Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp baner vejen til tronen
Af: Linda Corfitz Jensen
22.09.2021
Margrete 1 var fuldmægtig frue og en kvinde i egen ret – men to mænd spillede alligevel hver deres signifikante rolle i hendes historie. Den ene er hendes storebror, Christoffer. Foto: Linda Corfitz.
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1
Storfilmen “Margrete den Første” spiller i biografer landet over og øger mærkbart interessen for den virkelige historie om den magtfulde kvinde bag Kalmarunionen. Da Margrete 1. blev født i 1353 som Valdemar Atterdags yngste datter havde ingen forudset, at hun skulle indtage Danmarks trone, endsige som den første samle Skandinavien i en union.
Men skæbnens uforudsigeligheder og Margretes uovertrufne evner som politisk strateg var afgørende for hende rejse til magtens tinder.
Særligt to grave i Roskilde Domkirke knytter sig til den historie. I domkirken er nemlig – ud over Margretes egen sarkofag – også gravmælet for hendes storebror og gravstenen for hendes nærmeste rådgiver, roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Og netop de to spiller en særlig rolle for Margretes vej til tronen.
Junker Christoffers gravmæle: Broderens død var åbningen for Margretes magt
I 1623 letter en modig mand på låget af en skummel trækasse i Roskilde Domkirke. Nede i kisten ser han kropsdele af en figur i alabast liggende hulter til bulter. Han noterer – fejlagtigt – at det må være Oluf, Margrete 1.’s søn. Kisten er en kæmpe attraktion for de mange besøgende i domkirken, og fantasifulde historier florerer om, hvem der egentlig er nede i kisten. Især er rygtet om Oluf vedholdende.
Først i 1800-tallet finder man ud af, at figuren forestiller junker Christoffer, Margrete 1.’s storebror. Han spiller en vigtig rolle for fortællingen om Margretes vej til tronen, for det er hans død som 21-årig, der baner på sigt vejen for lillesøsterens magt. Deres far Valdemar Atterdag har ikke andre sønner end Christoffer, og med Margretes politiske snilde overdrages tronen til hendes søn Oluf. Margrete og hendes mand kong Håkon bliver formyndere, men selv efter at Håkon dør, og Oluf bliver myndig, er det hende, der tager beslutningerne. Efter sønnens pludselig død som 16-årig, adopterer Margrete Erik af Pommern som tronarving, men hun beholder reelt magten over det store rige indtil sin død. Hun bliver af stormændene valgt til “fuldmægtig frue, husbond og hele Danmarks riges formynder” i 1387.
I 1800-tallet fjernes gravfiguren af Christoffer fra den trækiste, den har ligget i siden middelalderen. Billedhuggeren Vilhelm Bissen samler den spinkle alabastfigur og gør gravmælet færdigt med sokkel. Det færdige gravmæle opstilles i højkoret ved siden af søsterens sarkofag. Eksperter mener, at Valdemar Atterdag må have bestilt opførslen af Christoffers gravmæle, som med tiden dog blev glemt – og figuren kom ned i trækisten.
Tilbage står blot spørgsmålet om, hvor junker Christoffers jordiske rester ligger begravet. Forskere mener, at kongesønnen har været begravet i højkoret i domkirken, og at han på et tidspunkt under en ombygning er blevet gravet op. For i mulden ved Provstevænget nord for domkirken har arkæologer fundet dele af grev Christoffers personlige seglstampe, som blev brugt til at underskrive dokumenter. En seglstampe var forbeholdt vigtige personer, og de havde normalt kun én af slagsen, som blev knust og blev lagt med i kisten til ejerens begravelse. Så meget kunne tyde på, at materiale fra Christoffers oprindelige grav i kirken er blevet deponeret nord for domkirken. Om hans jordiske rester er gået til eller begravet et andet sted, ved ingen.
Trækisten, som alabast-delene oprindeligt blev lagt i, blev fornyet i 1700-tallet. Afløseren, en tung egetræskiste står normalt i Domkirken, men er i efteråret 2021 udlånt.
