Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp baner vejen til tronen

Af: Linda Corfitz Jensen

22.09.2021

Margrete 1 var fuldmægtig frue og en kvinde i egen ret – men to mænd spillede alligevel hver deres signifikante rolle i hendes historie. Den ene er hendes storebror, Christoffer. Foto: Linda Corfitz.

Ud over regenten selv har særligt to mennesker betydning for Margrete 1.’s vej til magten. Den ene, fordi han dør. Den anden, fordi han sætter sig i spidsen for at få Margrete udnævnt som overhoved. I Roskilde Domkirke kan du komme tæt på dem begge – og selvfølgelig på Danmarks store middelalderdronning, som dette efterår trækker folk i biografen. Her kommer anden del af ROMUs miniserie om Margrete 1

Storfilmen “Margrete den Første” spiller i biografer landet over og øger mærkbart interessen for den virkelige historie om den magtfulde kvinde bag Kalmarunionen. Da Margrete 1. blev født i 1353 som Valdemar Atterdags yngste datter havde ingen forudset, at hun skulle indtage Danmarks trone, endsige som den første samle Skandinavien i en union.

Men skæbnens uforudsigeligheder og Margretes uovertrufne evner som politisk strateg var afgørende for hende rejse til magtens tinder.

Særligt to grave i Roskilde Domkirke knytter sig til den historie. I domkirken er nemlig – ud over Margretes egen sarkofag – også gravmælet for hendes storebror og gravstenen for hendes nærmeste rådgiver, roskildebispen Peder Jensen Lodehat. Og netop de to spiller en særlig rolle for Margretes vej til tronen.

Junker Christoffers gravmæle: Broderens død var åbningen for Margretes magt

I 1623 letter en modig mand på låget af en skummel trækasse i Roskilde Domkirke. Nede i kisten ser han kropsdele af en figur i alabast liggende hulter til bulter. Han noterer – fejlagtigt – at det må være Oluf, Margrete 1.’s søn. Kisten er en kæmpe attraktion for de mange besøgende i domkirken, og fantasifulde historier florerer om, hvem der egentlig er nede i kisten. Især er rygtet om Oluf vedholdende.

Først i 1800-tallet finder man ud af, at figuren forestiller junker Christoffer, Margrete 1.’s storebror. Han spiller en vigtig rolle for fortællingen om Margretes vej til tronen, for det er hans død som 21-årig, der baner på sigt vejen for lillesøsterens magt. Deres far Valdemar Atterdag har ikke andre sønner end Christoffer, og med Margretes politiske snilde overdrages tronen til hendes søn Oluf. Margrete og hendes mand kong Håkon bliver formyndere, men selv efter at Håkon dør, og Oluf bliver myndig, er det hende, der tager beslutningerne. Efter sønnens pludselig død som 16-årig, adopterer Margrete Erik af Pommern som tronarving, men hun beholder reelt magten over det store rige indtil sin død. Hun bliver af stormændene valgt til “fuldmægtig frue, husbond og hele Danmarks riges formynder” i 1387.

I 1800-tallet fjernes gravfiguren af Christoffer fra den trækiste, den har ligget i siden middelalderen. Billedhuggeren Vilhelm Bissen samler den spinkle alabastfigur og gør gravmælet færdigt med sokkel. Det færdige gravmæle opstilles i højkoret ved siden af søsterens sarkofag. Eksperter mener, at Valdemar Atterdag må have bestilt opførslen af Christoffers gravmæle, som med tiden dog blev glemt – og figuren kom ned i trækisten.

Tilbage står blot spørgsmålet om, hvor junker Christoffers jordiske rester ligger begravet. Forskere mener, at kongesønnen har været begravet i højkoret i domkirken, og at han på et tidspunkt under en ombygning er blevet gravet op. For i mulden ved Provstevænget nord for domkirken har arkæologer fundet dele af grev Christoffers personlige seglstampe, som blev brugt til at underskrive dokumenter. En seglstampe var forbeholdt vigtige personer, og de havde normalt kun én af slagsen, som blev knust og blev lagt med i kisten til ejerens begravelse. Så meget kunne tyde på, at materiale fra Christoffers oprindelige grav i kirken er blevet deponeret nord for domkirken. Om hans jordiske rester er gået til eller begravet et andet sted, ved ingen.

Trækisten, som alabast-delene oprindeligt blev lagt i, blev fornyet i 1700-tallet. Afløseren, en tung egetræskiste står normalt i Domkirken, men er i efteråret 2021 udlånt.

Lodehats gravsten: Roskildebispen gik forrest for at få indsat Margrete som formynder

I den bageste del af kirken ligger en helt særlig gravsten i gulvet. Den er nemlig, hvad man kan kalde Danmarks ældste portræt. Det næsten kalligrafiske portræt afbilleder manden, som var Margrete 1.’s nærmeste rådgiver, siden hun gik ind på magtens scene, biskop Peder Jensen Lodehat.

Da Margretes far Valdemar Atterdag dør i 1375, opstår konflikt om, hvem rigets nye konge skal være. Den afdøde konge har ingen levende sønner, og tilsyneladende har han lovet to af sine børnebørn den danske trone. Som formynder for sin 5-årige søn Oluf træder 22-årige Margrete ind på den politiske scene og får i løbet af det næste år udmanøvreret sin udfordrer. Med på rejsen mod magtens tinder har hun sin klerk, Peder Jensen Lodehat. Hans afgørende svendestykker udspiller sig, da den unge kong Oluf dør i 1387. Da sætter Lodehat sig i spidsen for hurtigt at samle støtte blandt rigets magtfulde mænd for at få udnævnt Margrete som Danmarks overhoved. Lodehats forsøg lykkes, og Margretes 1. sidder nu på tronen.

