost på Lejre Museum

X
post-8437

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

BEGIVENHED

Roskilde brænder! – ny spotudstilling åbner 18. juni på Roskilde Museum

 

20.03.2024

Branden på Lindenborg kro i 1967. Foto: Gorm Grove

I anledningen af Roskilde Brandvæsens 150 års jubilæum åbner spot-udstillingen ’Roskilde brænder!’ 18. juni i den gamle brandstation, som i dag huser Roskilde Museum.

Glæd dig til, i udstillingen og på sommerens byvandringer, at få indblik i de store by-brande, der hærgede Roskilde i byens ældste historie – og se hvordan brandvæsnet har udviklet sig fra sin oprettelse i 1874 frem til i dag.

Du kan komme tæt på brandmændenes dramatiske historie om indsatser ved store brande, som du måske selv kan huske: branden i Roskilde Domkirke i 1968 og Solum-branden i 2021. Hele sommeren er der aktiviteter for børn og nysgerrige voksne.

Grundet den store interesse for det forrige foredrag afholder vi nu endnu et foredrag, det finder sted 2. septemeber 19-21.

Her holder beredskabsdirektør Lars Robétjé foredraget ’Domkirken brænder!’ – om branden i Roskilde Domkirke i 1968. Omkring 250 mand deltog i slukningen af branden, herunder pensioneret vicebrandinspektør Ebbe Bødker. Under foredraget deler han sine personlige beretninger og minder om branden og om livet på brandstationen.

Foredraget udbydes i samarbejde med Roskilde Museumsforening.

Det finder sted den 18. juni kl. 19-21 på Roskilde Museum.

Læs mere og køb billet her

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

post-2255

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

BEGIVENHED

Lützhøfts Købmandsgaard tager en bid Roskilde-historie med til København

Af Lene Steinbeck

09.03.2023

Et museum er langt fra kun udstillede genstande. Det ved museumsinspektør Jakob Caspersen, der vil gøre sit for, at den autentiske stemning fra Lützhøfts Købmandsgaard følger med ind på standen til Historiske Dage. Her kan man besøge butikken til en snak om det gode købmandskab, de historisk korrekte varer, og hvad man ellers kan vende over en købmandsdisk. Foto: Martin Harvøe Kristensen/ROMU

I marts åbner Lützhøfts Købmandsgaard for en kort bemærkning en filial i hovedstaden. Det lille Roskilde-museum er nemlig for første gang med, når festivalen Historiske Dage bliver afviklet i Øksnehallen den 18.-19. marts. Her kan historieinteresserede fra hele landet få et indblik i livet bag disken i Roskildes gamle købmandsgård for 100 år siden.

En mobil købmandsdisk, et klingende kasseapparat, bunker af bolsjer og al den stemning, der overhovedet kan opdrives. Sådan lyder pakkelisten, når Lützhøfts Købmandsgård i marts tager på et lille, udenbys weekendophold. Museet skal deltage ved Historiske Dage i København, og her kommer festivalens besøgende til at kunne opleve en fuldt udstyret købmandsbutik med historisk korrekte varer fra 1920’ernes Roskilde.

”Kommiserne står klar bag disken til at demonstrere det gamle købmandshåndværk, mens vi fortæller gode historier om varerne, butikken og livet på Købmandsgården for 100 år siden. Der er smagsprøver på snapse og likører, som var populære på den tid, og man kan købe bolsjer i håndfoldede kræmmerhuse, som bliver vejet på en gammeldags vægt og slået ind på et gammelt kasseapparat. Vi indretter vores stand, så den minder så meget som muligt om butikken hjemme i Roskilde,” fortæller Jakob Caspersen, der er museumsinspektør i den gamle købmandsgård, som er et besøgssted under museumskoncernen ROMU.

En bid af Roskildes historie

Festivalen samler over en weekend en række kulturinstitutioner, der beskæftiger sig med historie, og på fem scener afvikles hele weekenden et program med samtaler og oplæg fra blandt andet forfattere, historikere og journalister. Det er første gang, Købmandsgården deltager på festivalen. Men det er lidt en drøm, der går i opfyldelse, når museet tager en del af Roskildes historie med rundt på turné.