Lodehats gravsten: Roskildebispen gik forrest for at få indsat Margrete som formynder
I den bageste del af kirken ligger en helt særlig gravsten i gulvet. Den er nemlig, hvad man kan kalde Danmarks ældste portræt. Det næsten kalligrafiske portræt afbilleder manden, som var Margrete 1.’s nærmeste rådgiver, siden hun gik ind på magtens scene, biskop Peder Jensen Lodehat.
Da Margretes far Valdemar Atterdag dør i 1375, opstår konflikt om, hvem rigets nye konge skal være. Den afdøde konge har ingen levende sønner, og tilsyneladende har han lovet to af sine børnebørn den danske trone. Som formynder for sin 5-årige søn Oluf træder 22-årige Margrete ind på den politiske scene og får i løbet af det næste år udmanøvreret sin udfordrer. Med på rejsen mod magtens tinder har hun sin klerk, Peder Jensen Lodehat. Hans afgørende svendestykker udspiller sig, da den unge kong Oluf dør i 1387. Da sætter Lodehat sig i spidsen for hurtigt at samle støtte blandt rigets magtfulde mænd for at få udnævnt Margrete som Danmarks overhoved. Lodehats forsøg lykkes, og Margretes 1. sidder nu på tronen.
Lodehat og Margrete 1. har et nært samarbejde resten af hendes liv, og hun sørger for, at han får magtfulde poster som bisp i forskellige stifter, indtil han i 1395 får den magtfulde post som biskop i Roskilde og bliver rigets kansler. Han er dermed i titel og praksis Margretes højre hånd.
Han er også med til forhandlingerne i Kalmar, som ender med Kalmarunionen i 1397, hvor han højst sandsynligt har ført pennen for traktaten.
På besynderlig vis fortsætter han sit nære samarbejde med Margrete 1. efter hendes død i 1412, da han året efter flytter hendes grav fra Sorø til Roskilde Domkirke, hvor hun nu ligger i sin prægtige sarkofag.
Lodehat fortsætter som kansler og biskop indtil sin død i 1416, hvorefter også han bliver begravet i domkirken.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
- del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
- del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
- del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Sommersuccesen gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde
I begyndelsen af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Reportage fra en mørklagt og besat aften i Smørum Gamle Skole
Den 9. april var det 85 år siden, tyskerne besatte Danmark. I den anledning satte Ledøje-Smørum Historisk Forening ved et arrangement fokus på den almindelige danskers liv under krigen. For selv om faldende bomber ikke var hverdagskost, var der mange udfordringer og store usikkerheder forbundet med at være et besat land.
Mød påskens dunede superstjerner på Lützhøfts Købmandsgård
Kom i påskestemning hos Lützhøft: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Udstillingsleder til Verdensarvscentret ved Roskilde Domkirke
Er du klar til at tage føringen i udviklingen af udstillinger i verdensklasse om arkitektur og kongelige grave?
Tadre Mølle lokker med påskeaktiviteter og smuk natur
Udfordr familien i æggerafting, mærk vandmøllen bruse, og mal æg i krea-værkstedet: Med vilde og stille aktiviteter i naturskønne omgivelser er Tadre Mølle et oplagt sted til påskens familieudflugt.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening
Roskildes gamle købmandsgård rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd.
Bronzealderens Egedal-elite var ualmindeligt velstående
For omkring 3000 år siden var området omkring Værebro Ådal præget af rigdom og magt. Et lille paradis med optimal landbrugsjord og gode transportveje ud i verden medførte velstand og høj status gennem godt et årtusinde. Arkæolog Emil Winther Struve tegner et billede af de mennesker, der boede i Egedal-området i bronzealderen.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang
Arkæologer fra ROMU er klar til at begynde forundersøgelser af det område, hvor den nye udstillingsbygning til Vikingeskibsmuseet skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdet kan være blandt mulige fund.
Foredrag: Restaureringen af Øm Jættestue kom omkring en blød hat, slumrende firben og arkæologiske dilemmaer
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. Det er for arkæologerne en både spændende og udfordrende opgave, der blandt andet har budt på (fir)benspænd og ny viden. Ved et foredrag på Lejre Museum fortalte arkæolog Emil Winther Struve om arbejdet med at restaurere den gamle gravhøj.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