Lodehat og Margrete 1. har et nært samarbejde resten af hendes liv, og hun sørger for, at han får magtfulde poster som bisp i forskellige stifter, indtil han i 1395 får den magtfulde post som biskop i Roskilde og bliver rigets kansler. Han er dermed i titel og praksis Margretes højre hånd.

Han er også med til forhandlingerne i Kalmar, som ender med Kalmarunionen i 1397, hvor han højst sandsynligt har ført pennen for traktaten.

På besynderlig vis fortsætter han sit nære samarbejde med Margrete 1. efter hendes død i 1412, da han året efter flytter hendes grav fra Sorø til Roskilde Domkirke, hvor hun nu ligger i sin prægtige sarkofag.

 Lodehat fortsætter som kansler og biskop indtil sin død i 1416, hvorefter også han bliver begravet i domkirken.

Blev du grebet af historien?

Du kan lære meget mere om Margrete 1 ved at besøge Roskilde Domkirke.

Få indblik i middelalderens vigtigste emner som handel, krig og religion i udstillingen på Roskilde Museum.

Gå på opdagelse i middelalderkirkeruin Sankt Laurentius.

 

 Kom tæt på Margrete

Artiklen er en del af en mini-serie på i alt tre dele, som går helt tæt på Margrete 1. og hendes nære forhold til det middelalderlige magtcentrum Roskilde.

  1. del: Kom tæt på Margrete: En gravrøvet dronning og hendes stjålne kjole.
  2. del: Kom tæt på Margrete: Broderens død og en loyal bisp banede vejen til tronen
  3. del: Kom tæt på Margrete: Bliv klogere på Roskilde som middelalderens magtcentrum.

 

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV OG VIND PRÆMIER 
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE ARTIKLER OG NYHEDER

Kom til årets hyggeligste møllejul!

Kom til årets hyggeligste møllejul!

Tadre Mølles Venner og ROMU byder julen velkommen på den smukke og historiske Tadre Mølle, når årets traditionsrige julemarked løber af stablen den 3. december.

Alle sanser er i spil, når Færgegården juler

Alle sanser er i spil, når Færgegården juler

Juletræet er pyntet med spiselige lækkerier, bålgryden buldrer med svinefedt, og værkstederne bugner af garn, silkepapir, stearinlys og juleneg, der venter på at blive forvandlet til det fineste julepynt. Traditionen tro skal de danske juletraditioner smages, duftes og røres, når Færgegården inviterer til julearrangement den 16. og 17. december.

RAGNAROCK starter ny juletradition med udstillingen Merry Freakin’ Jul

RAGNAROCK starter ny juletradition med udstillingen Merry Freakin’ Jul

Trænger du til at få renset ørerne for bjældeklang? Så slå vejen forbi RAGNAROCK, som for første gang hylder julens musik. I udstillingen kan du støde på de uundgåelige, danske julehits og de store crooneres snebløde ørehængere om juleromancer. Men forbered dig også på at møde julens mere beskidte, perverse og spraglede lydside. Med den nye juletradition ønsker hele Danmarks rockmuseum alle en Merry Freakin’ Jul!

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Museumspraktik i dansk pop- og rockhistorie

Er du vild med musik, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden om musik tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemesteret 2024

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Ny udstilling sætter fokus på Roskilde i skyggen af krig

Den 23. november slår Roskilde Museum dørene op for en ny permanent udstilling, der kaster lys på, hvordan krigene i det 20. århundrede har påvirket livet i Roskilde. Fotos og genstande fra museets samling fortæller om håb og frygt i krigens skygge.

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Optoget er tilbage ved Lysfest 2024

Efter fire år med Lysfest uden det store og flotte optog, vender optoget tilbage, når der afholdes Lysfest 2024 den 2. februar omkring Kulturstrøget i centrum af Roskilde. Lysfesten 2024 får undertitlen ”Den Legende Lysfest”, som skal få både børn og voksne til at lege og bevæge sig i byrummet.

Museumspraktik i Roskildes historie

Museumspraktik i Roskildes historie

Er du vild med historie, kulturarv og formidling? Har du lyst til at lære mere om at gøre seriøs viden tilgængelig for mange mennesker? Læser du på en videregående uddannelse, hvor du skal i praktik? Så er det måske lige dig, museumsorganisationen ROMU søger til praktikforløb i forårssemesteret 2024

Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde

Verdensarvsdag med ny bog, lyskunst, kor og borgermøde

Torsdag den 12. oktober er der verdensarvsdag i Roskilde for at markere den særstatus, som byens storslåede katedral har. Der er fri adgang på dagen, hvor byens borgere og andre interesserede inviteres med til en række festlige og informative aktiviteter.

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

Roskilde Domkirke markerer Verdensarvsdagen med lyskunst, sang og natkirke

Torsdag den 12. oktober markerer Roskilde UNESCO’s Verdensarvsdag. Domkirken inviterer dagen igennem til en række aktiviteter for store og små. Der er fri adgang og mulighed for rundvisning, og eventyrlig lyskunst giver et nyt blik på kirkens kunst og udsmykninger fra middelalderen.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]


post-49

Arkæologi

ROMU har det arkæologiske ansvar for Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner. Det betyder, at vi indenfor ansvarsområdets grænser samarbejder med planmyndigheder, entreprenører og store såvel som små bygherrer om at sikre de arkæologiske interesser, som kan blive berørt

post-49

Vores viden

I ROMUs dækningsområde Roskilde, Frederikssund og Lejre Kommune har vi en lang række enestående spor fra vores fortid af national og international betydning. Eksempelvis kongehaller og skibsætning i Lejre, den underjordiske kirkeruin Skt. Laurentius i Roskilde samt enestående spor og unikke fund fra livet omkring Roskilde Fjord fra oldtid, middelalder og nutid.