”Vi har den her dejlige købmandsdisk på hjul, og den vil vi gerne bruge meget mere. Det her er en oplagt mulighed for at lave en sjov og anderledes stand. Jeg tror ikke, at de andre museer på samme måde kan tage så stor en del af deres udstillingsoplevelse med på festivalen. Vi håber, det kan være med til at skabe opmærksomhed om os selv som et lille museum, men også om Roskilde, og hvad den som by har tilbyde for historiske interesserede,” siger Jakob Carstensen.

Museet i Ringstedgade holder lukket den 17. og 18. marts for at gøre klar og lave pop up-butik i København. Kan man ikke undvære sine bolsjer og sin likør, er der råd for det: Tag en tur på Historiske Dage og oplev en lille bid af Roskildes historie i helt nye rammer.

Det er Folkeuniversitetet i Aarhus, Emdrup og Herning, der står bag Historiske Dage. Festivalen afvikles i Øksnehallen den 18.-19. marts. Man kan se programmet og købe billet på www.historiskedage.dk

post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-3000

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

BEGIVENHED

Oplev sjove sommersøndage for hele familien på Tadre Mølle

19.06.2023

 Foto: ROMU

Over fire søndage i juli inviterer Tadre Mølle børn og deres familier til spændende aktiviteter. Kreative naturkunstværker udformes, naturen skal udforskes og brød skal bages i den gamle stenovn.

Sommer og søndag er i hvert fald på plads. Om der også kommer sol til de, der finder vej til Tadre Mølles alsidige og hyggelige ferieaktiviteter, må tiden vise. Men næsten uanset vejret bliver der gode muligheder for at få sig en feriesøndag fyldt med fælles oplevelser på tværs af generationer ved den kulturhistoriske perle i Elverdamsdalen.

Kreativt naturværksted

På det kreative naturværksted på Tadre Mølle skal børn og deres familier slippe deres indre kunstner løs og lave flotte kunstværker af de naturmaterialer, der findes rundt om møllen.

”Kyndige krea-vejledere vil hjælpe de besøgende med at skabe smukke kreationer af naturens materialer. Kun fantasien sætter grænser, når de besøgende gennem denne kreative aktivitet kommer tæt på naturen og skaber hyggeligt samvær,” siger museumsmedarbejder Maja Kvamm.

Det kreative naturværksted finder sted den 2. juli fra klokken 12:00-15:00.

Naturdage
Hele familien er inviteret, når Tadre Mølle holder naturdag i den smukke Elverdamsdal. Kyndige naturvejleder fra Nationalpark Skjoldungernes Land vil udstyre børn og deres familier med grej til at gå på opdagelse i naturens liv omkring den gamle vandmølle.

”Den kulturhistoriske perle Tadre Mølle ligger omgivet af smuk natur i Elverdamsdalen, og denne dag er der ekstra mulighed for at komme helt tæt på det krible- krablende liv, der findes ved møllen,” siger Maja Kvamm.

Naturdage på Tadre Mølle finder sted søndag den 16. juli og 23. juli fra klokken 11:00-14:00.

Bagedag
Den, der kommer først til mølle, får først malet melet. Korn skal kværnes til mel, og brød skal bages i Tadre Mølles gamle stenovn, når der inviteres til bagedag for hele familien.

”Oplev naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel. Få hænderne i dejen og mærk de gamle traditioner på egen krop. Der vil være forskellige aktiviteter på dagen, så alle familiens medlemmer kan sætte sanserne i brug,” siger Maja Kvamm.

Bagedagen på Tadre Mølle finder sted søndag den 20. juli fra kl. 12:00-16:00.

Billetter til alle arrangementer kan købes i Møllecafeen. Børn er gratis.

    MERE INDHOLD FRA TADRE MØLLE

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Tadre Mølle kalder til Kildemarked

    Søndag den 25. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag på den gamle møllegård. Kom og vær med, når den danske sommer står i pragt, og nyd den dejlige sommerstemning i Elverdamsdalen.

    post-5656

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    BEGIVENHED

    19.06.2023

    Færgegården inviterer til sort magi og finurlige dyr i sommerferien

    Foto: Trine Sejthen, ROMU

    Alle sanser skal i brug, når Frederikssund Museum, Færgegården, inviterer børn og deres familier til at gå på opdagelse i naturen både til lands og til vands i sommerferien. I museumshaven kan man gå på jagt efter naturens magi og den ”sorte bogs” magiske trylleremse. Derudover skal fjordens dyr både røres, lugtes og smages. 

