Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp baner vejen til tronen
Af: Linda Corfitz Jensen
22.09.2021
Margrete 1 var fuldmægtig frue og en kvinde i egen ret – men to mænd spillede alligevel hver deres signifikante rolle i hendes historie. Den ene er hendes storebror, Christoffer. Foto: Linda Corfitz.
Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1
Storfilmen “Margrete den Første” spiller i biografer landet over og øger mærkbart interessen for den virkelige historie om den magtfulde kvinde bag Kalmarunionen. Da Margrete 1. blev født i 1353 som Valdemar Atterdags yngste datter havde ingen forudset, at hun skulle indtage Danmarks trone, endsige som den første samle Skandinavien i en union.
Men skæbnens uforudsigeligheder og Margretes uovertrufne evner som politisk strateg var afgørende for hende rejse til magtens tinder.
Særligt to grave i Roskilde Domkirke knytter sig til den historie. I domkirken er nemlig – ud over Margretes egen sarkofag – også gravmælet for hendes storebror og gravstenen for hendes nærmeste rådgiver, roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Og netop de to spiller en særlig rolle for Margretes vej til tronen.
Junker Christoffers gravmæle: Broderens død var åbningen for Margretes magt
I 1623 letter en modig mand på låget af en skummel trækasse i Roskilde Domkirke. Nede i kisten ser han kropsdele af en figur i alabast liggende hulter til bulter. Han noterer – fejlagtigt – at det må være Oluf, Margrete 1.’s søn. Kisten er en kæmpe attraktion for de mange besøgende i domkirken, og fantasifulde historier florerer om, hvem der egentlig er nede i kisten. Især er rygtet om Oluf vedholdende.
Først i 1800-tallet finder man ud af, at figuren forestiller junker Christoffer, Margrete 1.’s storebror. Han spiller en vigtig rolle for fortællingen om Margretes vej til tronen, for det er hans død som 21-årig, der baner på sigt vejen for lillesøsterens magt. Deres far Valdemar Atterdag har ikke andre sønner end Christoffer, og med Margretes politiske snilde overdrages tronen til hendes søn Oluf. Margrete og hendes mand kong Håkon bliver formyndere, men selv efter at Håkon dør, og Oluf bliver myndig, er det hende, der tager beslutningerne. Efter sønnens pludselig død som 16-årig, adopterer Margrete Erik af Pommern som tronarving, men hun beholder reelt magten over det store rige indtil sin død. Hun bliver af stormændene valgt til “fuldmægtig frue, husbond og hele Danmarks riges formynder” i 1387.
I 1800-tallet fjernes gravfiguren af Christoffer fra den trækiste, den har ligget i siden middelalderen. Billedhuggeren Vilhelm Bissen samler den spinkle alabastfigur og gør gravmælet færdigt med sokkel. Det færdige gravmæle opstilles i højkoret ved siden af søsterens sarkofag. Eksperter mener, at Valdemar Atterdag må have bestilt opførslen af Christoffers gravmæle, som med tiden dog blev glemt – og figuren kom ned i trækisten.
Tilbage står blot spørgsmålet om, hvor junker Christoffers jordiske rester ligger begravet. Forskere mener, at kongesønnen har været begravet i højkoret i domkirken, og at han på et tidspunkt under en ombygning er blevet gravet op. For i mulden ved Provstevænget nord for domkirken har arkæologer fundet dele af grev Christoffers personlige seglstampe, som blev brugt til at underskrive dokumenter. En seglstampe var forbeholdt vigtige personer, og de havde normalt kun én af slagsen, som blev knust og blev lagt med i kisten til ejerens begravelse. Så meget kunne tyde på, at materiale fra Christoffers oprindelige grav i kirken er blevet deponeret nord for domkirken. Om hans jordiske rester er gået til eller begravet et andet sted, ved ingen.
Trækisten, som alabast-delene oprindeligt blev lagt i, blev fornyet i 1700-tallet. Afløseren, en tung egetræskiste står normalt i Domkirken, men er i efteråret 2021 udlånt.
Lodehats gravsten: Roskildebispen gik forrest for at få indsat Margrete som formynder
I den bageste del af kirken ligger en helt særlig gravsten i gulvet. Den er nemlig, hvad man kan kalde Danmarks ældste portræt. Det næsten kalligrafiske portræt afbilleder manden, som var Margrete 1.’s nærmeste rådgiver, siden hun gik ind på magtens scene, biskop Peder Jensen Lodehat.
Da Margretes far Valdemar Atterdag dør i 1375, opstår konflikt om, hvem rigets nye konge skal være. Den afdøde konge har ingen levende sønner, og tilsyneladende har han lovet to af sine børnebørn den danske trone. Som formynder for sin 5-årige søn Oluf træder 22-årige Margrete ind på den politiske scene og får i løbet af det næste år udmanøvreret sin udfordrer. Med på rejsen mod magtens tinder har hun sin klerk, Peder Jensen Lodehat. Hans afgørende svendestykker udspiller sig, da den unge kong Oluf dør i 1387. Da sætter Lodehat sig i spidsen for hurtigt at samle støtte blandt rigets magtfulde mænd for at få udnævnt Margrete som Danmarks overhoved. Lodehats forsøg lykkes, og Margretes 1. sidder nu på tronen.