    Magiske planter og trylleformularer skal findes, når besøgende får udleveret en Sort Bog i museumsbutikken. Herefter kan de begive sig ud på jagt i museumshaven, hvor de med bogen i hånden, vil blive udfordret med fem opgaver, der skal løses, før de finder den magiske trylleremse. Løser man den sorte bogs opgaver, får man en lille belønning.

    ”En sort bog var en håndskreven magisk bog, som engang var udbredt blandt kloge koner og mænd. Bøgerne var fulde af viden om planter, naturens magi og onde væsner, og de indeholdt hemmelige opskrifter, trylleremser og gode råd til at opdage tyve, kurere sygdomme, afværge hekseri og meget mere,” fortæller vikarierende museumsinspektør Maja Kvamm, og fortsætter:

    ”Med vores sjove sommeraktivitet genopliver vi den sorte bog, og sender børn og deres familier på en spændende jagt efter magiske planter og beskyttende trylleremser i Færgegårdens eventyrlige museumshave,” siger hun.

    Ifølge Maja Kvamm gik der, særligt i 17- og 1800-tallet, rygter på Frederikssundegnen om, hvem der mon ejede sådanne sorte bøger. Folk var både bange for dem – men også nysgerrige på den store magi, bøgerne indeholdt.

    Besøg museumsbutikken på Færgegården i åbningstiden for at få udleveret alt, hvad der skal bruges. Børn kan deltage gratis i aktiviteten, mens voksne betaler almindelig entré til museet.

    Mød dyrene i fjorden

    Alle sanser får motion, når børn og deres familier skal røre, prøve, lugte, se og smage sig igennem fjordens maritime historie i sommerferien.

    Lige siden jægerstenalderen har nærheden til fjorden og dens dyreliv formet den måde, mennesker har levet, tænkt, talt, troet og spist på. I sommerferien inviterer Færgegården til hyggelige og sanselige aktiviteter i museumshaven, hvor de besøgende har rig mulighed for at udforske fjordens historie og myldrende dyreliv. Familierne kan gå på opdagelse i de mange akvarier, hvor fjordens smådyr kribler og krabler frem fra alle afkroge.

    ”Der er rejer, søpunge, krabber, rurer, sandkutlinger, tangnåle, hundestejler, brødkrummesvamp og mange flere. Man også prøve at bøde sit eget fiskegarn som i 1800-tallet, lave en vandkikkert og udforske fjordens mest gådefulde fisk: ålen. Der er også mulighed for selv at hoppe i fjorden med net og spand og fange de mange spændende smådyr,” fortæller Museumsinspektør Maja Kvamm.

    Museets formidlere fortæller i strandkanten og sørger for, at de besøgende får deres rejefangst med tilbage på museet, hvor de kan tilberede dem på gammeldags manér. Til sidst kan de konkurrere mod hinanden i årets store åledyst, hvor de prøver ålens fascinerende evner af på egen krop.

    Dagen igennem vil der blive fortalt sjove og forunderlige historier om alle dyrene.

    ”Ikke mange ved, at krabben tisser ud gennem øjnene, eller at man i 1500-tallet mente, at tangnålen kunne forudsige vejret,” siger Maja Kvamm.

    Den sorte bogs hemmeligheder
    Aktiviteten finder sted fra den 24. juni – 11. august. Åbningstiderne er tirsdag- søndag kl. 11-15.

    Mød dyrene i fjorden
    Aktiviteten foregår tirsdag, onsdag, torsdag og fredag i uge 27 og 31. Alle dage kl. 11:00-15:00. 
    Børn under 18: gratis, voksne: 50 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding er nødvendig. Tilmelding via Billetto

    Læs flere nyheder og artikler her.

    Eller besøg Frederikssund Museum, Færgegården her.

    FÅ LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER FRA
    FREDERIKSSUND MUSEUM, FÆRGEGÅRDEN DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA FÆRGEGÅRDEN

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    Stort detektorfund tegner ny vigtig plet på det historiske Danmarkskort

    ”Manden med ørnehjelmen” og mere end 400 andre genstande af guld, sølv og bronze er dukket op på en mark i Hornsherred og har fået ROMUs arkæologer til at spærre øjnene op. Fundet viser, at stedet – der ikke hidtil har påkaldt sig arkæologisk opmærksomhed – har haft en stor betydning i jernalder og vikingetid. Gennem mere end 1000 år.

    læs mere


    post-49

    Arkæologi

    ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

    post-49

    Vores viden

    I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.