Lodehat og Margrete 1. har et nært samarbejde resten af hendes liv, og hun sørger for, at han får magtfulde poster som bisp i forskellige stifter, indtil han i 1395 får den magtfulde post som biskop i Roskilde og bliver rigets kansler. Han er dermed i titel og praksis Margretes højre hånd.
Han er også med til forhandlingerne i Kalmar, som ender med Kalmarunionen i 1397, hvor han højst sandsynligt har ført pennen for traktaten.
På besynderlig vis fortsætter han sit nære samarbejde med Margrete 1. efter hendes død i 1412, da han året efter flytter hendes grav fra Sorø til Roskilde Domkirke, hvor hun nu ligger i sin prægtige sarkofag.
Lodehat fortsætter som kansler og biskop indtil sin død i 1416, hvorefter også han bliver begravet i domkirken.
Blev du grebet af historien?
Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.
Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.
Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.
Kom tæt på Margrete
Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.
- del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
- del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
- del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum.
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER
Legetøjet byggede bro i kølvandet på krigen – nu vækkes historien til live
I efterkrigstiden oplevede lokalbefolkningen i Jægerspris en ganske særlig sommer, hvor uventede venskaber opstod med sovjetiske flygtninge. Frederikssund Museum, Færgegården, og Parkteatret – Frederikssund kommunes egnsteater samarbejder i år om en rørende og opløftende historie med lokalt snit og stort perspektiv.
Svenskeslaget opruster på formidlingen og går bagom det ældgamle fjendskab
’Nu skal svensken ha da da…’ Svenskeslaget, som hvert år bliver genopført i Smørum, fortæller historien om to rivaler, der i 1600-tallet sloges så det bragede på tværs af sundet. Men hvorfor endte det med ondt blod mellem danskerne og svenskerne? Det kan man måske blive lidt klogere på ved årets festival, som har fået penge til en mere dybdegående formidling om perioden.
Verdensarvscenter sender stor og prestigefyldt udstillingsopgave i udbud
Roskilde Domkirke Verdensarvscenter har netop sendt en af landets mest interessante udstillingsopgaver i udbud. Dermed går startskuddet til at finde de udstillingsdesignere, der skal løfte den omfattende opgave med at formidle Domkirkens unikke historie for kommende generationer.
Kom med på spændende sommervandringer i Lejres smukke, mytiske landskab
Traditionen tro inviterer Lejre Museum på gratis, guidede sommervandringer i det fascinerende landskab omkring museet. Her kan man gå i fodsporene på vikingerne og på de store sagnkonger, mens lokalkendte guider fortæller medrivende fortællinger om området, om heltene og kongerne, og om de ikoniske fortidsminder.
Kampen om tallerkenen – historisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard
Du kan smage på fortidens fødevarekampe, når Lützhøfts Købmandsgaard og Historiske Middage den 19. maj endnu engang inviterer til langbordsmiddag i den gamle købmandsgård – helt tæt på hverdagen, som den var for 100 år siden.
Torben Stevold er ny formand for Roskilde Museumsforening
Tidligere områdedirektør i Danske Bank overtager ledelsen af byens museumsforening ved generalforsamling i april.
Roskilde Museum: Fred er at handle – kast dine kræfter ind
Fred er ikke bare en tilstand. Fred lever i de små og store handlinger, mennesker hver især foretager. Roskilde Museum inviterer sammen med Fredsinitiativet i Roskilde til en dag i fredens tegn på befrielsesdagen den 5. maj. Dagen markeres desuden med fri entre i museets udstillinger.
Ny udstilling på Skenkelsø Mølle: Naturen fortæller om Egedal fra istid til i dag
Gennem tiderne har mennesket levet i, med og af naturen. I en ny udstilling på Skenkelsø Mølle kan man fra 2. maj gå på opdagelse i historien om, hvordan vi har brugt naturen fra istiden til i dag. Udstillingen åbnes med en mølledag fyldt med sjove, spændende aktiviteter, der har rødder i oldtiden.
Rockmuseet fylder 10 år – og gaverne er til dig!
Den 29. april er det præcis ti år siden, Rockmuseet crashede festen på Rabalderstræde i Roskilde. Et årti er fløjet forbi med fodpedalen i bund og volumen på max. Derfor inviterer det statsanerkendte museum til 10-års fødselsdag med musik, historier og fri entré hele dagen.
Kom på byvandring og dyk ned i Roskildes rige middelalderhistorie
I anledning af Fortidsmindedagen inviterer ROMU på byvandring gennem Roskildes middelalderlige landskab og fortællinger. Tag med på opdagelse i byens fortid, hvor kirker, gadenavne og skjulte spor fortæller historien om en af Nordens vigtigste byer.
